Nej, jeg er ikke din ven ...

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Morten - - - — Mon, 18 Jun 2012 09:19:16 GMT

Dejligt og viist indlæg, som man ikke behøver at være helt og aldeles enig i, for at få forstand af. Jeg fandt dig tilfældigt, og nu ryger du i mit rss feed (eller hvad sådan noget nu hedder).

Mit bidrag til snakken skal være om åbenhed: Det er rigtigt, at vi danskere ikke er hurtige til at indgå venskaber og lukke andre ind. Er vi så ikke åbne?

Jeg tror der findes to former for åbenhed, der vikarierer for hinanden. Den ene form, er den specielle trang til åbenhjertighed, som jeg forbinder med danskere. Den trang til at kunne åbne sig gør, at vi helst kun vil omgås dem, der kan rumme os.

Den mere udvendige - amerikanske? - form for åbenhed, der kommer til udtryk i det ubekymrede "pool-party-smil" og den indladende - og helt bestemt: Gæstfri - gestikulation gør, at sand åbenhjertighed ikke er på sin plads. "How are you doing?" Ikke sandt.

Begge former for åbenhed har sine fortrin og ulemper. I den "amerikanske" model er fordelen selvfølgelig den sociale: Man har mulighed for at omgås flere, og dermed bør man kvantitativt set lettere kunne finde sammen med de, der kan rumme eens virkelige og mere sammensatte personlighed. Måske. For det er muligt, at den reelle forskel er mindre, end vi tror. Og at man kan "dumpe" i den "amerikanske" model, hvis man ikke "spiller spillet" og bare elsker alle "hi, hi Hilda! look at you - it's amaaaazing". Denne sidste sætning skulle kunne give de fleste danskere (en lille smule) knopper. Jeg oplever selv, at den omgangsform får det til at trække sig voldsomt sammen indeni mig af frygt. Selvom man dårligt kan gå til et "amerikansk party", uden at høre den i en eller anden variation.

Og hvis man er bange for at "dumpe" - så hænger man fast i de overfladiske former. Så dem skærer dansk kultur simpelthen af! Og det er det, der for en udlænding kan virke råt og ugæstfrit. Og værre bliver det, når vores etikette-underskud møder udlændinges etikette-rigelighed. Så går vi helt i baglås! For etikette-overflod sender IKKE det signal om kompromisløs rummelighed, som vores modtagere søger efter.

Nå. Det blev langt. Men jeg mener altså ikke, man skal dømme den ene eller den anden kultur ude som "defekt" i nogen henseende, heller ikke socialt, men begrænse sig til at forstå den på den egne præmisser.

- - -

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Anonym — Tue, 06 Mar 2012 20:12:18 GMT

Hej igen Soulaima,

Jeg ville bare sige at jeg har skrevet til dig, for over en uge siden. Jeg gjorde det via det interne system her på Amino, så måske den er røget i spamfilter eller noget.

Men jeg ved at du selvfølgelig har super travlt i de her gode dage for dig, så jeg venter lige en måneds tid, og så skriver jeg til dig igen.

Bare lige så du ikke tror, at jeg ikke ville skrive, når nu du er så venlig at åbne dine arme.

Mvh

Den Anonyme

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Soulaima Gourani — Fri, 02 Mar 2012 11:25:57 GMT

@gitte - tankevækkende bidrag - stor tak for det.

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Gitte Grahndin — Tue, 28 Feb 2012 14:47:27 GMT

Venskaber... Der var engang en der sagde til mig, at efter man bliver 30 får man ikke flere venner..?!??!

Den har jeg tænkt over mange gange. - Og undret mig. For skal vi virkelig acceptere, at vi ikke beriges med nye venner efter det 30. år og HVORFOR IKKE.

Hvis jeg ser på mig selv fra jeg var 30 og til i dag - Bevares der er venner der er tilbage fra min ungdom men også mange sindsyg spændende mennesker som jeg senere har mødt. Nogen er bekendte, andre kollegaer (og ex-kollegaer) andre igen studiekammerater osv. og der er heldigvis også kommet nye venner til. De er alle mine venner, men de har forskellig grad af fortrolighed.

Men fortroligheden er ikke proportionalt med længden af venskabet.

Jeg har (heldigvis) udviklet og uddannet mig gennem årene og dermed også ændret mig efter det 30. år, men ordene husker jeg stadig - Ingen venner efter de 30.

Det er dog lykkes at bryde den forudsigelse. Men faktisk har jeg også selv mærket at der er mange der (måske ubevidst) har en overbevisning om, at man ikke bare får nye venner.

Det er som om, at danskerne er bange for at man kommer FOR tæt på, men når man som mig samler på spændende mennesker så er det da trist.

Min familie og jeg er flyttet en del siden jeg var 30 og det er bestemt ikke altid nemt at "blive inviteret indenfor" og jeg har været i situationer hvor jeg har forsøgt at åbne for muligheden for at starte et venskab uden synligt positivt resultat men noget må jo trods alt have virket for hold da på et spændende hold venner jeg har.

Ofte bliver jeg spurgt om hvordan jeg kan have så mange venner, men de beriger mig jo hver og én på deres måde og jeg forhåbentlig også beriger deres.

Du skriver "Tør du? Er du parat? - er jeg så din ven nu?" Svaret er ja da - og vi er jo allerede venner på Facebook :)- Vores fortrolighed er måske ikke oppe på en 10'er, men du er spændende og jeg holder af dine skriverier.

En ven og jeg lavede på et tidspunkt en liste over spændende mennesker (ikke nødvendigvis venner) som beriger os hver især med deres viden og værdier og som vi gerne ville takke hvis muligheden bød sig - og du er på min liste.

Jeg "opdagede" dig da jeg var til et foredrag i Kolding IBC hvor emnet var "Kreativitet" og du var indlægsholder og jeg vil gerne takke dig, Soulaima for nogle spændende indlæg og for at du på din måde beriger mit liv.

Tak!

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Soulaima Gourani — Mon, 27 Feb 2012 08:04:44 GMT

I går holdte vi fastelavnsfest for vores søns venner - vi bor i lejlighed, så vi holdte det på en legeplads på Nørrebro.

Med duge, fastelavns boller, tønde mm

Løbende blev køen af børn der slog tønde længere og længere. Mange forskellige religioner samlet i een lang børne kø - og forældre der kiggede på. Hvad der egentlig var en privat fest blev en "gadefest".

Der var bla en mor som ikke kunne et ord dansk. Jeg bænkede hende med en stor fastelavnsbolle og et klap på skulderen.

Hun så på hendes børn slå tønde.

Da slikket væltede ud blev der født nye venskaber imellem nye børn ( og forældre)

Helt ærligt - mere af den slags ville gøre verden til et bedre sted. Jeg kan ikke påvirke i det store, men i det små er det muligt for alle.

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

BusinessMaroc — Sat, 25 Feb 2012 22:51:13 GMT

@Soulaima

Selv tak, og troede faktisk du var tuneser :) men sådan kan det gå når man ikke læser op på folks baggrund.

Anyway Safi har jeg ikke besøgt endnu, os fra Souss Massa Draâ og Agadir området bevæger os nødigt for nordligt som du sikkert ved :)

Men jeg regner dog med at vi indenfor det næste år tager en tur hele vejen rundt, da jeg har dansk-marokkanske venner og bekendte over det hele i Marokko og så får det en kulturel rejsebog til at blive født.

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Soulaima — Sat, 25 Feb 2012 10:54:21 GMT

@jan - tusinde tak fordi du deler din historie med os.

Og særlig tak for din ros af mit 2. land Marokko.

Jeg er født i Safi ( hvis du kender den).

Jeg har svært ved at tilføje yderligere for din fortælling er perfekt og "spot on"

Lad os drøfte venskaber i åbenhed for kun på den måde kan vi lære af hinanden.

Tak igen,

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

BusinessMaroc — Sat, 25 Feb 2012 09:19:54 GMT

Først og fremmest tak for et godt indlæg.

Skifter udtrykket ven ikke ham?

Dit indlæg fik mig til at se lidt tilbage på mit liv, og det kan jo være glimrende engang imellem, så tak for det.

Jeg er af den opfattelse, at jeg altid har været typen der selv har valgt mine venner, eller har jeg?

Men fra barnsben af blandede jeg mig kun med dem jeg synes var interessante, helt fra jeg var lille har jeg aldrig været til ligegyldigheder, eller det jeg betragter som ligegyldigheder.

Det har bestemt givet nogle udfordringer, da jeg for nogle virker frastødende og egoistisk, mens jeg for andre virker hjælpsom, engageret, imødekommende og hudløs ærlig.

Jeg har det stadig sådan, at jeg har nemt ved at falde i snak med folk, men kun hvis jeg gider og jeg mener de er interessante - og dette gælder for min verden i Danmark.

Det der dog har forbavset mig meget er, at når jeg er i Marokko som vil være der jeg nok tilbringer resten af mit liv, så er min indgangsvinkel til andre mennesker helt anerledes, og at "smalltalke" er ikke noget problem ligesom jeg finder dialogerne meget mere livsbekræftende end med samtaler med "almindelige" danskere.

I Danmark spilder jeg ikke 4 timer med at sidde og glo udover Øresund, og nyde en sandwish, men i Marokko er det fantastisk at være sammen med fremmede familier og tage imod deres måltider og sidde i timevis og se på bjergene og snakke om alt eller ingenting.

Og hvad angår venskaber i de to verdensdele, så er det nemmere at få det man betrager som et almindeligt venskab i Afrika, end det er at få det i DK, hvor jeg jo selv sorterer. I Marokko bliver jeg sorteret, og hvis ikke de byder mig velkommen tilbage, så har jeg fejlet! (Er dog ikke sket endnu, heldigvis)

Er ovenstående forskellige vinkler mon udtryk for naivitet fra min side, er jeg så naiv at jeg tror jeg kan bedre end alle andre i DK - men omvendt i Marokko?

I DK har jeg det som jeg vil betegne som 3 venner, som kender mig, min livshistorie, mine udfordringer, mine successer og mine fiaskoer. Er jeg for stolt eller?

Den store forskel for mig, tror jeg, ligger nok i den åbenhed hvorved man bliver modtaget. I DK vægtes man utroligt meget på hvad man har opnået, ikke på hvad som menneske indeholder, hvorimod i Marokko f.eks. der vægtes man meget på hvilken type menneske man er, og de er ligeglade med om du er rig eller fattig. Hvis de ser dig som et godt menneske, så er du velkommen i deres familie, også selvom det er 4 timer siden du mødte dem!

Det går aldrig i DK. For i Danmark der går præsentationer sjældent på hvilket menneske man er, men på hvad man kan, man har og om man har smukke eller grimme tæer :) og dernæst kan man så måske slippe gennem nåleøjet og så kan man se hvilket menneske der står foran en.

Jeg tror ikke man kan være venner med alle, og det kan være svært at have mange fortrolige venner, men det er jo et udsagn jeg ikke ved om er sandt, da jeg aldrig har haft mange samtidige fortrolige venner, og har heller ikke haft behovet umiddelbart.

- nå men summa summarum - så er det et interessant emne du tager op og der kan sikkert komme en helt bog ud af det på sigt :)

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Karsten S. — Sat, 25 Feb 2012 09:07:21 GMT

Som andre har skrevet, aner man ikke hvem der er ens ven i nøden.

Det vigtigste i mit liv, er at skære ned på andelen af "assholes". Faldt for nyligt over dette blogindlæg, der behandler et relateret emne, der nok giver mening for de fleste aminoer:

www.paulymath.com/.../dreamstealers

Du er nået til et karrierepunkt, hvor flere vil drikke kaffe med dig, end du har lyst til at drikke kaffe med, derfor er det nødvendigt at sortere fra. Det kan jeg sagtens forstå. Det er den årlige status i venskaber, og bekendtskaber jeg - og andre - åbenbart har svært ved at forstå.

Du ringede til mig engang for 7-8 år siden, jeg havde ikke tid til at drikke en kop kaffe med dig og sorterede dig fra. Sorterer stadig fra, men kan huske dit navn, hvis vi havde drukket kaffen, havde du stadig været min bekendt uanset om du betragter mig som din ven eller bekendt ej. Jeg sender forretning og mennesker i retning af dem jeg tror kan hjælpe bedst - uanset om de er mine venner eller ej.

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Soulaima Gourani — Sat, 25 Feb 2012 07:14:10 GMT

@anonym - ved du hvad - din historie går lige i hjertet.

Ring gerne eller skriv direkte til mig, for jeg ved præcis hvad du har været igennem.

Nogen synes emnet er usympatisk eller politisk ukorrekt at tage op - så DIN historie her er virkelig tiltrængt i denne ret personlige blog.

Tusinde tak, og kontakt mig gerne direkte.

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Anonym — Sat, 25 Feb 2012 06:43:02 GMT

Hej Soulaima,

Tak for et super indlæg. Jeg er lidt kendt på Amino , men vil gerne være anonym her, ikke for min egen skyld, men fordi jeg ikke vil hænge andre ud ( hvis tidligere venner skulle læse mit indlæg her)

Sagen er den , at venskab altid har betydet utrolig meget for mig. Jeg er etnisk dansker, men har altid følt mig som en udlænding på det område. Jeg er en mand og når jeg har haft en god mandlig ven, vil jeg også gerne lære hans familie at kende. Jeg har altid læst mellem linjerne, at sådan noget gør man ikke som mand her i DK.. det er åbenbart lidt homoseksuelt. Et par af mine forhold, til kvinder, har været med udlændinge ( 2 amerikanere )og jeg svinger oftest bedst med udlændinge. De siger alle det samme som dig, om danskere , venskab og det at komme hinanden tæt.

Men mit virkelige problem, og der du gerne må være min psykolog ;) , er at jeg har haft et meget udfordrende liv. Dette har gjort at jeg stort set har skiftet alle mine venner ud, da vi slet ikke passer sammen mere. Jeg plejede at hænge ud med outsidere, men sådan ser jeg slet ikke mig selv mere, og jeg får det fysisk dårligt af at høre på deres offerhistorier. Jeg er dybt taknemmelig for den tid vi havde sammen, og at jeg havde et sted, hvor jeg blev modtager med åbne arme, da jeg havde brug for det, og selv følte mig som en outsider, men det gør jeg så ikke mere.

Jeg har prøvet alt for alligevel at holde venskaberne ved lige og prøvet at snakke med de pågældende personer om det. Men det kan de slet ikke overskue. De vil vidst også helst bare se, at vi ikke ses mere. Og det er fair nok.

Men det har godt nok været hårdt for mig, at miste så meget. Og jeg kan mærke at jeg er blevet bange for at finde nye venner ( og dermed miste igen ), selvom jeg godt ved, hvilken slags venner jeg egentlig tiltrækkes af nu.

Og så er det også svært for en mønsterbryder, som er vant til at leve i " rendestenen ", at forstå at man nu er en insider.

Jeg ved ikke om jeg beder om et godt råd, eller at jeg bare havde brug for at lette mit hjerte. Men tak for dit ærlige indlæg, som gav mig denne mulighed :)

re: Nej, jeg er ikke din ven ...

Carsten Jacobsen — Sat, 25 Feb 2012 06:40:21 GMT

Super fedt indlæg. Det er altid interessant at læse dine indlæg, både her og på Facebook, fordi du har noget på hjertet.

Da jeg for ca. 2.5 år siden flyttede til Californien rev jeg samtidig også navlestrengen til familie og venner over. Jeg blev ganske enkelt nødt til at begynde forfra med at opbygge en vennekreds, og jeg kan genkende rigtig mange af de ting du skriver.

Jeg var faktisk selv den største barriere for at få nye venner. Mange af de amerikanere jeg mødte ville gerne starte et venskab, mens jeg var langsommere på aftrækkeren. Jeg oplevede at jeg som dansker ikke var så åben som jeg troede, og skulle overvinde nogle grænser og "satse".

mvh Carsten