Carsten Jacobsen fra InspireAnalytics Inc.

Brugere elsker login via sociale medier

2017-08-24T06:45:00Z

Vi kender det vel alle. Vi falder over et website, med en service eller produkt vi er interesserede i. Vi er lige ved at være der, lige ved at have gennemført signup, men hvad nu? Jeg skal udfylde en laaang formular med alle mulige oplysninger. Måske jeg bare bookmark’er websitet nu, og vender tilbage og udfylder oprettelsen senere når jeg har bedre tid…

Eller hvad nu hvis jeg glemmer adgangskoden til et website, så skal jeg igennem en omstændig proces for at genskabe en glemt adgangskode. Måske prøver jeg bare at finde den information jeg har behov for et andet sted, eller en anden dag.

Vi er meget lidt tålmodige når vi er online, og selv små forhindringer kan betyde, at vi klikker videre. Som webshop/website ejere er det noget vi skal være opmærksomme på, og fjerne disse forhindringer hvor muligt. En af forhindringerne, som beskrevet herover, oprettelse af brugerprofiler på websites/webshops. Ja, det er klart at man skal bruge en adresse hvis man skal have tilsendt en fysisk vare, men er der ikke tale om fysiske varer, er der jo reelt ikke brug for meget information. Ofte kun en verifikation af brugeren, inkl. en email adresse.

Derfor bliver social login implementeret på flere og flere websites. Det er en let måde at verificere en bruger på, og få adgang til basale informationer, såsom navn og email adresse. For brugeren er det nemt, accept af at websitet henter disse oplysninger fra Facebook, Twitter, Google etc., og man er oprettet som bruger. Ingen indtastninger, bare et par klik, og man har oprettet en brugerprofil.

I CloudRail, som udvikler et software library, som integrerer populære API indenfor bl.a. sociale medier, betaling, lokations services, cloud storage etc., kan vi se, at social login er blandt de mest populære integrationer. Så jeg begyndte at undersøge hvad det egentlig betyder at have social login integreret på sit site, og brugeres generelle adfærd ifm. logins, brugeroprettelse etc.

Interessante tal om logins
På websites der har social login som mulighed, som alternativ til login med brugernavn og adgangskode, logger 88% af brugerne ind med social media. 52% bruger Facebook, 47% bruger Google og Twitter udgør mindre end 1%. 80% af social logins kommer fra brugere i aldersgruppen 18-36 år. 90% vil hellere gå til et andet website, end forsøge at genskabe en glemt adgangskode.

Jeg synes at sidstnævnte er meget interessant. Vi bruger flere og flere online services, og der er flere og flere adgangskoder vi skal huske. Jeg ved ihvertfald fra mig selv, at de services jeg ikke bruger jævnligt, glemmer jeg adgangskoden til - medmindre min browser har gemt brugernavn/adgangskode. Og 90% vil altså hellere gå til et andet site end prøve at genskabe en glemt adgangskode, hvilket betyder, at man som website ejer kan tabe en del bruger aktivitet på den konto.

88% af brugere indrømmer iøvrigt, at de indtaster falske oplysninger i formularer. Jeg skal være den første til at indrømme, at hvis jeg eks. skal udfylde en formular for at kunne downloade en white paper, en undersøgelse, demo adgang eller noget lign., er jeg tilbøjelig til at oplyse telefon nummer som består af ene 0’er, eller hvad formularen ellers accepterer. Jeg gider ærligt talt ikke have en sælger ringende hver anden dag, bare fordi jeg ville lære mere om et produkt, eller få adgang til lidt mere information.

Så spørgsmålet er, om formularen reelt giver det udbytte den er tiltænkt, eller om det er en forhindring, eller en kilde til primært ubrugelige oplysninger.

Opsummering
Helt overordnet drejer det sig om at fjerne de forhindringer brugere oplever, og gøre det nemt for brugere at være brugere. Hvis tal viser, at 88% af brugere fortrækker at bruge eks. Facebook til at logge ind med, istedet for brugernavn og adgangskode, hvorfor så ikke give dem muligheden? Og siden 90% er villige til at gå andre veje, end genskabe en glemt adgangskode, tyder det på, at man sender en hel del brugere videre til konkurrenter, hvis man ikke gør login processen smertefri.

Data kilde: LoginRadius

Eksisterer din virksomhed om 5 år?

2015-04-16T17:42:00Z

Har du nogensinde spurgt dig selv om, om din virksomhed stadig eksisterer om 5 år? Selvfølgelig gør den det, tænker du sikkert, men statistikkerne taler faktisk imod det. Jeg læste i en artikel fra sidste år, at de nye IVS selskaber i gennemsnit overlever i 15-18 måneder.

Jeg tror at iværksætterens tilgang til opgaven (at drive virksomheden) og mindset er afgørende for hvor holdbar virksomheden er. Tager man en dag ad gangen, eller har man en plan? Prøver man sig lidt frem, eller er stategien klar_ Nogle af de områder jeg selv arbejder med for at sikre, at min virksomhed også eksisterer, og har en berettigelse, om 5 år er beskrevet herunder.

Beslutninger
Når jeg tænker kortsigtet træffer jeg typisk beslutninger som har effekt her og nu, og som jeg vil se resultatet af straks. Jeg prøver en ting, virker det ikke, prøver jeg noget andet. Det kan være at ændre farve på en knap, sende nyhedsbreve ud, justere her og der. Det er meget resultatorienteret.

Når jeg tænker langsigtet træffer jeg typisk beslutninger, hvor jeg typisk ikke kan måle resultatet her og nu (definerer dog nogle milestones), men som hjælper mig i den retning jeg gerne vil. Gode eksempler på dette er udvikling af en platform i stedet for et produkt, afsætte tid til at blive dygtigere og få mere viden indenfor mit felt, forstå hvor markedet er på vej hen etc.

Man kan sagtens drive en succesfuld virksomhed ved udelukkende at træffe kortsigtede beslutninger, og tage en dag ad gangen. Men det betyder ofte, at man er mere følsom overfor konkurrence, man ændrer kurs oftere og ens omsætning svinger mere. Omvendt er ulemplen ved at arbejde mere på langsigtet, at man ofte ikke får plukket de lavthængende frugter.

Personligt er jeg villig til at lade nogle af de lavthængende frugter smutte, til fordel for noget der styrker virksomheden på længere sigt. Men jeg har flere gange i mine mange år som iværksætter ikke haft råd til den holdning.

Produktet/Ydelsen
Kan du sælge det produkt, eller den produktkategori, du sælger i dag om 5 år? Markedet, teknologier etc. kan ændre sig meget på 5 år. Et godt eksempel er Blockbuster, som engang var en god forretning. Men højhastighedsinternet og streamingtjenester som Netflix betød, at folk ikke længere gik i butikken for at leje film. Blockbuster kunne sagtens have skabt en tjeneste som Netflix, eller opkøbt dem da de var små, men gjorde det ikke.

De fleste produkter og ydelser ændrer sig over tid, og man skal som iværksætter have lysten, viljen og evnen til at udvikle sig med dem – og måske endda være med til at påvirke dem.

Et andet spørgsmål er, om DU har lyst til at arbejde med dit produkt/ydelse om 5 år. Hvis man som iværksætter mister interessen for det man laver, vil virksomheden sandsynligvis ikke gå en lys fremtid i møde.

Kunderne og konkurrenterne
Brugerdreven udvikling, fokusgrupper, spørge sine kunder etc. Ja, vi får jo ofte at vide af eksperter, at det er vejen frem. Men jeg tror 100% på at man skal være ”klogere” end sine kunder, og at man derfor ikke skal træffe beslutninger på baggrund af hvad de siger. De har måske ikke samme markedsindsigt som du har, og kan derfor kun rådgive ud fra den viden de har her og nu.

Når jeg har startet nye virksomheder (og det har jeg efterhånden gjort nogle gange), snakker jeg altid med potentielle kunder for at få en ide om interessen for det jeg overvejer at gå i gang med. Altså en slags markedsundersøgelse. Men derfra styrer jeg selv udviklingen.

En af de mest succesfulde iværksættere jeg kender sagde engang, at man altid skulle have større viden om markedet og produkterne end sine kunder. Man skal være eksperten der kan se hvad kunderne har brug for, og det er ikke nødvendigvis det samme som det de spørger efter. Man skal kunne se muligheder som kunderne ikke ser.

Man skal også turde satse på noget som kunkurrenterne ikke tør, eller måske ikke kan se potentialet i. Hvis man 100% tror på at markedet vil gå en vej, skal man også turde gå den vej, og måske acceptere at det tager noget tid før markedet accepterer denne vej. Men når markedet så gør det, så er man langt foran alle andre, og kan høste gevinsten.

Nytårsforsæt

2014-12-31T09:00:00Z

Jeg har normalt aldrig nytårsforsæt, sådan helt overordnet mener jeg at man løbende skal sætte mål, ikke kun når årstallet skifter. Jeg har dog et slags nytårsforsæt for 2015.

Noget der altid har virket for mig, er at måle på de ting jeg foretager mig, og så evt. rette på strategien alt efter resultatet. Så jeg har besluttet, at jeg vil måle på alle mine indsatser i 2015, og optimere mine indsatser, baseret på hvad jeg måler.

Eksempel:
Jeg sender et email nyhedsbrev ud til mine abonenter, og måler på resultatet. Dvs. jeg kigger i statistikkerne og noterer mig hvor mange der har åbnet emailen, hvor mange der har klikket på linket i emailen etc.

Lad os sige at 80% åbner emailen, men kun 1% klikker på linket. Det fortæller mig noget om, at modtagerne ønsker at læse email fra mig, men at indholdet i nyhedsbrevet ikke ramte plet.

Andre eksempler kunne være når man blogger, poster på sociale medier, ringer til kunder etc. Selv når man sender gammeldags breve kan man måle på effekten.

Mine forventninger
Langt hen ad vejen har jeg en rimelig god ide om hvad der virker/ikke virker, hvor effektive mine indsatser er etc. På nogle områder måler jeg bare ikke på det, og har derfor lidt vanskeligt ved at se fremgang/tilbagegang. Jeg er heller ikke altid sikker på at jeg træffer de optimale beslutninger.

Det jeg ønsker at opnå ved at måle på mine indsatser er bl.a.:

Opnå større succes med indsatser
Træffe de rigtige beslutninger baseret på facts
Blive bedre til at forecaste
Forstå hvad der virker/ikke virker
Bruge min tid bedre (øget effektivitet)

Hvordan
De fleste værktøjer man bruger i dag, eksempelvis til sociale medier, email udsending, salgsplanlægning og support tickets, har allerede statistik features indbygget, og det er dermed nemt at måle på resultaterne.

Det gælder bare om at have diciplinen til rutinemæssigt at følge resultaterne, og handle på dem. Jeg forventer ikke at bruge mere end 15 minutter dagligt på det, planen er, at det bare bliver en morgenrutine.

Godt nytår!

Den nye økonomi

2014-12-09T09:00:00Z

De sidste par år har der været en del snak om en ny økonomi, som har fået navnet “The API Economy”, og det er en økonomi der rummer muligheder for iværksættere.

Hvis du ikke lige kender så meget til API, så (bare rolig, det dette indlæg bliver ikke alt for nørdet) er det kort fortalt et programmeringsinterface (Application Programming Interface), som gør det muligt for kunderne, eller 3. part, at integrere deres systemer med produktet, eller udvikle udviddelser baseret på dette interface. Et eksempel er økonomisystemer, der kan integreres med webshopsystemer gennem et API, så køb i webshoppen automatisk bliver bogført og fakturaen sendt.

Mange online virksomheder henter i stigende grad deres omsætning på API-baserede services, og har derfor fokus på udvikling af et omfattende, velfungerende og veldokumenteret API. Et godt eksempel er en stor kendt amerikansk cloud-baseret CRM-virksomhed, de henter i dag mere end halvdelen af deres omsætning på API-delen. Giganter som Google har også en forretningsmodel hvor du kan tilgå deres API gratis, op til et bestemt antal requests, og derefter koster det et lille beløb hver gang man laver et API request.

For mig at se, har The API Economy tre interessenter. Det ene er virksomheder som tilbyder et online produkt, hvor der er mulighed for at nogle/alle funktioner kan gøres tilgængelige gennem et API. Den anden er virksomheder som udbyder en service, hvor API’et er det centrale i servicen, altså en API-drevet service. Den tredje er virksomheder som kan udnytte andre virksomheders API til at skabe deres eget produkt.

Jeg fristes næsten til at sige, at API gør software socialt, for det åbner op for muligheden for at dele funktioner og data på kryds og tværs. Man er heller ikke længere tvunget til at bruge software som producenten mener det skal bruges. Man kan bruge 3. parts software, eller udvikle sit eget, baseret på API’et, og opnå præcis den funktionalitet man ønsker.

Muligheder for iværksættere
Som nævnt i indledningen, ser jeg muligheder i The API Economy for iværksættere. Det giver mulighed for at skabe nogle nye produkter, som bygger på andre virksomheders produkter, og/eller som giver mulighed for at tilbyde features til andre virksomheder, som letter deres arbejde.

Jeg kan bruge mit eget produkt cogniSocial som et eksempel. For det første bruger jeg andre virksomheders API (Facebook, Twitter, YouTube, Instagram, Google etc.) til at skabe mit eget produkt. Disse virksomheders API kan give mig de data jeg har brug for, på en nem måde.

Derudover giver jeg kunder adgang til mit system gennem et API. Jeg arbejder med nogle større kunder som ikke ønsker at bruge det webinterface jeg har udviklet, de vil bare have adgang til de samme data gennem et API, så de kan integrere mit system med deres eget, og automatisere data pulls etc.

Netop fordi API’er er så eftertragtede som de er i dag, har det ændret måden man udvikler webapplikationer på. Hvor man tidligere har udviklet en webapplikation som én samlet applikation, hvor front- og backend mere eller mindre var smeltet sammen, går man i dag en anden vej. Trenden går klart mod, at man udvikler en API-baseret backend, og frontend’en virker som en selvstændig applikation, som kommunikerer med backend’en gennem API’et. Der er altså en klar adskillelse. Fordelen er, at webapplikationen er mere eller mindre født til at understøtte eksterne/offentlige API kald.

Det er klart en fordel, man har som iværksætter, når man udvikler et nyt produkt. Man hænger ikke på et gammelt system, som ikke direkte understøtter et offentligt API. Man skal ikke først til at udvikle et API, som skal integreres med det eksisterende kode – man kan lave det rigtigt fra start. Så derfor er man allerede foran på point der som iværksætter.

Jeg ser iøvrigt API’er som muligheden for at lande større kunder, og komme ind på enterprise markedet. Det er en slags adgangsbillet og genvej for selv nystartede iværksættere. Så alt i alt ser jeg store muligheder i The API Economy.

Er monopoler på vej tilbage?

2014-11-12T08:12:00Z

Ordet monopol har en klang af gamle dage. Virksomheder der sad solidt på markedet, og effektivt holdte konkurrenter ude. Det har en klang af low-tech, af gamle industrivirksomheder, direktioner og bestyrelser præget af gamle mænd, som alle var i de samme loger og brancheforeninger.

Men snakken går efterhånden oftere og oftere på, om ikke high tech giganterne er ved at skabe monopoler. Et godt eksempel er Google, hvornår har du sidst brugt en anden søgemaskine? Hvor mange SEO bøger med fokus på Bing eller Yahoo har du i reolen?

Jeg så tilfældigvis bilen herover fra Google den anden dag (ser dem dog jævnligt), og den fik mig til at tænke på, hvordan fremtiden for e-handel ser ud, og om ikke starten på monopoler på det område allerede er begyndt at forme sig.

For dem der ikke kender Google Express, kan jeg kort forklare konceptet. Google Express virker som en almindelig webshop, men den har varer fra en række fysiske butikker, og ikke noget lager. Man kan bestille dagligvarer (fødevarer), dyrefodder, sportsudstyr, kaffemaskiner, håndkøbsmedicin, tøj, møbler og meget, meget mere. Google’s biler kører så ud og afhenter varerne i de butikker du har valgt at få de forskellige varer fra, og leverer dem hos dig – samme dag, naturligvis.

Ebay har en lignende service (ebay Now), hvor du også samme dag kan få leveret ordre fra lokale butikker. Amazon arbejder på et system, hvor de forudser hvad deres kunder køber (jævnlige genbestillinger), og vil have disse varer på lager tæt på kunden, så de kan leveres samme dag.

Som jeg ser det her i San Francisco Bay Area (som ofte er et test område for nye services), vil de store IT giganter altså tilsyneladende gå langt, og investere mange penge, for at opnå en dominerende position indenfor e-handel. Jeg deltager i en del iværksætter meetups, jeg deltager i forskellige tech workshops og kender efterhånden en del iværksættere. Og jeg har stadig ikke mødt en her i Silicon Valley, som driver en webshop.

Måske er det fordi folk kommer hertil for at arbejde med teknologi, mere end execution, som jeg ser en webshop primært være. Måske fordi den enorme angel og venture kapital der er i området ikke er specielt interesseret i webshops. Måske fordi webshops kan drives fra hvilken som helst krog af landet, og ikke nødvendigvis har fordel af at være i Silicon Valley (hvor omkostningsniveauet er ekstremt højt). Måske er det fordi webshops ikke er attraktive at starte op med de store spillere der er på markedet. Uanset hvad grunden er, så møder jeg ikke webshop ejere til iværksætter meetups.

Når jeg ser på min egen online handel, er det nok 20% services jeg abonnerer på eller varer jeg jævnligt køber direkte hos producenten, og 80% er køb efter behov eller impulskøb. De 80% bliver stort set lagt hos Amazon, for de giver mig alle grunde til at handle hos dem. De har stort set alt det jeg kan finde på at købe online, deres priser er super lave, jeg får gratis levering, det er nemt at returnere hvis der er problemer etc. De har en god mobil app hvor jeg kan scanne stregkoden på et produkt hvis jeg står i en butik, og straks se om jeg kan købe produktet billigere hos dem. Hvis jeg kan, er det nemt at bestille fra app’en.

Det nye ved disse nye monopoler er, at vi jo faktisk kan lide virksomhederne. Dengang det kun var TDC der udbød fastnet og mobiltelefoni var de færreste af os vel fan af dem. Det samme da DR var den eneste TV kanal. Jeg husker mest høje priser, dårlig kundeservice – du var til for dem, og bestemt ikke omvendt, det var jo nok også lidt småt med fornyelse og innovation.

Men virksomheder som Google og Amazon fascinerer os. Selvom de er ved at have monopoler, synes vi jo stadig de er cool.

Er monopoler kun skidt?
Monopol-prægede markeder er ofte kendetegnet ved lav innovation, og startups kan gennem nytænkning få en fod i døren og erobre markedsandele, ganske enkelt fordi de gør det bedre. Men med de nye high tech monopoler er det jo ikke tilfældet, tværtimod, de driver udviklingen.

Er der så ingen håb længere? Jo, naturligvis.

Det er måske ikke muligt at slå high tech monopolerne på teknologi eller service, men på et par punkter ser jeg stadig ”gamle monopol dyder” i de nye high tech monopoler. De har enten kun de produkter som sælger bedst, eller også har de ALT (fordi de ikke selv skal finansierer lageret på de produkter der bevæger sig langsomt).

Lokale services som Google Express og ebay now, der henter varer fra fysiske butikker, har kun de ting i deres webshops, som der er et stort marked for, og som sælges ofte. Hvis du eks. rigtig gerne vil have det lækre chokolade fra den lille lokale chokoladebutik, hvor de laver alt i hånden, ja, så kan du ikke få det med de to services. Så jeg ser absolut stadig muligheder for webshops i niche markeder, de produkt typer der falder under de stores radar.

Amazon anses jo for at være en one-stop-shop, hvor man kan få næsten alt mellem himmel og jord. Det har selvfølgelig visse fordele, men også en klar ulempe. De er mest af alt en logistikvirksomhed, som er dygtig til det tekniske, at drive et lager effektivt, indgå attraktive aftaler med leverandører etc. For dem er varer bare numre i et system.

Det giver en mulighed for webshops der har en særlig viden om de produkter de sælger. Hvis en webshop kan opnå at blive betragtet som ekspert på et område, og vejlede kunderne (enten direkte kundeservice, eller online content som hjælper kunderne), ser jeg stadig gode muligheder for at skabe en forretning. Det samme hvis man sælger produkter man selv producerer, altså sine egne mærker. Mange af os foretrækker vel egentlig at handle direkte med producenten. Jeg vil eks. hellere købe mine Apple produkter på Apple.com, end på Amazon.

Disclaimer
Mine indlæg er ofte præget af de ting jeg ser i Silicon Valley, og kan ikke nødvendigvis overføres direkte til danske forhold og trends. Men det der sker i tech verdenen her, sker ofte lidt senere i Europa og Danmark.

Hvad er din virksomheds Claim to Fame?

2014-10-21T07:00:00Z

Prøv at spørge dig selv, hvad er din virksomheds eksistensberettigelse? Eller som man siger her i Silicon Valley, hvad er din virksomheds ”Claim to Fame”?

Beskriv med en enkelt sætning, hvorfor kunden skal vælge din virksomhed, og ikke konkurrenten. Hvorfor er DIN virksomhed vigtig for kunden? Kan du gøre det, uden at lige tænke over det? Også uden at det bliver til de samme ord som alle andre bruger (billigst, bedst, hurtigst, god service, arbejder hårdt, tilfredshedsgaranti etc.)?

Hvis ikke du selv kan kommunikere din virksomheds eksistensberettigelse kort og præcist, hvordan skulle kunderne så kunne se det, og skelne din virksomhed fra andre? Hvis det står lidt uklart hvad din virksomhed står for, vælger kunderne måske at handle et andet sted.

Umiddelbart kan det lyde nemt at forklare hvorfor kunden skal handle hos en, men det er det bare sjældent, hvis ikke man bevidst har arbejdet med det. Især hvis man er i et marked med hård konkurrence. At koge alle ens tanker ned til et kort og præcist budskab kan være vanskeligt, men det er en super god øvelse.

For mig selv har det været med til at lægge en strategi for min virksomhed. Jeg ville gerne det hele, men når substansen, eller mit Claim to Fame, skulle koges ned til en enkelt linje, blev jeg nødt til at beslutte hvad jeg ville være super god til, og være kendt for på sigt. Det har faktisk motiveret mig til at lægge en strammere kurs, og skære en masse nice-to-have eller nice-to-be fra.

For noget tid siden oplevede jeg effekten af ikke at have styr på mit Claim to Fame, og kort tid efter oplevede jeg effekten af at have styr på det. Jeg var til et netværksmøde, og talte med direktøren for et incubatormiljø. Han spurgte meget direkte: ”There are other companies in your space, what’s your claim to fame?”

Jeg begyndte at tale om features og specs (som vi udviklere jo elsker at gøre), og jeg kunne klart fornemme, at det gad han sgu ikke rigtigt høre på, og han begyndte hurtigt at snakke med ham der stod ved siden af. Spørgsmålet var jo faktisk en invitation til at fyre mit elevator pitch af, og jeg smed invitationen på gulvet fordi jeg ikke ikke havde en kort og præcis formulering, der på få sekunder kunne give ham en ide om, hvorfor jeg var værd at bruge mere tid på. Jeg havde jo faktisk ikke et pitch. Jeg blev rasende på mig selv, og havde virkelig lyst til at råbe højt (hvilket jeg normalt ikke gør).

Så jeg begyndte allerede dagen efter at arbejde på svaret til spørgsmålet, så jeg var klar næste gang jeg ville blive spurgt. Og jeg fik faktisk hurtigt chancen. En i mit netværk havde arrangeret et møde, hvor jeg ville have mulighed for at præsentere mit produkt for en meget stor virksomhed (den 3. største af sin slags i USA).

Min præsentation var delt op i to, en virksomhedspræsentation og en demo. Med tre slides viste jeg hvofor jeg lavede hvad jeg gjorde (hvorfor jeg havde startet virksomheden, og hvorfor jeg har kompetencerne til at gøre det), hvorfor mit koncept er f*cking fantastic og hvad kunden ville få ud af at vælge mig. Den gik rent ind.

Det er forskellen på at have styr på værdigrundlaget, og på ikke at have det!

Kan du kort og præcist forklare hvorfor kunder bør vælge dig? Hvis ikke, har du en opgaver som du bør gøre noget ved…

5 tips til at blive på sporet

2014-09-24T06:00:00Z

Jeg har netop afsluttet første fase af udviklingen af mit SaaS produkt. Det har taget mere end 9 måneder. Det har krævet en vis portion selvdiciplin at blive på sporet så længe, og hver morgen stå op og kode videre, selvom det ikke altid var lige synligt at jeg rykkede nærmere målet.

Jeg beskriver herunder de fem vigtigste ting der har holdt mig på sporet i det lange udviklingsforløb, hvad jeg har lært af det og hvad jeg har gjort for at sikre min produktivitet.

1. Kortlæg arbejdet
Hvis man kender målet, men ikke rigtigt opgaverne eller forhindringerne (udfordringerne) på vejen hen til målet, kan selv småting være demotiverende og gøre, at det hele virker endeløst. Forestil dig at du løber et marathon, hvor du ikke aner hvor langt du har igen. Du ved at du skal løbe 42 km, så målet er klart, men under løbet har du ingen ide om, om du mangler 10 km eller du mangler 20 km, og det gør en stor forskel når det gør ondt, især mentalt betyder det meget. Hvis man ved hvor langt man er kommet, og hvor langt man har igen, kan man planlægge sit løb, disponere sine kræfter, og bide smerten i sig de sidste 10 km, for man ved at man er tæt på mål.

Det samme gælder udviklingsprojekter, hvis man bare koder og koder, og ikke rigtigt har en ide om hvor langt man er nået, og meget man mangler, kan det føles som om man ikke bevæger sig fremad. Og det kan være demotiverende at sidde og kode hver dag, uden at kunne måle hvor meget tættere man er kommet målet. Det kan også være vanskeligt at se om man er bagud, og se om man reelt vil nå sin deadline. Så derfor er det en rigtig god ide at specificere hvad der skal laves ret præcist, og dele arbejdet ind i milestones.

2. Undgå fristelsen for at udvikle features som ikke var planlagt
Når man er i den kreative og skabende proces, er det nærmest uundgåelig at man får ideer til nye og smarte features. Når jeg får disse ideer, tilføjer jeg dem som en fremtidig feature med en kort beskrivelse i Wunderlist (et program jeg bruger til at oprette To Do-lister i). Så kan jeg altid vende tilbage og evt. arbejde på disse features og ideer senere. De gode ideer kan nemlig meget nemt køre projektet af sporet, og forsinke projektet betydeligt.

Det skal dog siges, at jeg har i udviklingsprocessen fået ideer der har været game-changers, og de ideer har fået lov til at slippe igennem og blive implementeret i første version. Nogle gange er det svært at forudse brugeroplevelsen alene ud fra skitser og mock-ups, så lidt fleksibilitet skal der være plads til.

3. Sid ikke fast i det samme problem for længe
Man kan meget nemt sidde fast i det samme problem for længe, uden at komme nærmere en løsning. Det er ikke produktivt, og man blive bare mere og mere frustreret, jo længere tid man bruger på det. Så spoler ikke den gode energi, og spørg enten andre om hjælp, eller arbejd udenom problemet og vend tilbage når tankerne har været fra problemet noget tid.

Det lyder som et meget banalt råd, men det har sparet mig for utallige timers arbejde. Det er så nemt at blive fanget i et lille problem som stjæler en hel dag eller mere. Kom videre, og vend tilbage og se på problemet med friske øjne senere.

Jeg bruger p.t. Wunderlist som et primitivt værktøj til at tracke bugs og notere løse ender, men det skal nok snart udskiftes med et mere professionelt system som eks. Jira.

4. Udskyd ikke vanskelige opgaver
Udskyd ikke de vanskeligste ting til sidst. De vanskelige ting har det med at gribe ind mange steder, og man kan ende med at skulle lave en del ændringer, eller lave en del om, ved at udskyde de vanskelige ting. Et eksempel fra mit eget projekt var en ændring i database strukturen. Jeg vidste at en ændring var nødvendig, og at det ville være en tung proces at skulle igennem, så jeg udskød det lidt og fokuserede mere på at implementere features i UI. Da jeg så endelig kom igang med database ændringerne, var det ikke 20 API funktioner der skulle ændres, men nærmere 100. Det var ren tidsspilde, jeg skulle have gennemført database ændringerne så snart jeg indså de var nødvendig.

5. Vær professionel
Når man arbejder som udvikler for en virksomhed, bruger man forskellige værktøjer. Både udviklingsværktøjer, men også værktøjer til versionsstyring af source code (SVN), automatiseret build og test, bug tracking, staging servere etc. Så naturligvis skal man også benytte disse værktøjer som iværksætter. Det er med til at sikre både kvaliteten af arbejdet og effektiviteten. Selv den bedste udvikler laver f..k ups, men når de rette systemer er implementeret, er sandsynligheden for at de bliver fanget og rettet meget større.

Og en positiv sideeffekt af at implementere værktøjer som nævnte er, at infrastrukturen i virksomheden er klar til at man kan ansætte udviklere. Når virksomheden vækster kraftigt, vil man sætte pris på at alle disse ting allerede er oppe at køre.

5 ting jeg lærte som freelancer

2014-05-09T06:24:00Z

Jeg må indrømme, at jeg ofte tænker tilbage på min tid som freelancer, som en tid, hvor jeg ikke 100% lavede det jeg brændte for. For nogle er det den perfekte livsstil, man kan (til en vis grad) selv tilrettelægge sin tid, vælge de opgaver man vil arbejde med, de områder man vil arbejde med, de kunder man vil arbejde med etc. Men for mig personligt, passer freelancer livet bare ikke særligt godt med den måde jeg fungerer på. For mig fungerer det bedre at have et produkt, at lave et produkt og sælge et produkt.

Men til trods for det, har to af mine fire startups været freelance betonet. Og jeg føler faktisk at det har modnet mig som iværksætter, og gjort mig klar til at drive den type virksomhed jeg virkelig brænder for.

Som ny iværksætterspire kan man faktisk lære rigtigt meget af at tage en periode som freelancer. Det jeg har lært som freelancer er bl.a.:

1)   At være sulten
2)   At kommunikere mine fordele
3)   At levere kvalitet
4)   At holde gryden i kog
5)   At være bevidst om værdien af min tid

1. At være sulten

Når man er freelancer, skal man i høj grad være opsøgende i sit salg. Opgaverne kommer ikke bare dumpende ind i inboxen, i hvert fald ikke i starten. Man skal have en vis portion fighterånd, og kunne lide at kæmpe for ordrene. Det var noget der langt fra faldt mig naturligt i starten. Jeg var jo en kodenørd, det var jo det jeg var god til.

Da jeg startede, var motivationen måske mest at arbejde med noget jeg rigtigt godt kunne lide, men jeg må indrømme at sulten i høj grad også blev vækket af at se penge rulle ind på kontoen. At se mit arbejde konverteret til penge på kontoen gjorde mig mere sulten. Det gav et kick hver gang en opgave blev vundet.

2. At kommunikere mine fordele

Som freelancer har man helt naturligt konkurrenter. Uanset om vi vil indrømme det eller ej, så tilbyder man som freelancere sjældent noget, andre freelancere ikke tilbyder. Om man er freelance webdesigner, IT supporter, sælger eller noget fjerde, er der 100% sikkert, at der er andre der tilbyder det samme. I hvert fald på papiret.

Derfor er det ekstremt vigtigt at kunne kommunikere hvorfor kunden skal vælge netop DIG. I starten forsøger man måske at konkurrere på pris, men det holder ikke i længden. For at overleve som freelancer på sigt, bliver man nødt til at have mere at byde på end lave priser.

3. At levere kvalitet

En ting der overraskede mig som freelancer var, at man bliver målt og vejet meget mere på det man leverer, ift. hvis man er ansat. Jeg har ofte oplevet at virksomheder sætter kvalitetsbarren for deres medarbejdere lavere end for deres leverandører. Jeg har været på begge sider, og min erfaring er klart, at man som freelancer ikke slipper afsted med noget middelmådigt. Det kommer til at koste på den lange bane, hvis man forsøger. Jeg har i høj grad lært faglig disciplin af at være freelancer.

Og det er faktisk også i ens egen interesse. Jeg tror at de fleste har prøvet at levere noget, som måske ikke var helt i top. Efter noget tid kommer det tilbage og bider en i bagdelen. Kunden vil have fikset de problemer der opstår, fordi man lige var hurtig nok til at lave opgaven, og det arbejde får man ikke betaling for. Så ved at lave venstrehåndsarbejde, risikerer man at komme til at arbejde en hel masse timer uden betaling efterfølgende, og det kan skade ens omdømme.

4. At holde gryden i kog

Når man er freelancer, har de fleste opgaver en start- og slutdato. Det vil sige, at på et tidspunkt er man færdig med en opgave, og klar til den næste. Men jeg har, som de fleste andre freelancere sikkert også har prøvet, været så optaget af at løse en opgave, at jeg helt har glemt at søge for at få nye ordre ind i en jævn strøm. Man arbejder og arbejder på et projekt, og bliver helt opslugt af det. Man befinder sig jo også i sin comfort zone når man løser opgaven.

Hvad sker der så når opgaven er løst, og leveret til kunden? Jo, så står man uden en ny opgave. Så skal man først til at lave noget opsøgende arbejde, holde møder etc. Og så går der måske en uge (eller mere) før den næste opgave er landet. Det er en uge hvor der ikke triller penge ind på kontoen. For mange af disse huller kan koste en del på længere sigt.

Så jeg lærte i mine freelance år, altid at holde gryden i kog, og sørge for at der altid var noget i pipeline’en, selv når jeg var fuldt booket. Måske er det 10-20% af ens tid, på en normal uge, der bruges på at holde ordrebogen fuld, men det kan flettes ind når det er praktisk, og muligt.

5. At være bevidst om værdien af min tid

Noget jeg var tilbøjelig til som freelancer, var at forære min tid bort. Fik ofte et opkald, om jeg ikke lige kunne lave en lille ting. ”Jo, jo, det tager 2 minutter, så det klarer jeg bare”. En halv time senere er den lille ting klaret, og jeg fik ikke lige sendt en faktura. Det var jo en lille ting, og det kan jo også ses som kundeservice.

Problemet er bare, at mange små gratis tjenester tager tid, og bringer ingen penge i kassen. På et tidspunkt undrede jeg mig over, at jeg altid havde travlt, men ikke rigtigt så det på kontoen. Jeg fik det råd, at skrive alt jeg foretog mig ned i løbet af en dag, med klokkeslæt, så jeg kunne se hvor meget tid jeg brugte på forskellige ting, og holde det op mod hvad jeg fakturerede.

Resultatet var chokkerende. Selv på dage hvor jeg følte, at jeg havde haft enormt travlt med kundeopgaver hele dagen, var det helt ned til 20% af min tid der blev faktureret ud. Op til 80% af tiden arbejdede jeg altså gratis. Det holder bare ikke! Min tid er penge værd, og det bliver jeg nødt til at insistere på.

Opsummering

Som jeg skrev indledningsvist, var mine første år som iværksætter måske ikke de år hvor jeg arbejdede mest med det jeg virkelig brændte for, men det var en af de mest lærerige perioder af mit liv. Så jeg fortryder absolut ikke de år jeg var freelancer, tværtimod.

Så hvis du gerne vil være iværksætter, men ikke har million-dollar-ideen, kan det måske være en mulighed at prøve kræfter med tilværelsen som freelancer. Det er ikke nemt at starte op som freelancer, men det kræver stort set ingen kapital, og kan give en uvurderlig erfaring.

The Facebook Way

2014-04-16T07:00:00Z

En af de mange fordele jeg har, ved at bo i San Francisco/Silicon Valley området er, at jeg har nem adgang til en masse viden. Mange af de teknologier, programmeringssprog, frameworks etc. som man bruger indenfor eks. web programmering, er udviklet her i området, og der er derfor masser af early adaptors.

Da jeg startede på udviklingen af mit system, kiggede jeg dybt i krystalkuglen, og forsøgte at se hvilke teknologier der ville blive hotte. Der er selvfølgelig både fordele og ulemper ved at bruge det nyeste og hotteste. Standarderne kan ændre sig en del undervejs, og det har jeg også oplevet, hvilket har betydet, at noget velfungerende kode skulle skrives om. Og jeg forsøgte også på et tidspunkt at outsource noget af mit projekt til nogle af mine bekendte i DK, men de havde aldrig hørt om de teknologier jeg arbejdede på, og måtte melde pas. Det tager noget tid inden trends bevæger sig over Atlanten. I det hele taget er et vanskeligere at outsource når man arbejder på nye teknologier og frameworks.

For ikke at skyde helt ved siden af, kigger jeg meget på hvad nogle af de største virksomheder i området, såsom Google, eBay, Apple, Facebook og lignende arbejdede med (de offentliggør det sjældent, men der er veje til at få de informationer), og inddragede også det i mine teknologivalg.

Som nævnt er der nem adgang til viden her i Silicon Valley. Et godt eksempel er de mange meetups, seminarer og workshops som der arrangeres. Uanset hvad man gerne vil vide noget om, er der som regel mindst et arrangement hver dag, og mange af dem er gratis eller ret billige.

De store virksomheder inviterer også til arrangementer, og i sidste uge var jeg til et arrangement på Facebook, som havde inviteret en flok udviklere, heriblandt mig, til at komme og få en introduktion til deres nye programmeringssprog Hack. Det var en form for soft launch.

Arrangementet var delt op i to dele, den første del handlede om hvorfor de havde udviklet deres eget sprog, hvordan de havde grebet opgaven an, hvad deres mål var, gennemgang af kodeeksempler, indlæg fra partnere der understøtter det (i dette tilfælde Heroku), og indlæg fra deres core team. Den anden del var et Hackathon, hvor der var mulighed for at sidde og udvikle små apps sammen med Facebook ansatte, og komme godt igang med Hack.

Jeg lærte en hel del af at tilbringe en dag på Facebook, og er dybt imponeret over deres totalt kompromisløse jagt på den bedste løsning. Begrebet ‘godt nok’ eksisterer ganske enkelt ikke i deres verden. Da de startede med at udvikle Hack, afsatte de en masse ressourcer til at forstå helt i dybden, hvorfor PHP, som de ellers brugte, ikke var hurtig nok. Helt ned på det niveau, hvor de studerede en CPU’s brug af intern cache memory, hvordan compileren kunne omsætte koden til noget der ville udnytte CPU’ens karakteristik mest optimalt etc. Resultatet af deres anstrengelser er markante. Facebook.com baseret på Hack kører 9 gange hurtigere, end da siden var baseret på PHP.

Jeg har naturligvis ikke i nærheden af de ressourcer Facebook har, men jeg lægger faktisk ret betydelige ressourcer (p.t. mest timer) i at sikre at jeg vælger de rette løsninger, og at mit system er toptunet. Jeg har tidligere arbejdet på projekter, hvor det var vigtigere at få noget ud i en fart, end at udvikle et robust og skalerbart system. Det gav utilfredse kunder, masser af tid blev brugt på support og lappeløsninger, og der var aldrig tid til at gå tilbage og rette op på dårlige valg.

Den fejl har jeg ikke lyst til at gentage, så jeg bruger den tid der skal til at opnå den rigtige løsning. Og at deltage i forskellige events, workshops og konferencer, hvor jeg kan få viden, er en af vejene til at opnå det. En anden er at benchmarke forskellige løsninger, især nye teknologier og frameworks, som ser ud til at skabe noget tracktion.

Her og nu bruger jeg uden tvivl mere tid på at udvikle mit system, ved at have en ret perfektionistisk tilgang til opgaven, og jeg kommer senere på markedet. Det betyder også, at der kommer til at gå endnu længere tid, før jeg begynder at tjene penge. Det kræver is i maven at gå den vej, og som iværksætter har man ikke altid tiden eller pengene til at arbejde på den måde.

Jeg tror bare at det bliver mere og mere nødvendigt, ikke mindst som iværksætter, at gøre tingene ordentligt fra start. Hvis vi snakker online business, så er der allerede konkurrenter, inden for stort set alt man kan komme i tanke om at starte. Hvis ikke kunderne er tilfredse med dit produkt, eller synes at din webshop ser noget amatøragtig ud, og ikke har tillid til den, så finder de bare en konkurrent. Jeg tror ikke at brugerne eller kunderne har samme tålmodighed eller tiltro til halvfærdige løsninger, som de havde for bare 5 år siden.

Første gang jeg hørte Jesper Buch citeret for ’Launch crap, but launch’ udbrød jeg et stort YES! Jeg var helt enig. Det er bare med at komme ud over stepperne, og så ellers rette til som man kommer frem, og fintune hen ad vejen. Men jeg er bare kommet i tvivl om, om det nu også holder vand i dag, i 2014.

En potentiel kunde fortale mig for nylig, at jeg INTET kunne, som konkurrenterne ikke kunne. MEN, for der var et men, hvis jeg kunne levere en løsning der kunne levere de data de var interesserede i lynhurtigt, ville de være interesseret i at bruge mit system. De konkurrerende systemer var nemlig alt for langsomme, og de havde bare ikke tåmodighed til at vente på data.

Da jeg hørte den udmelding, vidste jeg at alle de timer jeg har brugt på at designe et højtydende og skalerbart system, i stedet for bare at launche noget der bare virker okay, ikke har været spildte. En stor virksomhed, et kendt brand, er villig til at tage chancen med en iværksætter, primært fordi systemet er designet korrekt fra start, og at de er trætte af større etablerede virksomheders langsomme systemer! Jeg tror at den holdning vil blive mere og mere udbredt, og dem der disrupt’er industrier vinder – uanset deres størrelse.

Efter at have brugt en dag sammen med Facebook medarbejdere, og kigget ind under hjelmen, vil den kompromisløse tilgang til udvikling som de har, for mig være The Facebook Way. Og det er den vej jeg har valgt at gå, så langt jeg kan, med de ressourcer jeg har til rådighed. Det er et stort sats for en iværksætter, istedet for bare at komme igang og generere omsætning hurtigt. Men hvis man har aggressive vækstambitioner, tror jeg at det er den eneste rigtige fremgangsmåde.

Starte virksomhed mens man er ansat

2014-03-13T08:00:00Z

I november sidste år sagde jeg mit gode job op, for at satse 100% på min virksomhed. Jeg havde haft ideen til virksomheden længe, og gået og argumenteret for og imod at tage springet, eller satse på en karriere som ansat.

Jeg havde et ret godt job, men følte også at jeg var kommet så langt jeg kunne i virksomheden jeg arbejdede for. Nogle af de store virksomheder i Silicon Valley havde henvendt sig, for at høre om jeg havde interesse i at skifte job. Så det var ikke et helt nemt valg. Skulle jeg skifte job, eller starte min egen virksomhed?

En gang iværksætter, altid iværksætter. Jeg tog springet, og stiftede InspireAnalytics Inc. – min 4. iværksætter virksomhed, men den første i Silicon Valley.

Dette indlæg handler om hvilke forberedelser jeg gjorde mig, mens jeg stadig var ansat, og ideer til hvad man overordnet set kan gøre, hvis man planlægger at gå fra at være lønmodtager til at være fuldtidsiværksætter.

Undersøg din ide
De fleste kender vel til følelsen af, at have fået den største nye ide siden skiveskåret brød. Men jeg tror at det er meget godt lige at lade ideen ligge og modne lidt, inden man reagerer på den. Det gør jeg i hvert fald selv.

Hvis jeg stadig synes at det er en fed ide 2-3 uger efter at jeg har fået den, og gået og tænkt lidt over den, er det måske en god ide. Men jeg oplever faktisk ofte, at når jeg giver en ide lidt tid, så finder jeg den ikke så interessant alligevel. Men lad os nu bare tage udgangspunkt i at ideen er god.

Jeg har lige siden jeg startede som iværksætter første gang, kontaktet potentielle kunder for at høre om deres mening. Jeg ved at folk ofte er begejstrede, lige indtil de skal have tegnebogen op af lommen, så det har jeg i baghovedet når jeg spørger til feedback. Jeg har aldrig oplevet at en virksomhed ikke har gidet bruge 5 minutter på at besvare et par spørgsmål, en del medarbejdere ser det nærmest som en kompliment, at man ønsker deres feedback.

Med i min undersøgelse er der også altid en lille konkurrentanalyse, men jeg gør ikke meget ud af den del. Mit udgangspunkt er altid, at jeg har noget andet/mere at tilbyde, og derfor nok skal kunne tage markedsandele. At der er konkurrenter vidner om at der er et marked, så konkurrence skal ikke anses for at være noget negativt. Konkurrenterne kan også give en indikation af markedspotentialet, prisniveauer etc. så derfor kigger jeg indledningsvis på konkurrenter.

Proof of Concept
Okay, så jeg har en ide, og der er tilsyneladende et marked. Så næste skridt for mig er at lave et proof of concept. Jeg arbejder med IT, så det er ret nemt at lave et mockup, en prototype, hvor jeg: 1) Overbeviser mig selv om at min ide kan realiseres teknisk, 2) Overbeviser mig selv om at det nu også er noget jeg selv gider bruge. Hvis ikke, gider potentielle kunder sikkert heller ikke. 3) Har noget jeg kan vise til potentielle kunder/investorer/partnere.

Business Plan
Hvis min ide består undersøgelsen og proof of concept, har jeg noget jeg vil satse på, og derfor begynder jeg at lave en forretningsplan. Jeg har tidligere lavet forretningsplaner der var 80-100 sider, men det er jeg ærlig talt gået lidt væk fra. Jeg bruger PowerPoint til at skitsere produktet, målgruppen, forretningsmodel (indtjeningskilder), salgskanaler, kapitalbehov etc. 10-15 slides kan som regel beskrive det godt nok.

Jeg har efterhåneden prøvet det nogle gange nu, og jeg er kommet dertil, hvor jeg ganske enkelt ikke vil starte virksomheder, hvor jeg ikke selv kan finansiere opstarten. Jeg tilpasser forløbet og beslutninger efter, hvad jeg har på kontoen. Jeg gider ikke bruge måneder på at rejse kapital, jeg vil hellere bruge tiden på at udvikle og launche mit produkt. Så forretningsplanen er mere en slags handlingsplan, battle plan eller hvad man nu vil kalde den. Jeg synes dog stadig den er vigtig, for den tvinger mig til at tænke på kundesegmenter og indtjeningsgrundlæg meget tidligt i processen.
Men har du brug for kapital, er det en oplagt at bruge tid på det mens man stadig er i et lønmodtagerjob. Min egen erfaring er, at det kan tage op til et år at skaffe kapital, især hvis kapitalen skal rejses gennem flere kanaler (eks. bank og en eller flere investorer). At rejse kapital kan være meget tidskrævende, så det kan være en stor chance at tage, at sige sit job op, i forventning af at kapital hurtigt kan rejses. Trenden går dog mere og mere i retningen af, at iværksættere starter op for egne midler, på et ofte skrabet budget. Det kaldes typisk for bootstrapping eller lean startup, og det er den vej jeg har valgt at gå.

Investeringer
Mens jeg stadig har job, og der ruller penge ind hver måned, tager jeg de tunge investeringer. I mit tilfælde, hvor jeg arbejder med IT, er det eks. en ny laptop, hvis det er nødvendigt, software, forudbetalt hosting etc. Men i mit nuværende startup, har jeg faktisk ikke brugt nogen nævneværdige penge. Under 2.000 kr. vil jeg tro.

Infrastruktur
Hele det praktiske setup omkring virksomheden er også noget man kan tage hul på tidligt i forløbet. Her tænker jeg på at stifte selskab, få et økonomisystem op at køre, starte dialog med evt. revisor, forberede website, vælge hosting selskab, se på lokaler (hvis nødvendigt) etc.

Alle de praktiske ting som man sagtens kan gøre som forberedelse, kan man ligeså godt bruge sine aftener og weekender på, mens man stadig har en løn der tikker ind. Jo flere af disse ting man kan tjekke af før man starter op på fuld tid, jo hurtigere kommer man til at tjene penge.

Privatøkonomi
Når man går fra at være fuldtidsansat, til at være fuldtidsiværksætter, oplever mange et markant fald i løn. Så udnyt tiden som lønmodtager til at spare op, så der er en buffer når springet tages. Og jeg anbefaler også, at man begynder at skære ned på sine private udgifter allerede inden man tager springet. For det første vænner man sig til at leve for mindre, og for det andet sparer man hurtigere op.

Jeg flyttede selv fra en lækker lejlighed i et trendy kvarter, til en langt billigere lejlighed, i et meget gennemsnitligt boligkompleks, inden jeg sagde op. Det var godt nok noget af en omvæltning, og jeg er glad for at jeg tog den forandring før jeg gik fuldtids med mit firma, og kunne nå at omstille mig til den nye levestandard, inden jeg sagde op. Jeg flyttede faktisk til en større lejlighed, og sparede knap 5.000 kr. pr. måned i husleje – det gør alligevel en forskel.

Netværk
Det er en rigtig god ide at identificere de personer i dit netværk, som kan hjælpe dig i opstarten. Måske endda udvidde netværket, og connect’e med personer som vil kunne hjælpe dig. Jeg har før fundet de første kunder i mit netværk, og der kan også gemme sig investorer i netværket. Under alle omstændigheder, kan det være meget interessant at dele nyheden om at du starter virksomhed med dit netværk.

To veje herfra til målet
Man kan herfra tage to forskellige veje mod målet om at blive fuldtidsiværksætter. Enten begynder man at udvikle produktet, eller hvad ellers man skal, for at nå dertil hvor man kan begynde at få kunder – mens man stadig er ansat. Eller også kan man vælge at sige jobbet op, så man kan arbejde på virksomheden fuldtids, og udvikle produktet, begynde at sælge etc.

Jeg har aldrig gjort det første, jeg har to gange sagt op før jeg havde et produkt at sælge, fordi mine projekter har været så omfattende, at det ville være umuligt at gøre det parallelt med et andet fuldtidsjob. Moralsk ville jeg måske heller ikke have det godt med at udvikle mit eget produkt ved siden af et job, jeg vil hellere have min sti ren. Men det er individuelt hvad man foretrækker, og måske er man i et job hvor ens egen virksomhed ikke er i konflikt med jobbet. Men hvis man vil køre virksomheden parallelt med et job, synes jeg at det bør vendes med arbejdsgiver.

Nu er det bare at speederen skal i bund!

Skab ikke en app, men en virksomhed

2013-12-13T10:43:00Z

Jeg ser ofte, at iværksættere søger kapital eller partnere til at udvikle en app. Jeg har allerede skrevet et indlæg, som giver et par fingerpeg om, hvad en partner kigger efter, og forventer. Så denne gang vil jeg skrive lidt om den anden del.

Hvad investerer investorer i? Tja, de investerer i personerne, ideen, kompetencer, eventuelle patenter og lignende. Men helt lavpraktisk, investerer de i virksomheden.

Alene det, at iværksætteren ønsker at få investorer til at investere i en app, får sikkert en del til at springe fra. Investorene ser ikke virksomheden for sig, da det kun er app’en iværksætteren har fokus på. Måske var en app nok for investorer for 3-5 år siden, men i dag vil jeg vove den påstand, at de fleste investorer hellere vil investere i en virksomhed. Men det udelukker jo ikke app’en.

Lad mig give to eksempler, hvor i det første er der fokus på app’en, og i det andet er der fokus på virksomheden. Jeg tager udgangspunkt i noget, som snakkes en del om her på disse kanter, nemlig samkørsel app’en Uber, hvor man kan finde en at køre sammen med. Det svarer til GoMore i Danmark. Her er to pitches:

App
Jeg har en fantastisk ide til en app. Jeg vil lave en app hvor folk kan finde bilister, som kører samme vej som jeg skal, som vil give mig et lift, mod en økonomisk gevinst. Både bilister og folk der har brug for et lift, vil bruge app’en. Man kan oprette en tur på app’en, og så kan den nærmeste bilist der er tilmeldt, få et tip om at der er en der vil have et lift. Og så kan bilisten få et beløb for samkørslen. Mit mål er at blive den mest downloadede app indenfor samkørsel.

Virksomhed
Jeg har en fantastisk ide til en virksomhed, som driver en online platform, som kan koordinere samkørsel. Ideen med platformen er, at dem der har brug for et lift, og dem der alligevel skal samme vej, kan blive forbundet med hinanden, og ham/hende der giver et lift, får en økonomisk gevinst ud af det. Virksomheden tilbyder servicen gennem eks. et website, en app, eller SMS. Umiddelbart virker en app som den bedste løsning p.t., så den udvikles først. Målet er, at virksomheden bliver den største platform indenfor samkørsel.

Hvilken af de to vil du helst investere i? De laver nøjagtig det samme, forskellen er primært, om det er app’en der lægges vægt på, eller om det er virksomheden, som også vil benytte en app, men ikke begrænset til en app, der lægges vægt på.

Det er svært at brande en app, det er meget nemmere at brande en virksomhed eller en platform. Og ved at have fokus på virksomheden, signallerer man også, at der er mere substans end bare en app. Der er over 1 million apps i App Store, hvordan kommer man overhovedet op til overfladen? Hvis app’en fejler, er pengene så tabt, hvis man kun har investeret i app’en? Hvis man har investeret i en virksomhed, er der måske mulighed for at sadle om, hvis noget ikke virker.

Mit råd til app-iværksættere er, at tænke mere over at skabe en virksomhed, og lade app’en være et produkt. I dag er det meget svært at skabe værdi nok i en app alene, til at være attraktiv for en investor.

Hvorfor blev Instagram solgt for 1 mia dollars til Facebook? Nok fordi de havde en stor brugerbase og populær app, men uden tvivl også fordi der var en virksomhed bag, som havde udviklet nogle brugervenlige software filtre og algoritmer til at give billeder et unikt og spændende look, på devices med meget begrænset adgang til RAM og CPU ressourcer. Den teknologi havde Facebook ikke da de købte Instagram.

Hvem kan forresten huske hvad firmaerne bag app successer som Angry Bird og Candy Crush hedder? Risikerer virksomheder som disse ikke at dø med app’en, hvis ikke der er en langsigtet strategi bag?

Min opfordring til app-iværksættere er altså, at skabe en virksomhed, med app’en som produktet, og ikke forsøge at lade app’en være virksomheden. Det er langt mere attraktivt for investorer at investere i en virksomhed end en app. Og selvom app-iværksætteren måske ikke har brug for investorer, så er det stadig en god ide, at fokusere på at skabe en virksomhed, med app’en som virksomhedens produkt, og tænke strategisk på virksomhedsniveau, så det hele ikke falder til jorden den dag app’en ikke er populær længere.

Scor en programmør

2013-10-02T08:24:00Z

Med overskriften mener jeg ikke at score som en romantisk scoring, men som at få en programmør med ombord som partner.

Næsten dagligt er der folk på Amino der søger programmører til projekter, og jeg synes at de fleste af dem griber det forkert an. Udgangspunktet er som regel, at der findes en (god?) ide, og det er som regel det eneste. For at ideen kan realiseres, skal der programmeres et website eller noget andet, og det kan personen med ideen ikke, så der skal en programmør til.

Penge er det lidt småt med, så programmøren bliver tilbudt procenter af fremtidig indtjening (som forhåbentlig vil komme), eller medejerskab, istedet for betaling. Det virker måske meget generøst fra idemandens side, men virkeligheden er en anden. Programmører har ikke ligefrem den største ledighed, og det er heller ikke det ringeste betalte job man kan have. Så chancerne for at en programmør vælger at smide alt hvad han har i hænderne, og kaster sig over et projekt, som ikke er lønnet, er mildest talt ikke stor.

Jeg er sikker på at det er frustrerende for idemanden at sidde med en fantastisk ide, uden at kunne realisere den. Men hvad skal der til for at få det til at lykkes? Jeg tænkte lidt over hvad der skulle til for at få mig med i et projekt, og her er hvad jeg kom frem til, i vilkårlig rækkefølge:

Få mig hooked på ideen
Overbevis mig om at der er et marked
Fortæl mig der er penge til skalering
Bring selv noget til bordet
Vær selv klar til at ofre

Få mig hooked på ideen

Idemanden er selvfølge tændt på ideen, men siden jeg ikke får betaling for mit arbejde, bør jeg også blive tændt – som om det var min egen ide. Idemanden har en salgsopgave i at overbevise mig om, at det her er en super spændende ide og forretningsmulighed, og at det bliver spændende at arbejde på projektet. Det behøver ikke nødvendigvis være det største siden skiveskåret brød, mindre kan også gøre det, men jeg skal gøres så hooked på ideen, at jeg ikke kan sige nej til muligheden for at deltage.

Overbevis mig om at der er et marked

Okay, så jeg synes at ideen er spændende, men hvad synes andre? Hvis jeg skal bruge en masse tid på at udvikle et produkt, og ikke få noget for det, vil jeg være så sikker som mulig på, at der også er et marked og kunder til produktet, når det er klar. En formodning om at det kan sælges er bare ikke godt nok. Den risiko vil jeg ganske enkelt ikke løbe. Jeg forventer at idemanden har talt med potentielle kunder, og har fået feedback på ideen. Er det B2B vil det selvfølgelig være at foretrække, hvis mindst en potentiel kunde har givet tilsagn om at teste produktet. Er det B2C er det naturligvis vanskeligere at teste markedet, men det er muligt at lave en markedsanalyse, og se på målgruppens vaner og præferencer. Personligt går jeg aldrig igang med et projekt, uden at have testet ideen hos potentielle kunder.

Fortæl mig der er penge til skalering

For mig at se, er et af de største problemer for iværksættere, at der ikke er penge til at skalere. Alt forarbejdet, selve udviklingen og launch kan i mange tilfælde gøres stort set uden penge. Det er mandetimer der bruges mange af. Men den dag hvor produktet er launced, og der begynder at vælte brugere/kunder forbi, kan driftsomkostningerne måske løbe løbsk, og så er det skidt hvis ikke der er penge i kassen, eller hvis man først skal til at rejse penge på det tidspunkt. Pengene skal ikke nødvendigvis være der fra start, men der skal være en plan for hvordan de skaffes. Jeg har selv før stået i den situation, hvor jeg ikke har haft likviditet til at tage imod en stor ordre. Det er det værste jeg har oplevet som iværksætter!

Jeg kan give et eksempel fra mit eget projekt. Jeg vil have en gratis version af mit SaaS produkt, og den gratis version bliver lanceret først, dernæst betalingsversionerne. Dvs. en masse vil forhåbentligt tilmelde sig gratisversionen, og jeg kan så forhåbentlig konvertere nogle af dem til betalende brugere senere. Men så længe jeg kun har en gratisversion, skal jeg selv betale alle omkostninger til hosting, licenser etc. Alene hosting forventer jeg vil koste mig 5-10.000 kr. i måneden de første måneder. Har jeg ikke penge til det, må jeg lukke for adgangen når jeg når et vist antal brugere, og det har jeg ikke lyst til!

Bring selv noget til bordet

Okay, så du fik ideen, så nu skal du bare læne dig tilbage og vente på at pengene ruller ind, ik’? Nej! Tillykke med at du har fået en ide, men det gør mange mennesker, hver dag. Selv den bedste ide bliver ikke til en succes uden eksekvering. Så hvad kan du byde ind med? Brancheerfaring, netværk, er du en god saelger, du har den første kunde, er stærk på økonomi/finansiering eller noget andet? Jeg har før hørt sætningen “jeg er en god planlægger, og kan sætte ting i system”. Jo tak, det er fint, den dag vi er 20 medarbejdere, men her og nu er der brug for at vi begge kan træde i pedalerne.

Vær selv klar til at ofre

Når man beder andre ofre noget for projektet, skal man også selv være klar til det. Hvis jeg siger ja til at gå ind i projektet, siger du så dit job op, eller går ned på halv tid, i morgen så du kan arbejde på projektet som jeg? Er du villig til at sige til familien, at der ikke bliver nogen ferie til syden i år, for du skal investere pengene i projektet? Hvis det bliver nødvendigt, vil du så gå ned i levestandard for at kunne skyde kapital ind i virksomheden? Hvis svaret er nej til samtlige spørgsmål, så får du svært ved at overbevise mig om, at jeg skal løbe en risiko.

Håber at dette giver lidt indsigt i hvordan jeg som programmør tænker, når jeg får henvendelser fra idemænd med gode ideer. Jeg ved ikke om andre tænker på samme måde, men jeg tror ikke at det er helt skævt.

PS: Det er ikke en opfordring til at sende mig gode ideer, jeg har mere end rigeligt at se til :-)