Rubens iværksætterblog

Prøv en langtidsledig næste gang du skal ansætte

2015-01-17T15:28:36Z

Når man står i den situation og skal bruge en medarbejder kan der faktisk være hjælp at hente hos kommunens lokale jobcenter.

Der er selvfølgelig mange fordomme om at tage en af ”dem” ind, og dem vil jeg prøve at komme lidt til livs igennem denne blog. Samtidig vil mange måske også have moralske skrupler da de måske kan mene at de udnytter folk der ikke er så heldige som andre i samfundet.

Lad os kalde en skovl for en skovl, og en spade for en spade og se hvad det rent faktisk kan tilføre af værdi til virksomheden, og til det enkelte individ.

De tørre facts..

Danmark har en stor skare af mennesker der er på overførselsindkomst og som kan betragtes som langtidsledige.

Regeringen bruger en meget stor pose penge årligt på at efteruddanne disse mennesker, skabe relationer til virksomheder, få dem i virksomhedspraktik, arbejde, uddannelse osv.

For virksomheden er der mulighed for at få en potentiel medarbejder ud i en uforpligtende praktikperiode som ikke koster firmaet en krone. I denne praktikperiode er det meningen at man skal have et afklarende forløb med den potentielt nye medarbejder.

Er der brug for kurser til den ny medarbejder er kommunen også mere end villig til at påtage sig udgiften for dette.

Er medarbejderen efterfølgende ikke helt på niveau kan man søge løntilskud på 12.500.- kr pr måned fra kommunen i op til 6 måneder.

Fordomme..

Fordomme er vi Danskere ofte 100 meter mestre i. Jeg vil derfor forsøge at komme nogle af dem til livs.

Fordom #1

Alle på overførselsindkomst er idioter, u-uddannede analfabeter.

-Absolut forkert. Dem er der selvfølgelig også, men oftest er der tale om folk der har uddannelse men af en eller anden årsag (oftest et sygdomsforløb) er røget ud af dagpengesystemet, eller på anden vis er ”endt” hvor de er.

Fordom #2

De gider ikke at arbejde

-Det er også en meget grov generalisering. Man vil til en samtale som arbejdsgiver ofte få et indtryk af om folk gider arbejde eller ej. Under en praktikperiode vil man samtidig også kunne danne sig et billede af om personen kan møde til tiden, har sygedage osv.

Fordom #3

Det er at drive rovdrift på stakkels mennesker at udnytte dem som gratis arbejdskraft.

-Det er på ingen måder gratis arbejdskraft. Hele systemet er indrettet for at imødekomme et forløb som det jeg har beskrevet i ”de tørre facts”. Samfundet, dvs skattepengene betaler for deres indtægt mens vi som arbejdsgivere prøver dem af i en skarp situation på arbejdsmarkedet. Og så vil jeg vove at påstå at det er mere ”synd” at de skal gå hjemme og ikke vide om de er købt eller solgt.

Egne erfaringer..

Mine egne erfaringer startede sidste år da vi skulle bruge en ny medarbejder. Som man nu engang gør oprettede jeg en annonce på jobnet og fik en 30-40 ansøgninger. Vi valgte 4 ud til samtale fordi de 4 havde erfaringer fra tidligere jobs der gav dem nogle spidskompetencer på nogle områder som vi selv er svage til.

Det viste sig at den ene af de 4 var faldet ud af dagpengesystemet og derfor var tilknyttet kommunen som langtidsledig. Han havde været ledig siden 2010 hvor hans kone havde haft en kræftsygdom. Han fik os overbevist om at han var MEGET motiveret for at komme i gang igen, og han fortalte at han havde været sendt på diverse mere eller mindre relevante kurser.

Efter en kort snak med kommunen og en konsulent fik vi ham på prøve (praktik) i 14 dage, dette blev forlænget til 3 uger, og efterfølgende fik vi et opgraderingskursus til ham på 3 ugers varighed.

Herefter blev han ansat på normale vilkår dog med løntilskud de første 3 måneder.

Efterfølgende har jeg haft samtaler med kommunen. De så pludselig et ”lys” i os, og skal man nævne en ting der kan være lidt plagsom er at når man først har meldt sig som ”aftager” til langtidsledige så bliver kommunen ved med at kontakte en for at få nogle flere i gang. Det opfatter jeg som om at der er alt for f

Nå men uanset blev vi enige om at vi på kontoret godt kunne bruge en piccoline der kunne sørge for frokost, opvask, lidt let rengøring osv. Dette kontaktede vi kommunen omkring og de havde en del folk der var godkendt til flexjob. Flexjob betyder at personen der skal udføre arbejdet har et eller andet handicap der gør at de ikke kan arbejde normal fuldtid. De bliver så godkendt til at arbejde x antal timer om ugen.

I vores tilfælde var der flere at vælge imellem men vi fandt en der var godkendt til 10 timers ugentligt arbejde og hun var også bare super motiveret. Det var ubetinget hendes drømmejob at komme til at hygge om andre et par timer om dagen.

Konklusion..

Jeg er meget positiv over de oplevelser vi har haft. Begge medarbejdere har vist sig at være supermotiveret til at udføre deres jobs.

Udfordringen for arbejdsgiveren er måske nok at man skal være bevidst om at folk der har været ude af spillet i mange år kan have ret dårlig selvtillid, så man skal ikke gå så hårdt til dem. De er meget bange for at lave fejl. Så her er det vigtigt at man som arbejdsgiver er obs, og har en åben dialog med dem ofte og dagligt ligesom det i høj grad er vigtigt at rose medarbejderen.

Samtidig er det økonomisk rentabelt. Jeg kan sagtens se fornuften i den måde det er skruet sammen overfor virksomheden på, jeg mener dog ikke man bør udnytte det da det ikke er fair overfor den langtidsledige. Jeg vil hellere tage en langtidsledig ind som jeg kan få hjælp til at give kurser, løntilskud m.m fremfor en der har gået ledig i 2 år på dagpenge som er lige så meget ude af trit med arbejdsmarkedet.

Jeg mener bestemt også (og det er ikke for at pudse glorien) at man er en ansvarlig virksomhed i forhold til samfundet og de problemer der er her hvis man åbner op for at tage en langtidsledig ind. Det er en udfordring som ikke kan løses medmindre erhvervslivet træder til, og som kompensation for det er der så sat en masse midler og muligheder op som man kan benytte sig af.

Jeg er i hvert fald rigtig glad for de to jeg har, det er loyale medarbejdere, der virkelig er motiverede. De møder til tiden hver dag, og de har ikke haft en eneste sygedag endnu.

Gyseren: Det "store" møde..

2014-11-27T09:55:20Z

Sådan håndterer du det store møde du har ventet på

Mange iværksættere sigter højt og det betyder også at man en gang i mellem, i hvert fald i starten, (indtil man har vænnet sig til det) kommer ud for at blive inviteret til møde med netop den kæmpe virksomhed man altid har drømt om at få som kunde.

Nogle går i panik, andre stammer sig igennem et møde, andre igen er helt kølige og håndterer det fint. Jeg vil påstå at hvis man som iværksætter ikke får bare lidt sommerfugle i maven over den slags så er der noget i vejen.

Min egen oplevelse for nyligt med noget lignende, var faktisk som en bedre surprise party. En kunde vi havde jagtet lidt over tid, ville pludselig ud af den blå luft have et møde i morgen. Jeg tog af sted til mødet i den tro at det var et møde som alle andre. Men da jeg ankom var der fløjet den Canadiske CEO ind for at deltage, ligesom projektlederen, CTO´en og dennes assistent deltog. Mødet opdagede jeg så skulle være på engelsk grundet den Canadiske CEO. …no pressure..

Det kom så meget bag på mig at jeg slet ikke nåede at blive nervøs, og der er ingen tvivl om at det at den del med sommerfuglene manglede gjorde at jeg håndterede mødet meget tilfredsstillende.

Men hvordan forbereder man sig på det ”store møde”, det møde der kan blive en world-changer i netop din forretning.

Hermed mine bud på hvordan du håndterer det helt store møde bedst muligt:

Vær dig selv. Lad være med at leje en stor Audi, og fortælle om alle de millioner af kunder og ansatte du ikke har. Du er en nystartet virksomhed, du er dig selv, eller måske et par mere. Når du har afklaret den del med dem kan de blive nervøse for hvordan du på optimal vis kan løse deres store opgave for dem. Argumentet herfor er ganske enkelt at da du er nystartet er en kunde som dem super vigtig for dig, og derfor har du alle intentioner om at opfylde deres behov til fulde. Har du brug for eksperthjælp så meld ud at du hyrer folk ind igennem dit netværk til at hjælpe med helt specifikke problemstillinger.

Forberedelse kan ikke understreges nok. Undersøg din kunde, google, proff osv er gode værktøjer. Læs de avisartikler der er om kunden, og har der været noget spændende (opkøb af andre selskaber eller lign) er det en supergod ice-breaker som gør at de snakker i et væk.
Forbered dig også på mødet, hvad skal du have med, hvad skal du fortælle om. Hav en disposition i din mappe som du kan læne dig lidt op ad.

Klæder skaber folk, og klæder du dig som en hippie der bor på en mark vil folk have svært ved at tage dig seriøs. Omvendt er det også træls hvis du er over-dressed. Bor du i nærheden af den virksomhed du skal til møde med (og jeg ved godt det her lyder suspekt) men så prøv at kør forbi ved fyraften for at se hvad folk har på af tøj. Klæd dig så du svarer nogenlunde til dem. Har de slips og jakkesæt ? Eller har de polo og jeans på ?

Sørg for at have visitkort og eventuelle reklameartikler med. Det skal ikke være stort og højtideligt, men det er træls at stå til et møde hvor du regner med at der kun er 1 deltager og så mangler du visitkort til de sidste 2 der også deltager. Bruger du reklameartikler (kuglepenne osv) jamen så have rigeligt med af den slags. Hellere for meget end for lidt.

De store møder jeg har været til er jeg på et eller andet tidspunkt blevet bedt om at præsentere virksomheden. Den del kan være svær hvis ikke man har øvet en tale i forvejen. Øv dig rigtig mange gange på en hurtig lille fortælling om din virksomhed. Tag tid på den, det skal max vare 3-4 minutter.

Held og lykke med de store møder :)

Det sværeste er ikke at starte op, det er det der kommer bagefter der er en balancegang..

2014-11-20T22:36:55Z

Der er mange der anser det som en stor udfordring at få en god idé og få startet en forretning op.

Om det er en webshop, en butik, en service eller noget helt andet er det faktisk slet ikke den del der er svær.

Jeg har en teori om at virksomheder skal være en vis alder før man tilnærmelsesvis kan læne sig bare en smule tilbage i direktørstolen bag sit skrivebord og faktisk bare betragte sit værk trække penge ind, skabe arbejdspladser, skabe glæde og velfærd uden man nødvendigvis har krampagtigt fast om styrepinden.

Så hvad sker der når man er startet op, og man møder den første succes.

Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg deler gerne mine erfaringer med andre.

Jeg startede DALTEK op for godt og vel 6 måneder siden. Jeg havde en forretningsplan, god viden, og troede også på ideen. Nu 6 måneder efter har jeg sendt min første faktura med et 6 cifret beløb på, og omsætter for en lille kvart mio om måneden. Ja det er superfedt, og det er også gået rigtig stærkt. Den succes jeg har lige nu skyldes primært 2 rigtig store kunder.

Det der sker i mig i denne situation er først at jeg bliver rigtig glad. Jeg har lyst til at knytte næverne, kaste dem begge i vejret og råbe et eller andet uforståeligt.

Men kort efter slår en stærk frygt ned i mig, en frygt for at miste igen.

Og det er hele humlen ved at starte en virksomhed op, og især at drive den efter den første succes eller to er i hus.

For at blive helt konkret og igen tage udgangspunkt i egen situation har jeg været nød til at se det hele lidt fra oven.

Jeg har besluttet mig for at de penge der tjenes nu på de 2 store kunder skal investeres i salg. Samtidig skal der folk til at løse især den ene opgave. Så jeg har valgt at leje folk ind fremfor at ansætte. Det er jo også det koncept jeg selv sælger, og man skal stole nok på sit eget koncept, eller produkt, til at man selv tør bruge det.

Det giver en mindre fortjeneste, og man skal i min optik passe på at man ikke bliver grådig. Grådighed er jeg overbevist om er en stor % del skyld i at iværksættervirksomheder nogen gange går nedenom og hjem. Man har simpelthen ikke nok fokus, man begynder at hvile på laurbærene.

Jeg vil gerne i den forbindelse give nogle tips til hvordan man holder fokus og er målrettet når det går godt. Målrettethed og fokus kommer lidt af sig selv når man er i selve opstartsfasen og skal have kunder, og forretning op at køre. Men når man er oppe at køre er det nogengange meget nem at slå over på autopilot. Og det er en stor stor fejl..

Tips 1 - Det er en rigtig god ide at du på nuværende tidspunkt finder din oprindelige forretningsplan frem fra skuffen med papirer igen. Pludselig mindes du om alle de tanker du havde dengang det hele var nyt og spændende. Du har flyttet dig i mellemtiden, oftest efter markedet og kunderne. Opdatér nogle af punkterne. Nogle af punkterne skal måske nedjusteres lidt forventningsmæssigt, og andre skal tunes lidt op. Andre igen er perfekte som de er. Lad være med at slette de gamle punkter, men indsæt istedet kommentarer med dato. Fidusen her er at få lidt af det oprindelige følelsesregister op fra vågeblus igen.

Tips 2 - Sæt 30 minutter af til at tænke forretningsstrategi. Har du mulighed for at investere penge i salg, markedsføring eller andet som var dyrt og besværligt da du startede op ? Er det nu du skal have fat i nogle af de tilbud du fik dengang men ikke havde råd til ? Det er svært nok at beholde de gode kunder du har på nuværende tidspunkt, men det er en endnu større udfordring at opretholde et flow af kundetilgang.

Tips 3- Tænk mere strategisk, få lavet en strategi der har til mål at vokse i kundemængde fremfor at tænke i kroner og ører. Kan du bruge penge på markedsføring eller langsigtede investeringer i stedet for lønninger til dig selv, en leaset bil eller hvad det nu kan være ?

Tips 4 - Skal du ansætte personale så ansæt folk der er klogere end dig selv. Mange iværksættere er bange for folk der er klogere end dem selv. Har du selv en handelsskoleeksamen jamen så ansæt en med en Phd. Køb kompetencerne fremfor at fortælle dine kunder at du har dem og du så fejler fælt istedet. Øg kompetencerne i virksomheden fremfor at holde dem nede på et lavere niveau. Dette åbner op for nye muligheder, et bredere markede og måske også nogle ordrer du kan tjene rigtig fede penge på.

Mit sidste tip er faktisk ganske enkelt. Lev 20% under evne fremfor 20% over evne, og hold for himlens skyld jordforbindelsen. Kig på de mange super successer der er herinde på Amino blandt iværksættere. Det er oftest folk der er ganske jordnære og ikke flyver i høje luftlag. Det kaldes også realisme ;)

Rigtig god vind i sejlene med jeres iværksætteri.