Anette Sand

Ny beløbsgrænse for straksafskrivning

2021-04-22T06:55:00Z

Det har egentlig været kendt længe, men først i sidste uge blev det endeligt vedtaget, og Skatteministeriet forventer, at det træder i kraft d. 21. april:

Beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver hæves til 30.000 kr. for anskaffelser foretaget den 23. november 2020 og derefter.

Den nye grænse gælder til og med 2022 og er et af regeringens initiativer i forbindelse med corona, som de håber vil øge investeringslysten i virksomhederne.

“Straksafskrivning af småaktiver” er en af de beløbsgrænser, mange af os selvstændige går op i, for den betyder, at der f.eks. er en grænse for, hvor dyr en computer vi kan købe i virksomheden, hvis vi gerne vil trække det hele fra med det samme.

Hvad gør man, hvis man har afsluttet sit regnskab for 2020 og nu har rettelser til oplysningsskemaet?

Man kan fint genåbne og rette sit oplysningsskema indtil fristen udløber - normalt 1. juli. Fristen er dog i færd med at blive udsat tre måneder, ligesom den blev sidste år.

Forskudsferie – få meldt din holdning ud nu

2020-09-03T06:45:00Z

Hvis din medarbejder har holdt tre ugers sommerferie, så har vedkommende 1,67 feriedage tilbage, og så starter den nye ferielov her d. 1/9, hvor vi opsparer ferie løbende. Så hvis medarbejderen både vil holde efterårsferie og juleferie og kun opsparer 2,08 feriedage pr. måned, er der for lidt.

Vi kan så vælge mellem, at medarbejderen selv betaler for de feriedage, vedkommende holder, eller vi kan arbejde med forskudsferie. Forskudsferie er, når man holder noget ferie, man ikke har optjent endnu.

Jeg synes, at det er nu, du skal melde ud til medarbejderne i din virksomhed, hvad din holdning er til forskudsferie. Det er nemlig ikke et krav, medarbejderne har, og det er heller ikke noget, du kan pålægge dem – det er noget, man kan indføre, hvis man er enige om det. Jeg tænker, at vi i Regnskabsskolen nok får en eller anden regel om maks. en uge eller sådan noget.

Der er ikke nogen risiko ved forskudsferie, for hvis medarbejderen siger op, inden han eller hun har fået optjent den ferie, som er afholdt på forskud, så kan man trække det i lønnen.

Hvad er din holdning til forskudsferie i din virksomhed?

Kørselstaksterne falder igen i 2016

2015-12-02T15:15:00Z

Skatterådet har bestemt sig: Kørselstaksterne for 2016 er nu offentliggjort. Som forventet falder de, det er altså igen i år blevet billigere at have bil i forhold til året før.

Befordring mellem hjem og arbejde (over 24 km og op til 120 km frem og tilbage): 1,99 kr. pr. km (2,05 i 2015)
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km): 1,00 kr. pr. km (1,03 i 2015)

Beløbet er et fradrag i den personlige indkomst og opgøres på selvangivelsen.

Kørselsgodtgørelse
Skattefri kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil): 3,63 kr. pr. km for de første 20.000 km (3,70 i 2015)
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km: 1,99 kr. pr. km (2,05 i 2015)

Læs mere hos SKAT her.

Du skal huske at føre kørebog. Hvis ikke du har en, er her en pdf du kan udskrive: Kørselsregnskab, kopiark

Crowdfunding - skat og moms

2015-04-21T12:00:00Z

Skat har udgivet en vejledning om skattemæssige forhold vedrørende crowdfunding. I vejledningen nævner de specifikt, at man ikke kan sige noget generelt om moms. Jeg mener dog godt, at vi forsigtigt kan konkludere lidt omkring momsen også, for det er jo helt nødvendigt, at du ved, hvordan du skal forholde dig til momsen, hvis du overvejer at skaffe midler til dit projekt gennem crowdfunding.

Vi forestiller os, at vi skal skaffe midler til at udvikle en ny type dåseåbner og derfor crowdfunder for at få sat produktionen i gang. Du tilbyder derfor folk at være med - og der er tre muligheder:

1. Giv et lille beløb for dit gode hjertes skyld
2. Giv et lidt større beløb og få rabat, når du køber dåseåbneren
3. Giv mere endnu, og så sender vi dig en dåseåbner gratis, når de er produceret

For de, som donerer et beløb:

Private, som skænker penge med eller uden modydelser i form af produkter eller ydelser: Ingen problemer. Der er tale om donation af beskattede midler.

Virksomheder kan kun nå momsmæssigt fradrag, hvis momsen fremgår af regningen (og der er som altovervejende hovedregel ikke moms på donationer). Skattemæssigt er der intet fradrag med mindre virksomheden ved at donere kan opnå en reklameværdi, som er lige så relevant for kunderne og af lige så stor effekt, som hvis de brugte deres reklamepenge andetsteds.

I casen om dåseåbneren, vil man ved donationen få sit navn på en plakat, som vil blive sendt ud til alle forhandlere mv. i forbindelse med salget af produktet. Så måske – men kun måske – er det en fradragsberettiget udgift: Hvis dine kunder er særligt interesserede i dåseåbnere og i øvrigt opholder sig i det land, hvor produktet bliver lanceret, kan det være en relevant reklameudgift.

For de, som modtager donationen (virksomheder – ikke foreninger mv.):

Beløbet er under alle omstændigheder en skattepligtig indtægt og skal i bogholderiet helst føres på en særskilt indtægtskonto i resultatopgørelsen. Modtager man penge i et år som vedrører det kommende års projekter, kan der være tale om at bogføre pengene som en forudbetaling: Beskatningen skal finde sted i det år, arbejdet udføres. Tal med din bogholder/revisor.

Momsmæssigt kan der være udfordringer:

Hvis der er tale om en donation uden forpligtelser: Ingen moms.
Hvis der er tale om en donation, hvor der ydes rabat ved et senere køb: Ingen moms (men moms på det senere salg)
Hvis der er tale om en donation, som helt eller næsten helt modsvares af levering af varer eller ydelser, f.eks. hvis man donerer 300 kr. og får værdi for 250 kr., er der tale om et salg. Og så skal der afregnes salgsmoms - men først over produktet leveres, indtil da er der tale om en forudbetaling.
Hvis der er tale om en donation, som modsvares af en levering, der har en betydeligt mindre værdi end donationens størrelse, skal der beregnes udtagningsmoms. Det vil sige moms af værdien af det, man leverer som tak for donationen.

Der findes også andre former for crowdfunding end den, jeg har beskrevet her, og det er derfor, SKAT har lavet vejledningen om de skattemæssige forhold, som du kan finde her.

Regnskabsafslutning - huskeliste

2015-01-12T08:00:00Z

For rigtig mange firmaer(herunder alle enkeltmandsvirksomhederne) følger regnskabsåret kalendenderåret. Og derfor er der vældig gang i bogholderierne rundt omkring. Der skal laves årsafslutning.

Siden det er noget rod at skulle åbne afsluttede årsregnskaber senere, kan det godt svare sig for dig at tjekke det hele ekstra godt igennem, inden du erklærer 2014 for helt lukket. Hvad der skal kontrolleres er selvfølgelig forskelligt fra virksomhed til virksomhed, men i hvert fald er det en god idé lige at overveje:

Periodiseringer: Både når vi køber og sælger gælder det, at momsen følger fakturatidspunktet (som alt overvejende hovedregel) - mens skatten følger tidspunktet for arbejdets udførelse. Det vil sige, hvis du har fået en faktura her i starten af januar for noget, som en underleverandør har leveret sidste år, skal fakturaen med i det gamle års regnskab, selvom den er dateret i det nye år. Mens momsen først må tages med i år, hvor du har fået fakturaen.

Hvis du har udført et stykke arbejde i 2014 men ikke faktureret før i år, fordi du måske kun næsten var færdig med arbejdet, skal du alligevel betale skat af den del af arbejdet, som vedrører 2014. Derfor har nogle virksomheder en konto til "igangværende arbejder" - hvor den type posteringer bogføres.

Der er heldigvis nogle bagatelgrænser: Abonnementudgifter, som dækker op til 12 måneder må ifølge SKATs praksis gerne bogføres i betalingsåret, selvom en del af udgiften vedrører det efterfølgende år.
Hensættelser: Du kan hensætte midler - altså bogføre dem som en udgift, selvom den endnu ikke er afholdt - hvis du ved at tabet kommer senere. Jeg tænker her på tab på debitorer, altså kunder, som ikke har betalt deres regning, og hvor du ikke forventer at få pengene. Hensættelserne giver dig så skattefradraget i det år, hvor du faktisk har tabet, selvom sagen ikke er afsluttet endnu. Fordi der er en skattemæssig fordel, kan du ikke bare lave et slag på tasken: Du skal kunne vise, hvilke kunder/fakturaer, der er tale om, så det er en veldokumenteret hensættelse.
Private andele/udtagning af varer: Hvis du i løbet af året har bogført omkostninger, som i virkeligheden ikke har noget med firmaet at gøre eller kun delvist vedrører virksomhedens økonomi, skal de bogføres nu (for mange: Ned på mellemregningen). Det kan være en bil, hvor der både er privat og virksomhedsmæssig benyttelse, rejser, hvor kun en del af turen var erhvervsmæssig og den slags. Hvis du har udtaget varer fra firmaet til privat brug, skal de også bogføres og der skal beregnes "udtagningsmoms". Den laveste pris, du kan udtage varer til er indkøbspris + moms.
Fri telefon. Hvis firmaet har betalt dine private telefonudgifter, skal der bogføres 2.600 kr. i kredit (som indtægt) til dækning af beskatningen af "fri telefon".
Varelager: Har virksomheden et varelager, har du jo talt det den 31.12 eller 1.1, ikke? I så fald skal varelageret reguleres, sådan at der på virksomhedens konto for varebeholdninger/varelager står det korrekte beløb pr. 31.12.
Kørselsgodtgørelse. Har du i løbet af året anvendt din egen bil til kørsel for firmaet, skal der beregnes kørselsgodtgørelse i henhold til statens takster, og beløbet skal bogføres som en udgift for firmaet - og hvis du ikke har udbetalt pengene, som et tilgodehavende, du har. Jeg har tidligere skrevet om kørselsgodtgørelsen, men for de første 20.000 km. var taksten i 2014 kr. 3,73.
Gennemlæsning af hele regnskabet. Du skal læse hele regnskabet igennem, dvs. skimme kontokort og være meget grundig, når du læser den sidste resultatopgørelse og balance (eller saldobalance, som er nogenlunde det samme - hvad den hedder afhænger af, hvilket regnskabsprogram, du bruger). Du skal se på tallene og overveje, om det hele ser fornuftigt ud. Hvis der står 100.000 kr. på kontoen "Debitorer" eller "Kunderne skylder os...", kan du så genkende beløbet? Virker det rimeligt og fornuftigt? Eller er der noget, du er nødt til at kikke nærmere på.... Denne gennemlæsning er sådan set det vigtigste af det hele, for hvis ikke du er fuldstændig overbevist om, at regnskabet er korrekt, så er der nok noget galt.

Vi står over for nogle deadlines:

Den 1. marts skal alle kvartals- og halvårsafregnende sørge for at have momsen på plads.

Den 9. marts bliver den udvidede selvangivelse frigivet (og alle lønmodtagerne får deres årsopgørelse), så fra denne dag og frem til 1. juli kan du få afsluttet skatten også.

Når det gælder regnskab/bogholderi/skat er der ingenting, som bliver lettere af at blive udsat. Så hop med på holdet og vær en af dem, som får afleveret tidligt i år.

God arbejdslyst!

Diæter - skattefri rejsegodtgørelse, regler og takster (2014 og 2015)

2014-11-17T08:00:00Z

Når vi er ude at rejse i virksomhedens tjeneste, kan virksomheden (selvfølgelig) betale de udgifter, som er forbundet med rejsen. Det vil sige befordringen frem og tilbage, udgiften til overnatning og bespisning på rejsen. Det kan foregå på to måder: Enten ved, at de faktiske udgifter trækkes fra - alle bilag bogføres i bogholderiet. Eller ved at den rejsende får udbetalt diæter - skattefri rejsegodtgørelse - efter statens takster.

Ved udbetaling af diæter, får virksomheden fradrag for udbetalingen samtidig med at den rejsende ikke skal beskattes af beløbet. Der er nogle max.-satser for, hvor meget der kan udbetales pr. døgn - og - som du kan se i skemaet - særlige regler for turistchauffører:

Satser	2015	2014
Logi pr. døgn	202 kr.	199 kr.
Kost for turistchauffører pr. døgn ved rejse i Danmark	75 kr.	75 kr.
Kost for turistchauffører pr. døgn ved rejse i udlandet	150 kr.	150 kr.
Kost pr. døgn	471 kr.	464 kr.

Hvis rejsen varer mere end et døgn, beregnes fradraget med 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Rejser under et døgn er slet ikke omfattet af reglerne.

For selvstændigt erhvervsdrivende (og for lønmodtagere, som ikke får diæterne udbetalt af arbejdsgiverne men tager dem som et fradrag) er der en øvre grænse. Loftet er på 25.900 kr. i 2015 (25.500 kr. i 2014). Alle rejseaktiviteter ud over dette beløb, som i 2015 svarer til godt 38 rejsedøgn, kan ikke betales med skattefri diæter men kun efter regning, hvor de faktiske udgifter bogføres.

Det er tilladt at "plukke". F.eks. kan man vælge, at firmaet betaler for hotellet (de 202 kr. til logi rækker alligevel ikke...) men at man gerne vil have diætbeløbet udbetalt. Men hvis hotellet inkluderer morgenmad, skal kostsatsen på 471 kr. nedsættes. Tilsvarende hvis man får frokost af en samarbejdspartner eller firmaet betaler for middagen, måske fordi rejsen inkluderer noget repræsentation.

Satserne skal nedsættes med følgende procenter for hvert måltid, den rejsende ikke skal betale af sine diætpenge:

Fri kost	75 procent
Fri morgenmad	15 procent
Fri frokost	30 procent
Fri aftensmad	30 procent

Hvis du lægger procenterne sammen (eller kikker på "fri kost") giver det kun 75% af det samlede kostbeløb. De sidste 25% er til "småfornødenheder", altså en kop kaffe, mens du venter på toget eller en avis til at læse på hotelværelset.

Alt i alt: En udmærket og fleksibel ordning som er let at administrere også for de af os, som har svært ved at huske at gemme alle småbilagene undervejs på en rejse.

Kørselsgodtgørelse - takster for 2015 og 2014

2014-11-12T08:36:00Z

SKAT har offentliggjort kørselstaksterne for 2015. Sidste år var satserne faldet, og det gentager sig for 2015.

Befordringsfradrag
Befordring mellem hjem og arbejde (24-120 km frem og tilbage): 2,05 kr. pr. km (i 2014 var den 2,10 kr.)
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km): 1,03 kr. pr. km (i 2014 var den 1,05 kr.)

Beløbet er et ligningsmæssigt fradrag og opgøres på selvangivelsen. Det gælder altså ikke kun lønmodtagere, men også selvstændige med kontor ude i byen.

Kørselsgodtgørelse
Skattefri kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil): 3,70 kr. pr. km for de første 20.000 km (i 2014 var den 3,73 kr.)
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km: 2,05 kr. pr. km (i 2014 var den 2,10 kr.)

Og husk nu, at du skal føre kørebog og ikke bare må gætte gætte på, hvor langt du har kørt. Hvis du ikke har en kørebog, så kan du få en på de fleste tankstationer, eller du hente et ark her til udprint. Der findes også apps til din smartphone, der kan klare opgaven.

Andre køretøjer
Du kan også få godtgørelse, hvis du bruger din cykel, knallert eller scooter erhvervsmæssigt. Så får du 52 øre pr. km. (en lille stigning i forhold til de 51 øre i 2014). Husk også her at føre kørebog.

KØRSELSFRADRAG	24-120 km/dag	Over 120 km/dag
2015	2,05 kr./km	1,03 kr./km
2014	2,10 kr./km	1,05 kr./km
2013	2,13 kr./km	1,07 kr./km

KØRSELSGODTGØRELSE	Op til 20.000 km	Fra 20.000 km
2015	3,70 kr./km	2,05 kr./km
2014	3,73 kr./km	2,10 kr./km
2013	3,82 kr./km	2,13 kr./km

Moms: Omvendt betalingspligt i Danmark pr. 1. juli

2014-06-20T07:00:00Z

Omvendt betalingspligt. Det plejer, at være noget, man kun skal forholde sig til, hvis man køber varer eller ydelser i et andet EU-land. Sælger skal udstede en faktura uden moms, og køber skal så indberette salgsmomsen på vegne af sælger, men kan – hvis det er en momspligtig virksomhed – trække momsen fra. Så reelt set er det momsneutralt, men handlen skal altså registreres.

Fra 1. juli 2014 kommer der nye regler, som handler om, at vi i visse tilfælde skal anvende omvendt betalingspligt vedrørende momsen, når vi handler business to business i Danmark. Det skal ske ved handel med:

Mobiltelefoner
Bærbare computere
Tablets
Chips og mikroprocessorer
Spillekonsoller

Hvis du køber nogle af de ting fra en virksomhed, som hovedsageligt (dvs. mere end 50 %) handler business to business, skal du altså fremover have en faktura uden moms og selv indberette salgsmomsen på vegne af sælgeren. Køber du fra en virksomhed som hovedsageligt handler med private, gælder de almindelige regler.

Det kommer til at give både købere og sælgere af de varer en del udfordringer, og hvad jeg mener om den sag, har jeg lavet en video om, som du kan se her:

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Inden selvangivelsen: Hvornår er en indtægt skattepligtig?

2014-02-21T11:00:00Z

Det er jo den herlige tid på året, hvor vi alle går og venter på næste nedbrud på SKATs hjemmeside. I krystalkuglen står der tydeligt den 10. marts - for det er nemlig den dag, hvor SKAT åbner for alle 2013-selvangivelserne, og hvor alle lønmodtagerne derfor styrter til tasterne for at finde ud af, om de skal have penge tilbage i skat eller betale restskat. Og som regel er det jo, når der er størst belastning, systemet strejker.

For alle de selvstændigt erhvervsdrivende (det vil sige personer med enkeltmandsvirksomheder og I/S), er der ikke noget at hente: SKAT kan jo umuligt regne 2013-skatten ud, før de har fået oplysninger fra virksomhedens ejer. Så i Regnskabsskolen har vi styrtende travlt fra midt i marts og frem til deadline den 1. juli - det er vores højsæson, for der er mange som lige skal have et par ekstra øjne på tallene, inden de sender dem afsted.

Normalt er der super meget fokus på fradrag: Jo mere, du kan trække fra, jo mindre skal der betales i skat. Men der er nu også anledning til at skrive et par ord om indtægterne, synes jeg.

Hovedregel for indtægter:

Beskatningen sker på tidspunktet for arbejdets udførelse
Momsen følger fakturatidspunktet

Det vil sige, at vi nogle gange skal flytte indtægter frem og tilbage mellem to år.

Eksempler:

Salg af abonnementer

Hvis du i september 2013 har solgt et 12 måneders abonnement, som gælder fra 1. oktober 2013, skal afregne hele momsen i din momsafregning for 3. kvartal (eller 2. halvår) 2013. Men du skal ikke betale skat af hele indtægten i 2013: Kun 3 af de 12 måneder vedrører 2013, derfor skal der betales skat af 1/4 af indtægten i 2013 mens de resterende 9 måneder - altså 3/4 af indtægten - skal beskattes i 2014.

Forudbetaling fra kunder

Har du modtaget en forudbetaling i 2013 for noget, som du først leverer i 2014, skal du ikke beskattes af indtægten i 2013. Men momsen af fakturaen skal afregnes i 2013.

Halvfærdige projekter

Hvis du har et arbejde i gang hos en kunde, som løber hen over både 2013 og 2014 men først fakturerer i 2014, skal du alligevel betale skat af den værdi, arbejdet, som er udført i 2013 udgør. Det kaldes "igangværende arbejde for fremmed regning" på revisorsprog. Der skal selvfølgelig ikke afregnes moms, før fakturaen udstedes.

Alt dette er "periodisering". Når vi periodiserer, sørger vi for, at indtægterne (og i andre tilfælde: udgifterne) bliver registreret i den periode, de vedrører. For nogle firmaer er det a piece of cake men for andre er det et emne som giver anledning til megen spekulation, mange beregninger og lejlighedsvis også meningsudvekslinger med revisoren - eller med SKAT, hvis man nu har glemt noget væsentligt og så bliver udtaget til kontrol. For vi vil gerne betale vores skat - men ikke mere, end hvad er nødvendigt, vel?

Kørselsgodtgørelse - taksterne for 2014

2013-12-23T14:27:00Z

Taksterne for kørselsgodtgørelse i 2014 overrasker. Jeg kan ikke huske, at det nogensinde før er sket i min tid som selvstændig, at de er faldet! SKATs begrundelse er at det er blevet billigere at holde bil.

Befordringsfradrag
Befordring mellem hjem og arbejde (24-120 km frem og tilbage): 2,10 kr. pr. km (i 2013 var den 2,13 kr.)
Befordring mellem hjem og arbejde (over 120 km): 1,05 kr. pr. km (i 2013 var den 1,07 kr.)

Beløbet er et fradrag i den personlige indkomst ligningsmæssigt fradrag og opgøres på selvangivelsen. Det gælder altså ikke kun lønmodtagere, men også selvstændige med kontor ude i byen.

Kørselsgodtgørelse
Skattefri kørselsgodtgørelse (erhvervsmæssig brug af privat bil): 3,73 kr. pr. km for de første 20.000 km (i 2013 var den 3,82 kr.)
Skattefri kørselsgodtgørelse ud over 20.000 km: 2,10 kr. pr. km (i 2013 var den 2,13 kr.)

Husk at du skal føre kørebog - det er ikke nok i slutningen af året at gætte på, hvor langt du har kørt. Hvis du ikke har en, så print ud fra Iværksætter 2012, hvor der er nogle ark bagerst i bogen.

Andre køretøjer end bil
Det er ikke kun dem med bil, der kan få godtgørelse. Bruger du din cykel, knallert eller scooter erhvervsmæssigt, får du 51 øre pr. km. (samme som i 2013). Også her skal du føre kørebog.

Momsindbetaling til den nye skattekonto - betal ikke for tidligt

2013-10-25T17:00:00Z

Bankernes indlånsrenter er jo ikke noget at prale af i øjeblikket. Vi er vist mange, som har fornøjelsen af den lette ”0%”, mens udlånsrenten til gengæld kan være noget højere.

Blandt andet derfor er der flere, som indbetaler momsen lige så snart, den er beregnet: Det kan være helt lige meget, siden der hverken er renter sparet eller tjent. Eller sådan har det i hvert fald været. For nu, hvor alle virksomheder har fået en ny ”skattekonto” hos SKAT, skal man lige passe på.

Det er nemlig ikke tilladt SKAT (ifølge mine kilder efter ordre fra Rigsrevisionen) at opbevare penge, som rettelig tilhører borgerne, herunder virksomhederne i Danmark. Ikke ret længe, i hvert fald. Derfor skal de sende penge retur, hvis de kommer for tidligt eller slet ikke skulle være indbetalt. Fem dage er det maksimale tidsrum, pengene må opbevares.

Her har vi et problem: For hvis du indbetaler din moms tidligt, kan du altså som hovedregel regne med at få pengene retur igen efter fem dage.

Heldigvis er der også en løsning: Hvis du selv angiver over for SKAT, at du ikke ønsker pengene retur, så må de gerne beholde dem.

Det gøres inde på SKATs tast-selv, og for der nu ikke skal være nogen tvivl om, hvordan, kommer her en vejledning:

1. Når du er logget ind på tast-selv, kan du ude i menuen til venstre finde punktet ”Skattekonto”. Det klikker du på.

2. Så folder menupunktet sig ud, samtidig med at du kommer ind på forsiden til Skattekontoen. Forsiden viser de seneste (og kommende) posteringer på din konto. Men du skal bruge menupunktet Udbetalingsgrænse:

3. Herinde kan du sætte en grænse for, hvor mange penge, der må stå på kontoen, før SKAT skal betale dem tilbage. Som udgangspunkt er beløbet sat til 100 kr., hvilket betyder, at SKAT ikke returnerer beløb, som ligger under 100 kr. Du skal ændre til et beløb som er lige så stort eller lidt større end den moms, du har tænkt dig at indbetale. Og så skal du godkende på ”Godkend”-knappen til højre i billedet

4. Herefter kan du indberette og udbetale som normalt. Husk dog, at du skal bruge Skattekontoens betalingslinje – og det er så den samme betalingslinje, uanset om du skal betale moms, lønsumsafgift, A-skat, selskabsskat eller andre ting. (Der er dog en undtagelse vedr. fortoldning, men den får du særskilt besked om, hvis din virksomhed er omfattet.)

Betalingslinjen finder du under ”Stamoplysninger” i venstremenuen.

5. Og husk så lige, at SKAT herefter har en ny standard-udbetalingsgrænse, dikteret af dig. Du skal måske ind og ændre inden næste momsafregning?

Bør du få bogført oftere end du tror?

2013-08-27T09:24:00Z

Uanset om du selv bogfører dine bilag eller har en bogholder til det, skal du tage en beslutning om, hvor ofte du skal have det gjort. Jeg synes selv det er rarest, når tingene er bogført i hvert fald en gang om måneden, sådan at vi kan følge med i, hvordan måneden er forløbet. Er der det overskud vi forventer, bliver der betalt den B-skat der skal betales, skal der justeres på indtjeningen i forhold til, hvad vi har budgetteret med, osv. På den anden side kan det også virke af meget, hvis man lige har startet virksomhed og kun har ganske få bilag. Så er det måske nok med en gang i kvartalet.

Generelt er det værd at huske på, at bogføring ikke kun handler om at få en korrekt momsafregning ud hvert kvartal eller halvår. Værdien ligger i de tal, man kan få ud af bogholderiet løbende. Ud fra dem kan man netop se, om der er noget, man skal være opmærksom på. F.eks. om der bliver brugt flere penge, end der bliver tjent, og om der er styr på faktureringen og rykkerproceduren, så de penge der bliver tjent, også kommer ind på bankkontoen.

Som hovedregel siger jeg, at hvis der er mere end et par timers bogholderi i det, så er det for lidt at bogføre kvartalsvis - så skal man overveje at gøre det månedligt. Hvor tit du skal have bogført, afhænger selvfølgelig helt af hvor meget gang der er i din butik - og jo mere, jo bedre.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)