Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Godt regnskabsprogram søges

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 30. Nov 13
Indlæg ialt: 3
Fra  Thy multi service Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :

hej alle sammen

jeg har drevet virksomhed siden oktober og har hidtil brugt en lille simpel regnskabsprogram som har gjort det godt til mit behov nu står jeg så overfor at virksomheden er begyndt at vokse (opgave størrelser og mængder)

jeg søger derfor efter et nyt program der stadig er simpel da jeg ikke er en ørn til det med regnskab endnu. (gerne billig også hehe)

jeg vil dog gerne at programmet har lager styring og styre mine projekter f.eks. at jeg kan oprette et projekt og indskrive hvad jeg har brugt af vare og timer og derved oprette en faktura direkte derfra hvis dette er muligt.

jeg håber der er nogle derude der kan komme med nogle anbefalinger 

mvh. Troels 

Tilmeldt 9. Mar 14
Indlæg ialt: 1562
Fra  Debedstepriser.com Skrevet kl. 13:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Fra Hillerød
Tilmeldt 29. Feb 12
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 13:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Troels.

SALDI kan netop det du efterspørger, og kan fås fra 51,- pr. md. 

Du kan oprette en gratis løsning for at prøve det af.

Du er også velkommen til at ringe til os for at høre nærmere, 4690 2208 :-)

Mvh

Sarah

Fra Altea (Alicante)
Tilmeldt 23. Jul 07
Indlæg ialt: 2665
Fra  scanboat.com Skrevet kl. 13:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Vælg efter kvalitet frem for pris. Jeg kunne foreslå e-conomic - god support der kan kontaktes via chat og et gennemprøvet og bredt udbredt program hvor du ikke skal hjælpe til med udviklingen. Det har de klaret inden du tilmelder dig. (Derfor tager de også lidt penge for det - men de givet godt ud)

Brugte både - joller, sejlbåde eller motorbåde - køb, salg og bytte.

Fra København
Tilmeldt 7. Nov 06
Indlæg ialt: 251
Fra  Netsite A/S - Domæne & Webhotel Skrevet kl. 14:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Per Krabbe, scanboat.com:
Vælg efter kvalitet frem for pris. Jeg kunne foreslå e-conomic - god support der kan kontaktes via chat og et gennemprøvet og bredt udbredt program hvor du ikke skal hjælpe til med udviklingen.

Jeg må lige bryde ind og sige, at e-conomic kan jeg bestemt ikke anbefale. Vi har oplevet flere langvarige afbrydelser i år og det har ikke været muligt at få en forklaring på problemerne. Så sent som i går, oplevede vi fra morgen til aften (med andre ord hele dagen), at systemet havde lange svartider. Deres support lovede i går at vende tilbage, men det er endnu ikke sket. I det hele taget er de rigtig dårlige til at informere om de mange udfald de har og baggrunden for dem. Meget belejligt, når man gerne vil kapre nye kunder.

Tilmeldt 6. May 14
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Prøv Dynaccount

Fra København
Tilmeldt 15. Aug 11
Indlæg ialt: 240
Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej Christian

Du har allerede været i dialog med flere af mine kolleger på flere forskellige medier i forhold til de problemer, vi oplevede mandag den 5. maj samt de problemer, som viste sig at være gældende specifikt for din aftale. Kim Sneum har i løbet af de sidste ca. 2½ time sendt dig to mails, hvor han mere detaljeret redegør for både de særlige udfordringer, du har været ramt af plus de generelle hastighedsproblemer, som vi informerede om på vores website og efterfølgende blog mandag den 5. maj.

Vi gør altid, hvad vi kan for at forhindre driftsforstyrrelser – og når det desværre er tilfældet, at vi rammes af heraf, er det vores fornemmeste opgave at informere om det. Desværre har du – som tidligere indrømmet – været særligt hårdt ramt, da der ved din aftale har været nogle API-udfordringer, som vi har erkendt. Dette har vi været i dialog med dig om løbende, og vi har forsøgt at redegøre detaljeret for de problemer, du har haft både med tidspunkter og årsager.

Vi har gentagne gange inviteret dig til at tale med os, enten telefonisk eller til at komme forbi kontoret, så vi sammen kan få afdækket, hvad det konkret er vi kan gøre for dig. Desværre har du afslået invitationerne. Invitationen står stadigvæk ved magt, da vi er af den overbevisning, at visse udfordringer løses bedre med mundtlig kommunikation frem for skriftlig.

@Troels: Beklager at jeg blander mig i din tråd. Jeg håber, du finder et regnskabsprogram, som du bliver glad for. Har du spørgsmål til e-conomic – for eksempel vores lager- og projektstyringsmuligheder – må du endelig sige til. Du er også meget velkommen til at kontakte vores support på telefon, mail eller chat. De kan helt sikkert hjælpe dig med at finde ud af, om e-conomic er noget, du kan bruge.

Mange hilsener

Sisse, e-conomic

Sisse Hansen

Kommunikationskonsulent hos e-conomic

Fra København
Tilmeldt 7. Nov 06
Indlæg ialt: 251
Fra  Netsite A/S - Domæne & Webhotel Skrevet kl. 13:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Sisse Hansen:
Du har allerede været i dialog med flere af mine kolleger på flere forskellige medier i forhold til de problemer, vi oplevede mandag den 5. maj samt de problemer, som viste sig at være gældende specifikt for din aftale.

Dvs. at i mandags var vi ramt af hele 2 fejl og ikke kun en enkelt. I denne uge er det første gang jeg hører, at de tilbagevendende problemer udelukkende skulle gælde vores konto. Det synes jeg lyder mærkværdigt. Jeg har bedt jer forklare, hvorledes vores konto adskiller sig fra andre konti, men uden at få svar. Jeg vil derfor bede om svar på det igen, og du må gerne svare her.

Jeg må også lige påpege, at det er ikke kun i mandags vi havde problemer, men faktisk tilbagevende i hele 2014. Jeg lavede vores første fejlmelding midt i januar, men vi oplevede nogle episoder i 2013, som jeg mistænker for at være relaterede. I nogle af tilfældene havde jeg dengang også fat i e-conomics support, men jeg blev hurtigt fejet af banen. I år har jeg været meget mere stædig og fastholdt, at det skal undersøges og forklares til bunds, da jeg ellers ikke har tiltro til, at de har løst problemet. Dette er en kamp og problemerne er åbenbart fortsat IKKE blevet løst eller opklaret til bunds.

Sisse Hansen:
Kim Sneum har i løbet af de sidste ca. 2½ time sendt dig to mails, hvor han mere detaljeret redegør for både de særlige udfordringer, du har været ramt af plus de generelle hastighedsproblemer, som vi informerede om på vores website og efterfølgende blog mandag den 5. maj.

Ja, 2 dage efter fejlmeldingen modtager jeg 2 e-mails omkring, at I er ved at kigge nærmere på det og mener at årsagen igen igen skyldes genberegninger. Godt at se, at svarene er mere udførlige end sædvanligt. Om det er fordi jeg i vores desperation over jeres manglende indsats og forklaringer er begyndt at dele min kritik offentligt, ved jeg ikke.

Årsagen til den nedsatte performance i mandags skulle være, at ved besøg på kundesiden, så sker der en masse genberegninger og de sker åbenbart ved hvert besøg? Tidligere har forklaringen været, at e-conomic laver genberegninger af saldi, men denne gang skulle det skyldes “Genberegning af antal noter og disses opfølgningsdatoer.”. Hvad dækker det så nærmere over og baggrunden for dem, er jeg ikke bekendt med.

Jeg kan forstå, at jeres løsning er, at I vil sætte en tidsbegrænsning på disse beregninger, ligesom I tidligere har gjort for genberegning af saldi. Det skulle ske i næste uge, og jeg formoder at rettelsen gælder alle jeres kunder? Som jeg tidligere også har påpeget for jer, så er en tidsbegrænsning på genberegningerne symtombehandling og ikke nogen reel løsning. I har selv nævnt, at det vil medføre at forkerte data vises.

Det jeg absolut ikke forstår er, hvorfor der skal ske alle de genberegninger ved en sideindlæsning. F.eks. saldo bør beregnes i bogførings-øjeblikket og ikke når kundeoversigten skal vises. Det lyder både enormt ressourcekrævende og meget uhensigtsmæssigt. Eneste forklaring jeg har kunne få er, at det er nødvendigt i forbindelse med datoskift, men det kan jo forudbergnes og datoen skifter jo højst en gang i døgnet. Jeg har adskillige gange bedt Kim forklare det, men han har afvist at komme nærmere ind på det. Jeg har en mistanke om, at e-conomic har nogle helt grundlæggende designfejl.

Dette kan umuligt være noget, som udelukkende berører os, men må gælde alle jeres kunder.

Jeg har ligeledes fået den opfattelse, at e-conomic har problemer med at håndtere flere samtidige brugere, uagtet at det det bliver solgt som et flerbruger-system, hvor man endda betaler ekstra pr. bruger. Interaktionerne en bruger foretager kan medføre at andre brugerinteraktioner fejler eller får timeout. Vi er blot 3 brugere til dagligt og vi oplever det ofte. De har foretaget nogle ændringer omkring dette i år på baggrund af mine henvendelser, men de præcise ændringer, har jeg ikke fået oplyst.

Dette må også gælde generelt for alle e-conomics kunder eller tager jeg fejl?

Sisse Hansen:
Vi gør altid, hvad vi kan for at forhindre driftsforstyrrelser – og når det desværre er tilfældet, at vi rammes af heraf, er det vores fornemmeste opgave at informere om det. Desværre har du – som tidligere indrømmet – været særligt hårdt ramt, da der ved din aftale har været nogle API-udfordringer, som vi har erkendt. Dette har vi været i dialog med dig om løbende, og vi har forsøgt at redegøre detaljeret for de problemer, du har haft både med tidspunkter og årsager.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Jeg er gang på gang blevet afvist og det har været en kamp at overbevise jer om, at I har en fejl og informationsniveauet er meget lavt. Jeg har aldrig modtaget en redegørelse over i hvilke tidsrum i har haft problemer i år. Jeg har efterspurgt det massere af gange, men jeg tvivler faktisk på, at I selv har overblikket. I er i hvert fald et godt stykke fra jeres erklæret mål på over 99,9% oppetid.

Sisse Hansen:
Vi har gentagne gange inviteret dig til at tale med os, enten telefonisk eller til at komme forbi kontoret, så vi sammen kan få afdækket, hvad det konkret er vi kan gøre for dig. Desværre har du afslået invitationerne. Invitationen står stadigvæk ved magt, da vi er af den overbevisning, at visse udfordringer løses bedre med mundtlig kommunikation frem for skriftlig.

Det lyder som en dårlig undskyldning. Hvis I har behov for at ringe, så kan I bare ringe. Det har en af jer allerede gjort i forbindelse med denne sag, men det viste sig, at han slet ikke kunne svare på noget og mente det måtte dreje sig om ODBC fejl eller problemer med upload af bilag, som I også havde problemer med i år.

Men jeg foretrækker personligt helt klart e-mail, men jeg har på fornemmelse I har nogle problemer, som I helst ikke ser komme frem, siden I kun vil uddybe nærmere bag lukkede døre?

I er fuldt ud bekendt med hvilke problemer vi oplever og hvilke punkter jeg ønsker en forklaring på.

Sisse Hansen:
@Troels: Beklager at jeg blander mig i din tråd.

Jeg undskylder ligeledes, at emnet er skiftet lidt, men e-conomic leverer ikke varen. Der mange flere detaljer til ovenstående. Vi havde f.eks. også en episode omkring middag d. 9. februar, dagen før moms skulle indberettes, hvor e-conomic var helt ubrugeligt for os. Ved henvendelse til deres support, blev vi bedt om at vente til næste dag, da de ingen teknikker havde på arbejde. Dvs. at e-conomic var ubrugeligt for os til den følgende dag. Adgang via API var ligeledes ramt, så det påvirkede også vores kunder. Momsen var heldigvis på plads, men e-conomic har historisk set ofte haft problemer op til deadline for momsindberetningen.

Jeg håber, du finder et godt regnskabssystem og ikke render ind i en leverandør, som forsøger at køre dig træt, fremfor at løse problemerne.

Fra København
Tilmeldt 24. Nov 09
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 15:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Christian,

Du spørger til nogle konkrete problemstillinger som du allerede har en dialog med Kim Sneum om. Jeg må henvise dig til denne dialog, da jeg ikke sidder med de seneste oplysninger i den sag. Her vil du nå længere ved at holde dialogen med Kim i gang, da det er ham der er mest opdateret.

Christian Reupke:
Om det er fordi jeg i vores desperation over jeres manglende indsats og forklaringer er begyndt at dele min kritik offentligt, ved jeg ikke.

Det kan jeg til gengæld svare dig på. Vi tager al kritik og feedback alvorligt. Vores ambition er at blive bedre, og det bliver man ikke hvis ikke man ikke lytter, når ens kunder synes man begår fejl.

At du deler din kritik offentligt, har ingen indflydelse på hvor alvorligt vi tager kritikken, eller hvor hurtigt vi løser problemer. Uanset hvilket medie vi måtte modtage kritik på, vil den blive taget til efterretning. Det er en dårlig forretning at have utilfredse kunder, uanset hvor de giver udtryk for deres utilfredshed.

Med venlig hilsen

Martin W. Larsen - e-conomic

Fra Glostrup
Tilmeldt 29. Aug 12
Indlæg ialt: 101
Fra  BIG Sportspræmier Skrevet kl. 16:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil klart anbefale Economics, vi har brugt det i snart 2 år.

Og der er nogen udfald hist og her, som altid kommer nor man har travlt. Men til prisen får du et super godt program til regnskab.

Og hvis du ikke skal bruge direkte lagerstyring med mange forskellige vare på lager osv. kan du roligt kaste dig ud i det.

Men har du kunder i udlandet, køber ind fra mange lande. Så er det ikke noget godt program. Da det kun kan regne med 2 decimaler i indkøb og fakturering.

Det giver nogen udfordringer når man skal sende regninger til udlandet.

Men det er stadig langt billiger end "luksus" programmer der kan det hele.

BIG Sportspræmier. Når kvalitet og service skal gå op i en højere enhed

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)