Min partner og jeg startede et IVS på nominelt 1000kr á anparter for 1kr stk. Jeg indbetalte 510kr og han indbetalte 490kr for at jeg ejede 51% af virksomheden. Nu står vi i den situation at vi vil forhøje kapitalen med 7000 kr. Men hvormeget skal vi hver især indbetale for at vi stadig har en 51% og 49% konstruktion? Må ærligt indrømme det har forvirret mig godt og grundigt med al den procent regning😅😅
I kunne også overveje at forhøje så samlede kapital er 40.000 og få det overstået med omregistrering til ApS via revisorerklæring - eller - at låne det pengene mod rente som krav
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Der er ikke krav om forrentning af "småbeløb", som 7.000 kr. er i denne sammenhæng.
vidste jeg ikke. Hvor I loven står det - mere for at have det klart - er det kaldt småbeløb eller er der en grænse?
Jeg TROEDE alene loven skelnede mellem rene udlæg og egentlige lån så hvis det var som lån - længere tid, hvad jeg går ud fra når tanken er at det skal være rent kapitalindskud - så er der krav om rente - uanset at det da er lille beløb - når der ikke var tale om udlæg
Meget gerne ref til sted hvor noget med beløbsgrænse kan læses. Kan huske et drift jeg havde - som lånte holding til revisor og skat mm - og det var vel fra start blot 12.000 som revisor aut lod forrente (og voksede vel hvert år indtil der blev først samlet udbytte op - det var et par IVS som ikke måtte før der var 50 t) - selv mellem de sambeskattede. Er det ændret eller var det bare for meget sikkerhed
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Som så meget indenfor skatteretten, så står det ikke i loven, men følger af praksis.
I det her tilfælde støtter jeg det på en Landsskatteretskendelse fra 2003, som dog er nævnt i Juridisk Vejledning.
Præmissen for afgørelsen er:
"Mellemregningskontoen må sidestilles med et anfordringstilgodehavende, og en manglende forrentning af en sådan fordring kan normalt ikke anses for at svare til markedsmæssige vilkår. I overensstemmelse med ligningslovens § 2, stk. 1, kan der herefter ske en korrektion af forrentningen, idet en sådan korrektion dog efter rettens opfattelse forudsætter, at der ikke er tale om et bagatelagtigt beløb."
Fint så er det bare hvad praksis er for bagatelagtige når der er tale om lån - længere tid modsat udlæg
7.000 åbenbart - 15.000. 30.000 - 50.000 kr hvor mon man kan være sikker på bagatel og ikke risikere skat af en rente man ikke tog (som vel er den mulige konsekvens)?
Venlig hilsen John H
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Jeg er ikke uenig med OLA, Jeg tror ikke engang at den afgørelse som OLA henviser til ovenfor ville have været en sag i dag. Den afspejler en tid (1999), hvor SKAT blev målt på størrelsen af reguleringer.