MissDC's Blog

Jeg har fået en åbenbaring…tak!!!

2012-12-11T21:29:22Z

Det var en af mine statusopdateringer torsdag den 25. oktober 2012 på Facebook – og hvad mon der var sket i mit liv, siden jeg lige pludselig meddelte, at jeg havde fået en åbenbaring?

Jeg har i en periode gået og funderet over, om jeg var det rigtige sted rent jobmæssigt – og var faktisk også begyndt at tvivle på mine egne kompetencer og muligheder! Og nogle vil sikkert spørge sig selv, hvordan da fanden kan du tvivle, når du den 2. april i år ”sprang ud” som selvstændig businesscoach med speciale i potentialeudvikling – og ja, måske lige netop derfor?

Jeg var begyndt at overspringshandle rigtigt meget – nogen der kender til det? Når…

- man lige pludselig synes, at der ikke er noget, der fungerer

- man kan ikke præstere, som man gerne vil

- man trives ikke med det, som man har gang i

- man er idéforladt og kan sidde og glo ind i skærmen – uden der sker noget

- man får mere og mere lyst til at smide håndklædet i ringen og give fortabt

- man kan finde en masse ”gode” undskyldninger for ikke at lave noget

- man har skide ondt af sig selv – og så begynder navlepilleriet…

Jeg valgte at søge råd, blandt andet hos min skønne mentor. Jeg var bare kørt fast, kunne ikke se ud over min egen næsetip, tænkte ”ja, så fik jeg jo ret alligevel med, at jeg ikke duer til noget” (gamle overbevisninger), havde svært ved at være åbensindet og var bare træt, træt, træt – af det hele og træt af mig selv!!!

Jeg valgte derfor at trække stikket ud i 5 dage og tage til Toscana på mit eget lille retreat for at få ladet batterierne op. Der var mange, rigtig mange, der undrede sig over, at jeg bare kunne smutte fra kæreste og børn… Gad vide, om vi var ved at gå fra hinanden, når nu jeg sådan smuttede på ”ferie” alene (og nej, det er vi ikke!!!), mange undrede sig over, at min kæreste rent faktisk synes, at det var okay, at jeg ”fik lov til” at tage af sted, og mange (især kvinder) udtalte ”bare det var mig, der skulle afsted” – og ja, jeg kan kun sige GØR DET!!!

Lige pludselig at stå i lufthavnen ALENE, rejse ALENE, hente bil ALENE, køre rundt blandt ”sindssyge italienske bilister” ALENE, booke ind på hotel ALENE, tage ud og spise ALENE, nyde livet helt ALENE – det er så givende og så fantastisk at få lov til at prøve – og jeg kan kun sige, at det bliver en tilbagevendende begivenhed, for det gav mig mulighed for at gøre lige, hvad JEG havde lyst til, og når JEG havde lyst til det…!!!

Tankerne fik lov til at flyde lige akkurat, som de havde lyst til – jeg gad ikke holde styr på dem – udover, når jeg læste i en fantastisk arbejdsbog om at finde sin passion – hvor jeg forholdte mig konstruktivt til min jobmæssige situation.

Jeg mødte en afklaring, jeg ikke længe havde mærket – men var alligevel ikke 100 % sikker på, hvordan og hvornår jeg skulle gribe min nye idé an – og havde inden min tur til Italien bestilt en konsultation hos en anbefalet clairvoyant, hvor det skulle vise sig at være en ÅBENBARING til mig…!!!

Nogen tænker nok – hold nu kæft – nu slår det sgu da helt ”klik” for hende MissDC – og ja, det gjorde det…!!! Jeg fik ikke de svar, jeg ”forventede” eller håbede, men jeg fik en klarhed. En klarhed, som jeg har søgt efter, en klarhed som jeg kan bruge videre i både min vej frem jobmæssigt, men også privat og en klarhed, som satte nogle konkrete ting i perspektiv.

Jeg oplevede lige pludselig et menneske, der gav mig den åbenbaring, jeg så længe havde ledt efter

- AT JEG SKAL TRO PÅ MIG SELV (og det gør jeg også i det store hele – men ”den dumme Dorthe” lurer lige om hjørnet)

- AT JEG SKAL GIVE MIG SELV LOV TIL AT VÆRE LIGESOM AKKURAT, SOM JEG ER (og lade andre mene om mig lige, hvad de vil)

- AT JEG FÅR MANGE – RIGTIG MANGE – GODE IDEER, OG JA, DET FORTSÆTTER JEG MED (og jer, der ikke kan holde det ud – det er jeres problem, ikke mit)

- AT DE VALG, JEG HAR TRUFFET OMKRING MIN FAMILIE ER HELT OKAY – OG IKKE MINDST GODE FOR MIG (og jeg føler ikke anger eller dårlig samvittighed)

- AT JEG ER OG BLIVER EN IGANGSÆTTER OG IVÆRKSÆTTER, EN GOD EN AF SLAGSEN (en gudsbenådet gave at være født med)

- AT FÅ AT VIDE, AT NU ER DET TID TIL AT GIVE HELT SLIP – HELT…..(og hold nu kæft, hvor jeg glæder mig til mit liv…..fra nu nu nu af og mange år frem….)

Måske du sidder og tænker nu – alt det der, kunne jeg da godt have fortalt dig – og ja, det kunne du måske, men måden, som jeg fik tingene serveret på, gav så god mening for MIG, og var bare dét, der gjorde forskellen – og jeg har nu strategi for min jobmæssige situation, som kun blev endnu klarere for mig efter denne konsultation – og jeg kan kun sige, at jeg glæder mig SÅ meget – for det bliver STORT det her. SÅ STORT……!!!!

Så tak til de højere magter for DAGENS ÅBENBARING…!!!

Hvem fanden er MissDC...!!!

2012-10-08T20:50:54Z

Ja, hvordan kan jeg på en kort og kontant måde fortælle, hvem fanden MissDC er?

Hun er en kvinde på 39 år, der gennem synonymet MissDC vil fortælle om sig selv, sit liv, sine holdninger samt aktualiteter, der rører sig lige nu og her i MissDC’s liv!

MissDC er ikke ude på at revolutionere verden, men vil blot fortælle sin egen historie, give udtryk for egne holdninger og måske være med til at gøre en lille forskel for nogle af de mennesker, vi har omkring os, som ikke altid kommer skide let til tingene – MEN ved at vi selv tager et ansvar og er med til at træffe nogle valg, svære eller mindre svære, i vores eget liv, gør, at vi rent faktisk også selv kan være med til at skabe det gode liv, både for os selv og vores omgivelser. Det handler ikke om, at man ikke må have ondt af sig selv – bare det ikke tager overhånd og bliver for meget navlepilleri og “samfundets skyld”…!!!

Bag synonymet gemmer sig

- en kvinde, der den 2. april 1973 blev født i en taxa på vej til Næstved Sygehus,
- en kvinde, der blot skulle have været en plet på lagenet,
- begge forældre var unge, forelskede og fandens naive,
- en kvinde, der er opvokset hos sin mormor, fordi mor var alkoholiker, og far ikke dengang var klar til at tage ansvar
– en kvinde, der gennem hele sin barndom/ungdom har fået at vide, at man ikke skal tro, man er noget.

Men ved I hvad – MissDC er sgu blevet klogere – for HUN ER NOGET – og hun bliver bedre og bedre til at stå ved det – og faktisk også tro på det…. Men det har godt nok også taget fandens mange år…

MissDC vil med sine blogindlæg fortælle om følelsen af ikke at føle sig tilstrækkelig, ikke være god nok, ikke se godt ud, ikke være med på beatet, ikke gå i det nyeste tøj, ikke være “in” – men samtidig have fokus på, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at blive mønsterbryder, selvom det måske ikke er det første ord, der falder en ind, når man vælter rundt i alle de følelser, som er beskrevet ovenfor!

Når man i løbet af ens barndom, ungdom og voksenliv møder nogle mennesker, der får betydning i ens liv – er det jo medvirkende til. at vi træffer nogle valg – nogle bedre end andre – men vi lærer af de valg, vi træffer og får en masse med i bagagen, som rent faktisk gør os til de mennesker, vi er – på godt og på ondt.

Noget af det første, jeg husker fra min barndom, er den uvished om, hvornår min mor ville komme og hente mig (læs, tage mig) fra børnehaven. Nu havde jeg igen hørt min mormor fortælle, at mor var i byen og give den gas (underforstået ude drikke sig godt og grundigt i hegnet). Mange gange var jeg bange, når jeg var i børnehaven – gemte mig i de bitte små garderober, for der kunne hun sikkert ikke finde mig, hvis hun skulle finde på at komme…!

Når min mor var på “turné”, var det tit med det formål at genere min mormor mest muligt og true med, at hun ville komme og tage mig – eller også ville hun i hvert fald få andre til det. Hun havde jo sikkert en masse rigtige “gode” venner, der ville gøre meget for en kasse bajere!

Hele tiden var der uvisheden…
- uvisheden om der kom nogen og tog mig,
- uvisheden om hvornår det ville være mig, der kom til at tage telefonen, når det var den fulde mor i den anden ende af røret,
- uvisheden om hvornår hun igen kom og sparkede dørene ind eller
- uvisheden om, hvornår politiet igen skulle komme og hente hende, imens jeg stod i soveværelsesvinduet og kiggede på.

Og hvad er det så, at jeg gerne vil fortælle med denne blog – for det handler jo ikke kun om uvisheden….nej, der nager også en stor portion utryghed, mistillid til voksne og ikke mindst mangel på kærlighed og nærvær.

Den var der ikke – og som voksen kan jeg stadig kæmpe med de følelser – for er DU og DU til at stole på – vil du mig det virkelig godt? Eller er jeg bare “heldig”, at du lige nu gider mig, fordi du har en anelse medlidenhed med mig? Eller er det rent faktisk, fordi jeg indeholder nogle kvaliteter og kompetencer, som du godt kan lide?

Tænk at der skal gå så mange år, før jeg kan indse, at jeg rent faktisk betyder noget for DIG og DIG, og tænk at jeg nu tør ytre mig om, hvordan mit liv har været – og det er faktisk det, jeg har tænkt mig at gøre løbende gennem denne blog. Igen er det ikke for at få medlidenhed eller skulderklap – men for at fortælle min historie herigennem – og måske kan du nikke genkendende til nogle af mine oplevelser, synspunkter eller holdninger – eller måske sidder du blot hovedrystende tilbage og tænker, hvad fanden skal jeg bruge MissDC’s blog til….

Men min pointe vil igennem disse blogs være, at vi selv – JEG SELV – kan træffe nogle valg i mit liv, som gør, at jeg langt hen af vejen kan få skabt mig det liv, jeg drømmer om – med de udfordringer og fantastiske oplevelser, der vil være med på vejen!

Måske du har lyst til at følge med på min rejse…..måske har du ikke…..