Det er måden vi tænker på...

2011-01-31T20:08:23Z

For nogen tid siden, sad jeg og tænkte på hvorledes jeg kunne promovere mig selv og vores firma. Jeg kom frem til, at en måde kunne være at finde en samarbejdspartner som kunne supplere mit setup med en mere praktisk del. Så jeg gik i tænkeboksen for at finde en vej.
Efter nogen tid kom jeg i tanken om en jagtkammerat som var tidligere jægersoldat, ikke fordi jeg havde brug for en BS, men noget i retningen af teambuilding ville være et godt match. Derfor tog jeg kontakt til ham og fortalte hvad jeg havde i tankerne..

” Så har jeg lige manden” var hans svar. Jeg fik hans navn og fandt ham via Google, sendte en mail og ventede på han skulle skrive tilbage. For at gøre historien kort, så fik vi hurtigt lavet en aftale om et møde og han fortalte, at hvis jeg kunne møde ham på den og den adresse, så kunne jeg jo hjælpe ham med et arrangement han havde for nogle ansatte for en større dansk virksomhed. Det aftalte vi og da dagen oprandt kørte jeg sammen med min elskede hustru til adressen.

Vi blev af receptionisten henvist til at vente i et åbent lokale hvor vi kunne iagttage de forskellige gæster gå frem og tilbage fra møder og til parkeringspladsen. Nok bedst beskrevet som en forlængelse af receptionen eller forhallen.

Tiden gik og vi nærmede os det aftalte tidspunkt for mødet. Min kone begyndte at røre på sig og nervøsiteten begyndte at gøre sit til at hun virkede noget rastløs. En enkelt gang skyndede hun på mig, men jeg sagde, at jeg da var sikker på han nok skulle komme tidsnok til at han kunne sætte os ind i tingene. Men ti minutter før vi skulle mødes tog jeg beslutningen, at vi skulle køre. Jeg besluttede mig for at jeg ville skrive en mail til ham om, at han i det mindste godt kunne melde fra hvis han havde ændret planer og at jeg fandt det meget respektløs og melde afbud var dog det mindste han kunne have gjort.

Da vi havde kørt nogle kilometer, sagde jeg henvendt til min kone.” Nej – jeg nægter at tro på, at han er en type der bare brænder folk af, jeg vil nu vælge, at tro på, at hvis han har lavet en aftale, så holder han den også. Derfor beslutter jeg mig for at der må være kommet noget i vejen. Måske har han siddet og forberedt sig og været så meget i flow, at han fuldstændig har glemt tiden, så han ikke kunne nå at sætte os ind i sagerne. Så når vi kommer hjem skriver jeg til ham, at jeg synes det var ærgerligt, at vores møde glippede, men at jeg samtidig håber, at der ikke var sket noget alvorligt siden han ikke nåede at melde afbud.”

Der gik ikke fem minutter efter jeg havde sagt det, så ringede telefonen. Jeg tog den og i røret var en meget sød dame der spurgte efter hvor vi sad. Jeg fortalte, at vi havde ventet i receptionen på hotellet , men nu desværre var på vej retur da han ikke var kommet ned for at hente os ti minutter før vi havde aftalt. Og jeg syntes, at hvis han skulle sætte os ind i sit forehavende med sine besøgende, så ville det i respekt for mødedeltagerne være meget uprofessionelt at komme så uforberedt som vi i dette tilfælde ville være.
Hun undskyldte mange gange fordi hun ikke havde fulgt op på hans aftale og havde tjekket vores mødeadresse, idet han faktisk sad på en anden adresse og ventede. Han havde ekstra ringet hende op for at sikre at der ikke var gået noget galt omkring vores aftale og hun beklagede endnu en gang fejlen. Hun ville gerne at vi skulle vende om. Det afslog jeg da hans mødetidspunkt allerede var mere end ti minutter overskredet. Og jeg ville ikke bryde mig om at skulle komme for sent til et møde af så vigtig en karakter. Det ville virke meget uprofessionelt for ham og jeg ville ikke sætte ham i et dårligt lys bare for at være med. Derfor sagde jeg til hende, at han gerne måtte ringe tilbage senere på dagen når han var færdig med mødet, så kunne vi aftale en ny tid.

Han ringede senere og vi en rigtig god snak og istandsat et nyt møde. Mødet har vi afholdt i skrivende stund for længst afhold, uden misforståelser og i dag er vi partnere som giver hinanden en hånd når der et behov eller muligheden for at vi kan supplere hinanden. Vi er et rigtig godt match.

Havde jeg nu valgt at lytte til mine fordomme og min indre negative dialog, havde jeg ikke lært noget nyt. Jo at jeg tog fejl, men ved at vælge et helt andet og positivt fokus fik jeg tillige lagt en hel del læring i rygsækken. Læring som hjælper mit lederskab, men også læring som gør mig til et større menneske. Og skam skulle stå hvis jeg ikke gjorde det, valgte den positive vej. Jeg lærer jo mine egne kursister, at mennesket gør det bedste de kan i den situation de står i i nuet. Derfor kan ingen slå sig selv og sige; ” Jeg er ikke god nok”. Tvært i mod. De gør det bedste de kan her og nu.
Jeg er overbevist om, at hvis de kendte en bedre løsning, i nuet, ville de vælge den, men det gjorde de ikke. Men at de, for dem, traf for den bedste beslutning her og nu gør, at de har tilført sig flere mulige valg i en lignende situation på et andet tidspunkt i fremtiden.

Det kalder jeg udvikling på en positiv måde. Sidegevinsten ved denne indstilling er, at ens selvværd for tilført endnu mere bekræftelse og rejser sig som en indre søjle i os. En søjle der tør stå med løftet ansigt og oprigtigt kan sige; ”Jeg er god nok og der hvor jeg fejler, der lærer jeg mest”.

Det er måden vi tænker...

Det er måden vi tænker på...