Profil for Nomih

Ja, Kenneth, det kan lyde som om, jeg har valgt min ægtemand uden følelser, men man kan også læse indlægget og bemærke ALLE mine ord, hvor der netop står, at jeg elsker ham. Selvom jeg har følelser, har jeg også et intellekt. Jeg er glad for, at jeg formår at bruge begge dele. 

Du mener at den måde, jeg tolker min oplevelse af kærlighed, er forskellige fra din. Hvormed du kan påstulere, at jeg ikke føler kærlighed. Din basis for denne tolkning er "det lyder som om"... Den teori kan jeg tilbagevise, ved at skrive "ja, men det er det ikke", så kom med en ny argumentation tak, hvis du ønsker at finde ud af, om jeg elsker eller ej. Jeg kan selvfølgelig også bare skrive, at det er dig, der ikke oplever kærlighed, da du jo selv skriver, at du oplever kærlighed anderledes end mig, og da ingen af os, har patent på hvad definitionen af ægte kærlighed er, så kan det ligesågodt være at min er den korrekte. Denne argumentation er baseret på din antagelse af, at vores kærlighedsfølelser er forskellige. Det tror jeg ikke, at de er, og det er derfor jeg fortsætter denne debat.

At poly handler om at ville være i centrum og få mest opmærksomhed, holder ikke i mit liv. Min mand får lige så meget opmærksomhed som jeg. Min kæreste lige så.

Egoisme er at KUN tage hensyn til sig selv. At have flere partnere er ikke, at KUN tage hensyn til sig selv. Jeg tager da også hensyn til min mand og kæreste, min mands kæreste og hendes ægtemand. Faktisk tager jeg hensyn til ganske mange mennesker, da jeg som poly har mange flere personer inde i min intimssfære.

Heidi for mig er det utroskab, når man overskrider den seksuelle grænse, ens partner har sat for én. For nogen betyder det, at hvis man flirter med en anden, så er man utro, for andre at hvis man kigger på porno, så er man utro. Hvor grænsen er, er individuel. DERFOR er jeg ikke utro, når min mand har sagt, at det er ok, at jeg dyrker sex med andre mænd. Jeg overskrider ikke hans grænse.

Godt at høre, at du ikke mener, at polygame er mere forkvaklede end de monogame :) At vi alle vælger vores livsmønster ud fra hvad der passer os bedst, og som i sidste instans resulterer i den samme velvære hos den monogame som den polygame.

Med den baggrundsviden vil jeg spørge lidt mere ind til hvad du tidligere har skrevet. Det virker som om du skriver, at polygame er poly, fordi de ikke tør give sig fuldt ud. Hvad mener du med fuldt ud? Jeg er gift og deler alt med min ægtemand. Ud over at jeg elsker ham, så valgte jeg ham i sin tid på et helt objektivt grundlag. Jeg vurderede at her var en mand, der havde de kompetencer jeg ønskede. Dette betyder, at han er ærlig og reflekterende som jeg. Derfor tør jeg dele mine tanker og følelser med ham. Jeg vil mene, at jeg giver mig fuldt ud til ham. Men selvom jeg gør det, så kan jeg stadig være forelsket i andre mænd. Og bliver så sandelig også såret, hvis jeg får en afvisning. Da jeg har/har haft både elskere og kærester, kan jeg mærke, at den følelse jeg får, når jeg bliver såret er forskellig alt efter om det er elskeren eller kæresten. Så den erfaring må betyde, at jeg rent faktisk giver følelser til kæresten. At det netop ikke bare er en seksuel bekræftigelse som elskeren kan være.

Du inddrager også elementet med, at man ofrer sig for hinanden. Den synes jeg er sværere at argumentere for at jeg gør, da jeg netop ikke ser det som et offer, hvilket du også selv benævner, at det ikke er, når man elsker. Jeg under ham, at tage på skiferie med fyrene eller ud til spilaftener eller i byen med kæresten, mens jeg passer ungerne eller før dem, blot sad derhjemme og hyggede mig med TV, bøger eller hvad jeg nu kunne finde på. Det føles ikke som et offer, selvom jeg oplever andre kvinder kigger mærkeligt på mig, fordi jeg ikke insisterer på, at min mand ikke må tage ud og hygge sig uden mig. Ydermere tager jeg da også med på cykelture selvom jeg synes cykling er noget af det mest kedelige der findes, fordi jeg gerne vil bidrage til de ting, der gør ham glad. Til gengæld gør han så også ting, som gør mig glad, så vi "ofrer" os for hinanden.

Så opsummering. En polygam kan sagtens være dyb og have ægte kærlighedsfølelser for flere partnere.

En interessant tolkning Kenneth, der dog ikke anerkender polygame som individer, der er i stand til at vide, hvad de selv føler. Jeg må antage, at du også mener, at det samme er gældende for de monogame?

Jeg starter lige nedefra og kommenterer de ting, jeg synes, fortjener en ekstra kommentar.

TT: Der er forskel på bollevenner og kærester. Bollevenner kan man sagtens holde meget af, men man elsker dem ikke i ordets egentlige forstand. Kærester er nogen, man rent faktisk elsker. Der ER en forskel. Nogen af os KAN elske mere end én person på akkurart samme dybe måde, som du elsker din kæreste. Vi er ikke alle ens... vil du ikke anerkende det?

Du skriver, at du er ligeglad med hvordan vi lever vores liv, når blot vi ikke informerer dig om det... hvorfor læste du så artiklen til at starte med?

Kenneth: Du bruger som argument, at der ikke er følelsesmæssig indvolvering (kærlighed), når polygame udskifter og tilføjer folk konstant. Dit argument fejler på sin antagelse. Polygame udskifter og tilføjer ikke nødvendigvis folk konstant.

Jeg har været gift med min mand i 10 år. Vi har planer om at forblive gift, til vi dør. Min mand har haft den samme og eneste kæreste igennem to år. Jeg er venner med hende og hendes mand. Jeg forventer, at vi alle fire forbliver venner og de kærester potentielt resten af vores liv. Jeg har en kæreste nu igennem et halvt års tid. Da han ikke har en primær partner, forventer jeg, at han en dag møder en sød monogam pige, og så må vi stoppe vores kæresteri. Jeg vil altid elske ham, men jeg under ham, at have en fast pige at bo med og derfor vil jeg sætte ham fri, hvis han og hun ønsker det. Dette er vores kærlighedsforhold. Ved siden af dette, har vi lov til at have elskere. Dem har ingen af os nogen faste af for tiden, men jeg har haft det før, og jeg kan tydeligt mærke, at der er forskel i mine følelser. Elskere holder jeg af, men kærester elsker jeg.

Så det er ikke bare dyriske drifter... ikke mere end de monogames kærlighedsliv er det i hvert fald. Jeg er adfærdsbiolog, så når jeg bliver rigtig analytisk, så har jeg et ret koldt og nøgternt syn på hvad kærlighed egentlig er ;) Det vil jeg dog ikke gå ind i her og nu, da det så bliver en rigtig lang smøre, og det er i bunden irrelevant, da vi lige nu snakker om hvorvidt der er forskel på den kærlighed som en monogam og en polygam føler og har. Min konklusion: Det er der ikke.

JascoB: Polygam livsførelse kræver helt klart megen åbenhed, reflektion og snakke med hinanden ifølge mit verdensbillede. Min erfaring med jalousi er, at det afhænger af hvordan jeg har det med mig selv. Når jeg hviler i mig selv, er glad, nyder livet og føler mig stærk (hvilket jeg for det meste gør) så føler jeg aldrig jalousi. Hvis jeg derimod er nede, føler mig fed og uduelig, så kommer de negative følelser imod min mands kæreste. Så hvordan jeg har det med andre, er en direkte reflektion af hvordan jeg har det med mig selv. Heldigvis er jeg en psykisk stærk personlighed, så jeg er for det meste på toppen og elsker at dele mine glæder med andre.