Thomas Reberholt

Når sikkerhedsvesten tager blonder på

2026-11-07T22:11:58Z

Når sikkerhedsvesten tager blonder på – hvad fanden sker der så?

Af Thomas Reberholt

Jeg har efterhånden set lidt af hvert inden for refleksveste. Gule, orange, grønne, blå og pink. Store, små, med lynlås, velcro, lommer og alt muligt andet. Jeg troede egentlig, at jeg havde et nogenlunde overblik over, hvad man kunne finde på inden for den branche.

Men så dukkede den her op.

En refleksvest med blonder!

Ja, du læste rigtigt. Blonder. På en refleksvest.

Jeg måtte lige kigge en ekstra gang. For hvor de fleste refleksveste mest af alt signalerer vejarbejde, parkeringsvagt eller en travl mand med en walkie-talkie, har nogen åbenbart tænkt: Kunne vi ikke gøre det her lidt mere elegant?

Og jo. Det kunne man åbenbart godt.

Fra vejarbejde til catwalk

Jeg ved ikke, hvem der oprindeligt fik idéen, men jeg gad faktisk godt have været med til det møde.

"Vi skal lave en ny refleksvest."

"Fint. Skal den være gul?"

"Ja, men hvad nu hvis vi også giver den blonder?"

Der må have været et øjebliks stilhed.

Men resultatet findes altså.

Vesten kombinerer et blondemønster med mesh-stof og refleksstriber. Den fås i flere farver, og den ligner bestemt ikke den sædvanlige vest, man finder i handskerummet på bilen.

Og ved du hvad? Jeg synes faktisk, den er ret sjov.

For hvem har bestemt, at tøj med reflekser nødvendigvis skal være kedeligt?

Men kan man bruge den som almindelig sikkerhedsvest?

Her kommer vi lige til den alvorlige del. For selvom jeg godt kan lide et produkt, der skiller sig ud, skal vi ikke begynde at blande tingene sammen.

Denne blondevest er ikke certificeret efter EN ISO 20471.

Det betyder, at man ikke skal bruge den som erstatning for godkendt sikkerhedsbeklædning på en arbejdsplads, hvor den type beklædning er påkrævet.

Den har reflekser, ja. Men det er ikke det samme som at være certificeret til en bestemt sikkerhedsopgave.

Og den forskel er faktisk noget af det, jeg gerne vil fortælle mere om på denne blog.

For det er let at blive forvirret, når alle mulige produkter bliver kaldt refleksveste.

Hvorfor ikke gøre synlighed lidt sjovere?

Jeg kan sagtens forestille mig, at en vest som denne kunne bruges til arrangementer, festivaler og andre steder, hvor man gerne vil skille sig ud og samtidig have reflekterende detaljer.

Måske til et eventhold, der gerne vil have noget andet end de sædvanlige gule veste.

Der findes jo ingen regel om, at praktisk beklædning absolut skal være grim.

Men jeg vil stadig gerne vide, hvad jeg står med. Både når det gælder materialer, reflekser og eventuelle godkendelser.

Kan man så også sætte logo på?

Ja, det er muligt at undersøge mulighederne for tryk på denne type vest.

Men blonder og mesh er ikke helt det samme som en almindelig T-shirt.

Man skal tage hensyn til materialet, og trykket skal selvfølgelig kunne holde til den behandling, det bliver udsat for.

Det er netop sådan nogle udfordringer, der gør arbejdet med tekstiltryk interessant.

Hvis du vil se, hvad jeg taler om, så har vi faktisk [blondevesten

Hvor godt kan man egentlig ses i mørket?

2026-11-07T22:07:22Z

Hvor godt kan man egentlig ses i mørket? Jeg vil sætte refleksvestene på prøve

Af Thomas Reberholt

Har du nogensinde kørt på en mørk landevej og pludselig opdaget en person i vejkanten, som du næsten ikke havde set?

Det har de fleste bilister nok prøvet. Og selvom vi alle sammen godt ved, at det er vigtigt at være synlig i mørket, tror jeg ikke, at ret mange tænker over, hvor stor forskel der egentlig kan være på det tøj, vi går rundt i.

Jeg arbejder med refleksveste til daglig, og jeg har længe haft lyst til at undersøge, hvordan forskellige veste og materialer rent faktisk ser ud i mørket.

Ikke bare på et produktbillede med perfekt belysning. Jeg mener ude i virkeligheden, hvor det er mørkt, koldt, og hvor billygterne er den væsentligste lyskilde.

En refleksvest er ikke en lommelygte

Lad os starte med noget, der er værd at forstå.

De almindelige refleksmaterialer på en refleksvest producerer ikke selv lys. De sender en del af lyset tilbage i retning af lyskilden. Det kaldes retrorefleksion.

Det er derfor, refleksstriber kan lyse kraftigt op, når de rammes af billygter.

Men der er forskel på refleksmaterialer, og deres synlighed afhænger blandt andet af belysning, vinkler, placering og materialets tilstand.

Den fluorescerende del af en sikkerhedsvest har en anden funktion. Den er især vigtig for synligheden i dagslys og under relevante lysforhold.

Det er altså to forskellige egenskaber, der arbejder sammen.

Hvad med de farvede refleksveste?

I vores trykkeri arbejder vi med refleksveste i flere farver. De klassiske gule og orange kender de fleste, men der findes også eksempelvis blå, grønne, pink og sorte modeller.

Og det er her, det bliver interessant.

En farvet vest kan sagtens have reflekterende materialer, men det betyder ikke, at den nødvendigvis opfylder samme standard som en gul eller orange sikkerhedsvest.

Derfor skal vi passe på med at kalde alle refleksveste for godkendt sikkerhedsbeklædning uden at kende deres dokumentation.

Jeg synes faktisk, at det er et godt eksempel på noget, der burde forklares langt bedre til almindelige forbrugere.

Jeg vil lave min egen test

Jeg har besluttet, at vi skal have nogle refleksveste ud i mørket og se, hvordan de tager sig ud under forskellige forhold.

Planen er at tage flere forskellige veste med ud på en mørk vej eller et andet sikkert, afspærret område, hvor vi kan kontrollere belysningen.

Jeg vil blandt andet sammenligne:

En klassisk gul refleksvest.
En orange refleksvest.
En eller flere farvede refleksveste.
Almindeligt mørkt tøj uden refleksmaterialer.

Vi skal fotografere dem fra samme afstand og med så ens kameraindstillinger som muligt.

Derudover kunne det være interessant at undersøge, hvordan reflekserne ser ud fra forskellige vinkler.

Og selvfølgelig skal vi også se, hvordan eventuelle tryk påvirker det synlige udtryk.

Det bliver ikke en videnskabelig certificeringstest. Men det kan forhåbentlig blive en praktisk demonstration af nogle forskelle, som mange aldrig har tænkt over.

Hvor langt væk kan man se en refleksvest?

Det spørgsmål ville jeg faktisk rigtig gerne kunne give ét enkelt svar på.

Men så nemt er det ikke.

Afstanden afhænger blandt andet af lyskilden, omgivelserne, vejret, materialerne og den vinkel, man ser personen fra.

Og her skal vi også huske, at der er forskel på at opdage et lysende punkt og at kunne genkende et menneske og vurdere, hvordan personen bevæger sig.

Derfor skal man være forsigtig med bastante påstande om, at en bestemt refleksvest altid kan ses på en bestemt afstand.

Hvad betyder det for virksomheder?

Hvis man køber refleksveste til medarbejdere, bør man først undersøge, hvilken type synlighedsbeklædning arbejdet kræver.

Og hvis man samtidig ønsker firmalogo på vestene, skal trykket planlægges, så man tager hensyn til vestens sikkerhedsegenskaber og producentens anvisninger.

Det er noget, vi arbejder med hos Tex-Tryk, hvor vi laver refleksveste med tryk.

Men den vigtigste pointe er ikke, hvor flot logoet bliver.

Den vigtigste pointe er, at medarbejderne får beklædning, som passer til den opgave, de skal udføre.

Det skal vi nok blive klogere på

Jeg glæder mig faktisk til at lave forsøget.

For selvom jeg arbejder med refleksveste, er jeg bestemt ikke færdig med at lære nyt om dem.

Og hvem ved? Måske bliver jeg selv overrasket over resultaterne.

Når testen er gennemført, lægger jeg billeder og mine observationer op her på bloggen.

Indtil da er mit bedste råd ganske enkelt:

Hvis du skal færdes i mørket, så sørg for at være synlig. Og hvis du skal bruge sikkerhedsbeklædning på arbejdet, så vælg ud fra de relevante krav – ikke bare ud fra farven.

Thomas Reberholt

Tekstiltrykker, iværksætter og manden, der snart skal ud og stå i mørket med en bunke refleksveste.

Må man trykke logo på en refleksvest?

2026-11-07T22:01:00Z

Må man trykke logo på en refleksvest? Ja, men der er noget, du skal vide

Af Thomas Reberholt

Det korte svar er ja. Man kan godt få logo og tekst på mange refleksveste. Men hvis vesten skal fungere som certificeret sikkerhedsbeklædning, er der nogle ting, man skal tage alvorligt.

Jeg arbejder med tryk på tøj til daglig, og refleksveste er en af de produkter, hvor jeg synes, det er ekstra vigtigt at vide, hvad man laver.

For det er jo ikke bare en almindelig T-shirt, vi står med. Det er beklædning, der i nogle tilfælde skal være med til at gøre et menneske synligt i en situation, hvor det virkelig betyder noget.

Et logo er ikke bare et logo

Forestil dig, at en virksomhed bestiller 100 refleksveste med et stort logo på ryggen. Det lyder som en ganske almindelig opgave.

Men hvor stort må logoet være? Må det placeres oven på refleksstriberne? Og hvad betyder trykket for vestens certificering?

Her skal vi lige stoppe op.

En refleksvest, der er certificeret efter EN ISO 20471, er vurderet ud fra bestemte krav til blandt andet synlige materialer og deres placering. Derfor kan man ikke automatisk gå ud fra, at alle former for efterfølgende tryk er uden betydning.

Det afhænger af den konkrete vest, trykkets placering og producentens anvisninger.

Hvor placerer man bedst trykket?

Når jeg arbejder med refleksveste, handler placeringen naturligvis om, at logoet skal være tydeligt og se ordentligt ud.

Men sikkerheden kommer først.

Vi skal tage hensyn til de reflekterende materialer og de områder, der har betydning for vestens klassificering. Derfor bør man altid kontrollere producentens dokumentation, inden man beslutter placering og størrelse på trykket.

Det er ikke nok at sige, at der plejer at være plads på brystet eller ryggen.

Hvilken trykmetode skal man vælge?

Der findes forskellige metoder til at sætte logo på tekstiler. Hos os arbejder vi blandt andet med DTF-tryk.

DTF giver mulighed for detaljerede motiver og mange farver. Men når der skal trykkes på sikkerhedsbeklædning, er det ikke kun udseendet, der tæller.

Trykmetoden skal passe til materialet, og både temperatur, presning og eventuelle begrænsninger fra producenten skal undersøges.

Man skal heller ikke antage, at en vest bevarer sin certificering, bare fordi trykket sidder pænt.

Kan alle refleksveste bruges til det samme?

Nej.

Der findes forskellige typer beklædning til forskellige behov for synlighed. Eksempelvis er EN ISO 20471 og EN 17353 forskellige standarder, der retter sig mod forskellige anvendelser og risikosituationer.

Derfor er det vigtigt, at virksomheden først får afklaret, hvad vestene skal bruges til.

Skal medarbejderne arbejde tæt på trafik? Skal vestene bruges til et arrangement? Eller er formålet almindelig synlighed?

Det er ikke nødvendigvis den samme løsning, der passer til alle tre situationer.

Hvad gør vi i praksis?

Når vi laver refleksveste med tryk hos Tex-Tryk, er det vigtigt at vælge en vest og en trykløsning, der passer til opgaven.

Jeg synes faktisk, det er et område, hvor branchen godt kunne blive bedre til at forklare forskellene.

For kunden skal selvfølgelig have et flot resultat. Men kunden skal også vide, hvad vesten er beregnet til.

Mit bedste råd

Hvis du skal bestille refleksveste med logo, så start med tre spørgsmål:

Hvad skal vestene bruges til?
Hvilken certificering kræver opgaven?
Hvad tillader producenten med hensyn til tryk og placering?

Få svar på de spørgsmål, før du beslutter, hvor stort logoet skal være.

Det er ikke sikkert, at det største tryk er den bedste løsning.

Og når vi taler om sikkerhedsbeklædning, er det trods alt vigtigere at blive set end at have det største firmalogo på ryggen.

Thomas Reberholt

Tekstiltrykker, iværksætter og manden bag denne blog.

Er alle refleksveste lige sikre?

2026-11-07T22:00:29Z

Er alle refleksveste lige sikre? Nej, og forskellen kan være større, end du tror

Af Thomas Reberholt

Man skulle tro, at en refleksvest bare er en refleksvest. Den er gul, har nogle reflekser, og så er den sag vel klaret. Men nej, så enkelt er det desværre ikke. Jeg arbejder med refleksveste og tekstiltryk til daglig, og noget af det, jeg gerne vil gøre folk klogere på, er forskellen mellem at være synlig og at bruge beklædning, der er godkendt til en bestemt sikkerhedsopgave.

For lad os være ærlige: De fleste køber nok en refleksvest, fordi de gerne vil kunne ses. Det giver god mening. Men hvis vesten skal bruges som personligt sikkerhedsudstyr på en arbejdsplads, er det ikke nok, at den bare ser rigtig ud.

En gul vest er ikke automatisk en sikkerhedsvest

Der findes refleksveste i mange farver og kvaliteter. Nogle er beregnet til almindelig synlighed, mens andre er udviklet og certificeret til arbejdssituationer med særlige risici.

En af de standarder, man møder, er EN ISO 20471. Den stiller blandt andet krav til synlighedsmaterialernes egenskaber, placering og areal.

Det betyder, at man ikke kan nøjes med at kigge på farven og refleksstriberne og derefter konkludere, at vesten er godkendt til professionelt brug.

Man skal undersøge den konkrete vest og dens dokumentation.

Hvad betyder klasse 1, 2 og 3?

Når vi taler om beklædning efter EN ISO 20471, opdeles den i tre klasser. Klassificeringen hænger blandt andet sammen med kravene til mængden af fluorescerende og reflekterende materiale.

Klasse 3 stiller de højeste krav til synlige materialeflader, men det betyder ikke, at alle situationer automatisk kræver klasse 3. Valget afhænger af arbejdsforholdene og den konkrete risikovurdering.

Derfor er det vigtigt at kende forskel på en vest, man bruger på en almindelig gåtur, og sikkerhedsbeklædning til arbejde i trafikerede områder.

Hvad sker der, når man sætter et logo på vesten?

Nu kommer vi til noget, jeg arbejder med næsten hver dag: tryk på tøj.

Mange virksomheder vil gerne have deres logo på medarbejdernes refleksveste. Det forstår jeg godt. Det giver genkendelighed og gør det nemmere at se, hvilken virksomhed folk kommer fra.

Men på certificeret sikkerhedsbeklædning skal man tænke sig om.

Et stort tryk kan dække noget af det synlige materiale. Derfor skal placering og størrelse vurderes i forhold til vestens dokumentation og producentens anvisninger.

Det er ikke bare et spørgsmål om, hvor logoet ser pænest ud.

Hos Tex-Tryk arbejder vi med refleksveste med tryk, og netop kombinationen af synlighed, materialer og tryk er noget af det, jeg gerne vil fortælle mere om her på bloggen.

Jeg vil teste det i praksis

Jeg har lyst til at lave nogle forsøg med forskellige refleksveste. Ikke laboratorietests eller officielle certificeringer, men praktiske sammenligninger, hvor vi fotograferer vestene under ens forhold.

Hvordan ser forskellige farver ud i dagslys? Hvad sker der, når vi lyser på dem i mørket? Og hvor stor forskel gør placeringen af refleksmaterialet?

Det kunne være spændende at dokumentere med billeder og video.

For min erfaring er, at det nogle gange er langt lettere at forstå forskellen, når man selv kan se den.

Og hvis vi samtidig kan aflive et par myter om refleksveste, så er det jo bare en bonus.

Mit bedste råd

Skal du købe refleksveste, så begynd med at finde ud af, hvad de skal bruges til.

Er det til almindelig synlighed, et arrangement eller en arbejdsopgave med særlige sikkerhedskrav?

Undersøg derefter den konkrete models certificering og producentens anvisninger. Skal der logo på, bør trykket planlægges med hensyn til vestens sikkerhedsegenskaber.

Det er ikke sikkert, at den billigste vest er den rigtige. Men det er heller ikke sikkert, at den dyreste er nødvendig.

Det handler om at vælge rigtigt.

Thomas Reberholt

Tekstiltrykker, iværksætter og manden bag denne blog.

Faglige kilder:

Fra kødben gennem vinduet til 117 forretningsidéer – hvem fanden er Thomas Reberholt?

2026-11-07T19:37:32Z

Jeg hedder Thomas Reberholt, er årgang 1976 og har efterhånden rundet de 50. På papiret burde jeg vel være blevet en nogenlunde fornuftig voksen mand, der passer sin virksomhed, slår græsset og måske går lidt tidligt i seng. Men der er åbenbart sket en fejl et sted i produktionen, for mit hoved har stadig omtrent samme aktivitetsniveau som dengang, jeg var en lille møgunge i Aalborg. Forskellen er bare, at jeg i dag har adgang til internettet, kunstig intelligens og lidt flere penge at lave dumheder for.

Jeg voksede op i Aalborg med en hård far og en blød mor. Det var egentlig en ganske udmærket kombination, selv om jeg nok har testet begges tålmodighed temmelig grundigt. Mine forældre arbejdede meget, så jeg havde rigeligt med tid til at underholde mig selv. Og det gjorde jeg så. Ikke nødvendigvis på måder, de voksne syntes var særligt underholdende. En dag fik jeg besked på at gå udenfor og lege med hunden, fordi vi larmede for meget indenfor. Det var jo en klar og tydelig besked, så jeg gik selvfølgelig udenfor. At jeg så valgte at sende hundens kødben retur gennem vinduet, var åbenbart ikke helt det, mine forældre havde forestillet sig. Jeg skød også med bue og pil efter naboens æbler. Hvorfor? Fordi de hang der, og jeg havde en bue. Det virkede da meget logisk.

Jeg har altid været fascineret af ild, maskiner og ting, der kan larme så meget, at naboerne begynder at kigge ud ad vinduet. Den fascination har jeg sådan set stadig. Jeg er nok bare blevet lidt bedre til at overveje konsekvenserne. Lidt, sagde jeg! For på et tidspunkt i mit liv lykkedes det mig faktisk at ende i fængsel med en våbendom. Det startede med noget så fredeligt som en fisketur, hvor vi også skulle skyde på øldåser. Det viste sig at være en af de idéer, der lød væsentligt bedre i hovedet, end den gjorde i retten. Det er ikke noget, jeg er stolt af, men jeg gider heller ikke lege helgen. Jeg har lavet dumheder, jeg har betalt prisen, og jeg har lært noget undervejs. Og så kan jeg da trods alt sige, at jeg kun har været i fængsel én gang. Det må vel tælle som en form for forbedring.

Trykfarve i blodet og en far, jeg så op til

Min far var iværksætter og stod bag Tex-Tryk, der blev grundlagt i 1976. Jeg tror faktisk, at meget af det, jeg render rundt og laver i dag, kan spores direkte tilbage til ham. Jeg har altid beundret det med at skabe noget selv, tage nogle chancer og finde ud af tingene undervejs. Mit første tryk lavede jeg som femårig, hvor jeg stod ved siden af min mor i en kælder i Aalborg og trykte på avispapir. Det var nok ikke ligefrem børnearbejde i industriel skala, men jeg kom da tidligt i gang. Min far lærte mig også at trykke. Undervisningen var kort, kontant og præcis. Der blev ikke brugt tre kvarter på at forklare noget, man kunne vise på 30 sekunder. Og ved du hvad? Jeg lærte det sgu.

Jeg har dog også været lidt omkring. Jeg har været arbejdsdreng hos Melsen Tryk, været i militæret, arbejdet på forskellige trykkerier og taget en noget anden afstikker som divemaster i Thailand. Jeg elsker at dykke, fiske og være i naturen, så Thailand var bestemt ikke det værste sted at opholde sig. Senere fik jeg et virkelig fedt job med Marabu-farver i Sverige. Arbejdet var spændende, men ensomheden var noget andet. Jeg endte faktisk med en mindre depression, og det var en påmindelse om, at et godt job og et godt liv ikke nødvendigvis er det samme. Man kan godt have noget, der på papiret ser fantastisk ud, og stadig gå rundt og have det ad helvede til.

I dag driver jeg Tex-Tryk sammen med min kone Linda, og det er jeg faktisk temmelig stolt af. Virksomheden har eksisteret siden 1976, og vi har holdt den kørende gennem en branche, hvor både teknologien, kunderne og konkurrencen har ændret sig fuldstændigt. Vi har stadig vores eget håndværk og produktion, og det betyder noget for mig. Linda og jeg mødte hinanden gennem nogle venner, og jeg havde faktisk været fascineret af hende i mange år, inden vi blev et par. I dag arbejder vi sammen, og hun må så leve med, at hendes mand ikke altid nøjes med at få én idé om dagen.

Og så er der vores to piger, Aya og Melia. Jeg skal ikke sidde her og påstå, at jeg fra første sekund sprang rundt af begejstring ved tanken om at skulle være far sent i livet. Tværtimod. Jeg syntes faktisk, det var noget af en stor kartoffel at sluge, og jeg var temmelig sur over, at mit liv skulle ændre sig så meget. Men i dag ville jeg ikke undvære dem for noget i verden. Det er lidt sjovt, hvordan livet kan servere noget, man slet ikke havde bestilt, og så viser det sig at være noget af det bedste, man har fået.

Mit hoved er nok den dårligste projektleder i Danmark

Man skulle tro, at et trykkeri, en kone, to børn og et hus på landet uden for Aalborg var rigeligt at beskæftige sig med. Men nej. Jeg har åbenbart en eller anden fejl i hovedet, som gør, at hver gang jeg får en idé, så skal den undersøges. Og hvis den er interessant nok, skal den selvfølgelig også prøves. Det er nok derfor, jeg efterhånden har samlet en mindre zoologisk have af hjemmesider og projekter.

Jeg har blandt andet Patches.dk, hvor vi arbejder med specialfremstillede mærker, Madmagasinet.dk, som jeg oprindeligt købte for at kunne reklamere for Tex-Tryk, og Sportogmotion.dk, som voksede frem som endnu et af mine digitale påfund. Så er der Refleksvesten og selvfølgelig Tex-Tryk, som trods alt er den virksomhed, der skal sørge for, at vi kan betale regningerne. Der er sikkert også et eller andet projekt, jeg har glemt. Det ville ikke være første gang.

Det sjove er, at mange af idéerne opstår, når jeg egentlig burde sove. Andre mennesker ligger måske og tænker på, hvad de skal have til aftensmad i morgen. Jeg ligger og tænker på, om man kan bygge en hjemmeside, starte en ny forretning eller automatisere noget, som ingen har bedt om at få automatiseret. Og pludselig er klokken blevet alt for mange, og jeg sidder med 14 åbne faner og har kastet mig ud i endnu et projekt.

På det seneste har kunstig intelligens virkelig fået fat i mig. Jeg bruger AI til at undersøge idéer, bygge hjemmesider, arbejde med SEO og udvikle ting, som jeg tidligere aldrig ville have haft en chance for at lave selv. Jeg er endda begyndt at bygge et computerspil om at drive et trykkeri. Ja, du læste rigtigt. Jeg har åbenbart ikke fået nok af trykkeribranchen i arbejdstiden, så nu skal jeg også lege med den på computeren. Det giver jo næsten ingen mening, men jeg synes, det er skidesjovt.

Og så er der akvaponik. Hvis du ikke ved, hvad det er, så handler det om at kombinere fiskeopdræt og plantedyrkning i et system, hvor vand og næringsstoffer bliver genbrugt. Tænk, at man kan dyrke planter og opdrætte fisk i et system med langt mindre vandspild. Det er sgu da genialt! Jeg elsker naturen og har altid været fascineret af, hvordan ting fungerer. Når man så kan kombinere natur, teknik og måske endda en forretningsidé, så er jeg solgt. Om det ender med en stor succes eller bare et projekt, hvor jeg får våde fødder og en dyr erfaring, må vi se.

Jeg er nok ikke alles kop te. Og det er faktisk helt fint.

Jeg ved godt, at jeg kan være en lidt speciel størrelse. Jeg siger som regel tingene, som jeg ser dem, og mit humør kan åbenbart være svært for andre at læse. Jeg er ikke altid den mest diplomatiske mand i lokalet, og hvis noget er noget lort, så har jeg nok svært ved at kalde det en spændende udfordring.

Til gengæld tror jeg, at folk nogle gange undervurderer mig. Jeg er ordblind, og det skriftlige har aldrig været min stærkeste side, men det betyder altså ikke, at der ikke foregår noget mellem ørerne. Jeg mener faktisk, at jeg er ret god til at gennemskue mennesker. Jeg lægger mærke til, hvem folk er, hvad de siger, og ikke mindst hvad de gør. Nogle gange får jeg nok ikke sagt det på den mest elegante måde, men jeg har som regel gjort mig flere tanker, end folk lige regner med.

Jeg har mistet min far, som har betydet enormt meget for mig, både som menneske og som iværksætter. Og måske er det også derfor, det betyder så meget for mig, at Tex-Tryk stadig eksisterer. Det er ikke bare en virksomhed. Det er en historie, der begyndte samme år, som jeg blev født, og som vi stadig skriver videre på.

Så hvorfor fanden starter jeg nu også en blog? Tja, hvorfor ikke? Jeg har levet i 50 år, prøvet lidt af hvert, lavet en del dumheder, startet en masse projekter og er stadig ikke færdig med at finde på nye. Jeg vil gerne fortælle om det hele, også når tingene går galt. Ikke som en eller anden selvudnævnt erhvervsguru med fem gyldne råd til succes. Dem er der rigeligt af i forvejen.

Her kommer du til at læse om livet som iværksætter, trykkeri, kunstig intelligens, hobbyer, natur, nye idéer og alt det andet, der dukker op i mit hoved. Nogle gange bliver det sikkert klogt, andre gange noget værre vrøvl. Men det bliver mig.

Velkommen til Reberholts Værksted. Jeg har aldrig været særlig god til at gøre som alle andre, og jeg kan ikke se nogen grund til at begynde nu.

Thomas Reberholt