Skattelov er Jantelov

2008-12-09T16:07:00Z

København er blevet verdens dyreste by at leve i. Danmark har verdensrekord på skattetryk. Dansk indkomstskat, moms og bilafgifter er verdens højeste. Det er pirateri mod danskere. Særlig hårdt ramt er flittige og dygtige lønmodtagere. Resultatet er danske verdensrekorder i sort arbejde, gør-det-selv fusk og skatteflygtninge, mens skatteoplyste arbejdstimer selvsagt er på et minimum, for få tager en lang uddannelse og næsten kun ressourcesvage udgiftskrævende udlændinge søger til Danmark. Ligeledes er det klart at iværksætteri, arbejdseffektivitet og uddannelse får lavere fokus, når staten konfiskerer hovedgevindsten ved sådanne tiltag. LO har udtalt, at der ikke bliver leveret flere skatteoplyste arbejdstimer med den nuværende topskat. Dansk skattepolitik koster det danske samfund netto milliarder af kroner årligt har en uafhængig nobelpristager i økonomi beregnet for Danmark på de danske forhold. Ligeledes har uafhængige OECD beregnet for Danmark, at vores top- og mellemskatter koster 36.000 færre vidensarbejdere i Danmark. Dertil kommer de ca. 30.000 udlandsflygtede danske vidensarbejdere og ressourcestærke udenlandske vidensarbejdere, der går uden om Danmark pga. af det danske skatteåg på lønarbejde, har en dansk forsker beregnet. Rockwool fonden har opgjort det sorte arbejde i Danmark til over 50 mia. kr. om året. Topskat er særdeles aktivitetsdræbende også på skatteoplyst lønarbejde. Danmarks vækst på vidensjob går p.t. hovedsagelig til Indien og Kina, mens videnssøgende danskere holdes nede og må mere eller mindre nødtvunget tosse rundt og lave skattefrit gør-det-selv fusk for at holde skinnet på næsen. Har vi så med verdens største skattetryk opnået verdens mest retfærdige økonomi, sundeste arbejdsstyrke, bedste skole, sygehus, ældrepleje og fået verdens største ro i gaderne? Nej det har vi ikke.

Verdens største vækstpotentiale

Blot en afskaffelse af al top- og mellemskat dvs. uden andre tiltag beregnes til at ville løfte den offentlige velfærd i Danmark med et par milliarder hvert år. Det koster nemlig staten kun 25 mia. kr. at fjerne topskatten, men kommer hurtigt 25-30 mia. kr. ind igen gennem et merprovenu på moms, bundskat og andre afgifter. Dertil kommer en enorm potentiel stigning i privat velstand, når 1 mio. danskere slipper for at svare topskat. Danmark står derfor helt gratis med verdens største vækstpotentiale og det midt i en økonomisk krisetid. Det burde således være indiskutabelt at stoppe det økonomiske skatteåg på vidensarbejde, merarbejde og overarbejde, der således er til ingen verdens nytte udover at bevare janteloven. Det er således nok at bevare den ca. 50 % store bundskat og arbejdsmarkedsbidrag mm. for at kunne finansiere den nuværende offentlige velfærd og stadig vil de bredeste skuldre bære den største skattebyrde og ingen skal arbejde mere eller længere. Der er overhovedet ikke brug for at skulle finde besparelser eller foretage skrævvridende skatteomlægninger, som netop kommer til at betyde, at man skal arbejde mere for den samme realløn som i dag. Beregningen er ikke gætværk men bevist af sagkundskaben i OECD og siger egentlig sig selv med loven om udbud og efterspørgsel, selvom flere nationaløkonomer kun dårligt er i stand til at regne på indtægtssiden af en skattenedsættelse og derfor fejlagtigt kun finder frem til udgifterne. Erfaring fra Sverige, Tyskland og England, som har sænket lønskatten markant i de seneste år, viser hvilken fornuft og positivt menneskesyn, der findes i vores omverden. At afskaffe dansk ågerskat er derfor en klokkeklar win-win situation for velfærds Danmark og danske skatteydere. Kan det danske skattevanvid fortsætte?

Topskat eller velfærd

Desværre består flertallet i Danmark af folk på overførselsindkomst, professionelle gør-det-selv, de sort arbejdende og jantelovs socialisterne i det offentlige og deres negative alliance har tvunget realløns lighed på laveste niveau nedover et mindretal af dygtigt og effektivt arbejdende lønmodtagere gennem brandbeskatning i form af top- og mellemskat. Megen velstand og velfærd er skabt gennem professionelle vennetjenester, sort arbejde og oppustede skattefrie friværdier tilsat det storkapitalistiske, forurenende rederierhverv, som gennem storsindede skattebegunstigelser er gjort til Danmarks største. Magten og rigdommen i Danmark fordeles således desværre mellem laveste fællesnævner på skatteoplyste arbejdsevner, skattesnydere, skattetænkerne, storbyhusejere og storkapitalen i virksomhederne. Janteloven, som er flettet ind i skattepolitikken, rammer flittige og dygtige lønmodtagere hårdt, mens de få storkapitalister får fuld liberalistisk frihed til at virke. En speciel dansk cocktail bestående af monetarisme tilsat socialisme, som anerkender storkapitalen til forskel fra kommunisme. Det er fejlagtigt at benævne de rige i Danmark, som topskatteydere, der rammes hver uge allerede efter ca. 15-20 timers arbejde og derfor må tænke alternativt i naturalier. IT Factory’s ejere er få eksempler ud af mange tilfælde på rige, der ikke betaler topskat. Topskat har stor destruktiv indvirkning på velfærd og velstand i Danmark, som forringes år for år. Man skal som sagt passe på med at save den gren over, som man selv sidder på. I England, hvor man er fri af jantelov, ønsker socialisten Gordon Brown sig en topskat på bare 45% for lønindtægter på over hele 1. mio. kr. årligt. Danmarks skattepolitik er således både enfoldig, negativ og dyr, men det bekymrer tilsyneladende ikke flertallet og deres populistiske og administrative politikere, som ikke er rigtige parlamentarikere, der plejer landets samlede interesser, men som i stedet spiller med på dansk jantelov.

Skatteomlægning er ny vin på gamle flasker

Efterhånden som krisen eskalerer, indser flere efterhånden de negative samfundsvirkninger af den vanvittige, arbejdsdræbende topskat, men foreslår kun en lettelse, der tjener egne medlemmer. Dermed varetages flertallets jantelov fortsat bare på et inflationstilpasset højere niveau, mens situationen i det store og hele forbliver uforandret. Altså fortsat en dårlig blanding af populistisk, socialistisk, monetaristisk magt. Et effektivt samfund kan nemlig ikke undvære en velstillet og ambitiøs middelklasse, som går foran i arbejdet og får ringe til brede sig i vandet. Det er naivt at tro, at man kan udligne den økonomisk ulighed gennem topskat, man får blot armod på laveste fællesskabs niveau. Topskat hæmmer muligheden for almindelige mennesker i at opnå velstand gennem lønarbejde. Topskat på dansk niveau er en underskudsforretning for samfundet og den enkelte. Hæderlige og driftige folk må lægge sig på sofaen, gør-det-selv eller flygter ud af landet, senest som vores nyrige verdensmester i poker, der har sluttet sig til de nu ca. 30.000 velstillede skatteflygtede danskere i London, og som beriger England og gør Danmark fattigere. Udnyt den omvendte vetoret i forårets skatteforhandlinger til at sætte janteloven stolen for døren med enten eller tilbuddet: Velfærd eller topskat. Holger Danske vågn op og giv os alternativet, som skal blæse en sunami af velstand og velfærd hen over landet, ved at Danmark endegyldigt siger farvel til jantelov som værdigrundlag og hilser et videnssamfund på højt niveau velkommen.

"Oprindeligt skrev Sandemose om arbejderklassen i byen Jante. Det var således indenfor en kreds af mennesker med samme sociale position, at janteloven gjaldt. Efterfølgende har janteloven fået betydning som noget der beskriver dem der vil bryde ud af et socialt lag, hvor offeret tilstræber en højere position i samfundet generelt, og ikke alene indenfor et socialt lag. "

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Skattelettelser har virket: Arbejdstiden er steget
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har øget arbejdstiden md 100 timer de seneste 12 år. Men danskerne arbejder fortsat meget lidt sammenlignet med andre befolkninger i OECD.

Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er på 12 år steget fra 1.499 til 1.599 timer per år, og det er et klart resultat af de marginalskattelettelser, som er blevet gennemført af både Nyrups og Foghs regeringer, lyder forklaringen fra både Dansk Byggeri og tænketanken CEPOS i Berlingske Tidende. "Bruger man den følsomhed mellem arbejdstid og marginalskat, som vismænd og Finansministeriet bruger, så er der ingen tvivl om, at skattelettelserne er den væsentligste forklaring på den her udvikling," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS til avisen. Dermed er der også skabt præcedens for, hvad der bør gøres for at få danskerne, der fortsat arbejder langt færre timer per beskæftiget end gennemnsnittet i OECD-landene, til at arbejde mere, mener erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri Kathrine Stampe Andersen: "Det siger sig selv, at hvis politikerne vil have almindelige lønmodtagere til at arbejde mere, så bliver man nødt til at tage et opgør med topskatten - altså særskatten for at være arbejdsom - og afskaffe den," siger hun til Berlingske Tidende. ole@180grader.dk

Skattelov er jantelov

Skattelov er Jantelov

Skattelettelser har virket: Arbejdstiden er steget