Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Barsel som selvstændig - fra en noob

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Mar 21
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej folkens,

Ikke sikkert I kan svare mig, men I har før vist jer at være alvidende orakler, så here goes:

Jeg er selvstændig; forfatter uden CVR-nr og nu også den heldige vinder af en baby med termin her i januar. 

1. september tegnede jeg en sygedagpengesikring for selvstændige, der berettiger mig til 2/3 af højeste barselsdagpengesats (ca. 11.000/måneden) med en karensperiode på 6 måneder (dvs. jeg kan få udbetalt barselsdagpenge fra 1. marts). 

Så langt så godt. 

Jeg planlægger at tage de første par uger på barsel på fuldtid og derefter forhåbentlig overgå til en model, hvor jeg kan arbejde 25 % af tiden og holde barsel 75 % af tiden ... eller også gøre, som jeg kan læse mig til, man kan: indberette uge for uge og fx holde 100% barsel to uger, så 50%, så 25 % osv. 

Mine spørgsmål er nu: 

- Hvor meget må jeg som selvstændig tjene ved siden af fx deltidsbarsel? Kan ikke finde satserne på det. Som forfatter svinger indtægterne meget - jeg kan fx gå et halvt år uden en krone og så "pludselig" få en bogkontrakt på det manuskript, jeg har brugt et år på at skrive ...

 - Passiv indkomst (fx royalties fra tidligere bøger, der ruller ind): Er der regler for hvor meget jeg må tjene her - tæller det overhovedet med, når det er "tidligere" arbejde?

- Legater: Som forfatter søger man gerne Statens Kunstfond Arbejdslegat én gang årligt og håber at få støtte til "fremtidig kunstnerisk støtte". Man søger legatet i februar og får svar midt maj. Får man støtte, er legatet på 100.000, som der skal betales skat af, dog ikke AM-bidrag. Ifølge Kunstfonden må man gerne søge deres legat, selv om man er på barsel, da de pointerer, at legatet jo ikke skal bruges nu og her, men på sigt bruges til at frikøbe sig skrivetid. 

Må man søge (og modtage!) et sådant legat som selvstændig barselsdagpenge-modtager?

Det var mange spørgsmål - tak hvis du læste med så langt :-) 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46436
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Med alle de spørgsmål ville jeg helt klart enten ringe, eller skrive - med så kort tekst som muligt, til dem du indbetaler til. De må ret klart kunne svare på det hele, men vent, måske kan andre her også, synes bare du skal gøre det andet med det samme i alle fald
God vind og tillykke med den kommende

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Ballerup
Tilmeldt 13. Jan 22
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 12:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Det skal du spørge a-kassen om :) du betaler dem også for rådgivning når du har spørgsmål
Fra Et eller andet sted i Danmark
Tilmeldt 15. Mar 19
Indlæg ialt: 925
Fra  Computernørden What The Hack ApS | Computernørden ApS Skrevet kl. 15:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror ikke at man skal ringe til sin A-kasse. Altså, jeg fik svar på lignende spørgsmål ved at ringe til Udbetaling Danmark. Jeg har jo ingen A-kasse. En A-kasse er heller ikke obligatorisk, så det ville være lidt mærkeligt hvis det er A-kassens opgave at svare på de spørgsmål.

Jeg fik dog svar på mine spørgsmål om barsel og min sygedagpengeforsikring for selvstændige, jeg vil dog ikke kunne svare på dine spørgsmål, da jeg står i en anden situation som du gør :)

Held og lykke, og tillykke med babyen.

Albert

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)