Blogindlæg: Grib mikrofonen part 3/3

En ting er at lære hvordan du tryllebinder dit publikum som iværksætter. En anden ting er at gøre det til en del af dine indtægter i din virksomhed. 

Det skal ikke være nogen hemmelighed at livet som foredragsholder kan være en rigtig god forretning.

Vi tror at fremtiden tilhører nørderne, og heldigvis er du med ret stor sandsynlighed en nørd. Nørder ved nemlig vildt meget om noget, faktisk ofte mere end nok til at gøre det til deres levevej. Lyder det bekendt, iværksætter? Ja, tænkte det nok. Du ved sikkert mere om et emne, end 99% af jordens befolkning gør. Tænk lige på hvordan din forretning kan se ud, hvis du lærer at formidle det på en fed måde?

Tag ikke dine budskaber med i graven, men brøl dem ud fra din bjergtop. Især hvis du kan få lov til at sende en faktura bagefter.

Lad os gå i gang med dagens foredragstræning!

 

Hyg dig med det

Den største belønning er sjovt nok ikke anerkendelse, penge, oplevelser og alt det andet dejlige, der følger med et liv som foredragsholder i verdensklasse. Det er heller ikke at sidde i en flyvemaskine, blive hentet i limousine og bo på femstjernede hoteller, vidende at de har booket dig, fordi du er dig, og ikke fordi du repræsenterer et eller andet brand – selv om den følelse er helt ok herlig.

Den største belønning er indre fred. Når scenen bliver det sted, hvor man er 100 procent fri. Når man er i totalt flow med sit publikum og ikke mærker, at man har tømmermænd, influenza eller morgenkvalme. Lars Ulrich fra Metallica har sagt det samme: ”Scenen er det ultimative frirum. Her er der ingen, der ringer, forstyrrer, piller eller vil have noget. Man er der bare og nyder livet, stemningen og sin egen ultimative skaberkraft.

Vi er alle blevet nogle stress kaniner. Nogle ’human doings’, der ofte føler os levende begravet i vores eget liv og aldrig rigtig har god samvittighed eller føler, at vi er i mål. Nogle vælger i jagten på indre fred at træne til ultraruns. Andre kaster sig over haven eller madlavningen. Men vi oplever, at der simpelthen ikke findes noget større high end at holde det gode foredrag for et publikum, der af egen fri vilje vælger at følge med dig. Det er en ambivalent følelse, at det ikke behøves gøre ondt for at være godt. At man lever et liv, hvor folk betaler dig for at udvikle og forske i det, du brænder mest for, og at de så giver dig en plat form til at komme og fortælle om det på, så de selv kan gå ud og gøre noget ved det. Det tager tid at vænne sig til, at det faktisk er ok at føle indre fred. At alting bliver bedre, når man vælger sin rolle som det rolige ’orkanens øje’.

Du skal ikke være mere for at kunne mere.

Du skal bare være dig selv. En human being. Du skal udvise troværdighed, vække tillid og i mange tilfælde også fremstå stærk, varm og kompetent. Forskning viser, at folk kan gennemskue det, hvis din kommunikation er blevet for tillært. Det er det man kalder ’udefra ind’. Den stærkeste effekt får du, når du kommunikerer ’indefra ud’. Men at kunne det kræver, at du kan slappe af, at du hviler så meget i dig selv, at du fremstår naturlig og autentisk. Og det rigtig sjove er, at når du selv oplever, at du er ’i mål’, så kommer folk hen til dig og siger det. Så hyg dig med det, slap af i det og ros og beløn dig selv for at turde at være dig.

Pynt facaden

Og før der går helt zenbuddhist i den, så lad os lige runde det ydre. Der er en årsag til, at man konstant bliver dubbedubbet med pudder, når man er på tv. Der er nemlig ikke noget, der bryder illusionen om din visdom som sved på panden.

Franklin D. Roosevelt var i 20’erne radioens konge. Datidens slørede sort/hvide fotos gjorde meget for ældre mænds udseende. Der skulle ikke meget til at fremstå alfaderligt og distingveret. Men så kom tv’et. Man siger, at Richard Nixon ’had a face made for radio’. Han var skarp, ond og dygtig, men tv var det nye medie, og der vandt den rene, smukke, glatbarberede John F. Kennedy stort. Man kan brokke sig alt, hvad man vil og synes, at det er overfladisk, men overflade betyder virkelig, virkelig meget for dit budskab. Så undgå at falde i dine egne snørebånd. Få en gang om året taget nogle supergode pressefotos af en dygtig fotograf.

Mange mediehuse har ikke råd til at sende fotografer ud længere, så har du flotte fotos liggende klar, får du adgang til langt mere sunshine, end du er berettiget til. Og her taler vi ikke om de der opstillede konfirmationsbilleder i tøj, som du ikke har det godt i, og hvor du ser ud som om, at du lige har pruttet. Er du ingeniør, så ud i felten og stil dig i mudderet med jakkesættet på.

Martin Thorborg har nogle ufattelig fede billeder liggende, hvor han saver et tv over med en motorsav, mens et uengageret, rygende kærestepar i ens joggingdragter ser på. Du skal have kant. Dit budskab skal kunne formidles på alle dine platforme, og dem er der mange af nu.

Barack Obama var den første social media præsident. Han fremstod så autentisk og afbalanceret, at han kunne tillade sig at ryge for åben (social media) skærm. Donald Trump er Twitterkonge. Hans begrænsede vokabularium passer perfekt til vor tids korte opmærk somhedsspan, han er provokerende, utilregnelig og underholdende. Han er det perfekte symbol på den tid, vi lever i, hvor ’det at have ret’ og ’følge spillets regler’ er afgået ved døden.

Sandheden er hele tiden ’under construction’, så hvis din sandhed og dit budskab er vigtigt for verden, så anerkend, at spillets regler har ændret sig. Radio er godt til at fortælle laaange historier, foredrag er fantastisk til at tage folk med på rejse og transformere deres indstilling til en strategi eller en vision, og de sociale medier er uvurderlige til at skabe følgeskab og relationer og teste ting af. Det er lige nu mindre vigtigt, om du har ret eller ej, og mere vigtigt at din målgruppe forholder sig til det, som du siger. Det er derfor, vi siger: ’Jeg køber dit budskab’.

Barack Obama brugte i øvrigt ligesom franske Emmanuel Macron enorme summer på makeup og tøj.  Og det må du også godt. Igen, hyg dig med det. Hyr en stylist og skab en garderobe, der giver dig fred i sindet.

Du skal føle dig godt tilpas. En god tommelfingerregel er altid at fremstå ’casual hot’ – vil det jeg tager på nu være ok, hvis jeg mødte James Bond?

Få dit budskab igennem

Troværdighed kan du skabe gennem den korrekte træning, og du kan miste den ved at begå helt små næsten ubetydelige fejl. Men du kan også gøre det meget simpelt for dig selv og acceptere, at troværdighed er noget, som du får blot ved at gribe mikrofonen. Når du står på en scene, tror folk som udgangspunkt på, hvad du siger. Du har fået deres opmærksomhed.

Dit udseende, dit kropssprog og din personlighed skal understøtte netop dette faktum. Hokus pokus, du er i fokus.

Der er rigtig mange mennesker, der indleder med falbelader om deres forskning, deres status, deres mange erfaringer etc. for at etablere deres troværdighed, før de kommer til budskabet.

Men det er langt de fleste mennesker (og især de yngre generationer) bedøvende ligeglade med. Et foredrag er ikke undervisning. Et interview på tv er ikke et ph.d.forsvar. Folk vil høre dit budskab, og de vil forføres til at se, hvad du ser.

Du har 100 procent troværdighed, når du bliver præsenteret, og så kan du fjerne den igen ved:

10% At have et træt, uroligt eller irriterende kropssprog

10% At fremstå uplejet, taktløs, stilforladt og uden personlighed

10% At være tør og kedelig og tale ud fra en PowerPoint-præsentation

10% At sige noget, der er faktuelt forkert

10% At gøre dig klog på noget, du ikke har forstand på

50% Ikke at vide, hvad du taler om

Det vil sige: Du kommer lige så langt med at være megaklog og ucharmerende, som du gør ved at være supercharmerende og dum som en dør. Begge dele er lige skidt. Så sørg for at skyde højt på alle parametre. For når alt kommer til alt er de parametre kun redskaber til at få dit budskab igennem.

Dit budskab er det vigtigste, og det som folk skal huske bagefter. Hvad er det, du vil sige? Og hvorfor er det vigtigt? Dit budskab skal aldrig tage mere end fem minutter at få ud over rampen – resten af tiden kan du så bruge på eksempler, data, metaforer, anekdoter, billeder, tabuer og hypoteser, der alt sammen understøtter dit budskab.

Budskabet er det, som du ikke må brænde inde med. Dit budskab skal ud, inden du dør, også selv om du føler, at det sidder fast i halsen, og du frygter at skvatte foran dit publikum som en kvabset albatros. For måske har vi slet ikke noget valg? Enten brænder vi igennem, eller også brænder vi inde.

Se hvordan voksne mennesker falder omkring os som egetræer med stress og udbrændthed. Det er ikke kun fordi, at de har for travlt. Det er fordi, de laver de forkerte ting, og især fordi de ikke tør gribe mikrofonen og træde i karakter, når de møder uretfærdighed, dum plejermentalitet eller overkomplicerende kedsommelighed, der dræner alle gode mennesker for livskraft.

Scenen er din. Nøglerne er overleveret, og du skal bare åbne døren. Træf din beslutning og gør den til den rigtige.

Blogserien “grib mikrofonen” er skrevet af Anne Skare Nielsen og Soulaima Gourani, i forbindelse med lanceringen af deres digitale kursus “Nerdy Speakers Startups”.