Hvorfor oplyse om AI?

Hvad er nu alt det her pis med krav om AI-disclaimere?

YouTube vil have det. Spotify vil have det. Og andre platforme hopper også med på vognen. Men… hvorfor egentlig? OK, boomer – hvad er logikken her?

AI er skræmmende godt

Ja, AI-genereret indhold i dag kan lyde og se skræmmende ægte ud. Det er jo netop pointen. Men at tvinge os kreative til at sætte et “Hej, AI hjalp med det her!”-klistermærke på alt? Det føles mere som et bureaukratisk angstanfald end som en gennemtænkt politik.

Lad os være ærlige: AI er ikke på vej – det er her. Og det er allerede stille og roligt bygget ind i alt, hvad vi laver – fra tekst og design til musikproduktion og videoredigering. Det er ikke fremtiden. Det er tirsdag.

AI er nyt - men det er "manipulerende" teknologi ikke

Jeg har arbejdet med alle de her medier – artikler, illustrationer, thumbnails, videoer til onlinekurser, YouTube, Instagram, TikTok, musik – you name it. Og i dag spiller AI en rolle i det hele.

Men jeg har også lavet det her længe før “AI” var andet end noget fra en sci-fi-film. Faktisk begyndte jeg at indspille musik, før de fleste overhovedet havde en computer.

Tilbage i 1986 var mit første studie 100 % analogt: Et monstrum af et mixerpult, 2” bånd, og et virvar af kabler, knapper og mikrofoner. Vi havde dog en enkelt lille computer. Det var en Atari ST, der kørte MIDI sequences  – Gud velsigne dens pixelerede lille hjerte. Kort tid efter kom samplere og pitch-processorer. Ikke AI, men stadig teknologi, der lod os “manipulere” lyd. Og ja, folk gik også i panik over dét dengang.

Vi havde synthesizere, der plagierede akustiske instrumenter. Trommer, der ikke var trommer. Og puristerne gik i selvsving. “Det dér er ikke rigtig musik!” Lyder det bekendt?

Dengang var der ingen, der bad os oplyse, at vi havde brugt en synthesizer. Forestil dig, hvis vi skulle sætte en label på hvert track: “ADVARSEL: Denne baslinje er ikke fra en rigtig bas.”

Latterligt, ikke? Men det er præcis den logik, man forsøger at bruge nu med AI.

De kreative brancher er de mest konservative!

Musikhistorien har set det her cirkus igen og igen. Klaveret? Forkastet. Den elektriske guitar? Skandale. Synthesizere? Helligbrøde. DJs der scratcher vinyl? Forargelse. Hver gang et nyt værktøj dukker op, får den gamle garde kaffen galt i halsen og erklærer kreativitetens død. Spoiler: Det sker aldrig.

Meget snart – eller let’s face it, allerede – vil de fleste musikproduktioner indeholde AI på en eller anden måde. Ikke nødvendigvis Suno eller Udio, der spytter hele numre ud, men AI, der er bygget direkte ind i vores udstyr: smarte EQs, adaptive reverbs, predictive compressors. Du bruger det sikkert allerede uden at vide det. Skal vi så også til at oplyse det hver gang, vi trykker “eksportér”? Come on!

På et tidspunkt må vi stoppe med at kun at se på ingredienserne og begynde at fokusere på retten. Kan du lide sangen? Billedet? Videoen? Rører det dig? Inspirerer det dig? Får det dig til at grine, græde, tænke? Det er dét, der betyder noget. Ikke om AI spillede med i baggrunden, mens jeg lavede det.

Vi bruger AI hver dag

Jeg bruger AI til at hjælpe med at skrive, redigere, illustrere, komponere og producere. Men resultaterne? De er mine. Skabt ud fra årtiers erfaring, valg, smag – og den uerstattelige menneskelige ingrediens: dømmekraft.

Ja, du kan klikke på en knap og få spyttet en bog, en sang eller en video ud på 12 sekunder. Og ja, mange kommer til at gøre det. Men bliver det godt? Skiller det sig ud? Næppe.

De kreative, der stikker ud, er stadig dem, der ved, hvordan man bruger sine værktøjer – også AI – med intention, færdighed og sjæl. Det er dét, der altid vil adskille det exceptionelle fra det middelmådige.

Så vågn op og duft til maskinlæringen. AI er en del af værktøjskassen nu.

Kreativiteten dør ikke. Tværtimod!

Ligesom lommeregnere ikke dræbte matematik, og Photoshop ikke udryddede malerkunsten, kommer AI ikke til at ødelægge kreativitet. Det kommer til at udvide den.

Og nej, jeg sætter ikke et advarselslabel på alt, jeg laver, bare fordi lidt kode hjalp mig med at arbejde klogere. Det er ikke bedrag – det er udvikling.

Vågn op, boomers. Lad resultaterne tale. Det er dét, kreativitet altid har handlet om.