Tele information

BYOD,- kan direkte oversættes til “Bring Your Own Disaster”.

2015-05-11T12:24:09Z

Bring Your Own Device (BYOD) er blevet begrebet, der dækker den strategi og de tanker, man bør gøre sig i en tid, hvor flere og flere IT-brugere tager deres egne enheder med, hvor vi alle er blevet mere mobile, og hvor arbejdspladsen eller studiepladsen ikke længere er lænket fast til et skrivebord. BYOD er en stigende tendens som bliver talt om og diskuteret på alle niveauer både inden for og uden for virksomhederne –ja helt op til bestyrelseslokalet. Mange organisationer er påvirket af denne BYOD-trend, og der er mange aspekter at overveje.

Her fremhæves nogle af de fordele og ulemper ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, samt de sikkerhedsmæssige aspekter denne tendens indebærer.

Fordele ved BYOD:

Produktivitet:

Ideen bag BYOD er, at medarbejderne kan få adgang til virksomhedens informationer, når og hvor som helst fra deres private mobile enheder. Dette vil naturligvis tilskynde til en øget produktivitet. Hvis medarbejderen for eksempel har adgang til arbejdets infrastruktur, vil de ofte falde for fristelsen til at undersøge, om der er kommet nye e-mails, eller blot reagere hurtigere på e-mails.

Praktisk:

I stedet for at skulle håndtere to mobile enheder (firma- og personlig enhed), kan medarbejderne nøjes med én enhed. Det er ofte meget belejligt for den ansatte at udføre alle deres daglige opgaver, både personlige og arbejdsrelaterede fra den samme enhed.

Positivt for medarbejdere:

På et konkurrencepræget marked, er det ikke bare lønsedlen, der betyder noget. Både små og store fordele kan tiltrække gode medarbejdere. Virksomheder, der gør det muligt for medarbejderne at medbringe deres egne ”værktøjer”, kan holde på de ansatte længere.

Omkostningsbesparelser:

I stedet for, at virksomheden skal betale for en ekstra enhed, og ofte en service- / support-kontrakt, vil omkostningerne ligge hos medarbejderne. Virksomheden kan derefter frit vælge, om de ønsker at betale for en sådan tjeneste og brug. Uanset hvad, giver en BYOD-løsning en besparelse på virksomhedernes udgifter til udstyr.

Fordelene er mange, men der er også andre elementer, der skal overvejes i virksomheden. For det første kan der ikke tilføres nye enheder til virksomhedens netværk , uden at der er en reel risiko. En risikovurdering bør indeholde følgende:

1. Identificere associerede BYOD-risici, der gælder for din organisation

2. Udvikle en strategi for at mindske eventuelle identificerede risici

3. Afgøre om de identificerede risici er nogle, du er villig til at acceptere

Ulemper ved BYOD?

BYOD kan i mange virksomheder direkte oversættes til “Bring Your Own Disaster”.

Selv om mange virksomheder vil drage stor nytte af fordelene ved brugerdreven og selvbestemt valg af mobile enheder – der er et lille antal brugere uden for teknologivirksomheder, vil være i stand til at administrere og vedligeholde sin enhed, eller mere kritisk, lave en sikkerhedsrisiko før købet. Den offentlige sektor vil fortsætte med at vise varians, hvor brugerne er mange og alternative enheder på netværket i overensstemmelse hermed.

Med begrænset eller ingen evne til at administrere og vedligeholde de forskellige enheder – de mange generationer af hardware og / eller software – vil være en næsten umulig opgave for en centraliseret it-afdeling. Endnu vigtigere er, om brugerne selv vil være i stand til at håndtere dette og hvem der er ansvarlig for driften (SNA?)?

En risikovurdering skal identificere de områder af miljøet, der kræver ekstra opmærksomhed, når du diskuterer BYOD. Her er nogle af de punkter, der bør overvejes:

1. Hvilken software skal du bruge?
Fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er eksekveringen af uhensigtsmæssige programmer ekstremt vigtigt – både på server-og brugerniveau.

2. Hvilke ressourcer vil du give adgang til?
Vil du give adgang til kalendere, kontakter og e-mail? har medarbejderne ikke også adgang til kundeinformationer?

3. Ønsker du at skelne mellem mobil adgang og hvad?
Når du har klassificeret de forskellige typer af data, som man giver mobil adgang til, vil du så adskille data fra resten af virksomhedens ressourcer og begrænse unødvendig eksponering? Vil information kun være tilgængelig via en sikker side. Har du et “in-house” eller et tredjepart-program, der kan give adgang?

4. Hvordan vil du levere data til mobile enheder?
Som nævnt tidligere, er valget af en sikker leveringsmetode kritisk. Uanset hvilken metode du vælger, er det vigtigt, at leverings-processen omfatter kryptering af data, både på enheden, på serveren og i forbindelsesfasen. En løsning er at installere et program på din smartphone eller tablet, som sikrer krypteret forbindelse til virksomhedens servere.

5. Hvem er ansvarlig for enhederne?
Et punkt, der er let at glemme, er at overveje, hvem der er ansvarlig for udstyret. Hvis brugerne bruger deres egen enhed til arbejde, og der sker noget med den , hvem er så ansvarlig for udgifterne til reparation eller udskiftning af den?

6. Databeskyttelse på de tabte enheder.
Hvordan vil du sikre beskyttelsen af virksomhedernes oplysninger på enheden, hvis den bliver tabt eller stjålet? Nogle virksomheder har en plan, der giver dem mulighed for at udføre en fjernsletning af enheden, så snart de opdager eller underrettes om en tabt eller stjålet enhed. Begrænsningerne af en sådan fjernsletning vises, hvis enheden løber tør for batteri eller ikke modtager (?) signaler. Hvis tyven fjerner SIM-kortet eller sætter enheden i “flytilstand”, vil fjernsletning være temmelig ubrugelig.

7. Hvilke enheder vil du supportere?
En af de største sikkerhedsrisici ved at lade ansatte bruge deres egne enheder, er, at det er næsten umuligt for it-afdelingen at holde styr på alle de enheder og mobile platforme, der er tilgængelige på markedet i dag. Det betyder, at håndtering af f.eks. opdateringer af antivirus-software på mobile enheder er svært – ud over at yde support på enhederne.

8. Ejendomsretten til data og retningslinjer.
Selv om virksomheden beslutter at indføre BYOD, er der ingen garanti for, at brugerne forstår ansvaret. Det er det selskab, der ejer data i enheden, der er forpligtet til at have en vis kontrol over dets anvendelse. Hvis en medarbejder forlader virksomheden, vil det være naturligt, at virksomheden er i gang med en revision af enheden og fjerner information relateret til forretningen. Det samme gælder, hvis en enhed rapporteres tabt eller stålet. Det er vigtigt at definere sikkerhedspolitikker og retningslinjer for anvendelse og forvaltning af perifere enheder. Vær sikker på at få loven på din side, for at sikre, at virksomheds-relaterede oplysninger ikke falder i de forkerte hænder. Sørg for, at medarbejderne er bekendt med reglerne, har læst, forstået og underskrevet relevante dokumenter.

9. Kontrol af de enheder, oprette forbindelse til netværket.
BYOD bør ikke betragtes som om, det er “oplagt” for alle. Der skal være visse regler, procedurer og kontroller for at sikre de enheder, der kan og skal oprette forbindelse til virksomheden.

”Robin Hood” på telefoni og data. - Hvem betaler for ”Kagen”?

2015-05-07T07:13:53Z

Det har i mange år været et tag-selv bord for teleselskaberne, når de skulle forhandle priser med deres kunder. Teleselskaberne hævder ofte at de har sat sig ind i virksomhedens forbrugsmønster, for derefter at anbefale nye produkter, med lovning om besparelser og højere kvalitet, som resultat. Men efter et år kan virksomheden ikke finde de lovede besparelser på bundlinjen, faktisk ofte det modsatte.

Det kræver et indgående kendskab til telefoni og data markedet, at få det nødvendige overblik, for at gennemskue hvorvidt de tilbudte priser og produkter, vil passe godt til virksomhedens forbrug og udgifter.

Stort set ingen virksomheder har haft ansatte der kun har beskæftiget sig med telefoni og data, hvilket teleselskaberne har udnyttet til sin fulde, ved at gøre prisstrukturer og abonnementsformer komplet uoverskuelige.

Hvorfor kan teleselskaberne så få lov til at blive ved med at sælge varer deres kunder ikke har forstand på? Jo det kan teleselskaberne, fordi kunderne ikke ”Tør” sige at ”Kejseren ikke har noget tøj på”. Kunderne er bange for at blive udstillet som ignoranter på teleområdet, og ender med at godkende og acceptere tilbud der reelt er en dårlig forretning for deres virksomhed, men dog uden at de ved det er en dårlig forretning.

Selv nu i år 2015 har XPERTEL kundeemner, der hellere vil betale for meget, fremfor at lade en ekspert hjælpe dem til de rigtige priser og abonnementer. Selv efter vi ændrede vores succes fee, til kun at være en procentdel af den besparelse som kunderne ville opnå, oplever vi stadig IT chefer eller andre der har fået tildelt rollen som telefoni ansvarlig, sige nej tak, til en ”Solgt eller Gratis” løsning, da de er bange for hvor meget vi reelt kan spare dem for i kroner/øre pro anno.

At virksomheder har ansatte der tænker mere på dem selv, fremfor virksomhedens økonomiske bedste, er mildt sagt en katastrofe, så den eneste vinder er teleselskaberne der blot fortsætter i samme spor med at gøre det hele så fnidderet, at kunderne bliver de store økonomiske tabere.

De mest brugte akronymer i telebranchen.

2015-05-04T08:01:08Z

Firmaer får mere og mere teknologi installeret. Det betyder ofte også et nyt ”Sprog” i form af engelske akronymer.

Vi har herunder listet de mest hyppige Telecom akronymer, så I også kan være med på ”Beatet”.

TEM (Telecom Expense Mangagement)

TEM refererer til de systemer der er iværksat af en virksomhed til at behandle og validere Telecom omkostninger. Det kan enten være in-house eller ved at outsource det til et professionelt analysefirma.

Expense Management omfatter også de procedurer og politiske beslutninger der ligger til grund for disse omkostninger, samt de forskellige teknologier og tjenester, der anvendes til at behandle og analysere disse data der er forbundet med omkostningerne.

MACD (Move, Add, Change, Deletion)

Det er hvad der sker med it-aktiver og ydelser, når en medarbejder tiltræder, forlader, eller internt skifter arbejdsplads.

NCNP (No Cure, No Pay)

Professionelle analysefirmaer tilbyder denne form for honorering af deres arbejde, hvis deres ekspertise og knowhow er tilstrækkeligt stort, således at virksomhederne først betaler hvis de rent faktisk får udbytte af analyserne. Betalingsformen er også meget brugt i ejendomsbranchen, hvor de kalder det ”Solgt eller Gratis”.

USOC (Universal Services Ordering Code)

USOC referer til en kode. Hver kode er en 3-5 alfanumerisk kode, der identificerer teleudstyr eller tjenester, og er temmelig almindeligt anvendt til at betegne telefonstik. Dem som mange af os har hørt om er RJ11 og RJ45 - telefon og ethernet-stik.

MVNO (Mobile Virtual Network Operator)

En MVNO er et såkaldt virtuelt teleselskab, hvor MVNO´en selv står for den bagvedliggende infrastruktur såsom fakturering, routing af opkald og selv kan lave aftaler omkring udlandstelefoni m.m. – i korte træk alt det, som ikke lige har med mobilmaster at gøre.

ISDN (Intergrated Services Digital Network)

En kommunikationsform, der giver mulighed for digital transmission af tale, video og data tjenester.

PRI (Primary Rate Interface) (I Danmark ISDN30)

PRI er en forbindelse der kan håndtere 24 samtidige separate samtaler eller dataforbindelser. I Danmark hedder det som sagt ISDN30, og håndterer derfor 30 forbindelser. PRI eller ISDN30 bruges typisk kun i virksomheder.

DSL (Digital Subscriber Line)

DSL er til at transmittere digitale data over en telefonlinje. De fleste privatforbrugere har en ADSL forbindelse hjemme. På en ADSL (Asymmetric Digital Subscriber Line) forbindelse får man op til en given up/download hastighed, uden at dette dog kan garanteres fra operatøren.

Hvis virksomheder ikke vælger en FIBER forbindelse til deres datakommunikation, så vælger de typisk en VDSL eller VHDSL forbindelse (Very-high-bit-rate digital subscriber line) hvor hastigheden er hurtigere end på ADSL, og oftest garanteres en up/download hastighed.

MBB (Mobile Broadband)

Mobile Broadband er på dansk Mobilt bredbånd, og markedsføring betegnelsen for trådløs internetadgang leveret gennem mobil master til computere.

BYOD (Bring Your Own Device)

BYOD refererer til, at lade medarbejdere sætte personligt ejede mobile enheder (bærbare computere, tablets og smartphones) til virksomhedens netværk. Vi har tidligere skrevet om problemstillingen ved dette, og oversat BYOD til Bring Your Own Disaster – Læse mere her: XPERTEL - BYOD

MDM (Mobile Device Management)

MDM er software, der sikrer, monitorer, styrer og understøtter mobile enheder, på tværs af mobiloperatører, tjenesteudbydere og virksomheder.

ITAM (Information Technology Asset Management)

ITAM (På dansk, IT lagerstyring) er forskellige forretningsmetoder, der kombinerer økonomiske, kontraktmæssige og inventar funktioner til at holde styr på virksomhedens it-aktiver.

M2M (Machine to Machine)

Henviser til teknologier, der tillader både trådløse og kablede systemer til at kommunikere med andre enheder af samme type. Et M2M abonnement er derfor et rent dataabonnement, da der ikke bruges voice/tale.

Vi håber vi med ovenstående liste har opklaret og præciseret nogle af de engelske akronymer der florerer i telebranchen.

XPERTEL – BFYB (Best For Your Business)