Crowdlending: Et nej tak til negative renter

2020-03-05T08:11:00Z

At bankerne nu er begyndt at opkræve negative renter for indestående på private konti, kommer næppe bag på virksomhedsejere og selvstændige erhvervsdrivende. I erhvervslivet har de fleste efterhånden længe været pålagt renteudgifter for indestående på firmakontoen. Min egen bank kræver 0,75% for at opbevare digitale kontanter. Så ikke alene betaler jeg deres faste gebyr, men skal tilmed betale renter, selvom jeg ikke har lånt en øre.

Dertil kommer inflationen, som i 2019 var på 0,8%. Gennemsnitligt over de seneste årtier har inflationen dog ligget på knap 2%. Og modsat renteudgifterne, kan inflationen ikke bogføres som en fradragsberettiget udgift i regnskabet. Som dansk virksomhed må man derfor forvente at miste omtrent et par procent årligt af vores kontantbeløb i form af renter og tabt købekraft.

2% lyder måske ikke af meget, men det er alligevel 2.000 kr. for hver 100.000 kr. indestående. Vi arbejder meget hårdt for vores penge, og så skal de helst ikke fordampe, når vi vender ryggen til. Penge, som kunne bruges til at vækste virksomheden eller spare op til fremtiden.

Hvordan kan vi minimere dette tab?

Heldigvis er der flere måder at spare renteudgiften til banken. Inflationen slipper vi ikke så let af med, men vi kan da modvirke dens konsekvens.

Flyt pengene til udlandet: Så længe skatten fortsat bliver betalt, er det intet i vejen for at flytte sine penge til udenlandske bankkonti, hvor renten er nul eller sågar positiv. Og med digitale bankservices er det i dag meget lettere end for blot 5 år siden.

Vi er nødt til at have en dansk NemKonto, men der behøver ikke at stå ret meget på den. Måske blot tilstrækkeligt til den daglige drift. Selv indkøb og abonnementer kan betales med debetkort fra disse udenlandske bankservices.

Brug pengene: Uden kontanter, ingen negativ rente. Mangler du en ny maskine eller en dygtig sekretær? Eller hvad med at øge marketingbudgettet? Måske kan allerede planlagte udgifter med fordel fremrykkes.

Men hvis disse udgifter allerede var åbenlyst rentable langsigtede investeringer i virksomheden, så havde du sikkert allerede gjort det. Grunden til at vi har kontanter er, så vi har en buffer mod hårdere tider og for at kunne slå til, når en god mulighed byder sig. Det er risikabelt at operere uden denne buffer.

Investér pengene: Mange virksomhedsejere investerer deres overskud. Det giver mulighed for at tjene passiv indkomst ved siden af virksomhedens hovedaktivitet. Samtidig er nogle investeringer relativt likvide og kan således samtidig fungere som opsparing eller finansiel buffer for virksomheden.

Aktier er en populær investeringsform. Det er relativt let at komme i gang, og man kan næsten altid likvidere sin portefølje, hvis behovet opstår.

En ulempe ved aktier er dog, at det en langsigtet investering. Selvom aktiemarkedet historisk set har givet ganske pæne afkast, så er risikoen for kortsigtede tab meget høj. Det skyldes, at indtægten fra aktieinvestering primært er baseret på kursstigninger. Kurser, som påvirkes af faktorer helt uden for vores kontrol, og som svinger meget fra dag til dag og fra måned til måned. Også de store, solide og veldrevne selskaber med høje indtægter påvirkes af disse kursudsving.

Det betyder, at selvom man oftest kan sælge sine aktier med meget kort varsel, så kan det meget vel medføre et betydeligt tab.

En anden investeringsmulighed er at udlåne penge og modtage renter. Fordelen ved udlån som investeringsform er, at afkastet er langt mere jævnt: Låntager er forpligtet til at betale renter og afdrag jævnfør betingelserne i låneaftalen. Derfor påvirkes afkastet ikke i nær samme grad af de faktorer, som forårsager aktiemarkedets volatilitet, og man kan derfor tillade sig at investere mere kortsigtet.

Hvad er crowdlending?

Crowdlending er udlån til privatpersoner og virksomheder. Lånene finansieres af mange långivere, som hver især bidrager med en mindre andel af det samlede beløb. I praksis foregår dette via digitale platforme, som tager hånd om de relaterede administrative opgaver, såsom formidling mellem låntagere og långivere, det juridiske arbejde, opkrævning af renter og afdrag mv.

Crowdlending kan være forbrugslån eller virksomhedslån. Der findes også andre former for crowdfunding, som ikke er udlån, men som har en del ligheder med konceptet. Det kan være gruppeinvestering i udlejningsejendomme eller medejerskab af mindre startups.

Ud over det rent monetære aspekt kan crowdlending også give bidrage til at gøre en forskel for andre. Der er bl.a. gode muligheder for at udlåne pengene til små og mellemstore virksomheder og derved støtte dansk (eller udenlandsk) iværksætteri, samtidig med at man tjener penge.

For crowdlending er afkastet ikke baseret på kursudsving. Det skyldes, at lånene (med ganske få undtagelser) etableres og indfries til kurs 100. I mellemtiden betales løbende renter og afdrag, og investor har således en ganske stabil renteindtægt. Man bør dog tage højde for lånenes løbetid, som oftest er i omegnen af ½ til 1½ år. Nogle crowdlendingplatforme tilbyder mulighed for at likvidere sine investeringer før tid ved at sælge sine låneandele videre til andre investorer eller ved at acceptere et lavere afkast.

Langt de fleste crowdlendingplatforme tager imod virksomhedsinvestorer. Dvs. at det kan være en meningsfuld investeringsform for holdingselskaber og for driftselskaber, der ønsker at placere en del af deres finansielle buffer i en relativt likvid, indtægtsgivende investering med lav volatilitet.

En mulig strategi

Måske overvejer du at investere nogle af dine likvider i crowdlending, men er i tvivl om hvor stort et beløb, og om hvornår du får brug for pengene.

Én mulig strategi er at investere tilstrækkeligt til at dække det samlede tab til bankens rente og inflationen. Hvis jeg har 100.000 kr. i kontanter i banken, som taber 2.000 kr. i årlig negativ rente og inflation, så skal jeg tjene et tilsvarende beløb (efter skat) fra mine investeringer.

Hvis vi antager en renteindtægt på 8%, skal vi således investere ca. 30.000 kr. for at gå i nul. De resterende 70.000 kr. kan fortsat opbevares trygt og let tilgængeligt i banken. Dermed mindsker vi det potentielle tab og opretholder samtidig en ganske høj andel med fuld likviditet.

Hvor meget skal jeg selv gøre?

Som virksomhedsejer har man travlt med virksomhedens primære opgave, og derfor skal det være let at gå til. Crowdlending kan være for nørden (undertegnede), som går op i emnet, og som vil bruge tid på detaljerne. Men det kan også gøres enkelt og i udstrakt grad automatiseres.

Nogle platforme forudsætter manuel investering, mulighed for automatisk geninvestering af renter og afdrag, faste månedlige indbetalinger mv. Mange platforme tilbyder en såkaldt ’autoinvestor’, som giver mulighed for at opsætte filtre, der kun investerer i låneprojekter, som matcher forhåndsdefinerede karakteristika - såsom renteniveau, løbetid, sikkerhedsstillen, kreditværdighed mv. Det er med andre ord muligt at vælge en løsning, som kun skal opsættes én gang, og som herefter passer sig selv.

Hvor risikabelt er crowdlending, og hvad er afkastet?

Udlån er en af historiens ældste investeringsformer. Vi ved, at der sågar fandtes rentebærende udlån, før pengene blev opfundet. Konceptet er således hverken nyt eller uafprøvet. Det nye er digitaliseringen, som har gjort lånemarkedet tilgængeligt for ”almindelige” mennesker og for andre virksomheder end blot banker og store kapitalfonde.

Denne lette adgang til lånemarkedet har dog de senere år tiltrukket en del lykkeriddere og medført guldfeber og overoptimisme, som i denne vinter kulminerede med, at to mindre udenlandske platforme viste sig højest sandsynligt at være bedrageri. Det har medført nogle meget stærke reaktioner på de sociale medier, omend de store, etablerede platforme har været næsten uberørt af situationen. Crowdlending er således ikke en garanteret investering, men med effektiv diversificering og sund kritisk sans kan risikoen begrænses betragteligt.

Som investor med stor interesse for crowdlending, har jeg med tiden afprøvet mange platforme. Nogle har givet lave afkast, andre ganske høje. I skrivende stund giver min samlede portefølje et årligt nettoafkast på 10 % med forventning om en lille stigning i fremtiden. Afkast over 10% er muligt, men risikoen er også derefter, og en konservativ udlånsportefølje kan forventes at indbringe afkast på 6 til 10%. I dette interval er der gode muligheder for at diversificere og udvælge låneprojekter, som med høj sandsynlighed bliver betalt tilbage.

Rasmus fra Pengepugeren

Crowdlending: Et nej tak til negative renter

Hvordan kan vi minimere dette tab?

Hvad er crowdlending?

En mulig strategi

Hvor meget skal jeg selv gøre?

Hvor risikabelt er crowdlending, og hvad er afkastet?