Stine Mynster fra Mynster PR

De bedste iværksætterhistorier i 2017

2018-01-09T07:50:00Z

Vi elsker dem. Historierne om mennesker, der skal så grueligt meget igennem, før det ender godt. Ingen gider at høre om en succes uden bump på vejen. Vi vil kunne spejle os. Gyse over nedture, fejlprioriteringer og sorger. Imponeres over drivkraft, stædighed og mod. Frydes over massiv succes og opfyldte drømme. Og fyldes af ”hvis de kan, så kan jeg også”-håb.

Jeg har taget et kig tilbage på året der gik, og udvalgt de fire (danske) iværksætterhistorier, der gik mest i hjertet på mig. De indeholder alle en sårbarhed, som jeg har dyb respekt for, og som gør dem værd at læse eller genlæse.

Sådan ser min liste ud:

Om fitnesskongen Rasmus Ingerslev der var udsat for massiv mobning, lærte at slå igen og brugte drivkraften til at præstere mere end de fleste.

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/170842/artikel.html

Om seje Camilla Lastein, der blev ved og ved på trods af alverdens modgang og fik en millioninvestering i sit firma Lix Technologies.

https://www.business.dk/vaekst/ung-ivaerksaetter-mistede-alt-nu-er-hendes-firma-90-millioner-vaerd

Om Kim Trier Meyer, da han tiltrådte som topchef i bagerikæden Emmerys. Han er godt nok ikke iværksætter i ordets bogstaveligske forstand, men han har givet et af de ærligste interviews i 2017. Han står i problemer til halsen og er ikke bange for at fortælle om det. Jeg hepper på ham.

https://www.bt.dk/erhverv/bekymret-topchef-dansk-butikskaede-kan-vaere-vaek-om-to-aar

Om journalist Morten Resen, der forlod det trygge værtsjob på TV2 og kæmper for at få succes med sin app Go Little. Vi følger ham som iværksætter på godt og ondt. Kom så, Morten.

https://www.bt.dk/danmark/morten-resen-stopper-endegyldigt-paa-tv-2-jeg-har-cuttet-alt-der-er-ingen-penge

Hvilke historier husker du bedst?

Har du en god historie? Derfor siger journalisten alligevel nej!

2015-03-10T12:00:00Z

Har du også oplevet at løbe panden mod en mur, når du kontakter medierne med din gode historie? Så læs med her.

Du ved, at din historie er god. Alligevel bliver det et ”nej tak” eller ”vi laver måske noget om et par uger ”. Eller endnu værre; du hører aldrig noget tilbage.

Men hvorfor? Når nu din historie er så god? Det kan der være mange grunde til. Og én af dem behøver ikke være, at journalisten synes din historie er for kedelig.

Se på listen nedenfor om du er kommet til at begå en af disse almindelige fejl:

Ikke den rette journalist

Det er vigtigt, at du laver din research først, så du ved præcis, hvem på dit udvalgte medie, der skriver om dit emneområde. Kontakter du den forkerte, kan du godt regne med et nej. Det høje arbejdspres gør, at han eller hun ikke altid har tid til at sende historien videre til den rette kollega. Også selvom din historie er god.

Mediets målgruppe passer ikke til din historie

Du kontakter måske Jyllands Postens erhvervsmedie Finans Live med en historie om, hvad man skal tænke på, inden man køber en brugt iPhone. Selv ejer du en butik, hvor du reparerer og sælger brugte iPhones, så historien ville være en god måde at skabe troværdighed omkring dit brand. Problemet er, at Finans Live ikke bringer den slagsforbrugerstof, som din artikel udgør. Det kunne du selv have fundet ud af ved at undersøge, hvilken type artikler, Finans Live tidligere har offentliggjort. En sådan artikel ville bedre passe til BT eller Ekstra Bladet, som har stort fokus på forbrugerartikler.

Det forkerte øjeblik

Selvom din historie er aktuel og passer til det medie, du kontakter, kan du komme ud for at få et nej. Hvis København lige er blevet ramt af et terrorangreb eller regeringen udskriver valg, den dag du henvender dig til pressen, er der stor sandsynlighed for, at din historie ryger bagerst i køen. Hvis du er lidt tålmodig og venter til stormen har lagt sig, skal det nok lykkes.

Du vil ikke forstyrre

Er du en af dem, der tror, at du forstyrrer for meget ved at ringe til journalisten og spørge, om hun kunne have interesse i din historie? Og som på grund af denne frygt, sender den ene mail efter den anden, uden at høre noget tilbage? Min erfaring er, at det er bedre at forstyrre journalisten én gang i 30 sekunder over telefonen end at blive ved med at sende mails, som måske slet ikke bliver læst. Især hvis det er første gang, du har kontakt med netop dén journalist.

Du tror for lidt på din historie

Hvis du én gang har fået et nej, er det vigtigt at finde ud af hvorfor. Først når du ved, hvorfor journalisten afviser dig, kan du gøre noget ved det. Måske skal der kun et par justeringer til for at den alligevel kan gå igennem. Mangler historien en nyhedskrog for at blive bragt lige nu? Så må du se, om der er nogle tendenser her og nu, du kan koble den op på, så den bliver aktuel. Eller måske kan du selv lave en simpel survey, så du byder på friske tal, der underbygger din pointe?

Giv ikke op, fordi det ikke lykkes i første forsøg. Klø på – tro på dig selv og din historie…..

Har du også oplevet at få et nej fra en journalist? Eller er det let for dig at komme i medierne? Smid en kommentar og fortæl om dine erfaringer.

Hvordan henvender jeg mig til MetroXpress?

2014-09-26T06:00:00Z

Hvad virker godt? Og hvad skal jeg undgå, når jeg laver min pressemeddelelse?

Jeg har selv en ganske god formodning, men hvem er bedre til at svare på dette end journalisten selv? I mine seneste to blogindlæg har jeg interviewet Ekstra Bladet og Børsen, men i denne uge gælder det journalist Bo Weile fra MetroXpress.

Hvor mange pressemeddelelser modtager I om dagen?

Vi modtager over 100 e-mails, hvoraf cirka 10 er pressemeddelelser til fællesindbakken. Dertil kommer alle dem, der ringer og skriver individuelt til de enkelte journalister.

Hvad er de største irritationsmomenter, når vi taler pressemeddelelser?

Når teksten er for flyvsk og ukonkret.

Når man ikke fortæller, hvad journalisten skal vide inden for to minutter. Ofte har vi for travlt til at læse en hel tekst igennem, som ikke fænger os fra starten.

Når pressemeddelelsen er direkte reklame for virksomheden eller et produkt.

Dårligt sprog med for mange fejl. Det vidner om, at man ikke er seriøs.

Hvad virker godt?

En skarpt vinklet historie, der har et klart budskab.

Hos os skal en historie helst indeholde sensation eller konflikt.

Tal eller undersøgelser, gerne noget der vedrører mange mennesker. Jeg er lige blevet kontaktet af et firma, der har fremstillet en tablet mod for tidlig sædafgang. De skrev, at 2 % af danske mænd lider af dette problem. Det lød ikke af meget, men jeg omregnede tallet, og fandt frem til, at der er tale om 200.000 mænd. Og så havde historien pludselig en hel anden relevans. Hvis de selv havde omregnet tallet, havde jeg ikke tvivlet på, om jeg skulle bringe den.

Linker I til virksomheden, hvis I har omtalt den?

Nej stort set aldrig. Kun hvis linket bidrager med noget ekstra information til historien.

Er det en fordel, at historien har været omtalt i andre medier?

Nej, tværtimod. Jeg spørger ofte, om andre har fået den, og er det tilfældet, er vi ikke så vilde for at lave den.

Hvordan henvender en virksomhed sig bedst til dig?

Ring og spørg hvem der sidder med det stofområde, din historie falder inden for. Tal med journalisten eller send pressemeddelelsen direkte til journalisten. Det er bedre at skrive direkte til en journalist frem for at sende til en fælles indbakke. Ring eller skriv igen, hvis du ikke får svar, men lad være med at ringe hele tiden og respektér hvis du får et nej.

Er du tilmeldt et presseudsendelsessystem?

Nej

Ved du, når du møder ind om morgenen, hvad du vil skrive om?

For det meste, ja. Men der kan også opstå noget undervejs. Jeg laver cirka 4-5 historier om dagen.

I mit næste blogindlæg laver jeg en konklusion på min lille research. Glæd dig til at læse de bedste tips fra journalisterne på Ekstra Bladet, Børsen og MetroXpress.

Følg min blog, så får du automatisk besked, når jeg har skrevet et nyt indlæg.

Hvordan henvender jeg mig til Børsen?

2014-07-24T07:00:00Z

Hvad virker godt? Og hvad skal jeg undgå, når jeg laver min pressemeddelelse?

Jeg har selv en ganske god formodning, men hvem er bedre til at svare på dette end journalisten selv? I mit sidste blogindlæg spurgte jeg Niklas Roar fra Ekstra Bladet, og i denne uge er turen kommet til nyhedsredaktør Christian Venderby fra Børsens onlineavis.

Hvor mange pressemeddelelser modtager I om dagen?

Vi modtager omkring 300 e-mails fra dag til dag. Heraf er omkring 50 pressemeddelelser eller henvendelser fra virksomheder.

Hvad er de største irritationsmomenter, når vi taler om pressemeddelelser?

Når den er for ufokuseret og vil for meget. Og når den bare er sendt ud, uden at man har tænkt over, hvem læserne til det pågældende medie er. Jeg modtog fx en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse i morges, som slet ikke var i nærheden af noget, der kunne have interesse for os.

Når sproget er for tungt og med for mange kringlede sætninger.

Når der ikke er billeder med. Det er utrolig vigtigt, at vi kan få adgang til billeder, når vi skal lave en historie.

Når man oversælger sin historie. Jeg modtog fx en mail med emnelinjen ”Rema 1000 lukker”, men det viste sig, at supermarkedskæden blot holdt lørdagslukket, fordi de fejrede fødselsdag. Overskriften fik mig til at åbne mailen, men jeg blev irriteret over historiens tynde indhold, så jeg slettede den med det samme.

Når den administrerende direktør, der udtaler sig i pressemeddelelsen ikke er tilgængelig efter, at pressemeddelelsen er sendt ud. Vi ringer ofte op til personen for at stille uddybende spørgsmål, og så skal vedkommende være til at få fat i.

Hvad virker godt?

Når en pressemeddelelse er overskueligt bygget op. Den skal fylde maks. en side, og indeholde en overskrift, der stemmer overens med det hovedbudskab, teksten har.

Konklusionen skal op i toppen af teksten, og ikke gemmes til sidst.

Der skal være citater, gerne fra den administrerende direktør eller en anden i ledelsen, og det virker godt med faktabokse og links til mere information.

En undersøgelse eller tal fra virksomheden kan være en stor fordel for historien.

Når vi får lov til at få historien først eller eksklusivt.

Når man holder sig til sandheden og ikke pynter på fakta. Vi afviste forleden en ellers udmærket historie, fordi der var nogle fakta, der ikke passede.

Linker I til virksomheden, hvis I omtaler den?

Nej, som regel ikke. Medmindre der er en infografik, en rapport eller et andet unikt indhold, som vi ikke lige selv kan indsætte i artiklen.

Er det en fordel, at historien har været omtalt i andre medier?

Nej, tværtimod. Hvis jeg kan se, at historien har været bragt før, siger jeg som regel ikke ja med mindre vi kan finde en helt anden vinkel.

Hvordan henvender en virksomhed sig bedst til dig?

Skriv en e-mail, sæt overskriften ind i emnelinjen og indsæt pressemeddelelsen i selve mailen, så jeg ikke skal bruge tid på at åbne et evt. worddokument.

Man kan også ringe, men som regel er det bedst at sende e-mailen først og så ringe bagefter, hvis man ikke har fået svar.

Det er en god ide at sende din historie til os tidligt om morgenen, fx ved 6-tiden, så vi kan tage den med i overvejelserne inden det daglige redaktionsmøde.

Er du tilmeldt et presseudsendelsessystem?

Jeg mener, at vi er tilmeldt et par stykker, men det er ikke noget jeg bruger aktivt.

Ved du, når du møder ind om morgenen, hvad I vil skrive om?

Nogle gange har vi planlagte historier på programmet, men ofte beslutter vi det fra dag til dag.

Næste gang kan du møde journalist Bo Weile fra MetroXpress. Følg min blog, så får du automatisk besked, når jeg har skrevet et nyt indlæg.

Hvordan henvender jeg mig til Ekstra Bladet?

2014-06-11T13:03:00Z

Hvad virker godt? Og hvad skal jeg undgå, når jeg laver min pressemeddelelse?

Det er spørgsmål, jeg ofte bliver stillet. Jeg har selv en ganske god formodning, men hvem er bedre til at svare på dette end journalisten selv? Over de næste tre blogindlæg kan du læse mine interviews med tre forskellige journalister fra henholdsvis Ekstra Bladet, MetroXpress og Børsen.

I dag er det Niklas Roar fra Ekstra Bladet, der er i fokus. Han skriver primært om rejser og fritid til onlineavisen.

Hvor mange pressemeddelelser modtager I om dagen?

På hele avisen modtager vi vel 200 om dagen, hvoraf cirka halvdelen er fra PR-bureauer.

Hvad er de største irritationsmomenter, når vi taler pressemeddelelser?

Når man sender syv tunge billeder med teksten, som fylder alt for meget og tager en million år at downloade. Send i stedet et billede i lille format eller vent med at sende billeder, til vi har vist interesse.

Når virksomheden glemmer, hvem de sender deres historie til. De sender den bredt ud, men tænker ikke på, at Ekstra Bladets læsere ikke interesserer sig specielt for start ups eller investering for at nævne et eksempel. Eller at en forlystelsespark har fået en ny rutchebane. Hvis ikke det er den længste, største eller højeste, så er det ikke den store nyhed for os.

Hvad virker godt?

Når konklusionen er øverst og gerne i overskriften.

Når pressemeddelelsen ikke fylder mere end en side.

Top 10 lister a la ”De mest populære gadgets til rejsen”

Guides som ”Sådan køber du din flybillet online”

Billeder med mennesker på.

Når en pressemeddelelse indeholder fængende rubrik, en undersøgelse, citater og faktaboks.

På Ekstra Bladet vil vi gerne høre om noget, der er overraskende, frækt eller sjovt.

Linker I aktivt til virksomheden, hvis I omtaler den?

Det kommer an på, hvor relevant det er for historien med et link. Vi er påpasselige med at linke, hvis det er virksomheden selv der henvender sig, for så kan det blive for kommercielt.

Er det en fordel, at historien har været omtalt i andre medier?

Nej, ikke hos os. Dog er det ofte nemmere at få en historie i tv, hvis den har været bragt i et skriftligt medie først.

Hvis vi har givet et firma omtale for nylig, er jeg tilbøjelig til at springe over en ny pressemeddelelse fra dem kort tid efter, medmindre historien er banebrydende god.

Hvordan henvender en virksomhed sig bedst til dig?

Det er fint at ringe og så sende pressemeddelelsen bagefter. Jeg læser alle mails, men får ikke altid svaret tilbage, og så er det også ok at ringe for at følge op. Man skal bare ikke kontakte mig igen og igen og da slet ikke begynde at diskutere, hvis jeg har sagt nej til at bringe noget på en historie.

Er du tilmeldt et presseudsendelsessystem?

Nej.

Ved du, når du møder ind om morgenen, hvad du vil skrive om?

9 ud af 10 gange, nej. Det finder jeg ud af om morgenen og evt. i løbet af dagen, hvis der kommer en vigtig historie ind.

Næste gang kan du møde online nyhedsredaktør Christian Venderby fra Børsen. Følg min blog, så får du automatisk besked, når jeg har skrevet et nyt indlæg.

Er du nysgerrig omkring hvem jeg er, så se med her, er netop blevet interviewet til Amino TV.

Har du det, der skal til?

2014-05-08T09:12:00Z

De fleste kender de fem nyhedskriterier, som medierne arbejder ud fra, når de vurderer, om en historie er interessant. Men hvilke egenskaber skal DU som iværksætter fremelske, hvis du vil have dit firma i medierne? Det har jeg tænkt lidt over, og svaret er måske mindre indlysende, end du tror.

Hvordan skal du tænke, være og føle, når du som selvstændig går i krig med projekt ”gratis omtale” for dit firma? Og betyder det overhovedet noget, så længe du har en god historie?

Ja, det gør det faktisk. For dét at komme i medierne handler ikke kun om den gode historie. Det handler ligeså meget om, hvordan du udarbejder din historie, hvordan du kontakter medierne, og hvordan du følger op. Hvis ikke disse tre trin spiller sammen, er sandsynligheden for din succes kraftigt reduceret.

Men hvilke egenskaber tror du, der er de bedste at trække på, når du skal gennem nåleøjet? Mange har opfattelsen af, at det er en fordel at være fræk og selvpromoverende, for det er dyder, som vi f.eks. ser belønnet i diverse realityshows. Det er dog langt fra tilfældet, når du vil forsøge at komme i de mere seriøse medier. Tværtimod. Jeg er stødt på flere virksomhedsejere, som har salg, salg, salg i øjnene, når vi taler om gratis omtale. Og de kan ikke forstå, hvorfor de ikke har haft den store succes på det punkt. ”Den her historie om vores nye leverandør af sikkerhedssoftware er da helt sikkert noget for Børsen”, eller ”Når journalisten har sagt ja til at skrive om os, så kræver vi et link til gengæld” er typiske udtalelser fra folk, der har misforstået dét med gratis omtale. I virkeligheden har du ikke krav på noget, og nej, det er langt fra sikkert, at en ny leverandør i sig selv er en interessant nyhed for Børsen.

Men hvad så? Findes der en væremåde, som sikrer dig succes i medierne? Nej, ikke officielt. Men hvis du tænker over følgende egenskaber, når du skriver, distribuerer og følger op på din historie, kommer du meget tættere på målet – hvis din historie ellers er ok.

Ydmyghed

Husk, at du ikke har krav på noget, når det drejer sig om gratis omtale. Det har du kun, når du indrykker en annonce. Du kan gøre opmærksom på, at du vil sætte pris på dét og dét, men gør det i en venlig og ikke forlangende tone, når du spørger journalisten. Det virker langt bedre.

Fleksibilitet

Er du fleksibel i forhold til din historie, så kan du meget nemmere ændre på den, hvis journalisten viser interesse for dele af den eller ønsker en anden vinkel. Det kan måske være en sideinformation i din pressemeddelelse, som viser sig at være af størst interesse. Det kan også hænde, at journalisten vil spørge dig om et andet emne, end dét din historie handler om. Det er alt sammen helt ok, så længe du kan få dit firma nævnt, og selv fremstå som en ekspertise inden for din branche.

Vedholdenhed

Det er meget vigtigt, at du ikke giver op første gang, du får et nej fra en journalist. Det behøver ikke betyde, at der er noget galt med din historie. Det kan være timing eller travlhed, der gør, at lige præcis det medie, du kontakter, ikke vil have den. Er det tilfældet, så tøv ikke med at kontakte et andet medie. Jeg har også oplevet, at ét medie synes en historie mangler nyhedskrog, mens et andet synes, den er helt perfekt. Bliv ved, og regn med, at du nogle gange skal igennem en masse afvisninger, inden du får et ja.

Tålmodighed

At arbejde med medieomtale er et stort tålmodighedsarbejde. Lige så hurtigt det kan gå med at få en historie plantet, lige så lang tid kan det trække ud. Selvom du måske føler, at du presser på, så er det helt essentielt, at du følger op på dine historier. Det kan du sagtens gøre på en venlig måde og det er helt fair, at du gerne vil vide, om din historie har vakt interesse. Tænk på, at mange journalister fra de større medier modtager over 100 pressemeddelelser om dagen, og alt afhængig af din histories karakter, kan den være mere eller mindre aktuel. Det er ikke ualmindeligt, at en historie først bliver bragt 3-4 uger efter den første kontakt med journalisten.

Ærlighed

Kom ikke med fejlagtige oplysninger, selvom de måske vil få dit firma til at fremstå mere succesfuldt. Hold dig til de fakta, der kan bekræftes, hvis journalisten tjekker op på dine udsagn. Også i det tilfælde, hvor du har lovet journalisten, at han eller hun kan få historien først eller eksklusivt, er det vigtigt at holde ord. Ellers risikerer du hurtigt at komme på listen over utroværdige kilder, som ingen gider at skrive om.

Hvad er dine erfaringer med presseomtale? Er du enig i, at ovenstående egenskaber er vigtige, eller er der nogen, jeg ikke har fået med? Jeg vil meget gerne høre dine kommentarer.