Provokation: Bæredygtighed i en blindgyde

re: Provokation: Bæredygtighed i en blindgyde

Øyvind Strøm — Tue, 18 Feb 2014 17:23:14 GMT

@Morten: Tak for inspirerende indlæg

Om ikke mange år vil vores væksthunger sørge for at det ikke er iPads og tablets til alle. DA kan det være folk vågner.

* Sølv når kritisk efterspørgsel om 15-20 år, Platinum om 15 år. Nogle af de Sjældne Jordmetaller om blot 5 år. Efterspørgslen efter et par af de Sjældne Jordmetaller, Neodymium og Dysprosium øger henholdsvis 700 og 2600%.

* De Sjældne Jordmetaller er afgørende i grønne teknologier, som skal hjælpe os til uafhængighed af fossile brændstoffer.

* Vi forbruger ca. 25 kilo elektrisk/elektronisk udstyr i året i den vestlige verden. Mindre end halvparten genvindes effektivt.

* Levetiden for elektronisk udstyr synker - både fordi vi SKAL have det nyeste nye og fordi "Design for Waste" og "Design for Failure" er gældende.

* Produktion af en ny PC og skærm koster over 1,7 ton råvarer. 1,5 ton vand, 200 kilo fossile brændsler og 22 kilo andre råstoffer. Mange af disse råstoffer udvindes under kritisable forhold; miljø-ødelæggelelser, helseproblemer og udnyttelse af U-lande. Men det er jo lige meget, vi SKAL jo have en ny model hvert 2-3 år.

* Virksomheder vil ikke frivillig lægge om produktionen til en mere bæredygtig udvikling. Per i dag gøres det kun fordi det giver cred hos forbrugere - som det også skrives i andre indlæg.

* Myndighederne kan ikke regnes med - de går blindt efter vækst og kan ikke pålægge producenter at tjene mindre. De forsøg som gøres er kosmetiske. Et eksempel er elektronisk skrot, hvor man i Danmark og EU har et producentansvar i forhold til at tage E-waste tilbage. Producenterne skal så betale for udgifterne til indsamling. Tanken er at det skulle lokke de til at producere udstyr med længer levetid, eller mere genbrugelighed, for så skulle de betale mindre. Problemet er bare at producenterne (via såkalte kollektive ordninger) også får indtægterne fra det som genvindes. Og Guess what, det overstiger LANGT det de betaler. Lovgivningen gør også at det vi sætter på genbrugspladsen af elektroniske ting, slet ikke bliver genbrugt, men bliver malet op. En del af materialerne genvindes, men meget havner også i deponier. Det er ulovlig at pille enheder ud, efterse/reparere dem og sælge dem som brugt. Brug og kast, by Government design.

Vi ser nogle producenter tage op udfordringen med at lave modulære mobiler, hvor man kan opgradere dele af den uden at smide alt ud. Det er et mulig løsningsbud.

Et andet er at vi om nogle år ikke længer tillades at eje vores elektronik, men er nødt til at leje den, så materialerne ikke går tabt.

Med dagens kurs, råvaresituaton, den lave genvinding, samt India og Kinas øgende middelklasse er der ikke mange år før der ikke er nok råvarer til iPads/IPhones til alle, eller til de grønne teknologier.

Er det nok til at verdens regeringer tager dette alvorlig nok? Ikke helt….

mvh Øyvind

re: Provokation: Bæredygtighed i en blindgyde

anna calledda — Wed, 05 Feb 2014 15:03:31 GMT

Ja sympati er sådan en stort men misforstået ord. Men faktisk er det ordet velvilje du skal lede efter, og det er noget helt andet end sympati.... Selvom mange tror det betyder det samme.

Og ja lige nu er der flere som spiser kød, men læs nu hvad jeg skriver: I fremtiden bliver det helt anderledes :-)

og ja, vi er flere der opdager at nogen mennesker tjener penge uden at lave andet end spekulere, mens andre knokler sig halvt ihjel. Det bliver der også lavet om på i fremtiden,

Hvem gider støtte et brand der kun tænker på sig selv og penge ....

re: Provokation: Bæredygtighed i en blindgyde

Cef — Wed, 05 Feb 2014 14:40:09 GMT

Nu er det heldigvis mere naturligt at spise kød end salat :)

Og igen er vi tilbage ved hummelen, forbrugerne anvender empatien for natur og miljø og derigennem øjner de brandingmuligheder, som vil kunne give en bedre markedssituation => penge.

Og igen... så er spørgsmålet om hvorvidt uddannelsen af menneskene reelt giver indblik i virksomhedens drift, eller om det blot er en konstrueret virkelighed, ud fra den enkeltes dannelsesretning/erfaring.

re: Provokation: Bæredygtighed i en blindgyde

Anna Ulrike Calledda — Wed, 05 Feb 2014 10:25:09 GMT

Så længe penge er vores største værdi, så har du ret, så er green thinking i virksomheden ligegyldig - men det spændende er: jo flere mennesker der bliver uddannet, jo flere bliver oplyst om hvordan en virksomhed er konstrueret, jo flere vil tage et valg om at bruge deres penge andre steder end vi har set de sidste 30 år. Og det tvinger virksomhederne til at gentænke sig selv.... To eksempler,,,, min farmor vidste ikke at hun via sine rengøringsprodukter var med til at forurene verden, nu ved hun det, nu bruger hun meget meget lidt sæbe og køber kun brun sæbe. Jeg selv har skiftet mine køb af karklude ud med at klippe min gamle brugte håndklæder op. Det er selvfølgelig små ting, men det er de små ting der i sidste ende rykker og når min farmor har fortalt det til naboen, begynder naboen også at ændre vaner...

Og i fremtiden er det pinligt at være miljøsynder, det er pinligt at spise kød og det er pinligt at behandle sine ansatte dårligere end man behandler sig selv.... sådan er det bare, de virksomheder som fatter det føst, er de virksomheder som bibeholder kundernes loyalitet

=) god dag derude, solen skinner, det er mere end guld værd =)

re: Provokation: Bæredygtighed i en blindgyde

Cef — Wed, 05 Feb 2014 08:16:40 GMT

Så vil jeg komme med en yderligere provokation:

Greenbusiness handler ene og alene om en ting: penge.

En lærer på CBS sagde på et tidspunkt den eneste forskel på din virksomheds- og privatøkonomi, ligger i at privatøkonomien kan styres ud fra følelser!

Grøn drift har ene og alene 2 underordnede formål:

- Branding => Bedre image over for slutbrugere => større salg og konkurrencefordele.

- LEAN optimering af driftsprocesser til minimering af omkostninger, fx. mindre spildprodukter/mindre ressourceforbrug mv.

At der så uundgåeligt kommer et 3. hjul med i ligningen i forhold til virksomhedernes overholdelse af governance krav og regulering fra lovgivere. Dette er dog unægteligt et punkt, som der må tages udgangspunkt i virksomhedens økonomistyring og optimering af processer. I en global verden som vi lever i kan placering af fabrikker mv. meget vel have indflydelse i form af produktionsomkostninger (medarbejder + tilvejebringelse af materialer), men tilsvarende miljøkrav og andet fra myndighederne => LEAN perspektivet.

Jeg siger ikke, at vi ikke skal bevare miljøet, men jeg køber ikke dette som den primære årsag for virksomhedernes fokus på miljørigtig drift. Det er et behageligt luftkastel, som skal få forbrugerne til at få en "feel-good" følelse. Hvis der var betragtelige tab og omkostninger forbundet hermed, ville man næppe fokusere på dette !

re: Provokation: Bæredygtighed i en blindgyde

Philip Christgau — Mon, 03 Feb 2014 22:30:36 GMT

Det skal lige siges at de ressourcer som vi forbruger, både industrielt men også privat, ikke altid kan erstattes. Dette kan være fossile brændsler såsom olie og kul, eller sjældne metaller i elektronik og printkort. Nogle steder kunne der sagtens indføres stramninger, til gavn for miljøet og driftsomkostningerne - andre steder en flaskehals for omsætningen.

Nu skal vi også huske på, hvornår fokus på bæredygtighed og energiforbrug opstod. Eksempelvis indførte man ved lov stramninger for varmetabet i ejendommene i Danmark så småt i halvfjerdserne. I dag er maksimumkravet 80% lavere end for 40 år siden.

Set på udviklingen, hvor der førhen intet fokus var, skrider det trods alt i den rigtige retning. Jo større efterspørgslen er, jo billigere bliver det også at investere i bæredygtighed.

re: Provokation: Bæredygtighed i en blindgyde

Anna Ulrike Calledda — Mon, 03 Feb 2014 21:37:24 GMT

Rigtig godt indlæg,,,, =), du har fat i den lange ende, og om 10 år er det pinligt at være miljøsynder - især hvis man gerne vil have vedvarende succes..... jeg kan huske at Thorborg sagde til Aminotastic, at vi skulle gentænke butikkerne, hvordan skal de se ud, nu de andre butikker flytter på nettet?

Det samme gælder alle virksomheder, de kommer til at gentænke deres eksistensberettigelse og deres produkts seriøsitet igennem og gentænke hele forretnignsmodellen