Hej Gallup0938. Inde på danishvoices.dk skriver de under tariffer og satser omkring lydbøger: Det er op til den enkelte at forhandle sig til sit honorar. DSF arbejder på at indgå en aftale med lydbogsforlagene om minimumssatser. Indtil det sker, har Dansk Skuespillerforbund i samarbejde med SIF udarbejdet en vejledende kontrakt for medlemmerne, som alle medlemmer kan få tilsendt ved henvendelse til forbundet. Den har et minimumshonorar på 850,- pr. færdigindlæst time. Herudover kan det aftales, at indlæseren betales ekstra for forberedelse, svær faglig tekst eller udvikling af forskellige stemmer. Det kan sagtens tænkes at du kan finde andre priser rundt omkring, men så har du i hvert fald et udgangspunkt at gå ud fra og en idé om niveauet. Jeg ved ikke om det er fag- eller skønlitteratur du skal have indtalt. Jeg har ikke personligt nogen erfaringer med et specifikt firma, men som ganske almindelig lytter af skønlitteratur, kan jeg i hvert fald anbefale Torben Sekov og Esben Hansen, som jeg selv synes er rigtig gode oplæsere. Inde på lydbogsstudiet.dk kan du også finde en lang liste med forskellige oplæsere. Her kan du læse lidt om deres baggrund og erfaringsgrundlag, samt høre en prøve på deres oplæsning. Og finder du så en som du synes matcher dit projekt, så er det jo bare at sende en forespørgsel omkring pris. God vind med projektet :) De bedste hilsener Amaris |
Prøv at tjekke Saxo Publish' løsning her https://publish.saxo.com/faq/hj%C3%A6lp-til-at-lydbogsproduktion/
Venlig hilsen
Anja