Lige pt., står jeg sammen med min partner og er igang med at skalere vores forretning op. Vi har været igang i 3 år, og er nu klar på at tage næste skridt. Ift. IT - helt generelt - kan vi ikke selv komme videre. Vi kører vores system i Wordpress, og hertil rækker vores egne evner. Det vi søger: Vi har et uforløst potentiale på vores to sites, som arbejder indenfor: Sex & Samliv, samt Beauty. Især vores side omkring sex & samliv, har gode muligheder i Danmark - men også resten af Europa. Vi er selv skarpe på at rekruttere bloggere, finde samarbejdspartnere og kreere content. Vi er ude i mange forskellige medier, og flere er på vej. Vores formål med vores sites er at skabe gode content-sites, hvor du som forbruger, kan blive en del af et community, blive inspireret til at købe produkter (som brugerne/bloggerne har anmeldt og foreslået) og andet som for eksempel e-bøger eller/og blive medlem af en eksklusiv kundeklub. Det vi (desværre) mangler, og ikke er skarpe på, er optimering og udbedring af vores sites. Vi forstår det basale i Wordpress og relevante sociale medier, samt har en forståelse og viden om affiliate marketing. Men vi mangler en ekstra person til vores team, som kommer med innovative idéer set fra en IT-kyndig persons vinkel. Det er også vigtigt, at du kan programmere, automatisere og optimere - med henblik på mere salg. Forståelse af Google Analytics, og deraf, hvad vi kan gøre, for at give bedre brugeroplevelser på vores sites. Vi forventer, at du bliver en fast del af vores team, og løbende selv bringer mere på banen. Derfor er det vigtigt, at du er selvkørende, har et godt drive - og dermed er villig til at give den en skalle, så vi kan skabe et kickass team og en vild forretning. Det vi kan tilbyde, er at blive en del af et fedt team og leve iværksætterdrømmen ud via vores startup. Du vil få del af overskudet i virksomheden (eller anden aftale, som vi alle bliver tilfredse med), og blive en del af vores virksomhed, men det vil være efter et prøveforløb, hvor det er klart, at du comitter dig og tror på projektet (det gør VI NEMLIG). Det er tilmed vigtigt for os, at vi alle tre har en god kemi sammen og kan sparre løbende med hinanden, samt samarbejde godt. Vi mødes løbende og holder ugentligt Skypemøder, da vi bor forskellige steder i landet. Så hvor du bor, er ikke så relevant. Skriv en PB herinde - så udveksler vi mails :) /Mette & Trine |
Hej Mette og Trine
Jeg er meget interesseret i at høre mere om jeres projekt da jeg selv går og leder noget spændende og involvere mig i.
Til dagligt sidder jeg i en stilling som marketing og kommunikations ansvarlig og har en del erfaring med salg til både private og erhverv. Derudover er jeg ( syntes jeg selv :) ) ganske udemærket hvad angår IT, systemer og diverse web og CRM og CMS systemer da dette også er noget jeg bruger meget af min tid på arbejdsmæssigt.
Så det vil gerne have en snak med jer om hvad i forventer man skal kunne - altså hvor 'højt' et niveau vi skal op i forhold til hvor i er nu.
Vi tales ved :)
VH
Simon