Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SKAT Sigter mig og giver mig en bøde på 50.000 kr

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 17. Apr 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer 

Jeg søger jeres hjælp, jeg har søgt i tråden men kunne ikke finde noget tilsvarende.  
Jeg åbende en Kiosk i Maj 2020.  

Jeg gjorde hvad jeg kunne for at få den bedste start på min enkeltmandsvirksomhed og læste så godt som jeg kunne op på hvad er skulle til for at starte op.  det har desværre vist sig at jeg ikke har gjort mit arbejde godt nok desværre.  
Jeg udfulder blanket hos  fødevarestyrelsen så jeg kan importere  varer fra udandet . Jeg får straks svar og går derefter i gang med at handle fra Sverige. 

Efter en hektisk start er jeg fremme ved 22 Aug 2020 og har handlet flere gange i Sverige og det har tidligere undret mig hvorfor det ikke har været muligt at indberette og indbetale sukkerafgiften. 

Jeg ringer derfor til SKAT og siger at jeg står og skal have betalt disse penge men kan ikke finde siden på deres hjemmeside hvor jeg skal gøre det.  
Jeg får besked på at jeg slet ikke har lov til at handle i sverige fordi jeg ikke har registreret mig som varemodtager på SKATS hjemmeside.

Jeg spørger medarbejderen hos SKATt hvordan jeg skal forhholde mig. her får jeg besked på at jeg skal og registrere mig som varemodtager og søge/skrive at startsdsatoen er 15 maj (første gang jeg køber ind fra Sverige). og i mellem tiden skulle jeg ikke handle i Sverige. Hvilket jeg selvfølgelig stopper med.  

Dette gør jeg så samme dag (22 AUG 2020) (Jeg får en kvittering fra SKAT på min ansøgning hvor jeg kan se at jeg har skrevet /søgt at startsdatoen skulle træde i gang fra  d. 15 maj 2020 ) og ca 5-7 dage efter får jeg besked på at nu er jeg oprettet og kan fra 1 sep 2020 begynde at indberette og betale sukker afgift.  

Jeg indberetter herefter alt hvad jeg har købt for og betaler med det samme  15.000 kr. (svarende til sukkerafgiften). 

29 oktober 2020 får jeg besøg af SKAT som indsamler fakturaer og her for nogle dagde siden får jeg en besked om at de sigter mig og med bødeforlæg på 50.000 kr.  

Det er 10.000 kr pr faktura/handel som jeg gjorde mig før jeg fik accept på skat om registrering som varemodtager fra udlandet.
Det er ikke pr tur men pr faktura selvom flere fakturaer er fra samme dag men fra en anden grossist i sverige 

 
Det er så fordi at der i Skat systemer står jeg først er registreret fra 1 September.  derfor ikke måtte købe og videre sælge i kiosken i perioden op til.  
Herunder Skrivelse fra SKAT:


Det er på grundlag heraf vores vurdering, at du ikke har udvist den agtpågivenhed og omhu, 
som kunne forventes af dig som indehaver af virksomheden i situationen.


Det bemærkes, at du den 29. oktober 2020 fremsendte kopi af fakturaer for køb af chokolade- ogsukkervarer i Sverige til Skattestyrelsen. På baggrund af de fremsendte fakturaer konstaterede Skattestyrelsen, at du den 15. maj 2020, den 20. maj 2020, den 26. maj 2020, den 30. maj 2020 og den 4. juni 2020 havde indført afgiftspligtige varer fra Sverige, som var beregnet til vide-resalg/overdragelse i Danmark, uden at du, forinden vareafsendelsen fra et andet EU-land blev be-gyndt, havde:

registreret dig som midlertidigt registreret varemodtager hos told- og skatteforvaltningen,

anmeldt varetransporten til told- og skatteforvaltningen og

betalt afgiften af varer, der er afgiftspligtige her i landet.

Jeg er med på at jeg skal sætte mig ind i min sag om import 100%. Men troede faktisk at import registreringen hos fødevarestyrelsen var nok.  

Jeg selv har taget kontakt til SKAT, og sørger for at betale sukkerafgiften med det samme, 
En måned senere kommer de forbi til stik kontrol og nu vil de sigte mig for at jeg forsætligt eller groft uagtsomt har overtrådt chokolade- og sukkervareafgiftslo-vens § 13, stk. 2 og § 10 a, stk. 5. som de selv pænt skriver.  

Jeg er dog ikke tilfreds med sigtelsen og bødens størrelse.  
Jeg kommer til jer for jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal fortage mig. jeg mener selvfølgelig at det er strængt.  

Er der nogen her der har været i samme situation som jeg eller kender til en ligende sag ? hvordan er de endt ?
Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening. hvad i mener jeg bør gøre.  

Udmiddeltbart vil jeg selvfølgelig ringe til skattemedarbejderen for fortælle hende min version for den har de åbenbart ikke. håber de finder noget forståelse af min situation dybt nede i en skuffe. 
Ellers derefter tage fat i en advokat til at kigge på sagen. Hvis der kan anbefales en advokat med expertise på dette område send da gerne et nummer.  

På forhånd tak for hjælpen. 

God aften

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Her kan du læse om "klage over SKATs afgørelser" https://skat.dk/data.aspx?oid=57352 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12654
Skrevet kl. 08:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil anbefale dig at rådføre dig med en revisor eller advokat med speciale i punktafgifter.  Bed den i første omgang vurdere (gratis) om de mener der er noget at gøre, og få en pris for deres evt. arbejde. 

Fra Albertslund
Tilmeldt 19. Apr 22
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 09:47
Hvor mange stjerner giver du? :
Som Ravn skriver, det kan klart betale sig at rådføre sig med en revisor i punktafgifterne ift. svaret - og eventuelt lade revisoren sende svaret ind.

Det koster et par tusind kroner, men din besparelse kan være den samlede bøde - så hold tingene op mod hinanden på den baggrund :)

//Mathias
Fra Århus
Tilmeldt 17. Apr 09
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 09:07
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Igen 

Jeg startede med at tage kontakt til SKAT.  Jeg fortalte at jeg symes det er urimeligt da jeg selv havde opdgedet fejlen og ikke dem som havde "busted" mig.          Jeg fik et forklaringsmøde over Teams med SKAT hvor de havde 2 medarbjdere med. 


Jeg fortalte dem om forløbet, de stillede spørgsmål og 3 dage efter vendte de tilbage med en besked i E-boks at sigtelsen er ophævet.  

Tak for hjælpen til jer alle.  

God weekend.  

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)