Nina Maria Mørk fra mainplot

Det er ikke dig, søde komma, det er mig …

2021-12-02T07:55:00Z

Åh, de fleste kender det. I hvert fald dem der synes, kommaer faktisk gør en forskel. Når de altså er sat rigtigt. Man sidder der og forsøger at regne ud, hvor kommaet skal sættes … og det virker ligesom ikke.

Det er her, Cecilia kommer ind i billedet. Kvinden der lærte mig at sætte kommaer. Jeg tænker på Cecilia stort set hver dag. Især i de situationer hvor det er umuligt at sætte et komma. Før i tiden ville jeg have sjusset mig frem og tænkt noget i retning af, at det da ikke er vigtigt. At det vil ingen lægge mærke til. Men det, jeg lærte af Cecilia, var, at det faktisk hverken er mig eller kommaet, der er problemet. Problemet er sætningen.

Hvad betyder det? Det betyder, at hvis du ikke kan regne ud, hvor du skal sætte et komma, så skal du lave din sætning om. Det eneste, der sker, er, at din tekst bliver meget bedre, og dit budskab går klarere igennem til din modtager.

Så næste gang du arbejder med en sætning og ikke kan regne ud, hvor kommaet skal sættes, så stop, delete, og start igen. Nemmere bliver det ikke. Brug ikke tid på at redde sætningen. Se besværet som en gave, der forbedrer din tekst.

God arbejdslyst

Nina

PS: Ønsker du konkret viden om kommaregler og kommanørderi, så virker denne side, som et godt sted at starte.

Fortæller dit visitkort en historie?

2011-10-19T08:00:00Z

Jeg har denne formiddag været til en konference. En af den slags, hvor man både før og efter indlægget slynger om sig med sine visitkort. Og ditto også modtager en hel del.

Efter indlægget, mens jeg stod og forsøgte at få kontrol på både mad og appelsinjuice, kom jeg i snak med en kvinde, der både var underviser i biologi, selvstændig som ekspert i sociale medier og smykkedesigner. Hele tre ting på én gang, der også betød, hun havde tre fine æsker, der hver indeholdt et visitkort.

Jeg har egentlig aldrig gået meget op i visitkort. Altså jeg synes, man skal give den gas med design, form, størrelse, tekstur m.m., hvis det giver mening (læs: rigtig god mening), men nogle gange skal man altså også bare ud over stepperne, og så er det ikke visitkortet, der gør en forskel. Sælger du talende køkkenvægte, er det selvfølgelig en oplagt idé at have visitkort med punktskrift, men hvis du ikke kommunikerer til mennesker med synshandicap, er det måske lidt spild af penge.

Tilbage til konferencen. Alle tre visitkort var superflotte og meget forskellige, men mest inspirerende af alt var, hvordan kvinden kunne knytte en historie til hvert kort.

Det ene så fx sådan her ud på den ene side:

Kortet er 7 cm langt og 2,3 cm bredt, og ideen med det lille kort var, at det skulle ligne metrobilletterne i Paris.

Vi talte i mange minutter om visitkortene, for det var interessant at høre historierne om dem, og da jeg cyklede hjem, tænkte jeg stadig på dem og på dét, de kunne rent kommunikativt:

1. Visitkortene gav os noget at tale om, fordi der var en historie knyttet til dem.
2. Kortene viste, at kvinden, som netop solgte kommunikationsydelser, havde styr på sagerne (og fx ikke blandede tre forskellige målgrupper sammen).
3. Kortene har det, de smarte i reklamebranchen kalder "gemmeværdi".
4. På grund af kortene og deres historier, vil jeg helt klart kunne huske kvinden og hendes forretning(er) næste gang, jeg møder hende.

Visitkort med gemmeværdi

Ordet forklarer sig selv. Et visitkort med gemmeværdi er et, som du gider gemme. Jeg vil inddele visitkort i tre kategorier:

1. Dem, du gemmer på grund af personen (underordnet hvordan kortet ser ud ... eller om kontaktdataerne for den sags skyld er skrevet på en serviet)
2. Dem, du gemmer, fordi de er lækre at se på
3. Dem, du smider ud

Sidste kategori er klart den største.

Visitkort til inspiration

Jeg har kigget min stak af visitkort igennem for at finde eksempler på flere kort af type 2. Desværre har jeg ikke så mange, men jeg vil vise to her, hvoraf jeg synes, det sidste er megasejt (hvis man er i den kreative filmbranche).

Det første visitkort er dette:

Det er fra ekspertblogger Rolf Høegh, som du finder her på Amino. Da Rolf stak mig kortet under en iværksættermesse i Køge, kom han med det gode råd altid at have billede på kortet, så folk senere kan huske, hvem man er.

Det andet visitkort er dette:

(Ja, det er mig, der har skannet det skævt - og forstørret det i håb om, det giver dig en chance for at kunne læse det)

Jeg er helt vild med dette visitkort, fordi det skiller sig ud og fortæller en historie. Her behøver visitkortets indehaver ikke selv fortælle historien, den er allerede i kortet. Sejt!

Hvad tænker du om visitkort? Betyder det noget for dig, hvordan de ser ud? Har du tænkt din virksomheds identitet ind i det grafiske look på dine visitkort? Hvilke gemmer du, og hvilke smider du ud? Kommenter gerne i boksen herunder.

PS: Jeg vil gerne vise flere eksempler på visitkort, der kan være til inspiration for andre på Amino. Har du derfor gemt visitkort, som skiller sig ud fra mængden og kan noget særligt, så er du meget velkommen til at sende mig en illustration af kortet på e-mail: nina@mainplot.com inden for de næste par uger (dvs. til 31/10 2011). Kommer der nogle gode eksempler, publicerer jeg dem her nederst i indlægget. Læs: Det er ikke alt, jeg publicerer. Kun dem, jeg synes, kan noget særligt.

SÅ ER DER EKSEMPLER:

Her er Jørgens kalender-bagside (se i kommentarfelt):

Her er Thomas' visitkort (læg især mærke til, at der også står, hvilke konkrete produkter han tilbyder ... god idé, synes jeg):

Så er der endnu et eksempel. Denne gang fra Jeanette, der har firmaet Hjertevej.

Og her er et visitkort, der udmærker sig med enkelthed i farverne - og så er der (som noget nyt i forhold til de andre eksempler) pris på.

Sprog i farten: Bøvler du i dine tekster?

2011-05-31T18:51:00Z

I min virksomhed hjælper jeg blandt andet virksomheder med at gennemskrive deres tekster. Det vil sige, jeg retter tekster, som de allerede har skrevet, så teksterne bliver forbedret både sprogligt og grammatisk. Noget af det, jeg stort set altid retter, er brugen af forkortelser.

Forkortelser er både praktiske og bøvlede. Praktiske fordi du kan spare på anslagene i teksten, bøvlede fordi de skæmmer teksten og hæmmer læserytmen.

Mit bedste råd er, at du undgår forkortelser. Skriv i stedet ordene helt ud, så du sikrer, at dit budskab faktisk når frem til din modtager.

Du skal droppe forkortelserne, fordi:

forkortelser virker kun, når dine læsere forstår dem - og der er altså mange, der ikke kender de mest gængse forkortelser (og slet ikke de hjemmestrikkede forkortelser, som jeg også ser en del af).
forkortelser gør teksten mere besværlig at læse for dine læsere - i stedet for bare at læse teksten flydende vil dine læsere (også dem, der kender forkortelserne) automatisk stoppe op ved forkortelserne og overveje, hvad de forskellige bogstaver står for.
forkortelser kræver, du bruger dem konsekvent. Eksempelvis dur det ikke, at du det ene øjeblik skriver 'fx', mens du det næste øjeblik skriver 'f.eks.'

Forkortelser er selvfølgelig ikke helt forbudte. Selv skriver jeg altid 'fx' i stedet for 'for eksempel', fordi jeg synes, det ser pænere ud (ved godt, det ikke giver mening, men det synes jeg altså).

Min pointe er, at du ikke skal bruge dem unødigt, og at du, hvis du insisterer på at bruge én eller to af dem, skal overveje 1) er forkortelsen kendt af din modtager? og 2) er den skrevet korrekt? (her taler vi fx om, at punktummerne er placeret de rigtige steder (eksempel: bla = forkert, mens bl.a. = rigtigt)).

Og med alle de ting du skal overveje, kan vi vel hurtigt konkludere, at det bare er lettere at skrive forkortelserne ud

Sprog i farten er skrevet til dig, der har travlt, men gerne vil have her-og-nu brugbare tricks og råd, som kan optimere dine tekster - omkostningsfrit. Blogindlæggene kommer, når jeg har noget på hjertet. Og holdningen til sprog og tekstarbejde er, at der ikke findes regler, men kun principper - og at disse når som helst kan brydes, hvis det gavner formidlingen.

Sprog i farten: Skriv i nutid

2011-03-11T09:17:20Z

Jeg har gennem tiden fået mange gode råd om at skrive. Et af de bedste fik jeg af min specialemakker under vores specialeskrivning. Hun mente, sproget er mere levende og nærværende for læseren, når man (læs: du, jeg) skriver i nutid frem for i datid.

Den holdning betød til min forbitrelse, at vi skulle gennemskrive mine tekster en hel del - men set i bakspejlet blev de bare bedre. Og jeg lærte noget.

Jeg tænker stadig på det, hver gang jeg skriver. Nogen gange - som fx nu, hvor jeg taler om fortiden og lægger distance til den - skal jeg jo skrive i datid, men andre gange kan fortiden sagtens blive formuleret i nutid.

Forestil dig fx en hjemmeside, hvor du skal opremse en række begivenheder, der skete i 1910'erne.

Eksempel:

Det skete i 1910'erne:

Natten mellem den 14. og 15. april 1912 forliste skibet Titanic
Den 1. august 1914 udbrød 1. Verdenskrig
I 1915 fik danske kvinder stemmeret
Skuespiller Ove Sprogøe blev født i 1919 i Odense

Det sker i 1910'erne:

Natten mellem den 14. og 15. april 1912 forliser skibet Titanic
Den 1. august 1914 udbryder 1. Verdenskrig
I 1915 får danske kvinder stemmeret
Skuespiller Ove Sprogøe bliver født i 1919 i Odense'

Begge versioner er korrekte. Og det er selvfølgelig et spørgsmål om smag, behag og korrekthed, om det skal hedde det ene eller det andet.

Jeg synes selv, der er mest energi og tempo over den sidste version. Som læser får nutidsformen mig til at ville læse videre. Det giver mig følelsen af, at det er noget, der sker her og nu. Jeg synes, nutidsformen holder teksten i gang, men en del historikere vil sikkert være uenige med mig med den begrundelse, at det jo ikke er korrekt at omtale hændelser, der er sket, i nutidsform. Det er i hvert fald en diskussion, jeg har deltaget i flere gange.

Det kan være svært at skrive i nutid. Synes jeg. Nogen gange giver det sig selv, om du skal formulere dig i nutid eller i datid, men andre gange har du valgmuligheden.

Når du har valgmuligheden, så tænk over, hvad du vil opnå med din tekst. Vil du skabe en stemning af "det skete i de gode gamle dage" og samtidig lægge distance til teksten, så vælg datid. Vil du skabe en stemning af "her og nu", af tempo og af nærvær, så vælg nutid.

Men lige meget hvad du gør, så tænk over det, inden du gør det.

Tænker du over, om du skriver i nutid eller datid? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke? Har du en holdning til brug af nutids- eller datidsform, som du gerne vil dele med os andre? Kommentarfeltet til 'Sprog i farten' er som altid åbent.

PS: Hvis du vil høre mig tale om, hvordan du kan lancere din virksomhed eller et nyt produkt i medierne, så kom til Iværksættermesse i Køge lørdag den 26. marts. Jeg er på kl. 12.00. Læs mere på dette link til iværksættermessen.

Sprog i farten er skrevet til dig, der har travlt, men gerne vil have her-og-nu brugbare tricks og råd, som kan optimere dine tekster - omkostningsfrit. Blogindlæggene kommer som tommelfingerregel én gang om ugen. Og holdningen til sprog og tekstarbejde er, at der ikke findes regler, men kun principper - og at disse når som helst kan brydes, hvis det gavner formidlingen.

Sprog i farten: Skriften på bloggen

2011-01-18T17:31:42Z

Jeg har de sidste måneder brugt en del tid på at klukle mig gennem bloggen Dagpengeland. Da jeg opdagede den i slutningen af november 2010, havde bloggeren, Lau Aaen, publiceret i alt fem blogindlæg. Hverken mere eller mindre - og på trods af det beskedne antal havde han fået sin egen uafhængige side på facebook, var blevet interviewet til en række af de store landsdækkende aviser og var nået ind på beskæftigelsesministerens bord (altså ikke fysisk). I skrivende stund er der 11 indlæg på bloggen, som senest er blevet anbefalet i Politikens leder.

Jeg har svært ved at nævne andre blogs, der har fået sådan en succes fra start - en succes, som alle amino'er med en blog må drømme om. Og det har fået mig til at tænke: Hvad er det, Lau Aaen kan? Hvorfor fungerer Dagpengeland så eminent godt?

Følg med her, hvis du vil have en række bud på, hvordan du kan forbedre indholdet på din blog:

Bud nr. 1: Kun én historie

Dagpengeland handler om Lau Aaens trængsler i beskæftigelsessystemet. Lau Aaen er uddannet cand.scient.adm, arbejdsløs og sendt på jobsøgningskursus hos en anden aktør. Det er forløbet hos den private kursusudbyder, Lau Aaen blogger om. Intet andet. Vi hører intet om, hvad der sker, når Lau Aaen kommer hjem, hvilke ansøgninger han skriver om aftenen, hvilke afslag han får og så videre. Bloggen handler ikke om 700 forskellige ting, men kun om én.

Bud nr. 2: Historiefortælling og serieformat

Dagpengeland er en klassisk fortælling med alle de elementer, der hører sig til. Historien starter, da Lau Aaen af "en træls mand i ternet skjorte" bliver sendt på jobsøgningskursus, og pt. er vi i midten af eventyret, hvor vores helt (Lau Aaen, hvis du skulle være i tvivl) bliver udsat for voldsomt mange prøvelser. Målet for Lau Aaen er at få et job, men indtil nu har det vist sig, at de instanser, der skulle være hans hjælpere, beskæftigelsessystemet og den private kursusudbyder, er hans værste modstandere. Jeg skal spare dig for en analyse, men min pointe er, at vi som læsere gerne vil følge vores helt. Vi vil have slutningen med - når han målet? Og derfor følger vi trofast bloggen.

Bud nr. 3: Identifikation

Det er (heldigvis) ikke alle, der har været i berøring med det danske beskæftigelsessystem, men jeg vil mene, at dem, der har, i høj grad vil kunne genkende Lau Aaens oplevelser. Og dem, der ikke har, vil kunne identificere sig med den magtesløshed, som Lau Aaen må føle efter at være blevet tvangsplaceret på et 10 ugers jobsøgningskursus. Jeg bliver i hvert fald helt dårlig ved tanken om, at nogen pludselig skulle bestemme over min tid på den måde.

Bud nr. 4: Sandhed og dokumentation

Lau Aaen lyver ikke. Altså han pynter sikkert lidt på tingenes tilstand rent sprogligt, men helt ved siden af kan hans beskrivelser ikke være. Hvordan ved vi som læsere det? Fordi han hele vejen gennem bloggen fremlægger de materialer, han får på kurset. Vi kan se, materialerne er helt henne i vejret, og at der er belæg for hans samfundssatire. Lau Aaen er ikke bare en nordjysk bittermås, der udstiller den private kursusudbyder - og jeg tror ikke, hans blog var blevet så populær uden disse virkelighedsbeviser.

Bud nr. 5: Han kan skrive - og han læser korrektur

Der er ingen kommafejl, ingen stavefejl, sætningerne synger, overskrifterne er gode og afsnittene tilpas korte. Teksterne er gennemarbejdede og ikke bare skrevet med venstre hånd de 5 minutter, der lige var tid.

Bud nr. 6: Ironi

Lau Aaen kan en kunst, som kun de færreste kan rent skriftligt. Han kan bruge ironi. Og det er virkelig en vanskelig kunst skriftligt. Mit bedste råd er, at hvis du ikke er en sikker skribent, så lad være. Er du i tvivl, om din ironiske sætning holder, så lad også være - det gør den sikkert ikke, siden du er i tvivl. Hvorfor er ironi så svært? Fordi ironien ofte ligger i tonefaldet, og det har vi ikke, når vi skriver. Og fordi det er langt fra sikkert, din modtager forstår, du er ironisk.

Læs Dagpengeland her

Besøg facebooksiden her

PS: Har du andre bud på, hvorfor Dagpengeland har fået så stor succes på så kort tid? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet.

PPS: Kender du ikke Dagpengeland? Så er det tid til en overspringshandling!

Sprog i farten: Du har kun brug for 6

2010-12-07T10:49:00Z

Hvis du tager et kig på min hjemmeside, kan du se, jeg er tilhænger af at dræbe overflødig kommunikation. Her mener jeg både halshugning af kommunikationskanaler, der ikke tilføjer din virksomhed ekstra værdi (men kun giver dig mere arbejde, dårlig samvittighed og hovedpine) og aflivning af overflødigt sprogbrug.

Det handler om at skære ind til benet. Om at få dit budskab frem med få, men præcise, ord.

En sproglig øvelse, jeg selv er vild med, er mikronovellen. Reglerne er simple, men øvelsen svær. Du skal fortælle én historie med seks ord. Og kun seks ord.

Inspirationen til øvelsen stammer fra Ernest Hemingway, som selv (selvfølgelig) klarede den med mikronovellen "For sale: baby shoes, never worn".

"Ja, ja, piece of cake," tænker du måske, men det er faktisk svært at skrive noget med mening, når du kun må bruge seks ord. Ét er, om det giver mening for dig, noget andet er, om det giver mening for din læser - og når du skriver, er det altid din læser, du skal tænke på. Du kommer jo ikke langt, hvis din læser ikke forstår dit budskab.

Er du med på en sproglig udfordring?

Lav en mikronovelle og del den med os andre i kommentarfeltet.

Da jeg er bosiddende i Schweiz, udlover jeg fluks ét kilo Toblerone til skribenten af den mikronovelle, der enten får mig til at grine (meget) højt eller giver mig tårer i øjnene :-)

Vil du vide mere om mikronoveller, så prøv at google "six word novel"

God fornøjelse!

PS (tilføjet den 15/12): Når man først er begyndt at interessere sig for mikronovellen, begynder man at se dem rundt omkring - også steder, hvor de slet ikke er tænkt som mikronoveller. Se fx hvad jeg fandt den anden dag på et kvindemagasins hjemmeside:

PPS (tilføjet den 15/12): Vinder fundet. Se kommentarsti.

Sprog i farten: Det din lærer aldrig fortalte

2010-11-16T20:08:17Z

"Tænk først. Skriv siden". Det lærte jeg i skolen, og jo længere tid, jeg gik i skole, desto mere komplicerede dispositioner lærte jeg at lave. Du har sikkert lært det samme: du skal lave en plan, inden du skriver. En plan med en start, en midte og en slutning. Når du har lavet sådan en plan, laver du nogle stikord til, hvad der skal stå i starten, i midten og i slutningen. Og så begynder du med at skrive.

Laver du en tekst på 400 ord, er det selvfølgelig let at styre. Og laver du en lang artikel eller en rapport, er det selvfølgelig endnu vigtigere, du ved, hvor du vil hen. Mange tekster mangler retning og fokus, fordi skribenten ikke har planlagt indholdet. Det vil jeg gerne skrive under på.

Når det så er sagt, så er der et MEN.

Det MEN er, at du kan dræbe din tekst ved at tænke alt for meget, inden du går i gang. Så meget, at du faktisk også dræber din lyst til at skrive og ender med at gå i pendulfart mellem din computer og dit køkken/vaskemaskine/facebook/hækkeklipning/[indsæt selv din overspringshandling]. Kort sagt: du får ikke skrevet noget, eller du går død i et enkelt afsnit og kommer ikke videre.

Løsningen er, at du skal "tænke, skrive, tænke, skrive, tænke, skrive".

Hvis du bare sætter dig til det traditionelle "Tænk først. Skriv siden", får du ikke noget fra hånden, og du bruger (ofte) for lang tid.

Du har sikkert selv oplevet, at der sker noget i skriveprocessen. At du pludselig får nye ideer og vinkler på dit emne, og at din tekst ender et andet, og bedre, sted end planlagt. Når du får nye input, er du ofte nødt til at gå tilbage i din tekst og rette den til, så den passer til den nye vinkel/drejning i teksten. Din tekst skal jo stadig have en start, en midte og en slutning, der hænger sammen, men selve vejen dertil behøver ikke være så stringent.

Dette er ikke en opfordring til, du skal droppe dispositionen helt, men til at du skal give plads til, at din tekst får sit eget, og nogle gange et nyt, liv. Og så til, at du bare skal gå i gang med at skrive. Du skal ud over stepperne.

"tænke, skrive, tænke, skrive, tænke, skrive"

Hvad gør du, når du går kold i en tekst? Har du gode input, du gerne vil dele her på Amino? Så skriv en kommentar :-)

Sprog i farten: Sådan viser du dine (potentielle) kunder, at du er uprofessionel

2010-11-09T15:45:00Z

Jeg holder tit frokostpause foran computeren. Det er ikke jordens mest charmerende vane, men jeg trives med det. Jeg surfer lidt på dr.dk, lidt på facebook og en hel del på Amino.

På Amino kaster jeg mig over debatten - og jeg indrømmer med det samme, det ikke er indlæg om momsregnskaber, der fanger min opmærksomhed. I min frokostpause går jeg efter den mere underholdende genre. Det vil sige indlæg, hvor der bliver debatteret (saftigt, gerne). Og indlæg, som handler om ting, der interesserer mig, fx tekstarbejde.

For noget tid siden faldt jeg over et interessant indlæg.

En virksomhed tilbyder at skrive billige og unikke tekster til nettet. Det er selvfølgelig et fint tilbud, og der er flere interesserede købere, som melder sig på banen. Midt i vrimlen af positive indlæg er der pludselig en person, der siger: "Hey. Der er mange fejl i dine egne salgstekster. Jeg vil ikke købe tekster af en, der laver fejl." Svaret er noget i retning af: "Tjuvbum ... det går stærkt her i biksen, men fejlene bliver rettet med tiden."

Indlægget og den efterfølgende debat fik mig til at tænke. For ja, det er klart, at en skribents egne tekster skal være i orden. Det samme gælder en frisørs egen frisure, en skomagers egne sko og en revisors egne regnskaber. Det er simpel matematik.

Det, jeg kom til at tænke over, var, om tekster kun skal være i orden, når man sælger kommunikation? Er det ok at have dårlige tekster, hvis man har et rengøringsfirma? Eller er en frisør med en smart frisure?

Mit svar er "nej".

Jeg mener, tekster skal være i orden hos (næsten)* alle virksomheder. Uanset hvad de sælger.

Hvorfor?

Fordi du (og dermed din virksomhed) fremstår uprofessionel, hvis dine tekster ikke er i orden. Også selvom du ikke sælger kommunikationsydelser.

Forstå mig ret. Stavefejl og slåfejl er næsten umulige at undgå, og så længe der ikke er for mange af dem, er de til at leve med. Men er hele teksten en lang række af fejl, er det skidt. Rigtig skidt.

Fejl underminerer din autoritet. Og i værste fald mister du kunder på dine fejl, fordi de efterlader et sjusket indtryk og skaber tvivl om kvaliteten af dit budskab, dit produkt og/eller din ydelse.

Inspireret af den tråd, jeg læste, har jeg udvalgt fem typiske fejl, du med fordel kan være opmærksom på, når du skriver. Hvis du gider. Og hvis du synes, det er vigtigt.

Nr. 1: Stave- og slåfejl

På alle mine indkøbssedler står der 'youhurt'. Jeg kan ikke stave til yoghurt, og jeg kommer sandsynligvis aldrig til at lære det. Men det betyder ikke noget, så længe det bare er min egen indkøbsseddel. Derimod betyder det noget, hvis det står på min hjemmeside. Der er to løsninger. Den ene hedder stavekontrol, den anden hedder korrektur. Hvis du bare snupper 95 % af dine stave- og slåfejl, går det nok.

Eksempler:

Addresse = adresse

Anderkendt = anerkendt

Bolche = bolsje

Bonusen = bonussen

Faldgruppe = faldgrube

Checke = tjekke

Parantes = parentes

Nr. 2: Med eller uden nutids-r?

Enkelte har svært ved at finde ud af, om et udsagnsord skal ende på 'r' i nutid. Problemet er, at nutids-r kan være svært at høre, når ordet udtales. Der er mange huskeregler til at afgøre, om ordet skal være med eller uden 'r'. Jeg bruger altid huskereglen "prøv med prøve". Det betyder, du skal erstatte det ønskede ord med ordet 'prøve' for at afgøre, om du skal bruge nutids-r.

Eksempler:

Jeg køre (jeg prøve) til møde = forkert / Jeg kører (jeg prøver) til møde = rigtigt

Jeg vil køre (jeg vil prøve) til møde = rigtigt / Jeg vil kører (jeg vil prøver) til møde = forkert

Når du erstatter ordet med 'prøve', kan du lettere høre, at 'jeg prøve' og 'jeg vil prøver' lyder mærkeligt.

Nr. 3: Ligge eller lægge?

Ordene 'ligge' og 'lægge' lyder ens, men betyder noget forskelligt. 'At ligge' betegner en stilstand, mens 'at lægge' betegner en bevægelse. Personligt skal jeg selv tænke mig om, når jeg skal vælge mellem 'ligge' og 'lægge'. Når jeg prøver at finde det korrekte ord, husker jeg på, der er 'æ' i både 'lægge' og 'bevægelse'. Denne huskeregel virker for mig, men der findes sikkert mange andre gode huskeregler.

Eksempler:

Du skal ligge teksterne på din hjemmeside = forkert

Du skal lægge teksterne på din hjemmeside = rigtigt

Teksterne ligger på hjemmesiden = rigtigt

Teksterne lægger på hjemmesiden = forkert

Nr. 4: At blande 'og' og 'at' sammen

Igen er der tale om, at ordene lyder ens, når de udtales. Men det er altså uprofessionelt ikke at kunne kende forskel. Du skal bruge 'at' og ikke 'og', når udsagnsordet står i navnemåde (at-form). Det vil sige, når udsagnsordet ender på -e eller ingenting, fx 'at spise', 'at køre', 'at hoppe' og 'at få'.

Eksempler:

Derefter får kunden et kursus i og anvende deres nye shop = forkert

Derefter får kunden et kursus i at anvende deres nye shop = rigtigt

Nr. 5: Inkonsekvent sprogbrug

Inkonsekvent sprogbrug er, når du bruger forskellige ord om samme ting eller samme begreb i din (korte) tekst, fx 'hjemmeside' og 'website'. Det kan også være, hvis du skriver forkortelser forskelligt, som fx 'f.eks.' og 'fx' i den samme tekst.

Eksempel:

Med en seo artikel kommer du langt. Vi skriver dine SEO-artikler.

* Når jeg sætter ordet 'næsten' i parentes, skyldes det, der faktisk er virksomheder, hvor jeg vil betale for en ydelse, selvom deres hjemmeside/salgstekster er fyldt med fejl. Men det er meget få brancher, og faldt jeg over en konkurrent, hvis tekster ikke var fyldt med fejl, ville jeg vælge konkurrenten.

Og nu er jeg nysgerrig. Hvad betyder dårlige tekster for dig som (potentiel) køber? Køber du ting eller ydelser på en hjemmeside, som er fyldt med fejl? Opdager du overhovedet, om en hjemmeside har fejl? Og hvis ja, hvad betyder fejlene for det indtryk, du får af virksomheden? Har du noget spændende at byde ind med? Så skriv gerne en kommentar :-)

Sprog i farten: Bruger du gummi(ord)?

2010-11-02T07:59:28Z

Nu er det ikke, fordi jeg vil skrive et højpandet litterært blogindlæg, men jeg er nødt til at starte dette indlæg med den tjekkiske forfatter Milan Kundera.

Hans roman "Tilværelsens ulidelige lethed" er en af mine yndlingsbøger. En af pointerne i romanen er, at vi alle har forskellige ordbøger. Ét ord kan have en bestemt betydning for mig, mens det kan betyde noget andet for dig. Dette skyldes, du har en anden personlig erfaring med ordet, end jeg har - og derfor er vores ordbøger ikke 100 % identiske.

Gummiord er en kategori af ord og vendinger, som kan betyde ét for dig, der skriver, og noget andet for den som læser. Hvorfor gummi? Fordi det er ord, der kan 'strække sig' og 'trække sig sammen'. Det er ord og vendinger, som fx:

Jævnligt
Snarest
Hurtigst muligt
I nær fremtid
Tilstrækkelig
I et vist omfang
Rimelig
Fornødne
Måske
Nok
Muligvis

Gummiord er ord, du skal begrænse. De kan gøre dit budskab upræcist, og de kan give din tekst en lidt "vattet" stil.

Hvad betyder fx: Printeren skal renses jævnligt? Er det én gang om ugen? Om måneden? Eller hvert andet år? (I min verden er det aldrig ...)

Præcisér i stedet, hvad du mener, fx 'om 5 minutter', 'før frokost', 'inden 1. december' eller 'på tirsdag'. Det gør det nemmere for både dig og den person, der læser din tekst.

Sprog i farten: Skriver du tit "således at"? Så hold op.

2010-10-26T11:06:33Z

Ordene "således at" er blandt de ord, jeg sætter flest røde streger over, når jeg gennemlæser tekster for andre.

Jeg tror, det hænger sammen med, at når man skal skrive en tekst, der skal offentliggøres, så vil man gerne lyde klog. Selvfølgelig. Sådan har jeg det også selv.

"Således at" kan umiddelbart lyde som et akademisk velbegrundet argument (akademisk = klog), men faktum er - i følge mig - at når det bliver skrevet i en moderne tekst, så lyder det oftest som noget, der kommer direkte fra et gammeldags kommunekontor.

Det bedste med de to ord "således at" er, at de er enormt nemme straks at "rydde op" i, så din tekst fremstår mere klar og enkel.

Læs de tre eksempler her:

Mødet udviklede sig således at aftalen kom i hus.

Kurset er sammensat således at det overholder alle betingelserne.

Pølsevognen stod således at det var muligt at få sig en hotter med rå løg efter kampen.

Nu hvor jeg har sagt det, kan du sikkert godt høre, at sætningerne lyder lidt bøvede. Desuden kan det være, du undrer dig over, hvor dælen du skal sætte kommaerne henne (hvis du går op i den slags)? Er det før "således" eller mellem "således" og "at"?

Tricket er, at du - hver gang du ser et "således at" - blot skal fjerne "ledes at". Tricket holder næsten hver gang - og gør det desuden nemmere at placere et komma (det gamle af slagsen, forstås). Se her:

Mødet udviklede sig, således at aftalen kom i hus.

Kurset er sammensat, således at det overholder alle betingelserne.

Pølsevognen stod, således at det var muligt at få sig en hotter med rå løg efter kampen.

Så hvad gør du nu?

Du brygger dig en stor kop kaffe. Sætter dig ned foran din pc. Kigger på alle dine stationære tekster (her mener jeg de tekster, der er vigtige for dig og din virksomhed, fx dem på din hjemmeside). Og så stopper du op, hver gang du finder kombinationen af ordene "således at", og så sletter du "ledes at".

Det er nemt. Det virker. Og det er noget, som du omkostningsfrit kan bruge lige her og nu.

PS: Dette er mit første indlæg som ekspertblogger. Fortæl mig gerne, om du kan bruge indlægget til noget :-)