Toke Kruse fra Billy's Billing

Derfor er et professionelt logo vigtigt for selv mindre virksomheder

2014-08-12T08:29:00Z

Jeg kan da selv lave logoet, for det er jo bare noget tekst og måske lidt grafik, ikke sandt? Logoer er langt vigtigere, end mange iværksættere tror, fordi de danner hele grundlaget for at skabe et stærkt brand fremadrettet. Derfor er det ikke her, du skal springe over, hvor gærdet er lavest. Få her 5 gode råd om, hvorfor logoet er vigtigt, og om, hvordan du får et logo, som afspejler din virksomhed.

Råd 1: Derfor er logoet vigtigt for selv små virksomheder
Dit logo er vigtigt, fordi det er grundlaget for resten af den grafik, du skal have til din virksomhed. Det gælder, uanset om det er design til din webside, visitkort eller designet af dit produkt. Logoet er det sted, du skal starte, før du udvikler nogen anden form for visuel identitet. Derfor er det vigtigt, at du afsætter tid til at få designet et logo, som afspejler din virksomhed, hvorefter du kan lade logoets former, farver og font gå igen andre steder.

Råd 2: Et logo tager tid og koster penge – og du kan ikke selv designe det
At få udarbejdet et godt logo tager både din tid og koster penge. Det tog mange uger at designe logoet til Billy’s Billing, og vi har sidenhen opdateret det to gange. Hvis du ser på Coca-Cola, så er det over tid også blevet fornyet og strammet op. Brug tiden på andet end at tænke på, hvordan logoet skal se ud, og i stedet på, hvad logoet skal symbolisere: Hvad skal din virksomhed stå for?

Hvis du vil have et relativt billigt logo, kan du bruge sites som fx www.99designs.com

Råd 3: Der er forskel på en god webdesigner og en logo-designer
Mange tror, at det at lave et logo er det samme som at designe en webside. Derfor finder man en god webdesigner og havner med et logo, som ikke er optimalt, selvom det er bedre, end hvis du selv giver dig i kast med det. Logo-designere tænker længere end blot det visuelle udtryk, de vægter også fonttype, justering af placeringerne af bogstaverne (også kaldet kerning) og mange andre detaljer!

Råd 4: Hvad indeholder et godt logo?
Logoer findes i alle mulige varianter, men de bedste lever op til nogle kriterier, som oplistes her:

1. Det skal være genkendeligt og unikt (derfor skal du fx undgå at bruge en standardfont).
2. Det skal kunne bruges på både web og fysisk (overvej derfor detaljegraden).
3. Det skal fungere i både lille og stort format (et logo, som er flot, når det zoomes ind på en 27” skærm, er ikke nødvendigvis flot, efter at det er blevet mast ind i venstre hjørne af din webside).

Råd 5: Bliv inspireret af mislykkede logoer
Selv nogle af de store firmaer kan ende galt i byen med deres logo. Herunder kan du se AirBnB’s logo og Gap, som også havnede i en shit-storm og valgte at gå tilbage til deres oprindelige logo. Brug det som god inspiration.

eller GAP:

Konklusion
Brug tid og penge på et professionelt logo, fordi du kan bruge dit logo som udgangspunkt for hele virksomhedens profil. Husk på, at selvom dit logo kan ændres over tid, så bliver dit logo også udgangspunktet for hele din visuelle profil – derfor kan det godt betale sig at investere i et ordentligt logo fra begyndelsen.

Mange hilsner

Toke Kruse

Ps. Hvordan ser dit logo ud, og hvad er dine erfaringer?

Tre undskyldninger, som begrænser iværksættere

2014-03-11T12:00:00Z

Man kender det godt selv – en undskyldning, og så får man ikke forfulgt de muligheder, som ligger lige foran. En af de vigtigste ting, som man skal kunne som iværksætter, er at eksekvere og komme ud af sin comfort zone.

Mit blogindlæg i dag bliver kort og lige på: Lad dig ikke begrænse af dårlige undskyldninger, men hop ud i det og tænk stort!

Tre undskyldninger, der holder dig tilbage for at gøre noget, og tre råd til at skrotte dem, så du kan komme videre:

1. Jeg har ikke nok penge, derfor…

Hvis du ikke har nok penge, så skaf pengene eller tænk på alternative løsninger. Vi vil alle gerne have flere penge, men lad det ikke være en begrænsning.

2. Hvad nu, hvis jeg ikke lykkes?

At være iværksætter indebærer også at leve med risici, så bliv afklaret med frygten for at fejle, og kast dig ud i projekter uden at være bange for, at det går galt. Oftest går det galt, men man finder altid en løsning.

3. Jeg går glip af noget andet, hvis jeg gør det

Du får tusindvis af muligheder igennem livet, og en stor del af iværksætteri er at sige NEJ til andre ting, så du kan sige JA til de ting, som du brænder for. Tænk ikke altid på, hvad du går glip af, men på, hvad du kan vinde ved ikke at gøre det. Hvis du vil det hele, ender du med at nå ingen af delene.

Hvilke undskyldninger er du stødt på, og hvad var løsningen på at skrotte dem? Jeg glæder mig til at høre fra dig, måske kan andre iværksættere lære af dine løsningsforslag.

Toke

Tillid er den ultimative underskrift

2014-02-21T14:00:00Z

De fleste af os foretrækker en underskrevet kontrakt og den tryghed, den giver, når vi som erhvervsdrivende indgår aftaler. Men der er noget, der er vigtigere end en underskrift, og det er tilliden mellem dig og din aftalepartner. Her fortæller jeg om årsagerne til, at tillid er vigtigere end en underskrift, og om ulemperne ved at fokusere for meget på kontrakten – i stedet for på god, gammeldags hæderlighed.

Et dilemma med dig som hovedperson

Du skal have udviklet en ny app, som du har store forhåbninger til. Men du har et problem: Du kan ikke selv udvikle, så nu skal du finde en, der kan. Der er to muligheder: Enten kan du gå til en advokat og få udarbejdet en NDA. Eller også kan du kan lægge et opslag på din blog med beskrivelse af din idé. Derefter kan du lancere idéen i et forum, dele den på Facebook og sende den rundt i dit netværk – alt sammen i håb om, at den rette udvikler får øje på den. Hvad gør du?

Det er meget naturligt, hvis du i første omgang foretrækker at få udarbejdet en NDA (A non-disclosure agreement) og derefter lægger et opslag på Facebook med teksten: ”Jeg har en god idé til en app, men mangler en udvikler. Hvis du er interesseret, skal du skrive under på en NDA”. Men som du hurtigt vil erfare, vælter det ikke ind med ellevilde udviklere. Det skyldes bl.a., at kravet om en NDA signalerer ”fjendtlighed” over for en potentiel fremtidig samarbejdspartner – uanset at du blot vil beskytte din idé og måske også synes, at en NDA får dig til at virke mere professionel.

Hvis din idé er god, og du vælger den anden fremgangsmåde, er sandsynligheden for at vække interesse langt større, og du vil få mange flere henvendelser. Du løber en risiko for, at nogen snupper idéen, men til gengæld mangedobler du dine chancer for at finde en dygtig udvikler, der bliver lige så begejstret, som du selv er.

I bund og grund handler det om tillid mellem mennesker. Man skal ikke være naiv, men mange undersøgelser viser, at jo mere vi stoler på hinanden, jo lavere omkostninger er der forbundet med transaktionen. Læs fx Stephan R. Covey’s blogpost: ”The High Cost of Low Trust”.

Men skal man så slet ikke have en kontrakt?

Jo, det skal man – fx er det en god idé at udarbejde en aftale, som nøje definerer, hvad hver partner skal levere. Men når det er sagt, kan man også se sig blind på et stykke papir og glemme at tale om, hvad der er vigtigt for et godt samarbejde. Nogle mennesker går mere op i kvalitet end i pris, mens andre fokuserer på detaljerne. Når alt kommer til alt, har mine bedste samarbejder gennem tiden været dem, hvor jeg har haft en god relation til partneren, og vi har ”svinget” med 110 % tillid til hinanden. De samarbejder, der udelukkende har været baseret på en kontrakt, levering og en portion penge, har derimod aldrig udviklet sig.

Hvor meget stoler du på dine samarbejdspartnere og dem, du indgår forretning med, og hvad gør du for at vække tillid i dit netværk?

Mange hilsner

Toke Kruse

Ps. Mangler du en god bog om emnet, skal du læse THE TRUST FACTOR. Den beskriver en ny måde at drive forretning på. Eller rettere – den tager gamle traditioner op til revision og redefinerer et samarbejde, som fremover hviler på håndtryk, relationer og tillid. Det er genialt, for som forretningsdrivende bliver det billigere kun at indgå i samarbejder, hvor tilliden er den bærende faktor – i stedet for lange, nedskrevne aftaler.

Hvad er din virksomhed egentlig værd? Sådan regner du det ud.

2014-02-10T08:00:00Z

Der gik mange år, før jeg stillede mig selv spørgsmålet ”hvad er min virksomhed værd”?, for jeg havde da ikke tænkt tanken, at man nogensinde skulle sælge en virksomhed, som man selv havde bygget op. Jeg var blot interesseret i at få min løn, og i at opbygge en stærk kundeportefølje, så jeg kunne vækste yderligere.

Det kan nu alligevel være interessant at se, hvad ens virksomhed egentlig er værd, selvom det dog langt fra er alle virksomheder, man starter, der overhovedet kan sælges. Men hvis din virksomhed lever op til forskellige formalia, er der måske nogen, som kunne tænke sig at købe netop din forretning. Få her forskellige ”tommelfingerregler” for, hvordan du kan beregne, hvad dit firma er værd, hvis du skulle sælge den. Bemærk, at beregne en pris ud fra omsætning eller profit, ikke kan stå alene, hvis du står over for et endeligt salg. Der er mange andre faktorer, som spiller ind.

Der er altid forbehold og ikke to virksomheder er ens

Det er klart, at der ikke er én bulletproof beregningsmetode og slet ikke en simpel måde at gøre det. Men ikke desto mindre, er det rart at have en form for indikation og vide, hvad ens virksomhed potentielt kan være værd. Det i sig selv kan være en motivation for at arbejde efter et større mål.

Tre gange din profit er lig med virksomhedens salgspris

En tommelfingerregel er, at du tager dit årlige overskud og ganger det med tre. Dvs., at hvis dit årlige overskud er 100.000 kr., er virksomheden 300.000 kr. værd. Denne beregningsmodel giver mening, hvis din virksomhed har en stabil omsætning, og du ikke har vækst. En køber vil basalt set stille sig selv spørgsmålet: Tror jeg på, at virksomheden vil give et stabilt overskud tre år efter købsdatoen? En køber kan fx være usikker på, om du besidder alt for meget viden, som ikke kan følge med et salg, eller tro, at kunderne kun vil holde ved, så længe du er ejer af virksomheden. Der er med andre ord en risiko forbundet med at købe virksomheder, og det afspejles i prisen.

Tre gange omsætning

En anden tommelfingerregel er, at tage den årlige omsætning og gange med tre. Det gælder for eksempel for virksomheder i kraftig vækst, hvor det er realistisk, at den bliver profitabel på sigt. Er din årlige omsætning 500.000 kr., er virksomheden 1.500.000 kr. værd.

Andre muligheder

Der er også mange andre måder at fastsætte din virksomheds værdi mere præcist og sikkert. Fx kan man gøre værdien op ved at se på de indre værdier som fx virksomhedens egenkapital, og hvad profitten forventes at være over tid. En værdiansættelse, som kan blive brugt, hvis virksomheden stadig er ung, og det ikke giver mening at benytte en af de to ovenstående beregningsmetoder. Denne værdi er ofte lavere end de to øvrige, da en yngre virksomhed ofte er forbundet med større risiko end en virksomhed, som fx har været 10 år på markedet og allerede har bevist sit værd. Denne beregning vil ofte være nødvendig, når tiden virksomheden har eksisteret i, ikke giver et tilstrækkeligt præcist billede af, hvordan virksomheden vil performe på den lange bane.

Prisen kan ikke stå alene

Prisen kan ikke stå alene med en tommelfingerregel, selvom den kan guide dig. Der er også andre faktorer, som spiller ind, end blot omsætning eller profit. Fx vil en evt. køber måske kun overtage virksomheden, hvis du, som direktør og stifter, bliver ”købt med” og binder dig til virksomheden i fx 24-36 måneder. Sammen med et salg, kan en køber også stille krav om, at du ikke må konkurrere inden for en periode (måske er du ikke indstillet på det), eller at prisen forudsætter, at du vækster virksomheden de næste 24 måneder (også kaldet en ”earn out”).

Mange hilsner

Toke Kruse

PS! Ovenstående er kun guidelines og tommelfingerregler – men jeg håber, at de kan hjælpe dig på vej med, hvordan du kan fastsætte din virksomheds værdi.

Succesfulde iværksættere er nødt til at løbe en stor risiko!

2014-01-17T15:16:00Z

I Danmark må det jo helst ikke gå én alt for godt, for så kommer janteloven desværre stadig op i folk. Så får de ondt bagi. Fint nok! Men i dette blogindlæg får du noget af det, som er mega hårdt og som mange skal igennem før man når til succes. Husk på det, både når du synes, at hele din virksomhed sejler og at alt fejler, men også når du får succes, at det hele kan være væk i morgen. Så vil du aldrig give op og kæmpe hver eneste dag – selv efter, du har sejret. Lad os komme i gang!

Størrelsen på din drøm afspejler hvor stor en risiko du vil løbe

Her for et par uger siden fik jeg en mail fra en Amino-bruger (tak for det!), som var gået i gang med at starte sin egen virksomhed. Personen havde allerede haft opture og nedture, men sagde også noget ret rammende, som jeg synes, du skal tænke over, når du sætter dine mål:

”Størrelsen på dine drømme fastsætter også størrelsen på de udfordringer, du vil løbe ind i!!”

Citatet rammer rigtig godt, for en stor del af det at være iværksætter er netop, at løbe risiko og at skulle klare en masse udfordringer. Lige netop risiko er noget, som jeg har løbet hele mit liv: Jeg har ingen pension, jeg har ingen fast ejendom, men til gengæld har jeg nogle fantastiske virksomheder. Hvorfor? Fordi jeg har sat mig nogle høje mål og jeg har turde at løbe en stor risiko.

Løsriv dig for dårlige idéer og nedture

Jeg får ind i mellem mails fra Amino-brugere, der synes, at de har meget modgang – og det kommer ikke bag på mig. Iværksættere HAR modgang, og det som skiller fårene fra bukkene er, at dem som klarer skærene og kæmper sig igennem, også er dem, som bliver succesfulde.

Jo større udfordring, desto større succes

Når man er lykkedes med noget, er det ikke fordi udfordringerne forsvinder – tværtimod, de bliver bare større! For eksempel har jeg i 2013 kæmpet med at få mit team klar med en gennemgribende opdatering af Billy’s Billing. Oveni det, er der kommet flere regnskabsprogrammer til, der synes at vores idé var så god, at de nu forsøger at udfordre os på, hvad et brugervenligt regnskabsprogram indeholder. Så ja, udfordringerne forsvinder ikke, bare fordi det går dig godt! Men de gør dig samtidig også stærkere og mere opmærksom og du løber lige en tand hurtigere. For mit vedkommende ville jeg ikke være det foruden – lidt konkurrencemenneske, er vi iværksættere vel altid :-)

Hvor stort drømmer du og hvad er dit store mål med at være iværksætter? Jeg hører gerne fra dig, hvad enten du føler med- eller modgang.

Mange hilsner

Toke Kruse

PS!

Løb aldrig en større risiko end du kan tåle at tabe!

Det kan være farligt ikke at ansætte

2014-01-06T11:37:00Z

Du sidder i en mørk kælder, alene. Det eneste, som nærmer sig en ”ansat” er din kat, der går rundt om dine ben, fordi den er sulten – den har lige som dig måtte nøjes med dåsemad, for du har for travlt til at lave noget ordentligt mad. Aftenen er igen for længst passeret og klokken er 2 om natten. Du knokler for din virksomhed, for du brænder for din virksomhed, ikke sandt?

Her er dit problem, som du deler med mange andre iværksættere: Du har endnu ikke turde løbe risikoen og ansætte din første medarbejder, for hvad der er sparet er jo tjent. Derfor arbejder du over, du mangler den nødvendige sparring omkring næste produkttiltag, som gør at udvikling af din virksomhed står stille. Tiden er kommet til at ansætte din første medarbejder.

Det største problem ved ikke at ansætte

Det kan være svært at sætte en finger på den største fare ved ikke at ansætte flere folk, men én af de mere åbenlyse er, at du selv kun har to hænder og har ikke mulighed for at sparre omkring dine idéer eller få et socialt liv, som stimulerer dig til gavn for din virksomhed. Sidder du alene med din virksomhed, kan du ende med at sidde fast og derved også ende med at se dig blind på dine ellers ”geniale” idéer.

Overarbejde æder tiden og det sunde liv

Netop fordi du er alene og knokler derudaf (måske endda med det forkerte!), kan du være nødsaget til at vælge andre ting fra: Her bliver sundt mad erstattet med junkfood, og der går længere og længere tid mellem besøgene i fitnesscenteret. Er du ikke sund og får motion, kan du ikke tænke klart og får sværere ved at tænke klart længere tid ad gangen.

Kender du til nogle af ovenstående symptomer?

Måske du gør, eller også kan du blot konstatere, at din virksomhed ikke vokser længere – den står stille. Du har brug for at få ny energi ude fra og ekstra hænder til at løfte virksomheden til næste niveau. Det er måske på tide at få ansat din første medarbejder.
Jeg har skrevet 5 gode råd om din første ansættelse, som du kan læse, hvis du endnu ikke har ansat nogen.

Hvis du sidder i din egen virksomhed uden ansatte og måske kan se, at det er på tide, at du ansætter din første medarbejder, vil du så ikke dele ud af, hvilke tanker du sidder med? Har du nogen spørgsmål eller bekymringer? Skyd løs – jeg kommer gerne med gratis hjælp til dig derude!

Jeg ser frem til at høre din mening om ansættelser i iværksættervirksomheder.

Mange hilsner

Toke Kruse

PS! Der er altid risiko forbundet med at ansætte, men der er også en risiko forbundet med ved IKKE at gøre det. Derfor: kom i gang med at ansætte, det behøver ikke være så svært, og du vil lære en masse af det.

Bagsiden ved at være iværksætter - men du skal ikke lade dig skræmme!

2013-12-20T08:49:00Z

Iværksætteri handler ofte om succes, fremgang og rigdom, men i dag vil jeg gribe det lidt anderledes an... Blogindlægget handler om bagsiden ved at være iværksætter og de fravalg, som følger med livet som iværksætter.

Bagsiden er ikke lyserød

Iværksætteri bliver ofte italesat som et lyserødt billede, hvor man bliver stinkende rig, har det fedeste arbejde og al den frihed, som man kan drømme om. Men sagen er, at alle disse muligheder kommer på grund af netop bagsiden ved at være iværksætter. Var der ingen bagside, ville alle blive iværksættere og der ville ikke være dygtige folk til din virksomhed. Ligeledes ville der heller ikke være ikke noget, som hed overskud længere.

Risiko, vindstyrke 10

Den mest synlige bagside ved iværksætterlivet er, at du løber en stor risiko. Det kan være alt fra virksomhedslånet i banken der går tabt, eller din enorme tidsmæssige investering, som kan vise sig at være spildt. Risiko er den faktor, som afholder mange mennesker for at starte virksomhed. Fra barns ben lærer vi, at risiko er farligt og at det skal minimeres, ikke øges og imødekommes. Se bare hvordan samfundet presser dig igennem et skolesystem, fordi du skal have dig en uddannelse, der kan sikre dig en fast indtægt. Eller hvor meget vi mennesker sætter pris på den sikkerhed vi har, ved at lønnen altid kommer med sikkerhed hver måned. Risiko er årsagen til, at du kan tjene penge på en god idé. Hvis ikke der var nogen risiko ved at starte din virksomhed, ville din nabo gøre det, så den risiko skal du tage.

Overarbejde når du mindst venter det

Er du iværksætter, skal du være indstillet på at arbejde ekstra. Når stopuret siger 37,5 timer om ugen, så fortsætter du, for virksomheden afhænger af dig. Det er et omdiskuteret emne, hvor meget iværksættere egentlig arbejder (OG om de arbejder effektivt), men det er sagen uvedkommende: Skal du have succes med din virksomhed, kan du ikke forvente, at du kan klare dig med en 8-16-hverdag. Iværksætteri kræver sin tid både i og uden for arbejdet. Bottom line: overarbejde er en naturlig del af iværksætterlivet, som udmønter sig i fravalg.

Uundgåelige fravalg

Iværksættere er nødt til at tage flere fravalg end almindelige mennesker, fordi der hele tiden opstår nye muligheder, og man ofte er nødsaget til at fravælge familie, venner og kæreste i perioder, hvor virksomheden enten ikke går godt, eller netop går så godt, at du ikke kan overlade roret til nogen andre.

Så hvorfor skal man være iværksætter?

Du skal være iværksætter, fordi du:

1. Stiler efter frihed

2. Tør at løbe en risiko

3. Ikke lader dig skræmme af de nødvendige fravalg undervejs

Gør du det, så er dit afkast også større og du kan netop nyde godt af alle de ting, som der oftest skrives om: Frihed, succes og flere penge end din nabo.

Som iværksætter bestemmer du over din egen tid og din succes afhænger alene af din egne evner og egenskaber, og om du hver dag hiver en ny kunde ombord. Hvis de ting er uundværlige for dig, så er det nok fordi du allerede er iværksætter i hjertet, eller brænder for at blive det!

Mange hilsner

Toke Kruse

PS! Hvilken bagside oplever du som iværksætter?

Iværksætterens potentielt største udgift og 5 gode råd til at minimere den

2013-12-16T11:05:00Z

Jeg har igennem mine 13 år som iværksætter ansat og opsagt omkring 50 personer, og det er fortsat svært at ramme plet, når der skal ansættes en ny. Mennesker er vidt forskellige, og det kræver ekstra opmærksomhed at bedømme, om en person til en jobsamtale er egnet til jobbet.

Hvorfor skulle 5 gode råd om ansættelse interessere dig? Jo, måske har du aldrig ansat en, eller måske har du ansat alt for mange forkerte? Og hvis jeg nu fortæller dig, at en af de største omkostninger, jeg har haft gennem tiden som iværksætter, har været forkerte ansættelser, så er det måske værd at spidse ørerne!

1. Brug dit netværk og start allerede tidligt med ansættelsesprocessen

Det kan lyde tørt og klichéagtigt, men det virker – spørg dit netværk, om de kender nogen, der kunne tænke sig at arbejde med dig i din virksomhed. Ligeledes skal du kun ansætte folk, som du kan lide, og som forstår din vision. Ja, du drømmer selvfølgelig ikke om at ansætte en, du ikke bryder dig om, men måske ansætter du ved en fejl en, som slet ikke er enig med dig i dine overordnede planer for virksomheden. Du kan bruge tommelfingerreglen: Gider du at gå ud med dem eller at se dem uden for arbejdet, så gider du nok også gerne at arbejde med dem på den lange bane. Nogle af de bedste ansættelser, jeg har foretaget, har været af personer, som jeg kendte lidt på forhånd. Men pas på: Ansætter du dine bedste venner, er der også en risiko forbundet med det.

2. Giv dem en testopgave

Til en jobsamtale har folk det med at overdrive og "tale for deres syge moster". Derfor er det altafgørende, at du giver dem en testopgave inden første samtale, eller at du som minimum giver dem en mere dybtgående opgave inden anden samtale. Formålet er at se, om de kan tænke selv, sætte sig ind i din virksomhed, og om de kan arbejde selvstændigt. Dernæst er det altid vigtigt, at du har en prøveperiode på fx 1-4 uger, inden du beslutter dig for at fastansætte dem.

3. Tag ikke altid den klogeste

Det lyder måske dumt, men i nogle tilfælde handler en ny ansættelse ikke kun om at finde den, som ved mest om de opgaver, der skal udføres – men også om, hvorvidt personen passer ind i din virksomhed, og at han eller hun kan arbejde proaktivt med arbejdsopgaver, som falder uden for personens ”comfortzone”. Det er klart, at du ikke kan ansætte en programmør, som ikke kan programmere, men er mega-proaktiv. Omvendt vil en programmør, der er mega-dygtig, men ikke passer ind i din virksomhed, heller ikke fungere. Husk altid, at proaktivitet skal vægtest højt, når du ansætter: Den slags mennesker er hurtigere til at lære nyt og gode til at tilpasse sig og selv finde de vigtigste opgaver, som skal løses i din virksomhed (for nej, du har ikke tid til at overvåge dem 24/7!).

4. Vent med at ansætte, til du har fundet den HELT rigtige

Det kan blive en stor omkostning, hvis du bare SKAL ansætte, og hvis ikke du har fundet den helt rette. Derfor skal du også være klar over, at du kan ”aflyse” et ønske om at finde en person til din virksomhed, hvis du ikke får de rette ansøgere. Samtidig er det en god regel, at du skal fyre folk hurtigere, end du tror. En ansat, som ikke udfylder rollen tilfredsstillende efter kort tid, gør det nok heller ikke over lang tid. Og uanset hvad – så sørg for at give folk en opsang, hvis de ikke performer, så de har muligheden for at bevise deres værd!

5. Hvad fortæller din mavefornemmelse dig?

Inden du ansætter en, så hør evt. dine kollegaer, hvad de synes om personen, og stil gerne anderledes spørgsmål til jobsamtalen for at få afdækket, om I deler fælles værdisæt, og om du kan se, at vedkommende vil leve op til dine forventninger på andre fronter end blot de ”kolde fakta”. Der er mange faktorer, som afgør, om en person passer til din stilling, men der er nok ingen entydig måde at ansætte på. Hvis du følger mine fem råd, er du i alle fald bedre klædt på.

To bonusråd

Bonusråd 1:
Hvis du vil lære noget om lønforhandling, skal du læse mit blogindlæg Small Business Hiring Tips: When To Talk Salary – det kan forberede dig på den del af ansættelsen.

Bonusråd 2:
Min klare anbefaling er, at hvis du har plads i økonomien, tør løbe risikoen, og du kan se, at din virksomhed kan udvikle sig, så skal du ansætte. Jo flere hænder, jo mere arbejde kan udføres! Hvis du venter og lurepasser for meget, så vokser din virksomhed måske aldrig eller kun meget langsomt. Derfor: Kast dig ud i det og start gerne med en deltidsmedarbejder. En tommelfingerregel er, at en ansat skal omsætte for ca. 2-4 gange sin løn, før det bliver en god forretning for dig.

Jeg håber, at mit blogindlæg har givet dig værdi, så du kan spare dine penge på forkerte ansættelser og bruge dem på nogle personer, der tjener sig selv hjem mange gange!

Mange hilsner

Toke

PS! Hvilke erfaringer har du med ansættelser – hvad har virket for dig, og er det noget, som du vil dele med andre Amino'er nedenfor?

Hvilken hjernehalvdel giver dig størst succes som iværksætter?

2013-11-22T09:00:00Z

Hvilken hjernehalvdel giver dig størst succes som iværksætter? Tag testen!

Er det højre eller venstre hjernehalvdel, som er den vigtigste for en succesrig iværksætter? Få et bud på det kontroversielle spørgsmål i dette blogindlæg og deltag i debatten!

Tanken med blogindlægget er ikke at skrive en videnskabelig artikel, men derimod at sætte fokus på, hvad du som iværksætter skal koncentrere dig om og dyrke, så du skaber værdi i din virksomhed i fremtiden: Er det dine kreative idéer (højre hjernehalvdel) eller de rationelle logiske beslutninger (venstre hjernehalvdel)?

Tag den interessante test her og se, om du anvender venstre eller højre hjernehalvdel mest.

Eksempel fra virkeligheden

Lad mig starte med eksemplet fra virkeligheden. Hvor mange mennesker havde troet, at man kunne sælge ikke-færdigsamlede møbler i et gigantisk, koldt og klaustrofobisk betonmøbelhus? Formentlig ikke mange, men IKEA-grundlæggeren Ingvar Kamprad kunne i år 1943. Det var hans kreative idé og vision om, at hvis kunderne ville have billige møbler, måtte de selv samle dem. Yderst innovativt og kreativt og det viste sig, at det også var en god og bæredygtig forretningsidé.

Den kreative hjernehalvdel

Er du iværksætter, har du brug for at kunne tænke kreativt og innovativt – bruge højre del af hjernen. Du har brug for at tænke løsninger på konkrete problemer, som opstår i hverdagen – det er kernen i at være iværksætter. Tag fx nogle kendte eksempler:

JustEat løste problemet med at få bragt fastfood til døren.

Skype løste problemet med dyr telefoni over landegrænser.

Dropbox løste problemet med at dele filer over nettet.

Løsninger findes ved at tænke kreativt og udfordre eksisterende problemer i markedet. Er du en dygtig iværksætter, får du sikkert heller ikke kun én idé – du får idéer hele tiden: Nogle gange idéer til helt nye virksomheder og andre gange ”underidéer”, der løser delproblemer i din primære virksomhed.

Den rationelle hjernehalvdel

Men hvad er en god idé, hvis ikke du ved, hvordan du skal tjene penge på den, eller du ikke ved, hvordan du skal markedsføre den? Alt for mange iværksættere får mange gode idéer, men desværre får de ikke skudt dem ud over rampen – de tør ikke løbe den risiko, der er forbundet med at starte en virksomhed.

Derfor kommer den venstre halvdel i spil: den rationelle. Du skal kunne beregne og analysere dit marked og dine konkurrenter for at få plads til dine kreative idéer.

Hvad er så vigtigst?

Prøv at sætte det hele i perspektiv: Er du typen, som får en masse gode idéer, men aldrig får dem eksponeret på markedet? Eller er du typen, der altid har en stærk plan for din idé, men aldrig får den realiseret, fordi det er for risikofyldt, eller fordi du ikke helt ved, hvordan den skal udformes? Succesrige iværksættere dyrker begge dele af hjernen, eller også sørger de for at finde en makker, som kompletterer dem godt.

Jeg håber, at denne lidt skæve vinkel gav dig stof til eftertanke, så du kan få en sund virksomhed, hvor der tænkes kreativt, og som er forretningsmæssigt bæredygtig.

Hvad har skabt mest succes for dig som iværksætter?

Mange hilsner

Toke Kruse

PS! Hvilken hjernehalvdel bruger du mest, er du enig med testen og hvad synes du er den vigtigste ting i din hverdag som iværksætter?

Meget kan kopieres fra konkurrenterne men...

2013-11-08T12:32:00Z

Eksekvering, ressourcer og tavs viden kan ikke kopieres!

Du kan kopiere meget fra din konkurrent og derved tro, at du er på forkanten. Men én ting, som altid vil gøre forskellen, er EKSEKVERING. I dette ekspertindlæg giver jeg dig forklaringen på, hvorfor nogle iværksættere klarer sig bedre end andre, trods det at de umiddelbart har ens produkter, samt hvorfor du uden videre ikke kan kopiere det, som ellers er så åbenlyst og umiddelbart ligetil.

Tavs viden: Derfor kan du ikke bare kopiere din konkurrent

På overfladen ser vi alt det synlige, men under overfladen gemmer guldet sig. Begrebet tavs viden (tacit knowledge) er blandt andet blevet diskuteret af teoretikerne Ikujiro Nonaka og Hirotaka Takeuchi, som netop sætter fokus på, at ting er mere end det, øjet ser. Derfor kan et godt produkt virke relativt enkelt at kopiere, men når det kommer til stykket, så gemmer der sig altid noget under overfladen. Højest sandsynligt er det ikke kun produktet, som gør virksomheden succesfuld. Det er også teamet bag, den teknologi, som deres software baserer sig på og ressourcerne, som de har adgang til.

Handlekraft, stærke ressourcer og 'brainpower'

Nogle af de ting, som er altafgørende for at skille sig ud i forhold til konkurrenterne, er din evne til at handle og til at få tingene til at ske. Du skal være den, der løber hurtigst, hvis du skal først i mål. Det kræver ikke brainpower blot at kopiere, det kan enhver gøre. Det er lidt ligesom at kigge over sidemandens skulder til eksamen. Det er verdens nemmeste. Men det kræver brainpower at gå forud i et marked og at skabe et unikt produkt. At skille sig ud fra mængden – ikke bare på produktet, men også på din virksomheds brand, teamet og måske adgang til ressourcer kan ligeledes gøre en forskel for dig. Ressourcer kan være alt fra netværk, penge, viden, markedskendskab etc.

Kan man kopiere cykling?

Nej! Du kan fx ikke lære at cykle ved at læse en bog – eller blot ved at se en film om en, som kører på cykel. Du skal have en mentor og du skal prøve at sidde på cyklen, før du lærer det. Hvor god en cykelrytter du bliver, handler derfor i høj grad om selve eksekveringen, og det have et talent som består af en masse tavs viden. Sammenlign cykeleksemplet med det at drive virksomhed i et marked – hvor du har det synlige og det ”usynlige”. Du når ikke hurtigst til tops ved at se, læse og dyrke, hvordan dine konkurrenter gør det – du skal selv ud i marken og opbygge din egen viden.

Aktiver din viden og dygtiggør dig selv

Viden skal udløses – du kan ikke bare læse en bog og så er du klog. Du kan ikke bare se din konkurrent over skulderen, og så har du kopieret ham. Ligesom du heller ikke bare kan læse dette blogindlæg, og så er du blevet en bedre iværksætter. Du har fået et potentiale for at blive bedre, men du skal selv klø på og kaste dig ud i det – du skal eksekvere på de idéer, som jeg giver dig.

Hvad giver dig så et forspring?

Har du viden, er du handlekraftig og får du tingene til at ske, så er du godt på vej. Tænk på den viden, som du har i markedet. Har konkurrenterne mere eller mindre end dig, og hvad kan gøre dig klogere end konkurrenterne? Den iværksætter, som kan eksekvere bedst: Det være sig på produktudvikling, at virkeliggøre idéerne eller at opnå konkurrencefordele ved at være på forkanten af markedet – det er dem, som klarer sig bedst!

Jeg håber, at du har fundet indlægget inspirerende og hjælpsomt og om ikke andet blevet mere klar over, at man ikke bare kan kopiere en konkurrent.
Den helt store forskel ligger i, hvem der er bedst til at eksekvere på idéen.

God vind med din drømmevirksomhed!

Mange hilsner

Toke Kruse

PS!

Netop fordi du ikke bare kan lære ved at læse, så er det en god idé at få sig en mentor, som har været der, hvor du står lige nu og kender dit situation. En af de ting, som har været allermest givtige for mig, er sparring med min mentor – en person eller personer, som er klogere end mig, har flere års erfaring og ser tingene fra en anden vinkel end jeg gør. Det har for mig vist sig at være guld værd. Så hvis du ikke har en mentor eller en klog bestyrelse, så få dig det! Og det kan du læse om i mit tidligere blogindlæg

3 gode råd om den ærlige vej til rigdom

2013-10-25T13:43:00Z

Du står over for mange store valg i dit liv og et af dem er; skal jeg være iværksætter eller skal jeg ansættes i en andens virksomhed? Tager du det første valg, er sandsynligheden for at du 'går på røven' større, men muligheden for at tjene langt flere penge end din nabo, er også tilsvarende større. Derudover har du mulighed for at få en større grad af frihed. Men rigdom kommer ikke af sig selv, og da slet ikke, hvis du bruger din tid og penge på det forkerte.

Her giver jeg dig en kort og præcis guide til, hvordan du kan blive stinkende rig og succesfuld med bare 3 gode råd om rigdom.

1. Forstå dit marked, dit produkt og dig selv

Markedet angiver størrelsen på din potentielle succes. Sørg derfor for, at størrelsen på dit marked afspejler den succes, som du stræber efter. Og vær realistisk omkring det, så du ikke bliver overrasket eller skuffet. Tro ikke, at selvom dit Excel regneark fortæller dig, at du blot skal have 1% af markedet for at tjene mange penge, at det dermed bliver en let opgave. Derfor er det ekstremt vigtigt, at du kender dit marked og at du kender ”spillereglerne”. Gør du det, så ved du også, hvordan du skal spille med og du har en idé om, hvornår du skal forsøge at ændret spillet.

Skal du forstå dit marked, er det også essentielt, at du kender dit produkt. Og for at kunne udvikle det bedste produkt, skal du kende dig selv. Hvad er dit speciale? Hvad gør dig til ekspert på lige netop det område? Hvilke unikke erfaringer har du i forhold til det marked, som du står overfor?
Hvad berettiger dig til at basere en hel virksomhed på din idé? Læs eller genlæs evt. mit indlæg om din idé.

2. Timing, omhu og lidt held

Ingen iværksætter er blevet succesfuld uden en smule held. Samtidig hænger det dog også sammen med, at de ”heldige”, også er dem, som har taget nogle ret fornuftige beslutninger på deres karrieresti. Held alene gør det ikke, men mon ikke Mark Zuckerberg var bare en anelse heldig, da Facebook slog igennem den nat på Harvard? Om ikke andet havde han nok ikke i sin vildeste fantasi regnet med, at hans firma ville være 120.000.000.000 dollars værd bare 10 år efter han stiftede selskabet. Det handler i høj grad også om timing. At du lancerer på det helt rette tidspunkt i forhold til omgivelserne - gerne inden markedet overhovedet er klar over, at det mangler lige netop dit produkt. Det tidspunkt kan du lettere finde frem til, hvis du kender markedet godt. Så overvej, hvad der gør, at din idé skal eksekveres nu og fremfor på et andet tidspunkt.

3. Risiko, eksekvering og godt købmandsskab

Du kommer ikke langt uden at løbe en risiko, om ikke andet så en kalkuleret risiko. For uanset, hvad du kaster dig over, så læg ikke flere æg i kurven end du er villig til at tabe. Når du så har besluttet dig for, hvad du vil satse, så sørg for, at få noget over rampen og få produceret noget. Dem med succes, de eksekverer og leverer – gør du det, så lærer du hurtigere af dine fejl, og du får derfor også et bedre produkt. Dertil skal det siges, at selvom du har verdens bedste idé og du får den ”out in the open”, så SKAL du have forretningssans eller det man på godt gammeldaws kalder ”købmandsskab”.

Så ja, det er ikke så svært at blive rig og succesfuld, det kræver bare et godt kendskab til markedet, timing og du skal være villig til at løbe en risiko.

Mange hilsner

Toke Kruse

PS! At have mange penge er én ting, men at lave det, som man brænder for er langt mere værdifuldt. Frihed har ofte en større rigdom med sig end de kolde kontanter. Hvad er rigdom for dig?

GRATIS behøver ikke nødvendigvis at være en god ting

2013-10-18T14:09:00Z

Man skulle tro, at gratis altid er noget godt, for så sparer du jo penge. Er noget gratis, så skal du nemlig ikke pose ud med penge fra din egen lomme. Men udtrykket ”intet kommer gratis” eller som amerikanerne siger ”there's no such thing as a free lunch”, overskygger det du sparer. For i sidste ende sparer du ikke en rød reje, men kommer til gengæld til at betale for alt det, som du har ”fået” gratis og ofte mere til. Det lyder kontroversielt, så lad mig lige afsløre 2 ting:

1) Hvorfor gratis IKKE er godt

2) Hvorfor GRATIS skal bruges med omtanke!

Jeg lover dig, det bliver spændende og en "eye-opener", der sprænger rammerne!

Det hele startede så lovende

Op igennem 90’erne og et godt stykke ind i 00'erne, var ordet ”GRATIS” på alles læber – det var the shit, for så fik man kunder ombord (indeed, gratis kan være et power-tool… men). Desværre er der også downsides ved denne model. Det er ikke blot en dårlig marketingsstrategi, det kan også være en rigtig dårlig idé, at basere sin forretning på en gratis-model. Det skrev bl.a. The Wall Street Journal en artikel om sidste år.

Gratis: Dårligt og utroværdigt? Kan det virkelig passe?

Forbrugere er smarte og intelligente. De kan nemt gennemskue, hvis et tilbud er uigennemskueligt og der er ”noget under gulvtæppet”. Derfor kan "gratis" give dit firma bagslag. Forbrugere (og virksomheder) anno 2013 vil have transparente virksomheder, de kan regne med, og virksomheder der spiller med åbne kort. At tilbyde en masse gratis, er IKKE at spille med åbne kort. Alle ved, at virksomheden har nogle omkostninger, som skal dækkes.

Tænk derfor en ekstra gang, om ”gratis” overhovedet giver mening i din næste marketingskampagne eller din prissætning af dit produkt. Det kan hurtigt blive opfattet som en ”snydefinte” af dine kunder. Tag bare dette basale eksempel: Ville du fx springe i faldskærm, hvis et firma tilbød deres ”gratis-pakke”? Sikkert ikke – det er trods alt dit liv, og det sætter du ikke på spil, bare for at få noget gratis (er kvaliteten mon i orden?, er der skjulte omkostninger?, kommer du nogensinde ned? Er det som en pandekage? Og er det kun de betalende, som kan prøve to gange?). Spørgsmålene er mange.

I tillæg til det, så risikerer du også at skabe en dårlig stemning blandt dine kunder. Hvis det er gratis for nogen, kan du jo nok gætte, hvem som betaler for disse ”free-riders” – det gør de kunder, som rent faktisk betaler. Dårlig idé, når nu din virksomhed skal være transparent.

Men 'gratis' er da gratis - ikke?

Før sagde jeg, at forbrugere er intelligente. Det er de også, men kun til en vis udstrækning. For når det kommer til stykket (og dette forklarer måske i virkeligheden, hvorfor der stadig er virksomheder, som udnytter dette marketingstrick) tænker ikke alle forbrugere på ”helheden”, når de køber eller falder for et godt tilbud. Eksempel: En ”dum” forbruger (som i mit eksempel er en freelancer kaldet Egon), køber græsslåmaskinen til 1.000 kr. i stedet for den til 2.000 kr., for så ”sparer” Egon jo 1.000 kr., når han slår græs derhjemme. Hvad Egon glemmer, er, at den billige græsslåmaskines klinge er 20 cm lang, mens den dyrere er 40 cm lang. Det betyder, at det tager Egon 2 timer at slå græs, mens det for hans smarte nabo, Ib, der købte den dyrere græsslåmaskine, kun tager 1 time. Det er ca. 50 timers tabt arbejdstid, som Egon ellers kunne fakturere årligt = 25.000 kr. Sikke en dyr ”billig” græsslåmaskine Egon fik, hva'?

Med andre ord snyder man sig selv, ved ikke at tage alle omkostninger med ved et hvert valg. Derfor skal man som minimum afveje alternative løsninger, så man bl.a. kender sin ”opportunity costs” (den udgift, du har i forhold til det alternativ, du har fravalgt. I ovenstående eksempel er Egon’s omkostning ved at tage den ”billige” løsning reelt set 25.000 kr. – og det er klart, at Egon havde valgt anderledes, hvis han kendt til denne ubekendte). Det har jeg allerede skrevet mere om i mit indlæg ”Værdi over pris, ellers er du en gris”.

Nogle virksomheder lykkedes med freemium, men det er langt fra alle og i værste fald kan det blive din virksomheds død

Det er klart, at der findes eksempler på virksomheder, som overlever med en gratis-model. Men overvej en ekstra gang om du vil skabe en virksomhed, hvor dine odds udelukkende handler om, at du tjener penge på bannere eller, at du får en investor ind, kontra at igangsætte en virksomhed, hvor du rent faktisk tjener penge og skaber en løbende omsætning. En omsætning du kan bruge til at bygge din forretning op fra bunden.

Facebook er et godt eksempel på, hvor svært det er at skabe en forretningsmodel EFTER du har fået en masse brugere. Jeg siger selvfølgelig ikke, at Facebook skulle koste penge for brugerne, men at det er svært at bygge en forretningsmodel, hvis ikke den bliver tænkt ind fra starten.
Google er derimod et godt eksempel på, hvor det er gratis at bruge deres services (søge, mail etc.), mens deres annoncører betaler gildet – denne model virker for Google (vi taler her om en af verdens største virksomheder), men om den gælder for dit startup, det afgør du selv bedst.

Afslutning

Min klare anbefaling til dig, som tænker, hvad din næste virksomhed skal være er, at overveje om du kan søsætte din virksomhed med en bæredygtig forretningsmodel fra start. Så slipper du for at ende med at skulle opfinde en App, der kan fange bier i baghaven, når solen skinner (ikke nemt!).
Eller du falder i fælden ved, at gå til markedet med idéen om, at ”når vi har 100.000 brugere, så tjener vi penge på bannere”. Det er det rene lotteri og lidt som et fabeldyr, der højest sandsynligt ikke findes.

Jeg håber, at mit indlæg gav stof til eftertanke om, hvorfor en freemium kan være en rigtig dårlig idé, samt hvorfor dine kunder kan opfatte gratis negativt.

Mange hilsner

Toke Kruse

PS! Hvis noget, lyder for godt til at være sandt – så er der nok noget om snakken!

"Freemium"er i indlægget ændret til "gratis"