Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvor lang opsigelse har man krav på ved misligholdelse af bopælspligt?

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Nov 09
Indlæg ialt: 327
Skrevet kl. 01:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kan få svar på så meget her, så måske også dette spørgsmål vedr. bopælspligt.

Min svigermor kom akut på plejehjem for 10 dage siden. Hendes lejlighed skulle opsiges den 1. december og vi regnede med at have god tid til at pakke osv.

I dag fik vi imidlertid besked på, at min svigermor har misligeholdt sin kontrakt ved at være flyttet uden at sige sin lejlighed op først og at lejligheden nu skal tømmes i løbet af denne uge.

Kan boligforeningen lovligt fremsætte sådan et krav. Kravet er fremsat mundtligt og med trusler om retssag, hvis ikke lejligheden bliver tømt øjeblikkeligt.

Damen har boet i lejligheden i mere end 50 år og været medlem af boligforeningen i 76 år, så det er da noget af en salut, hun får med på vejen. :-(

De bedste hilsner N.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 06:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder umiddelbart som om, at du mener ophævelse i stedet for opsigelse. En ophævelse er når man bringer et aftaleforhold til ophør uden varsel. Ved opsigelse vil der være et varsel.

Jeg skal ligeledes sikre mig; Når du skriver boligforening, mener du så en almen boligforening eller bytter du rundt med et privat boligselskab?

Hvor i landet bor du?

Tilmeldt 15. Nov 09
Indlæg ialt: 327
Skrevet kl. 08:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Arne.

Vi ville opsige lejligheden her til den 1. december, men nu har boligforeningen så ophævet lejemålet med øjeblikkelig virkning.

Min svigermor bor i København og jeg er klar over, at der er bopælspligt, men ikke at man kunne blive smidt ud på den måde. Hun er 94 år og fik en akut  plejehjemsplads på grund af gentagne fald i hjemmet.

Jeg ved faktisk ikke om det er en almen eller privat boligforening.

/N.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg synes, da det ikke tåler yderligere opsætning, at du skal lave en indsigelse til udlejer. Samtidigt skal du tage kontakt til LLO, Roskilde Lejerforening eller Vesterbro Retshjælp (jeg er ikke bekendt med åbningstiderne på stående fod) og bede om hjælp.

Til det som du ikke "ved", skal du have undersøgt det inden du retter henvendelse - det er kun det som du ikke selv kan finde ud af, du bør lade dem om.

Tilmeldt 11. Aug 16
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Som udgangspunkt skal udlejere give en skriftlig advarsel og sende ophævelsen skriftligt for at den er gyldig. Især når der ikke er tale om en væsentlig misligholdelse. Lejligheden ville under alle omstændigheder først kunne opsiges med varsel fra 01/12. 

Jeg synes bestemt, at du skal gøre indsigelse og få noget hjælp.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Københavns kommune har en striks politik om at boliger med bopælspligt ikke må stå ledigt i mere end 6 uger som udgangspunkt. Er en bolig ikke udlejet igen inden for den tid så har kommunen anvisningsret.

Problemet opstår vel ved at folkeregisteradressen er blevet flyttet til plejehjemmet. Fraflytning uden opsigelse bliver normalt betragtet som gyldig grund til at ophæve lejekontrakten.

Tag en dialog med boligforeningen om hvordan dette kan løses bedst muligt for alle. Du skal bare have for øje at boligforeningen har en 6-ugers regel i forhold til kommunen (som under visse betingelser kan forlænges).

Tilmeldt 15. Nov 09
Indlæg ialt: 327
Skrevet kl. 08:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Tak for svarene fra jer alle. Vi har nu kontaktet LLO, som foreslået og i har ganske ret. Der skal først gives en skriftlig advarsel og hvis ikke min svigermor derefter flytter tilbage i lejligheden, kan boligforeningen derefter sige hende op - skriftligt og med tre måneders varsel.

Tak for hjælpen. :)

Fra 4261
Tilmeldt 14. Feb 09
Indlæg ialt: 4212
Fra  RÅD & MAL Skrevet kl. 09:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Ninaf:
Tak for svarene fra jer alle. Vi har nu kontaktet LLO, som foreslået og i har ganske ret. Der skal først gives en skriftlig advarsel og hvis ikke min svigermor derefter flytter tilbage i lejligheden, kan boligforeningen derefter sige hende op - skriftligt og med tre måneders varsel.

Tak for hjælpen. :)
 Yes

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)