re: Og hvor gammel var du så....?

Torrild — Mon, 08 Dec 2008 10:48:54 GMT

Hej Birgit

Et interessant spørgsmål, som jeg selv har tænkt meget over. Som 13-årig besluttede jeg mig for at blive iværksætter. De første idéer duede ikke, blandt andet fordi ´jeg oplevede en manglende seriøsitet hos de folk jeg forsøgte at indgå et samarbejde med. Ikke her på Amino, hvor jeg har oplevet stor opbakning, men dér hvor jeg bor.

Det er meget uheldigt, at man pr. definition ikke tager unge iværksættere seriøst. Der er ganske enkelt ikke tiltro til, at man magter at have ansvar for mere end avisudbring eller andet i den stil.

Dette er et stort ankepunkt ved at være ung. På den anden side har man LANGT større frihed. Der er næsten ingenting at tage hensyn til, hvorfor jeg kan tillade mig at tage en tilsvarende større risiko.

Jeg har altid været ærlig omkring min alder, når jeg forsøger at indgå en aftale, men ærligheden har sin pris....

Men jeg har ikke givet op!

Jeg forsøger blot at lægge mine forretninger inden for et område, hvor alderen ikke har noget at sige, eller ikke er væsentlig... Folk skal bedømmes på deres evner, og ikke på udseende eller andre uvæsentlige faktorer!

De venligste hilsner

Jakob

re: Og hvor gammel var du så....?

Michael — Mon, 08 Dec 2008 09:02:56 GMT

Hej Birgit

Jeg tror ikke man kan gøre det op på den måde. Der er et udtryk som på dansk kunne hedde "mulighedernes vindue" dvs et tidspunkt i livet hvor chancen byder sig, og som man skal/bør gribe.

Da jeg startede min første virksomhed som helt ung, arbejde jeg 24 timer i døgnet og sov under skrivebordet i værkstedet. Det er fordelen ved at være ung og uden bindinger og det er jo meget sjovt at fortælle børnebørnene, men dybest set er det jo åndssvagt. Jeg opfandt jo ikke en kur mod kræft eller co2 neutral energi, men havde blot en virksomhed som fandtes i forvejen andre steder.

Her havde det nok været smartere at rasle med en gong-gong i Indien eller taget ud i verdenen som hippie, og så havde DF og tuneserlove jo heller ikke haft deres gang på denne jord.

Jeg har en stor omgangskreds af selvstændige, men de færreste er som Bill Gates. Her er det mere et scoop hvis revisoren får Green Fee lusket under en eller anden konto i firmaet, eller sommerhuset på Ibiza er firmadomicil for et datterselskab. Der tales om en million mig her og en million mig der, men jeg hører faktisk aldrig nogen af disse ellers så kreative og initiativrige mennesker udtale sig om hvordan man måske kunne hjælpe de fattige børnefamilier nu til jul. Jo,jo - vi køber aflad gennem Max Havelaar kaffen i kantinen, men det er nu mere fordi sælgeren også har gode tilbud på vin til direktionsgangen som nebengeshæft.

Så er det noget at stræbe efter?

Som ældre har jeg nu startet det seneste, nemlig dyrebilen som er et firma der passer kæledyr hjemme hos kunden. Det er en rigtig overskudsvirksomhed for overskudsmennesker skulle man tro (det er det også), -men der er også en masse følelser omkring dyrene blandt såkaldt helt almindelige mennesker. Dét er en vidunderlig måde at leve på, - det er utroligt berigende at møde mennesker som rent faktisk formår at tænke på andre end sig selv.

Her kommer min erfaring som ældre iværksætter ind, der er styr på økonomi og processer, og det giver overskud. Ikke bare på kontoen, men også menneskeligt.

Jeg tager ikke til USA med mine unger for at gøre dem lykkelige i Wall Mart skulle jeg gøre mit liv om.

Så ung eller gammel, grib chancen når den byder sig, også gerne på trods, - men glem aldrig din sjæl.

/Michael