Rasmus Madsen

Er du klar til at blive iværksætter?

2019-12-05T08:19:00Z

Hånden på hjertet: Der skete utroligt mange ting i min hjerne da jeg gik fra et godt lønnet job ved Dinero til at stå på egne ben med eManager. Her lærte jeg på den hårde måde, at der er ret mange ting rundt omkring ens iværksættereventyr som ikke bare handler om iværksætteri. Altså alle de bløde ting, som du ikke har tænkt over i din forretningsplan!

Har du styr på alt?

Du har kun X båndbredde i din hjerne og det meste skal bruges på din nye virksomhed. Hver eneste dag du møder du op er der nye udfordringer og ting du ikke har set komme. Et samarbejde, der er ved at ryge i vasken, kommende investorer sætter spørgsmålstegn til forretningsmodellen, funding bliver udskudt. Du føler tingene går for langsomt eller en stor kunde som forsvinder - er bare få eksempler du vil møde i din hverdag.

Og set i bakspejlet kan det egentlig ikke komme bag på dig, at du vil have masser af spændende udfordringer i din virksomhed – ellers ville det jo være for nemt!

Men jeg har kun nævnt de udfordringer, du møder i din virksomhed. Hvad med alle de udfordringer du møder i privaten? Har du styr på dem?

Privaten?!?!

Der er stor forskel mellem på at være i et trygt job og at stå på egne ben. Det er meget muligt, at du lige nu i det trygge job har det fint med, at du sover på en sofa hos en ven og skal finde en ny om 6 måneder. Det kan også være du kærester med en person som du egentlig burde gå fra, men du ikke helt har kunne overskue at tage den store beslutning.

Alle disse ting virker fint i din hverdag, fordi dit job ikke kræver alt din båndbredde (heldigvis, for så kunne ingen holde til at gå på arbejde). Men når du lige pludselig står med et iværksættereventyr, hvor du ved du løber tør for penge om 8-12 måneder, får denne udfordring alt din opmærksomhed og båndbredde. Med andre ord fylder det i privaten alt for meget og virker uoverskuelig… selv de små ting…

Få styr på

Derfor er det vigtigt du får styr på dit shit i privat, inden du går ud som iværksætter, eller hurtigst muligt derefter. Tænk over ting som:

- Er dit forhold som det skal være?

- Er din boligsituation god og sikker?

- Hvor længe holder din opsparing?

- Er din familie med på denne rejse?

… hertil kommer alt det du ikke aner vil opstå endnu!

Lad mig bevise det for dig

Selvom jeg troede at jeg havde styr på alt inden jeg tog springet, dukkede der rigtig meget op efterfølgende. Jeg havde endda 6 måneder inden jeg stoppede til at forbedre mig på alt! Og jeg synes selv jeg har god viden og erfaring til at vide hvad der ville dukke op – men der dukkede ting op, samt der kom udefra kommende faktorer jeg slet ikke havde set komme.

Fx havde jeg lige købt en ny lejlighed (hvilket økonomisk ikke er så smart), hvor der opstod en masse problemer som skulle fikses. Selv de mindste ting som en kogeplade der var i stykker, eller indretning af et soveværelse virkede uoverskueligt, når det meste af min båndbredde var brugt i løbet af dagen. Og disse småting var altså ikke ret store i sig selv.

Det var også her det gik op for mig hvor vigtig ens base er. Det er vigtigt at have styr på hjemmet og ens vaner. Det gælder sådan set også på kontoret, hvor det viste sig at være utroligt vigtigt for os at leje et lille kontor, hvor vi kunne sidde selv.

Husk det nu

Så for din egen skyld, håber jeg du tænker lidt over din situation og sikrer dig at du har nok båndbredde til virksomheden.

Ellers må du som mig bare få det løst i en helvedes fart så du igen har 100% overskud til din virksomhed!

Her er beviset: Det tager KUN 2 uger at lave en prototype

2018-04-24T06:30:00Z

Jeg har smagt min egen medicin og testet min egen hypotese – her er en historie om, hvordan jeg gjorde det.

Det startede med en pain, som jeg selv havde, og nu står jeg med et produkt. Lad mig tage dig igennem mit forløb

Fejlen

En af de fejl, jeg tit ser ved iværksættere, er, at de vil lave et kæmpe stykke arbejde, før de prøver at sælge produktet (altså før de ved, om der er et marked for produktet). Det er derfor, at teorier som ”The lean startup” og ”pretotyping” er opstået. Den prædiken har både du og jeg hørt til døde.

Men ofte har iværksættere svært ved at forstå, hvad det egentlig betyder. For at provokere kritikerne siger jeg altid: ”Du skal kunne lave din protoype på 2 uger, ellers gør du det forkert!”.

Så nu har jeg smagt min egen medicin….

Udfordringen

I Dinero har vi søgt en del medarbejdere på det sidste – og det har givet mange ansøgere. Til en af stillingerne modtag vi 40 ansøgninger, hvilket er rigtig mange at skulle gennemgå.

En af de ting, som slog mig, da min gode kollega gennemgik ansøgningerne, er, at jeg synes, det er mærkeligt, at vi (som virksomhed) starter med at kigge på kvalifikationer for derefter at indkalde lidt for mange til samtale - for her forsøger vi at finde den medarbejder med den bedste kemi.

Hvorfor ikke bare starte med at kigge på kemi – og så bagefter vurdere deres kvalifikationer? Alle ved jo, at det allervigtigste ved en ny medarbejder er kemien, og at deres indstilling passer til virksomheden.

Simplee

Jeg ville ganske enkelt lave et lille rekrutteringstool, hvor ansøgere skulle optage en 2 minutters video samt lave en mindre personlighedstest. Som ansøger skulle du kunne ansøge om jobbet på under 5 minutter, og du skulle hverken vedhæfte eller indtaste CV; den del skulle først ske, hvis du havde kemien til at få et job.

De udvalgte skal altså først udarbejde deres CV senere i forløbet. Simpelt, nemt og hurtigt både for ansøgeren og virksomheden.

Koderne

Samme aften, som jeg fik tanken, gik jeg i gang med at programmere. Jeg er hverken udvikler eller har uddannelse indenfor programmering, men jeg har kodet lidt i mine unge dage (selvlært). Så jeg satte mig bare ned og forsatte.

Min hypotese på 2 uger blev sat på en prøve – så jeg måtte skære en masse funktioner fra. Fx

ting som jeg havde svært ved
ting jeg vidste ville blive ønsket
ting som ville tage for lang tid at lave, og i stedet benyttede jeg eksterne services

Men det var lige meget, jeg skulle bare kunne lave en lille hurtig prototype, hvor jeg kunne få lidt feedback.

Da der var gået 2 uger, stod jeg tilbage med en meget lille prototype, som netop løste den udfordring, jeg stod med. Den kunne ikke håndtere betalinger fra kommende kunder, og der var 100 ting, jeg kunne udvikle videre på.

Stoppede op

I stedet for at udvikle videre og lave den store løsning, valgte jeg at stoppe op. Nu var det tid til at modtage første omgang feedback. Derfor sendte jeg ansøgerdelen ud til test blandt venner og i mit netværk. Dette gav mig en masse feedback, ris, ros og ønsker. De ting, som gav mening og/eller var hurtige at rette, lavede jeg med det samme.

Efter flere tests og 1-2 ugers frem og tilbage var det nu tiden til at få rigtige virksomheder til at teste min løsning.

I dag

Der er lige nu 10 virksomheder, som tester produktet på kryds og tværs, og som løbende føder mig med feedback. Her inden for 10 dage vil hvert fald 2 af virksomhederne rent faktisk prøve at søge rigtige medarbejdere med Simplee. Det er en kæmpe succes – og det fortæller mig, at virksomhederne rent faktisk synes, det er fedt.

Her knap 6 uger efter står jeg med et produkt, jeg er sikker på rent faktisk kan sælges til flere virksomheder. Det er klart, at både kunder og potentielle kunder har ønsker – men de kan rent faktisk anvende produktet nu.

Og selvfølgelig vil der være kunder, som ikke vil købe produktet før en eller anden specifik funktion kommer. Men det er skide lige meget. Her står jeg med et produkt, som folk gerne vil have og rent faktisk kan anvende.

Og indtil videre har jeg lavet en prototype på 2 uger (YES! Min hypotese holdt), og på 6. uge er jeg klar til at sælge til kunder.

Målet

Mit mål er uden tvivl at sælge til 10 virksomheder indenfor 3 måneder. Er jeg i stand til dette, er jeg 100% sikker på, at jeg har ramt et produkt, hvor der rent faktisk er et marked.

Jeg håber, du har fået lidt ud af min lille historie :)

Hvis du har lyst til at snuse lidt til produktet, kan du se mere på www.simplee.dk, og du kan søge en teststilling her https://apply.simplee.dk/70446.

Har du styr på din udvidede selvangivelse?

2017-06-20T13:49:00Z

SKATs deadline nærmer sig. Hvis du endnu ikke har fuldstændig styr på din udvidede selvangivelse, kan du med fordel læse videre her

Det med skat er ikke nemt. Det kan de fleste nok blive enige om – medmindre man har taget en uddannelse indenfor regnskab.

Men jeg vil i dette blogindlæg forsøge på pædagogisk vis at besvare nogle af de skattespørgsmål, som du måske ligger inde med frem mod SKATs deadline for den udvidede selvangivelse den 2. juli kl. 23.59:

Hvad er det, du skal betale skat af?
Hvad koster det, hvis du ikke overholder SKATs deadline?
Hvordan påvirker fradrag dit regnskab?

2. juli er dommedag

Dommedag er selvfølgelig en voldsom stramning. Så slemt er det heldigvis langt fra. Men det er dog alligevel rigtig fornuftigt at sætte et stort kryds ud for den 2. juli, hvis du har en enkeltmandsvirksomhed eller en PMV (personligt ejet mindre virksomhed).

Søndag den 2. juli kl. 23.59 er nemlig SKATs deadline for indberetning af tallene til din udvidede selvangivelse. Hvis du havde en enkeltmandsvirksomhed eller en PMV i 2016 skal tallene altså være SKAT i hænde absolut senest den dag.

Hvis du bruger Dinero, kan du få alle tallene til din udvidede med Skattepakken. Dem indtaster du efterfølgende hos SKAT, og på den måde kan du på mindre end en halv time sænke skuldrene og slappe af igen. Så nemt kan det gøres.

Men kan jeg ikke bare indberette den 3. juli…

Jo. Det kan du da sagtens. Du kan også vente en uge.

Der er dog et kæmpe ”men”, hvis du vælger at vente. For hvis du venter, så følger en lille hilsen fra SKAT – og med den hilsen følger en regning. Regningens størrelse afhænger af, om din skattepligtige årsindkomst er på over eller under 467.300 kr.

Hvis din årsindkomst er under det beløb, så ”slipper” du med et skattetillæg på 100 kr. pr. dag, du overskrider fristen (dog højst 2.500 kr. i alt). Hvis din årsindkomst er over beløbet, lyder skattetillægget på 200 kr. pr. dag (dog højst 5.000 kr. i alt).

Der er altså et økonomisk incitament til at får styr på den udvidede selvangivelse før SKATs deadline. For mon ikke de fleste mindre virksomheder kan finde noget bedre at bruge pengene på end noget så ærgerligt som et skattetillæg – som i øvrigt ikke er fradragsberettiget?

Hvad er det nu lige, jeg betaler skat af?

Du betaler skat af dit overskud i virksomheden. Men her skal vi holde tungen lige i munden, for der er forskel på det regnskabsmæssige og det skattemæssige resultat.

Hvis du fx har haft indtægter for 200.000 kr. og udgifter for 150.000 kr., så kan vi formentlig hurtigt blive enige om, at overskuddet er 50.000 kr. Desværre kan du ikke bare logge ind hos SKAT og skrive 50.000 kr. i et af de mange felter – det havde næsten også været for nemt. For de 50.000 kr. i eksemplet er det, vi kalder det regnskabsmæssige resultat.

Men det, som SKAT vil have fra dig, er det skattemæssige resultat, og det er som regel langt fra det samme som det regnskabsmæssige resultat. Der er nemlig en masse skattemæssige fradrag, som skal puttes ind i regnestykket for at få det helt rigtige resultat.

Et skattemæssigt fradrag kan være, hvis du fx har været ude og spise med en forretningsforbindelse, har givet vedkommende en gave, eller hvis du har fri telefoni/internet. Der kunne nævnes et hav af eksempler.

Det gode ved disse er, at du får skattefradrag. Det besværlige er, at der ikke findes én fradragssats. Nogle gange får du fuldt fradrag, andre gange 25% - og så hænder det også, at du desværre ikke får fradrag. Hvis du bruger Dinero Crowd, behøver du ikke tænke over det. Dinero har styr på, hvor meget du kan trække fra – så behøver du ikke sidde med store opslagsværk om bøvlede regnskabsregler.

Bonusspørgsmål: Hvad nu, hvis jeg har betalt løn til mig selv?

Vi får tit spørgsmålet hos Dinero: Hvad gør jeg, hvis jeg har udbetalt løn til mig selv? For du skal jo have et løn engang imellem (eller det, vi kalder en privat hævning) fra din enkeltmandsvirksomhed eller PMV.

Lad os tage et eksempel: Du har et overskud på 150.000 kr. i din virksomhed, og nu har du besluttet at udbetale 25.000 kr. til dig selv. Så kunne man foranlediges til at tro, at du kun betaler skat af de 125.000 kr. (altså 150.000 minus 25.000). Men sådan er det ikke. Du skal stadig betale skat af de 150.000 kr.

Skatten betaler du løbende, hvis du har sørget for at forskudsregistrere dine forventede udbetalinger til dig selv. Så får du tilsendt 10 skattekort fra SKAT, som du så skal betale. På den måde slipper du for et skattesmæk, når året er gået.

Har du spørgsmål? Som Dinero-bruger kan du få hjælp fra vores support hver dag året rundt fra kl. 9-22 – og med Skattepakken kan du få styr på din udvidede selvangivelse på under 30 minutter. Men husk nu at gøre det senest den 2. juli.

Er udviklere et andet folkefærd?

2017-04-04T08:41:00Z

Forleden læste jeg et ubrugeligt blogindlæg omkring udviklere, som satte dem i bås som et andet folkefærd. Bloggeren gav ganske enkelt udviklerne skylden for at IT-projekterne altid skred og måske aldrig blev til noget. Det fik mit pis i kog, og her er mine holdninger.

Jeg har arbejdet en del med udviklere – både på godt og ondt, så jeg kender en del til det her såkaldte ”folkefærd” fra Mars. Bloggeren fortalte, at problemet skyldes, at de har en stor trang til at lære noget nyt. Men hånden på hjertet, kære læser: Drives du ikke også af at lære nyt hele tiden? Det vil jeg godt vædde med, du gør - enten inden for dit arbejde, din sport eller det computerspil, du spiller i fritiden :)

Vi drives alle af at lære – det ligger i generne

Da jeg var revisor, var jeg træt af at lave folks regnskaber, da der er mange ens gentagelser og rutiner. Det kunne gøre mit arbejde træls, og jeg brændte efter at lære noget nyt! Men det skyldes ikke kun kedelige regnskaber – det skyldes den måde, vi mennesker er bygget op.

Hvis dig og mig som menneske ikke ønskede at lære nyt, havde vi hverken lært at gå eller køre på cykel! Faktisk havde vi heller ikke lært at spise vores føde selv.

Min point er, at selvfølgelig er udviklere sultne efter ny læring – det er du sgu da også!

Hvad går så galt med udviklerne?

DIG! Problemet er ikke udvikleren – problemet er dig! Din vigtigste opgave, som projektleder eller direktør, er ikke at sidde og tæske dine udviklere for at blive færdige. Din opgave er at motivere dem og gøre deres arbejdsdag sjov.
Du kan grine af det, men da jeg lavede mit lille app-eventyr var 40-50% af mine opgaver at:

Sørge for udvikleren hyggede sig
Sørge for at bestille mad og hente cola i Netto
Sidde langt ud på natten med ham trods jeg for længst var færdig med mine opgaver

Bevis det, RASMUS

Det samme gør sig gældende i Dinero, hvor jeg i dag arbejder. Jeg får ros som projektleder for at mine opgaver altid bliver klaret - og ofte på den halve tid. Hvorfor? Fordi jeg FUCKING hygger og prøver at motivere udviklerne. Nogle mener måske, jeg pjatter rundt og laver ikke dagens gode gerning – men hvorfor kommer vi så altid i mål?

Nøjagtig som var det et salgsteam, så skal der opmærksomhed til for at skabe resultater. Det handler ikke en skid om, hvorvidt du er udvikler eller salgsmand! Så nej – udviklere er ikke et folkefærd for sig selv!

Hvad siger du så til en udvikler, som vil kode nyt sprog?

Din udvikler skal også have lov til at prøve nye ting, for at holde motivationen – nøjagtig som dig. Find en mellemvej og lad dem gerne udforske de nye sprog/teknologier i små områder. Måske finder de nye veje og laver noget, der kan kopieres igennem hele dit system. Bundærligt: Hvis du giver udviklerne lov til at blive motiveret, så bliver tingene løst hurtigere samt bedre, og de bliver gerne flere timer efter arbejde for at komme i mål :)

Du mister din udvikler - hvis du ikke passer på

Lige nu er der rift efter enhver udvikler, som kan det mindste på en computer. Næsten uanset hvor dårlig du som udvikler, kan du få et job. Så hvis du ikke begynder at behandle dem pænt, så finder dine ansatte/partnere et nyt sted og være – f.eks. ved os ;)

Gratis idé til den unge iværksætter

2017-01-05T07:30:00Z

Jeg får en del gode/sjove idéer i min hverdag. Idéen opstår når jeg selv har en udfordring, hvorefter min hjerne arbejder løs på at finde den bedste løsning.

Min udfordring er derfor ikke at finde idéer - men nærmere at finde tid til at eksekvere på dem. Derfor har jeg besluttet mig for at give nogle af disse idéer til andre iværksættere.

Hvorfor - tænker du måske? Tja! Måske er det dumt! Men på den anden side så har jeg et problem – jeg ikke selv har tid til at løse :)

Hvem er denne idé til?

Her er en idé til den unge iværksættere, der gerne vil prøve kræfter med iværksætteri, hvor personen mangler en ídé. Resultatet skulle gerne blive en lille fin passiv indkomst ved siden af studiet eller et andet startup.

De personlige gaver

Jeg er typen, der elsker at give personlige gaver til mine nærmeste familiemedlemmer. Ved disse mennesker bruger jeg ufatteligt meget tid på at finde de helt rigtige gaver.

Modsat findes der alle de andre typer af gaver, hvor jeg i løbet af året køber gaver til konfirmationer, fødselsdage, jul osv. Ikke fordi jeg ikke holder af disse personer, men jeg orker ikke bruge alle de timer på at finde de helt rigtige gaver til dem. Her køber jeg altid noget fra deres ønskeliste.

Hvis jeg er så heldig, at jeg ret faktisk modtager en ønskeliste, er den desværre alt for dårlig - fordi:

- Listen kommer alt for sent

- Listen er mangelfuld, og jeg køber derfor ofte den forkerte model

- Listen mangler information om, hvor det kan købes, og hvad prisen er.

Her er løsningen:

Lad os sige at min nevø, Simon, laver sin ønskeliste på denne service. Han tilføjer derfor nemt alle sine ønsker ved at indtaste dem i en stor søgemaskine – f.eks. med ”iPhone”. Herefter ser han en massere valgmuligheder af iPhones og vælger den model, han ønsker sig.

Herefter tilføjer han mailadresserne på de familiemedlemmer, som skal modtage listen, hvorefter systemet sender en mail ud med et link til ønskelisten. Simon får selvfølgelig muligheden for at dele den på Facebook m.v.

Når familiemedlemmerne åbner ønskelisten kan de købe gaverne online, da systemet allerede har fundet et link til en webshop hvor ønsket kan købes.

Nemt ik’? :)

Fremgangsmåden:

Det er faktisk utroligt simpelt at lave denne service. Det eneste, det kræver, er masser af produkter i databasen samt en virkelig flot og brugervenlig hjemmeside.

At få produkterne i databasen er ikke den største opgave. Start med alle de ting som folk ønsker sig mest! Stil dig evt. ved Føtex og spørg hvad folk ønsker sig. Ved at arbejde koncentreret i 2-3 dage tror jeg, at du kan dække 60% af folks ønsker.

Herefter gør du det muligt, at brugerne selv kan skrive et ønske, hvis de ikke finder det i din søgemaskine. Hver gang, der er et ønske, du ikke kender, tilføjer du selvfølgelig produktet – således din service hele tiden bliver bedre.

Lav affiliate-links

Når siden begynder at virke, tilføjer du affiliate-links på de produkter, du kan. Affiliate-links betyder, at når en person klikker på dette link, modtager du f.eks. 5% af salget som kick-back for at have skaffet en kunde til webshoppen.

Det er klart, at produkterne, du har i databasen, helst skal kunne tilknyttes på et affiliate-link.

Så har du f.eks. en iPhone på din liste, vælger du den webshop, som giver dig kick-back.

Du må aldrig fravælge produkter, bare fordi du ikke kan få kick-back. Så ville du dræbe den nemme service. Det er derfor vigtigere at have flere produkter end bare dem, du kan tjene penge på.

Ekstra services der kan tjenes penge på:

- Op til jul har flere personer måske sendt en ønskeliste gennem dit system. Her vil jeg gerne købe flere gaver på en gang – selvom det er til forskellige personer

Lav derfor en service hvor du indkøber gaverne og pakker gaverne flot ind for mig og sender dem samlet til mig

- Du kan sikkert også få en rabatordning flere steder og dermed tjene mere.

- Tilføj muligheden for en anden leveringsadresse således jeg er fri for at slæbe dem med i toget

- Håndskrevne til/fra kort

Lidt ekstra tips

Systemet skal selvfølgelig laves således, at når jeg opretter en bruger, logger jeg ind med min Facebook-profil. Alle familiemedlemmers fødselsdage efterspørger systemet selvfølgelig, og jeg modtager en mail 14 dage før, jeg skal købe gaver til vedkommende.

Hvis modtageren af gaven har lavet en ønskeliste, bruges selvfølgelig ønsker fra denne liste i mailen. Hvis modtageren ikke har en ønskeliste, kan servicen finde et par forslag ud fra modtagerens alder og køn.

Hvis det gøres rigtigt, vil denne service lave en del gode penge helt af sig selv, da det vil sprede sig, når brugerne anvender den :)

Find din niche – eller dø!

2016-11-03T05:00:00Z

Forleden havde jeg besøg af en offentlig myndighed, som fortalte om deres store digitaliseringsstrategi. Planen var uden tvivl en af de bedste ting, som kan ske for erhvervslivet, men specielt de små selvstændige og iværksættere vil få glæde af denne nye retning.

Men desværre er jeg bange for, at planen dør, da udførelsen starter helt forkert (i mine øre). Det vil sikkert i manges øre lyde forkert, at jeg sammenligner iværksætteri og udførelsen ved en offentlig myndighed. Men faktisk er disse yderpunkter ikke langt fra hinanden, da det i min verden handler om at starte et nyt projekt.

Det jeg vil lære dig i dette blogindlæg er et uddrag fra min bog, ”Det lille skridt”. Faktisk var det nøjagtig den tankegang, jeg prøvede at give min gode ven fra den offentlige myndighed med hjem efter vores møde.

Drøm stort – start småt!

En ting jeg har lært på egen hånd er, hvor vigtigt det er at starte et iværksætterprojekt småt. Du kan og skal ikke prøve at erobre hele verdenen på en gang – for så fanger du ingen! Uanset hvor stort du drømmer dit projekt til at være, er du nødt til at starte med en lille begrænset niche og derefter åbne stille og roligt op for flere og andre.

En niche er i min verden følgende: “Et så lille segment at det er uinteressant for konkurrenterne men samtidig stort nok til at danne grundlag for en forretning”. Et segment kan være småt på mange måder – blandt andet mængden af kunder, typen af kunder, geografien eller noget helt andet. Pointen er bare, at konkurrenterne ikke vil give modstand (i starten), da det er for småt til dem.

Utallige virksomheder har gjort dette. Udover dem vi nævnte før, er der f.eks. også Snapchat. De leverede muligheden for at sende fortrolige beskeder, der ikke blev gemt. Dette lille segment fandt Facebook ikke interessant nok i starten. Nu har de flere gange prøvet at købe Snapchat, da de har tabt penge på denne niche.

Et eksempel fra Danmark

Et mislykket forsøg på dette er Kidup, som blev kendt i forbindelse med TV-programmet, Løvens hule. Kidups brugere udlejer brugt babyudstyr til andre brugere – f.eks. bedsteforældre, der passer barnebarnet. En form for AirBNB for babyudstyr. For få dage siden besluttede jeg mig for at prøve deres service. De har desværre ikke fanget konceptet om en niche endnu. Iværksætterne bag tror, at bare fordi de “lejer” babyudstyr, er det en niche, men de er ganske enkelt ikke gået nok ind i nichen. Jeg søgte på en barnevogn, og den tætteste var 918 km. væk fra mig. De har bare rullet produktet ud i hele Danmark og ikke indsnævret produktet nok (ind i en niche). Kidup skulle i stedet starte med at udleje babyudstyr i f.eks. København. En endnu bedre start kunne være, hvis de udelukkende udlejede barnevogne ud i København.

Hvad skal du gøre?

Det, du bør gøre, er at indsnævre nichen så meget, at der stadig er plads til at lave en sund forretning. Lad os antage at du laver et produkt, hvor du kun kan tage 29 kr. om måneden pr. kunde. Så skal du have relativt mange kunder før, at det nogensinde kan dække din løn og andre faste udgifter. I sådan et eksempel skal du enten tage flere penge for produktet i starten eller lade være med at indsnævre markedet så meget. Dog kan det give mening, at du indsnævrer for meget i starten, hvis du ved, at du kan udvide til andre markeder/områder hurtigt efterfølgende.

Det er muligt at indsnævre på utrolig mange ting. Her er lidt forslag, du kan tænke over:

- Produkt (Start med at lancere en mindre del af produktet – f.eks. kun barnevogne)

- Geografi (Hvor i landet? F.eks. kun i Odense)

- Demografi (Hvem henvender du dig til? F.eks. kun studerende på CBS)

- Industri (Lav produktet til en bestemt industri – f.eks. software kun til tandlæger)

Gå længere end det

Endnu federe bliver det, hvis du kan kombinere flere af ovenstående og lave en helt unik lille niche. Det kunne f.eks. være, at du lancerede et stykke software til tandlæger (industri), som udelukkende kunne håndtere bookninger af kunder (produkt), der ligger i Odense (geografi), hvor tandlægen er en nyuddannet (demografi).

At den software skal kunne meget mere, og kunne bruges af alle tandlæger i hele landet, er en anden snak. Det er, hvor du på sigt gerne vil hen – altså den store drøm. Var det et fysisk produkt, kunne det gøres på nøjagtigt samme måde, hvor du kun sælger til en lille begrænset målgruppe i starten.

Så din opgave er at indsnævre din niche helt ind. Derefter skal du udvide i samme retning som din helt store drøm – men med et lille skridt ad gangen :)