Når man har retten til et job

re: Når man har retten til et job

BroncofanDK — Tue, 06 Mar 2018 23:44:53 GMT

Virks beregner siger at en fremstillingsvirksomhed med 2 faglærte og 0 elever skal betale 1297kr/år, så jeg har svært ved at se hvordan det kun gælder virksomheder med mere end 30 ansatte, for det er bestemt ikke hvad Virk skriver. Det er en absurditet at den offentlige sektor er inde og kræve arbejde og uddele afgifter i alle en vorksomheds områder. Det er ikke ligefrem sådan ar de fleste selvstændige arbejder mindre end den typiske offentligt ansatte. Hæv da for pokker selskabsskatten til 25-28% og fjern alle disse tåbelige flueknepperregler hvor moms og fradrag har dusinvis af forskellige undtagelser, administrative krav fordi der engang er en der er kommet til at forarge Ekstrabladets læsere.

re: Når man har retten til et job

Jan Kristensen — Tue, 06 Mar 2018 16:24:46 GMT

Der skulle være mindre bureaukrati og ikke mere..det blev vi lovet i valgkampen, i stedet bliver man ved med at lave små-love og fluekneppe småting der kun gør det mere besværligt at lave noget fornuftigt og ikke kommer til at flytte noget særligt.

at lave en lov der alene påbyder noget ud fra antallet af ansatte, helt uden skelen til andet er småfacistisk indblanding i den "private ejendomsret", men desværre er det ved at blive mere og mere udbredt at Danmark overadministreres og reguleres helt ud i den yderste krog af virksomheden

friheden er væk og lysten går samme vej

ligenu går udviklingen med turbofart kun en vej og det er mod kunstig intelligens, robotter og østeuropæere og hvorfor mon??

svaret er enkelt, det er for dyrt at bruge mennesker i DK, overregulering, skatter mm er skyld i alt dette.

Den nye form for virksomheder med deleøkonomi der krydser landegrænser og udnytter skattehuller gør det meget svært at konkurrere for mindre danske virksomheder,

svaret på dette er simplicitet, al administration skal skæres væk, det kommer til at gå ud over det døde kød, så alt fra lønadministration, revisorer, advokater, konsulenter mm skal væk i forhold til det omfang de fylder i dag ude i virksomhederne.

samtidig vil vi se meget mere kunstig intelligens, automatition billig arbejdskraft

hvis ellers man holder lidt øje med teknologiske fremskridt og forholder sig til hvad de kommer til at betyde for en selv personligt så er der noget der tyder på at stort set alle kan undværes.

som eksempel nævner det Amerikanske transport ministerium at selvkørende lastbiler kommer til at koste 2 millioner jobs, vel at mærke i USAs stærkeste fagforening, som i mange år var styret af Mafiaen til stor skade for virksomhederne, det samme er på vej inden for buskørsel osv, så er der nogen fremtid i at udlære nogen til noget er vel det næste spørgsmål, er svaret nej er der ingen grund til at tvinge nogen til noget.

re: Når man har retten til et job

Christian Sørensen — Tue, 06 Mar 2018 15:19:58 GMT

I princippet er jeg enig i at det er problematisk at pålægge private virksomheder at ansætte folk, som de ikke har brug for. Det værende sagt, så kan jeg godt følge tankerne, som ligger bag ved. For vi har reelt et problem med at at der idag er for få pladser af den type der er tale om, og samtidig kan vi forudsige at vi meget snart kommer til at mangle folk med omtalte uddannelser. Så der er behov for at vi som land forsøger at gøre et eller andet ved problemet.

Jeg sad også her forleden og kiggede på det brev, de fleste af os nok har fået. De lyder dog værre end det nok reelt er for de fleste små virksomheder med kun et par enkelte ansatte. Jeg prøvede at kigge på en beregner jeg fandt, og hvis den har ret, så taler vi om en noget mere begrænset udgift end de 30.000 du nævner. Mener den indikerede noget i stil med ca. 750kr., men min hukommelse kan svigte. Under alle omstændigheder, så skulle der komme nogle konkrete beregninger for de enkelte firmaer, engang i løbet af april, hvorefter det her halløj nok bliver noget lettere at forholde sig til.

re: Når man har retten til et job

John Rene — Tue, 06 Mar 2018 14:40:51 GMT

hvis det lun er virksomheder med omkring 30 medarbejdere kunne man så ikke have været lidt selektiv- ingen grund til alle med et cvr-nummer så skal generes

re: Når man har retten til et job

Cookie - John Hannover — Tue, 06 Mar 2018 13:08:24 GMT

hvis du er lille omfattes du slet ikke - det er firmaer med omkring 30 faglærte og op der skal betale solidarisk til en fornuftig løsning der skal få de mange elever der ikke kan komme i praktik ud i praktik og dermed skaffe de faglærte der skriges på. Af samme årsag er det regeringen og opositionen OG arbejdsgiverforeningen OG fagbevægelse der i enighed står bag

https://johnhannover.blogspot.dk/2018/01/aub-skal-du-af-med-penge-hvis-du-ikke.html

Det er efter min mening en dybt solidatisk og vigtig lov - lidt som barsel er det så ikke kun DEN der rammes af en på barsel skal bære det men så det deles solidarisk helt som praktikpladser skal deles - men først med betaling hvis man har mellem 30 0g 50 heltids faglærte og det er altså ikke "små firmaer"

vh John H https://johnhannover.blogspot.dk/2018/01/aub-skal-du-af-med-penge-hvis-du-ikke.html

re: Når man har retten til et job

BroncofanDK — Tue, 06 Mar 2018 13:03:33 GMT

Fantastisk blog om endnu et absurd tiltag som øger vores administrationsomkostninger, indfører endnu flere regler og indirekte skatter. Kristoffer Rath Hansen påstår at dette kun er for store virksomheder, men det er desværre ikke sandt. Det er en regning på ca 1000kr/år for hver fagligt uddannet person.

Desværre så er vores arbejdsmarked generelt aftalt mellem større virksomheder og fagforeninger. Lønningerne til lærlinge er aftalt på et niveau hvor mange lærlingen er en byrde og ikke et aktiv, og i særdeleshed er EGU lærlinge kastebolde mellem gratis praktikker fordi de ikke leverer produktionsværdi for deres løn.

Det er ikke virksomhedernes opgave at løse problemer skabt i uddannelsessystemet, men uddannelsessystemets opgave at støtte op om virksomhederne.

re: Når man har retten til et job

Ib Andersson — Tue, 06 Mar 2018 10:46:10 GMT

Hej David Svarrer, possitivt ang. Kenya, jeg kender en dernede (indfødt) og kunne godt tænke mig at arbejde der i Nairobi. Jeg er udd. IT ass, og er aotudidact ang. programmering af hjemmesider, opsætning af netværk, PC og serverer (windows)

Jeg er en dygtig sælger og underviser og supporter. er der brug for det i kenya ?? jeg arbejder også en del med cryptocoin. se evt. cointrading.se som har med mining at gøre. Eller hvis du vil fortælle lidt mere om hvordan man får lejlighed, evt. en bil og hvordan det er med arbejds-tilladelser og andre tilladelser og arbejdsmulighederne for virksomheder generelt evt. links. Så ville jeg sætte meget pris på din respons, venlig hilsen Ib Andersson sweden. Ib-andersson@live.dk

re: Når man har retten til et job

Ronny Banerjee — Tue, 06 Mar 2018 10:03:32 GMT

Well said Soulaima.

Vi driver en social bevidst virksomhed,og med det udspil må vi overveje vores ansvarspåtagelse og muligvis dømme fleksjobbere og personer i arbejdsprøvning ude, hvis vi bliver pålagt at tage en praktikant, som vi ikke kan tilbyde fornuftige arbejdsforhold og uddannelse.

Omvendt efterspørger vi kompetencer, som vi ikke har kunnet finde kombinationer af i uddannelsessystemet, så jeg kan se det fornuftige i at noget må gøres, men ikke med den her initiativdræber, som er typisk dansk symptombehandling.

Jeg ser frem til, at der kommer et sted, hvor vi kan henvende os og sammenstykke en uddannelse, der giver mening for den unge og virksomheden - findes det allerede?

re: Når man har retten til et job

Nicolai Lundgaard — Tue, 06 Mar 2018 09:07:52 GMT

Der er da vejledning. Her er en beregner som kan sige hvor meget man skal bidrage med. Er der kun en enkelt erhvervsuddannet er det ikke meget man skal punge ud med. https://indberet.virk.dk/arbejdsgivernes-uddannelsesbidrag/praktikplads-aub/beregn-jeres-elevpoint

Generelt vil man som virksomhed have en interesse i at give noget tilbage til uddannelse. Højteknologiske virksomheder bidrager jo også til universiteter osv.

re: Når man har retten til et job

OMA — Tue, 06 Mar 2018 09:06:48 GMT

Her er reglerne: https://indberet.virk.dk/praktikplads-aub :-)

re: Når man har retten til et job

M. S. — Tue, 06 Mar 2018 09:03:57 GMT

1) Hvis Kenya er bedre så flyt tilbage til Kenya.

2) Der er en forventet solidaritet forbundet med at drive virksomhed i DK. Den solidaritet manifesteres bla. ved, at virksomheden forventes at tage sin del af ansvaret for uddannelse af nye arbejdstagere indenfor samme branche. Til gengæld er er mulighed for at drive virksomhed i et samfund, med god tilgang til veluddannet og kvalificeret arbejdskraft (og lav korruption og trusselsbillede generelt).

re: Når man har retten til et job

Anders Juul — Tue, 06 Mar 2018 08:39:30 GMT

Hvis Kristoffer Rath Hansen har ret, så er jeg rolig igen: Hvis du har 100 ansatte, gør det nok ikke det store.

Vi er to ansatte, men jeg har da fået samme brev fra det offentlige som alle andre sikkert har.

Frit citeret står der:

"Du skal måske ansætte nogen.

Find selv ud af om du skal.

Du får en bøde, hvis du ikke gør".

Ingen vejledning. Ingen hjælp. Ikke et eneste tal eller en tommelfingerregel på nogen offentlige sider.