Strøtanker

Bøger om mænds psykologi søges

2011-10-22T06:19:32Z

er der nogle af jer, der kender til bøger eller personer, der beskæftiger sig med, hvilke psykologiske faktorer, der gør, at mænd og kvinder tackler brudte forhold, økonomisk ruin og arbejdsophør så forskelligt? Min oplevelse er, at det er et område, som der ikke bliver talt så højt om, og jeg kunne godt tænke mig at lave et eksamensprojekt om det.. jeg vil gerne ind og hjælpe nogle af disse mænd..... ikke kun juridisk men også sexologisk.. her tænker jeg efter skilsmisse og inden, at det går helt galt i nogle tilfælde.. ved godt, at det ikke går galt for alle, og jeg har ikke mulighed for at hjæle, hvis de er depressive eller selvmordstruede.. men de der er kede af det, kan jeg hjælpe..

Den gængse forklaring er, at kvinderne har børnene, og at mændene er beskytteren af familien, men ved ikke, om det er den psykologisk anerkendte forklaring?

Skulle formuleringen være lidt for knudret forklarer jeg mig gerne igen.. men jeg tror ikke, at det er et område, der bliver forsket så meget i.. i hvert fald ikke i lægestanden.. og det er dem, jeg har arbejdet mest sammen med.. Vil være taknemmelig for noget hjalp.. tak og ha' en skøn dag..

Der må gerne krydses fingre

2011-10-06T09:55:32Z

Har i et stykke tid været ude at lede efter et nyt job som jurastuderende. Jeg ville rigtigt gerne, at det skulle være her i København, da det er her, jeg bor og ikke har bil.

Sådan har alle andre jurastuderende det bare også.

Nu har min tidligere advokatchef, så givet mit nummer videre til et vikarbureau, som prøver ihærdigt at få mig indenfor et område, som jeg INTET aner om. Heller ikke på baggrund af alle mine tidligere kvalifikationer. Jeg er jo meget til familie- og arveret samt sundhedsret, og så hvad vi ellers har af forskellige retsområder i Retshjælpen. Alle mine kandidatfag er stort set selskabsretlige, og så har jeg selv været andelsboligforeningsformand, så jeg ved en del lejeret- og andelsboligret samt fast ejendom (min tidligere advokatchef er også ejendomsmægler).

Noget af området er forvaltningsret, og her har jeg en del erfaring - har selv undervist i faget på Niels Brock, men den sidste vinkel er total ny. Det synes jeg er så fedt.

Det er også lidt sjovt, at jeg altid har været så bekymret for ikke at få høje nok karakterer (tror jeg mange studerende lider af).

Jeg har kun søgt hos advokater indtil nu. Ingen af de steder, hvor jeg har været ansat, har ønsket at se mine jurauddannelsespapirer - de har faktisk hellere villet vide, hvor hurtigt jeg kunne skrive. Jeg er helt klart blevet ansat på, at jeg er uddannet lægesekretær og er vant til selvstændig sagsbehandling. Jeg har ikke på noget tidspunkt skrevet efter direkte diktat som jurastuderendde - jeg har lavet meget selvstændig arbejde, og jeg har fået lov til at sidde og rådgive i Retshjælpen, hvilket jeg føler mig meget priveligeret over, da mange jurastuderende nærmest kun får lov til at lave kaffe og kopiere samt lave informationssøgning. De stillinger har jeg så heller ikke søgt, da jeg har tænkt, at jeg nok ikke fik de stillinger alligevel, da jeg var for overkvalificeret. Ikke at jeg ville have haft noget imod det, men jeg har selv været mellemleder, og jeg ville ikke ansætte en selv, der kunne meget mere, end jobbet krævede.

I Retshjælpen blev jeg ansat, pga. jeg kendte en derinde i forvejen, da vi var i studiegruppe sammen, og nu har jeg igen oplevet at blive anbefalet andetsteds fra. Jeg synes, at det er fantastisk, at andre vil stå inde for mig - også selvom jeg nu måske havner tilbage i en offentlig stilling igen, men det er sikkert meget godt, at jeg har prøvet det, og det denne gang er noget helt andet end jeg kender fra sygehusvæsenet.

Jeg glæder mig meget og håber, at jeg får det, selvom jeg får lang transport - hellere det end tilbage som lægesekretær. Der er jo en grund til, at jeg stoppede med det en gang.

Jeg er så ked af, den hænger ned af

2011-10-05T11:11:00Z

Har du tænkt over, at din partners manglende sexlyst eller i det hele taget lyst til dig kan skyldes, at din mave er længere og længere på vej sydover?

De fleste vil sikkert tænke: Ha, ha, ha det ville min partner da have fortalt mig. Faktum er, at der hver eneste dag bliver indgivet skilsmissebegæringer med baggrund i, at den normalvægtige partner simpelthen væmmes seksuelt ved den partner, der i løbet af forholdet er blevet overvægtig. Den officielle grund er altid en anden, da vi ikke kan lide at såre vores partner, så vi finder på en anden grund. Det er et vildt tabubelagt område at sige: Ved du hvad, enten må du tabe dig, eller også vil jeg skilles. Det siger ingen. Det kan man nemlig ikke.

Hvor ved jeg det så fra? Jeg ved det fra mine klienter. De kommer nemlig til mig fordi, at de gerne vil turde sige til deres partner, at de skal tabe sig. De tør nemlig ikke. Det er ikke god opdragelse her i landet at såre eller for den sags skyld altid at være ærlig.

Vi plejer derefter at få en god snak om, hvordan de kan være med til at bidrage til, at deres partner taber sig. De, der henvender sig til mig, har nemlig ikke et ønske om at blive skilt. De elsker deres partner, men de ved også, at der er nødt til at ske noget.

Jeg har udviklet et meget kort løbeprogram på 5 minutter, som alle stort kan være med til. Hvis en af parterne ikke kan løbe, så kan man også nøjes med at sætte tempoet op. Det vigtigste er, at man får pulsen til at stige. Jeg er selv startet med at løbe på denne måde, selvom jeg vejede næsten 120 kg på det tidspunkt. Programmet er også meget små intervaller de første 4 uger, hvor man i starten kun løber 15 sekunder af gangen, fordelt over 3 gange i løbet af de 5 minutter. Det er bare lettere for to mennesker at afsætte 5 minutter på en dag end fx en halv time, og det er også lettere at blive motiveret til 5 minutter end længere tid samt det er svært at finde undskyldninger til ikke at dyrke 5 minutters motion.

Programmet er designet således, at det strækker sig over 4 uger, hvor man hver uge stiger med løbeintervallet stille og roligt. Det er ikke meningen, at det skal gå stærkt. Det er meningen, at det skal være varigt.

Normalt sælger jeg løbeprogrammet til kr. 999,00 inkl. uden ekstra coaching eller vægttabsprodukter, men jeg vil gerne give et Amino-introduktionstilbud til kr. 499,00 inkl. moms. Du sparer således 50 %.

Ønsker du yderligere vægttabsprodukter svarende til ca. en måneds forbrug er prisen normalt 806 inkl. moms PLUS fragt. Jeg vil give dig en rabat på 7 % på produkterne, dvs. prisen bliver kr. 750, og så betaler jeg tilmeld fragten. Med andre ord får du et løbeprogram til kr. 499,00 + vægttabsprodukter til kr. 750,00 = i alt kr. 1.249,00.

Normalt betaler mine kunder kr. 500,00 for ½ times 1:1 coaching eller telecoaching før, under og efter løb - især godt til de uden partner, eller hvor partneren ikke vil med. Her vil jeg tilbyde dig en yderligere rabat, så du får en hel times 1:1 coaching eller telecoaching før, under og efter løb inkl. kostcoaching. Jeg tilbyder dig et forløb på 4 x 1 times coaching. Med andre ord får du et løbeprogram til kr. 499,00 + vægttabsprodukter til kr. 750,00 + 1:1 coaching eller telecoaching til kr. 2.000,00, i alt kr. 3.249,00.

Til de 10 første tilmeldte tilbyder jeg som bonus i øvrigt en GRATIS kaleorieberegning en gang om ugen i 4 uger. Normalpris kr. 1.000,00.

Rabatten gælder kun i ovenstående kombinationer frem til den 14.10.11.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Marianne

Prisoverrækkelse på Københavns Rådhus

2011-09-29T18:10:10Z

Jeg er blevet indstillet til en pris - Årets Ildsjæl 2011, og der er prisoverrækkelse i morgen aften.

De havde lovet mig, at de ville kontakte mig, hvis jeg havde vundet på forhånd, da jeg jo netop er frivillig fredag aften i retshjælpen.

Jeg synes alligevel, at det er sådan lidt med et bankende hjerte, at jeg skal derind. Jeg synes, at det er stort, at nogen har villet indstille mig for noget, som jeg gør helt frivilligt fordi, at jeg har lyst til det.

Lige nu er jeg så i tøjkrise - hvor ville jeg ønske, at jeg havde råd til en personlig assistent. Det har jeg jo sådant set selv været i mange år, og hvis jeg ikke havde respekt for mit eget job dengang, så har jeg det i hvert fald nu. Jeg var jo bare. Pyha det siger jeg aldrig mere. De er der jo altid til at hjælpe folk ud af sådan en krise, som jeg er i nu.

Så jeg sidder og tænker: Hvad ville jeg selv have givet af råd, hvis jeg var den personlige assistent stadigvæk?

Der kommer ikke så meget op. Det er lettere at være personlig assistent, når man rent faktisk er personlig assistent.

Så nu tænker jeg kjole eller bukser? Respekt eller I må fandeme tage mig som jeg er attitude? Det er Anne Marie Helger, der skal underholde, så jeg hælder lidt til det sidste, selvom jeg nok i sidste ende vælger det første.

Jeg regner med, at det her kun sker for mig en gang i livet, derfor tager jeg derind i morgen. Jeg har aldrig været på Københavns Rådhus før - jeg er jo jyde.

Nå jeg må vel se min frygt i øjnene og gøre det alligevel. Det er jo nok i virkeligheden det råd, jeg selv ville give enhver anden i mit sted.

Carpe Diem.

Måske har jeg valgt forkert?

2011-09-28T07:45:00Z

Jeg har lige siddet og kommenteret omkring, hvordan man optimerer arbejdsgangene på et advokatkontor. Noget som jeg har meget stor erfaring med, men ikke lige p.t. en passion for.

Egentligt er jeg nok heller ikke den gængse prototype på en sexolog - jeg tænkte, at det nok bare var et profilnavn, der ikke blev brugt herinde, og derfor var ledigt.

Jeg er sexologstuderende hos Joan Ørting ApS sammen med min advokatkollega samtidigt er jeg juridisk rådgiver i en af Københavns mange retshjælpe. Jeg fravælger dog nok at give ret mange juridiske råd herinde, og derfor var det mere sikkert for mig at skrive sexolog. Det er ligesom lægen, hvor alle lige pludseligt fejler et eller andet - det har jeg i øvrigt også en hel del kendskab til efter 18 år i den branche, dog ikke som læge.

Jeg har set, at nogle gerne vil dække sig juridisk ind i forbindelse med kontrakter herinde, men det vil være for stor risiko at involvere sig i. Det falder tilbage på mig, og jeg har ingen advokatansvarsforsikring, derfor tillader jeg mig at sige nej tak, hvis nogle spørger ind til, om jeg vil hjælpe med den slags opgaver. Jeg kan godt komme med nogle vejledende råd om måske en anden formulering eller fortælle, hvor man kan købe kontrakter, der holder her på nettet, men at give et bindende svar kan jeg ikke.

Hvorfor vælger man så en sexologuddannelse, når man har en jurabaggrund? Fordi det er spændende og fordi, at vi har rigtigt mange skilsmisse- og familiesager. Der lægger folk bestemt ikke altid skjul på mangler ud i det seksuelle. Det er selvfølgelig målet at blive parterapeut. Det vil være absolut meget mere relevant, men sexologuddannelsen er internationalt anerkendt, og jeg kan godt lide at have orden i tingene (hi hi hi sagde juraeksperten).

Derudover har jeg også en kæmpe erfaring personligt med en afdød ekssvigerfar og en alvorligt syg mor - måske tænker man ikke på, at en sexolog arbejder rigtigt meget med kærlighed, men det er stort set det der fylder mest - det med sexen er oftest ikke den reelle grund, hvis man borer lidt ned under huden på folk. I forhold til det med min afdøde ekssvigerfar og alvorligt syge mor, så giver det mening, da der er rigtigt meget kærlighed i sorg. Det er noget, som jeg arbejder rigtigt meget med og også har en rådgivningsvirksomhed indenfor, og her anvender jeg juraen i høj grad. Så jeg kombinerer det knapt så sjove/alvorlige med kærlighed.

Desuden er det rigtigt vigtigt synes jeg, at når der kommer en oftest kvinde i akut krise ind i en retshjælp og siger: Mine børn er taget fra mig, min mand har smidt mig ud af vores lejlighed midt om natten etc., etc., etc., at jeg så har andre "værktøjer" ved hånden end lige ren jura. Selvfølgelig kræver det, at jeg også er menneskelig, men det er altså også rart i den situation at have nogle terapeutiske muligheder, og sexologuddannelsen er en terapeutisk uddannelse. Jeg vil, når jeg en gang har taget parterapeutudannelsen - der er en på kun en uge, så det bliver nok den jeg tager som overbygning - i gang med sorgpilotudannelsen i Århus.

Så er det lige, hvad sorg har at gøre med personer i krise, som ikke nødvendigvis handler om død og alvorlig sygdom? Vi oplever også sorg efter endte forhold, brudte ægteskaber, virksomhedskrak, arbejdsløshed og meget andet. Lige nu har vi mange, der lider under 450 timers reglen i forhold til kontanthjælp - hvad gør man så? Sælger huset, bliver skilt eller hvad kan man gøre?

Det er alle den slags problemstillinger, jeg går ind i. Jeg elsker også at nedbryde tabuer, så derfor er jeg en del at finde i TV og aviser. Jeg er ikke bange for at komme ud over rampen, frem i lyset og kæfte op, og jeg opfordrer ofte andre til at gøre det samme og ikke kun blandt venner på facebook, der altid er enige.

Ved godt, at denne blog giver rigtigt mange aspekter af hvem jeg er, og jeg skulle sikkert have skrevet flere indlæg. Jeg vil dog slutte af med noget, som jeg selv har fundet på, og som giver rigtig god mening for mig:

Elsk dig selv - så gør jeg det også
Gør du det ikke - så gør jeg det heller ikke
- jeg er lige glad!!

Elske kan skiftes ud med rigtigt mange andre ord, men da jeg jo arbejder med sorg, så kan det også skrives sådan her:

Del din sorg med mig - så deler jeg også min sorg med dig.

Gør du det ikke - så gør jeg det heller ikke.

- jeg er lige glad.

(det er helt oplagt, at lige glad er i to ord = stilstand, ingen forandring etc.)

Ha' en smuk dag.