Den digitale nomade

Opdrag dine kunder og få mere succes

2019-06-27T06:55:00Z

Opdrag dine kunder

Kan man virkelig opdrage sine kunder?

Ja, gu fanden kan man det. Det er også ofte nødvendigt, hvis man gerne vil have et godt og langvarigt samarbejde, og hvis man gerne vil trække sin forretning eller måske sit privatliv i den ene eller anden retning.

Lad mig komme med et eksempel fra min egen lille butik:

For 7 år siden valgte jeg at rejse ud af Danmark for at prøve et nyt eventyr og leve i et nyt land sammen med min familie. Jeg havde været selvstændig i 4 år, og min forretning som Voiceover artist og journalist i diverse lydstudier, magasiner og aviser kørte godt. Men for at være helt ærlig var jeg rystende nervøs for, hvad mine kunder ville sige til, at jeg valgte et nyt liv væk fra Danmark. Ville de mon stadig bruge mig, ville de følge med mig, ville de være okay med at bruge Skype, Hangouts og chatte, når vi samarbejdede?

Mange af mine kunder kviede sig ved tanken om, at tingene nu skulle til at foregå på en måde, de ikke var vandt til, men så besluttede jeg mig for at opdrage dem. Jeg besøgte dem enten personligt eller snakkede med dem over telefonen og forklarede dem, at man sagtens kan arbejde fra Spanien eller Mexico eller et helt tredje land, uden at det går ud over samarbejdet. Jeg forklarede dem også, at jeg ville sikre mig selv med et godt lydstudie og ekstra internetopkobling, så de altid kunne få fat på mig, præcis som de altid havde kunnet.

Var de så allesammen med på ideen? Nej, det var de ikke. Nogle måtte jeg sige farvel til, men de fleste sagde Ja.

Siden dengang for 7 år siden har jeg næsten ikke boet i Danmark. Jeg har arbejdet fra hele verden, uden at det har haft den mindste betydning for mine kunder, om jeg sad på den ene eller anden side af Jorden. Nu er jeg tilbage i Danmark for en stund, og når jeg spørger mine kunder, om jeg skal komme ind i studiet til dem, spørger de, om vi ikke bare kan ordne det over Skype i stedet. De er nemlig godt opdraget, og det var mig, der opdrog dem.

Der er mange måder, hvorpå man med fordel kan opdrage sine kunder, så man kan leve det liv, man vil, og have det arbejdsliv, man drømmer om. Det kan eksempelvis være i forhold til deadlines, altså hvor lang tid har man til at løse en opgave. Mine kunder kan ikke sende mig en lydbog fredag eftermiddag og forvente den færdig mandag morgen. Jeg kunne måske godt nå det, men det gider jeg ikke, for så går det ud over mine andre kunder eller mit privatliv. Ellers tak. Hvis jeg ikke opdrager mine kunder til at respektere, at jeg ikke smider alt, jeg har i hænderne, for dem, giver de mig heller ikke god tid til den næste opgave og den næste, og så ender jeg med at arbejde på tidspunkter og i længder, som jeg slet ikke har lyst til. Det ender også med at gå ud over hele det flow, jeg har i min forretning.

Det samme gælder prisen. Der skal kunderne også opdrages. I rigtig mange brancher, inklusiv min egen, er det ”race to the bottom”, hvor alle prøver at underbyde hinanden for at få lov at løse den ene eller anden opgave. I stedet for at underbyde hinanden, bør de dygtige branchekollegaer opdrage deres kunder til, at deres services koster, og at når kunderne så vælger dig, får de det bedste, men ikke det billigste, der er på markedet.

Koster din service 5.000 kroner, og en kunde får dig overtalt til at gøre det for 3.500 bare én gang, kommer kunden ikke til at betale 5.000 kroner for det en anden gangen. Måske vil kunden i stedet presse dig for at gøre det for 3.000. Du var jo til at skubbe til før, så måske er du det igen?

Lad mig komme med endnu et eksempel.

Rigtig ofte bliver jeg ringet op af kunder, der efterspørger en hurtig pris, en billig pris eller en vennepris, selvom vi overhovedet ikke er venner eller har nogen form for relation.

Jeg svarer altid, at det kan jeg desværre ikke klare. Hvis de bare skal have det billigt, så er det ikke mig, de skal bruge. Der findes tonsvis af voiceover-artister, der vil gøre det langt billigere end mig, så jeg beder dem om at ringe til dem. Ofte svarer kunden, at han eller hun ønsker at samarbejde med netop mig, men så må de altså betale det, jeg koster. Andre lægger røret på og finder en anden, og det er fint. Hvis deres vigtigste parameter for et samarbejde er pris, og min er kvalitet, er vi nok alligevel ikke så godt et match.

Jeg har det virkelig sådan, at hvis man aldrig mister en kunde, fordi man er for dyr, så er det nok, fordi man er for billig. Så opdrag dine kunder til, at det koster penge at få dine ydelser.

Det er vigtigt i min optik for et langvarigt kundeforhold, at forventningsafstemme, så kunderne ved, hvad man står for. Det er formentlig også vigtigt for dig, så du får de kunder, du gerne vil have. Du vil gerne have kunder, der giver dig fornuftige deadlines, betaler prisen og til tiden, fortæller dig, hvis samarbejdet er på vej til at ophøre, og siger tak, når jobbet er udført. Det er god opdragelse, men det er dit job at opdrage netop dine kunder til at vide, hvordan tingene foregår hos dig. Hvis de er vant til kun at spise på MacDonalds, hvordan skal de så kunne vide, hvordan man gebærder sig på Noma?

Når kunderne er opdraget ordentligt, giver det også det bedste resultat og de bedste vilkår for, at du som selvstændig kan skabe dig præcis den forretning, som du gerne vil have.

Jeg går ud fra, at det også var en af årsagerne til, at du blev selvstændig.

Fast løn eller frihed, hvad vil du helst have?

2019-05-31T06:50:00Z

Mange mennesker tror, at det at være selvstændig udelukkende handler om muligheden for at tjene flere penge og måske være så heldig en dag at ansætte nogle folk og se sin biks vokse. Det gør det sikkert for en hel del selvstændige og iværksættere, men ikke for alle og slet ikke for mig. I min verden er frihed vigtigere end noget som helst andet, og det er grunden til, at jeg selvstændig.

Jeg kunne aldrig drømme om at bytte min frihed ud med en stor lønmodtagercheck, uanset antallet af nuller i enden på den. Jeg vil hellere tygge mig igennem en gammel marmorhåndvask fra et offentligt toilet end at give afkald på muligheden for at arbejde, hvornår jeg vil, med hvem jeg vil, og hvorfra jeg vil.

Årsagen er, at mit liv uden for mit arbejde er langt vigtigere end mit arbejdsliv, og derfor giver det absolut ingen mening for mig at lade en arbejdsgiver bestemme over 8 timer af mit døgn 5 dage om uge, når der nu er så meget andet, jeg også vil.

Da det her er mit første blogindlæg her på Amino, så lad mig introducere mig selv. Mit navn er Mille Sjøgren. Jeg indehaver af Millespeak, hvor jeg lægger stemmer til reklamer og andre lydproduktioner, og Digitalnomadliving, som forhandler identitet og drømme. Jeg er foredragsholder, journalist, driver podcasten Den Digitale Nomade, og så er jeg forfatter til bogen Digitale Nomader, der handler om at anskue livet og arbejdslivet på en anderledes måde, når dagligdagen i Danmark bliver lidt for røv på den der kedelige røvagtige måde. Du har sikkert gættet det, men jeg skærer det lige ud i pap : Jeg er digital nomade. Jeg har været selvstændig siden 2008 og digital nomade siden 2012, og chancen, for at jeg får et fast job igen, er mikroskopisk for at sige det mildt. Det kommer ikke til at ske.

Jeg kan ikke fortælle en eller anden lækker historie om, at jeg startede min virksomhed, fordi jeg havde en fremragende idé eller blev ramt af et øjebliks guddommelig inspiration. Sådan var det ikke. Der var finanskrise, og jeg blev sparket ud på røv og albuer fra The Voice, hvor jeg indtil da havde fyldt din morgenradio med ting at grine af. Pludselig var der ikke så meget mere at grine af. I hvert fald ikke for mig.

Det var virkelig op af bakke at få et job dengang, og for at det ikke skal være løgn, havde jeg lige opdaget, at der var to blå streger på den hvide plastikpind, jeg havde tisset på. Yes, jeg var gravid, og der stod jeg så med en fyreseddel i den ene hånd og en positiv graviditetstest i den anden hånd. Min mand kunne ikke få mere SU, men manglede stadig 2 år af sin uddannelse, og vores bil skulle have en ny gearkasse. Man snakker om at ramme bunden i tilværelsen. Jeg rodede rundt omkring tre meter længere nede. Der var kun én ting at gøre, og det var at blive selvstændig. Alternativet var at knæfalde for dagpengesystemets skrankepavedominerede bureaukratihelvede. Nej tak. Så hellere marmorvasken.

At jeg blev fyret, viste sig dog at være det bedste, der overhovedet kunne være sket. Det tog mig ikke mange øjeblikke at opdage, at selvom min løn som selvstændig til at starte med kun rakte til rugbrødsmadder og det billige telefonabonnement, fik jeg noget, jeg aldrig havde haft før. Ja, du gættede rigtigt. Frihed.

Frihed er ikke blot guldkalven, når nogle selvstændige som mig selv skal prioritere værdien af at arbejde for sig selv. Det er også blevet det nye krav, når generation X, Y, Z og alfa tropper op til jobsamtaler. De vil have fri til at gå til yoga onsdag formiddag og arbejde hjemmefra et par fredage om måneden. Hvorfor? Bland dig dog uden om. Det er deres sag. De vil også kunne tage arbejdet med sig, når de rejser om på den anden side af Jorden, hvor strandtjenere laver Mojitos med nyplukkede lime. Hvorfor? Fordi det har de lyst til, og de kan jo altid tage deres Macbook med under armen og SEO-optimere, lave bogføring eller hjælpe med juridisk bistand i skyggen af en palme. Arbejdet skal de nok få udført. De er alligevel online 25 timer i døgnet.

På den anden side af bordet til jobsamtalerne sidder arbejdsgiverne med sved i armhulerne og kan ikke helt finde ud af, hvordan de skal tackle de nye generationer med deres nye krav til arbejdslivets form. De sidder over for unge mennesker, som har alle kvalifikationerne, men ikke er til at lokke med en større løncheck, pensionsordninger eller gratis frokost i kantinen. De vil bare have frihed til at have et liv sideløbende med deres arbejdsliv. Hvad i alverden er nu det for noget? Et liv uden for arbejdslivet? Har man hørt mage, som hr. Schwann ville sige i Matador.

Frihed er blevet den nye arbejdsmarkedsvaluta for rigtig mange mennesker. Flere og flere mennesker vil ikke arbejde, som man har gjort det siden industrialiseringens begyndelse. 150 år er der gået, men arbejdsmarkedets form har ikke ændret sig meget på det dogme, der hedder, at vi skal arbejde fra 8-16 eller 9-17. Det dogme står dog forfald nu, hvis det er op til de generationer, der lige nu stormer ud på arbejdsmarkedet med helt andre krav, end deres forældre havde, da de for første gang stod med hatten i hånden og et ønske om noget at tage fat på 8 timer om dagen.

Digitaliseringen har gjort, at rigtig mange af os alligevel arbejder foran en computer, og hvorfor i alverden er det bedre, at den computer står på et kontor i Vanløse end på et strandbord på Bali? Det er det ikke. Det er muligt at strukturere arbejdslivet på en anden måde end tidligere, og noget jeg ofte taler om i mine foredrag. Det har mange selvstændige allerede fundet ud af, men nu er arbejdstagerne også ved at finde ud af det.

Jeg tror på, at hvis noget kan lade sig gøre på arbejdsmarkedet, kommer det også til at blive gennemtrumfet af krav fra arbejdsstyrken. De virksomheder, som først implementerer muligheder for større frihed i arbejdslivet, kommer også til at tiltrække de skarpeste og klogeste unge mennesker. De virksomheder, der i stedet holder fast i, at det er nødvendigt at overvåge virksomhedens ansatte i de 8 timer, de skal være på deres pind, kommer til at synke til bunds hurtigere end Titanic.

Jeg er som sagt selv slave af min frihed, fordi frihed giver mig noget, som intet job nogensinde kan. Min frihed har jeg blandt andet brugt til at leve i Spanien i en lang årrække, jeg har brugt det til at arbejde mindre i perioder, da mine unger var små, jeg har brugt den til at rejse hele jorden rundt i et år med min unger, min mand og min forretning, og så har jeg brugt den til at finde tid til at skabe nye forretninger. Frihed fra 9-17 er mit ’drive’ i livet og i arbejdslivet.

Jeg tror på, at nutiden og fremtiden vil se langt flere mennesker, der ikke vil arbejde sig selv ihjel i jobs, der lægger beslag på alt deres tid. Folk vil gerne arbejde, men arbejdslivet skal ikke fylde alt i livet. Det er den sikre vej til en tilværelse på lykkepiller. Det bedste ved at være selvstændig er friheden. Husk det.

Mille Sjøgren

Digital nomade

Forfatter til den første bog på dansk om emnet Digitale Nomade, et liv med mere eventyr og mindre hverdag.

fb #dendigitalenomade

insta @millemum