Profil for Senay

Jeg har fulgt med hvert eneste indlæg her og jeg synes debatten har været fin og spændende men nu synes jeg personligt den er kørt lidt af sporet. Det er blevet meget indviklet og intellektualiseret efter min mening.

Helt ærligt hvad er det der er så pokkers besværligt i den her debat ?

Her i livet har man nogle preferencer. Jeg er f.eks opvokset uden en far og derfor har jeg erfaret at jeg ikke er så god til at være i et forhold. Jeg er jaloux og tror ikke min partner elsker mig selvom han gør det. Der kan være 100 aandre grunde men det er min egen lille lommefilosofiske teori.

Jeg var som ung faktisk temmelig meget polyamorøst anlagt men mine partnere var ikke altid lige okay med det men jeg vil sige at jeg sagtens kunne elske flere og min erfaring var at der blot blev mere kærlighed at øse ud af.

Jeg ville gerne leve polyamorøst idag fordi dybest set mener jeg det er det eneste naturlige for mig. Men ikke nødvendigvis. Det er noget jeg har fundet ud af efter mange år. Omvendt er jeg slet ikke sikker på jeg er i stand til at give den samme rummelighed til min partner selvom jeg faktisk gerne ville og bla. derfor holder jeg mig tilbage da det må virke begge veje. (siger min umiddelbare fornuft mig.)

Det at jeg ikke tror det vil kunne fungere for mig mener jeg også har at gøre med det faktum at jeg faktisk ikke er "hel". Jeg elsker ikke mig selv nok...kunne man også sige. Jeg har en følelsesmæssig skade. Kært barn har mange navne og det er i grunden ligemeget.

Jeg mener at for at være polyamorøs skal man nok være temmelig meget i balance hvilket jeg slet ikke er når det kommer til parforhold. Dybest set "burde" et forhold jo være baseret på netop kærlighed....men oftest er det jo i virkeligheden et forsøg på at blive "hel" og når man så har fået integreret den del i sig selv som man fandt i den anden så forsvinder "kærligheden" eller det man troede var kærlighed.  Et parforld er også et spejl.

Man kan mene hvad man vil men når det kommer til stykket er det så ikke okay at folk lever som de har det bedst med ? Det er jo ikke så forfærdelig indviklet. 

Hvis jeg møder en mand jeg forelsker mig i og han fortæller mig at han er polyamorøs så må jeg jo forsøge at leve med det og måske vil jeg så finde ud af at det kan jeg sagtens eller også så kan jeg ikke og så er den jo ikke længere.

Lige p.t. har jeg svært nok ved at finde bare een partner. Måske fordi jeg stadig slikker sår. Måske fordi jeg ikke er klar. Måske fordi jeg faktisk slet ikke leder. Eller måske fordi jeg faktisk har det pænt okay med at være mig selv. Hurra for mangfoldigheden og skal vi så ikke komme videre ?

Livet er et eventyr. Godt nytår!

Shannon xxx

"I am a lover - not a fighter"!  Hånden på hjertet...hvor mange herinde kan sige det om sig selv ?

Jeg kan ikke. Hvis jeg ku, var jeg polyamorøs:-)