Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sondringen mellem dataansvarlig og databehandler?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Dec 14
Indlæg ialt: 112
Skrevet kl. 17:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer :)

Jeg troede egentlig at skildringen mellem dataansvarlig og databehandler var relativt nem. Som ejer af en webshop anså jeg mig selv som dataansvarlig for alle de tjenester jeg køber mig til, mens disse så ville være mine databehandlere og der derfor om nødvendigt måtte udarbejdes databehandler aftale. 

Særligt på betalingsområdet synes jeg det er svært at vurdere. Jeg bruger quickpay som gateway, og de har lavet databehandleraftale. Da jeg så bruger Clearhaus som indøser og også har tilknyttet viabill forventer jeg så også at jeg må have en databehandleraftale med disse. Men viabill oplyser mig at det skal jeg ikke, fordi selvom bestillingen går gennem min webshop så optræder de som dataansvarlige. Ligeledes udtrykker Clearhaus at de er dataansvarlige i deres nye privatlivspolitik. 

Min ide er så at det må være fordi man som kunde sender betalingsinformationerne direkte til indløseren og viabill, og jeg derfor ikke er ansvarlig for deres behandling. Når jeg så kigger på Mobilepay ja så ser det heller ikke ud til at de tilbyder en databehandleraftale, hvilket understøtter min ide. MEN, så der jeg at Nets tilbyder databehandleraftaler til både deres Netaxept og terminaler. 

Er der nogen der kan hjælpe mig med at udrede, hvordan der sondres mellem databehandler og dataansvarlig er her, på betalingsområdet? 

På forhånd mange tak :)

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du sender data til NETS, så behandler de kreditkortsoplysninger for dig. Aftalen sætter rammen for behandling af data : Kun til at trække penge på kortet og bogføre transaktionen.

ViaBill behandler ikke data for dig (som jo er dataansvarlig) men på vegne af dem selv, også som dataansvarlige. 
ViaBill får jo et lead af dig, og skal derefter behandle data, i "joint venture" med din forretning. De skal kreditvurdere og betale dig, og oprette konti til kunden. Det er en selvstændig behandling af data, men som du skal godkende i din samarbejdsaftale med dem. Du beder ikke om en konkret behandling indenfor en ramme, men om et resultat på baggrund af deres produkt.
Når kunden ansøger om ViaBill, giver kunden samtykke til at du må sende hans data til ViaBill og efterfølgende skal han også acceptere ViaBills privacy policy om opbevaring af hans data hos dem.



Tilmeldt 28. Dec 14
Indlæg ialt: 112
Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak, det giver rigtig god mening. Jeg undrer mig så stadig bare over, hvor clearhaus og mobilepay F.eks. Ikke tilbyder databehandleraftaler?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 21:38
Hvor mange stjerner giver du? :

For ClearHaus kan det have noget at gøre med dette som de skriver i deres privacy policy:

Alle databehandlingssystemer er outsourcet til certificerede forhandlere

dvs. at det KAN være at de ikke selv foretager transaktioner, men sender data videre til en anden part.

MobilePay må have en konstruktion rent datamæssigt hvor det ikke er selve transaktionen, men en bagvedliggende databehandling som gør at de bliver dataansvarlige.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)