Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om SEO & reputation management

SEO er ikke et IT projekt!

4. september 2020 | 999 Visninger | 13 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Mikkel deMib Svendsen

Ekspertblogger på Amino om SEO & reputation management

På trods af at jeg nu har arbejdet med SEO i over 20 år, og med blandet succes har forsøgt at fortælle min familie og nærmeste venner, hvad det går ud på, tror de fleste stadig, at jeg arbejder med ”sådan noget IT”. Men det gør jeg ikke.

Jeg kan godt leve med, at min gamle far ikke helt forstår hvad jeg laver. Eller som min søde søn Hampus sagde, for nogle år siden da han ikke var så gammel ”Min far har et job, som ingen rigtig ved hvad er – men han er den bedste til det”.

Det som til gengæld bekymrer mig er, at rigtig mange virksomheder den dag i dag stadig ikke helt forstår, at SEO ikke et IT-projekt, at SEO ikke bare er noget man putter ovenpå et website – efter det er lavet, og som så, på magisk vis, får det til tops i Google.

SEO hører til i kommunikations- og marketingafdelingen

I små virksomheder er det typisk de samme få mennesker der laver det hele. Så her er problemet ikke så stort. Men i mange af de større virksomheder, jeg gennem årene har rådgivet, er IT, marketing og ekstern kommunikation typisk placeret i helt forskellige afdelinger. Interne og/eller eksterne. Og alt for ofte snakker de meget lidt sammen.

Når ønsket om bedre synlighed i Google så opstår, ryger opgaven meget ofte ned i IT-afdelingen. De får ejerskab af og ansvar for projektet. For SEO er jo sådan noget med IT, ik? Det er den første – meget store fejl!

SEO er ikke et IT-projekt!

SEO er først og fremmest et marketing-projekt.

Målet er at skabe online synlighed, at få kontakt med potentielle kunder og derigennem flere besøg på websitet, flere varme leads og mere salg. SEO handler primært og kommunikation, markedsføring og salg.

IT er naturligvis en vigtig del af denne opgave. IT er en vigtig del af mange af de opgaver vi alle sammen løser i dag. Men på samme måde som når der skal skrives et brev – på en computer, så er det altså ikke en IT-opgave, selvom vi bruger IT til det.

IT er – også i forhold til SEO, den ”motor” vi bygger på og arbejder med – men IT er ikke målet i sig selv. Det vigtige er, hvad IT kan hjælpe os med – ikke IT i sig selv.

Vi skal ikke bede IT-afdelingen om at skrive vores breve på computeren – og så evt. selv rette dem lidt til bagefter. Nej, det er omvendt. Vi, der er eksperter i kommunikation, skal have ejerskab af opgaven med at skrive – IT skal ”blot” hjælpe os med at det kan lade sig gøre.

Med al respekt for IT-folk og udviklere, så er de ikke marketing- eller kommunikations-eksperter.

SEO bør derfor ”ejes” af kommunikations- eller marketingafdelingen. De bør kende, og skal opsætte de ønskede mål (f.eks. trafik, leads eller salg), de forstår (forhåbentligt) kunderne, og de skal løbende måle resultaterne og justere strategierne.

IT-afdelingen skal så naturligvis hjælpe med den tekniske del. Og det er der bestemt behov for. Teknisk SEO er skam vigtigt. Men IT-afdelingen skal ikke ”eje” projektet.

Dårlig IT spænder ben for alt

På samme måde som med brevskrivnings-analogien ovenfor, kan dårlige IT-løsninger i fatal grad spænde ben for god SEO. Hvis Office hele tiden crasher får vi ikke skrevet vores breve.

Men hvad er – i forhold til SEO, god IT?

Også på det punkt kommer IT-afdelingen ofte til kort. De fleste af de mange – virkelig dygtige og søde udviklere jeg kender, kan bedst lide veldokumenterede standarder og stabile systemer. Al respekt for det.

Men i min verden – i forhold til SEO, er det bare langt fra alting, der findes fuld dokumentation på. Og virkeligheden ændrer sig konstant.

Meget af de vi laver – og det som jeg ved virker, er erfaringsbaseret. Og ofte strider det helt eller delvist imod det som Google siger.

Hvis du overlader ansvaret for SEO – ja selv hvis du blot overlader den tekniske del af opgaven, til IT-afdelingen, så ender du (i bedste fald) med løsninger der lever op til de officielle krav Google stiller, men som bare ikke lever op til de krav jeg (som SEO-nørd) har – krav som jeg stiller fordi jeg ved de er vigtige for at skabe synlige resultater.

Mine tekniske SEO-krav er på mange måder højere end det Google anbefaler. Det skyldes bl.a. at Google ofte er lidt for optimistiske i forhold til, hvor godt de kan håndtere forskellige ting som JavaScript, duplikeret indhold og fejlsider.

Google fortæller ofte om hvor gode de er til at håndtere den slags ting. Virkeligheden er bare, at de bestemt ikke altid er det. Desværre tror mange udviklere blindt på Google. Jeg forholder mig derimod til virkeligheden og anbefaler derfor altid ”sikre” løsninger, der netop tager højde for Googles svagheder – så det ikke går ud over dit website, når Google fejler.

Jeg oplever også ofte, at IT-afdelingen (eller det webbureau der står for jeres website) kan være lidt tilbageholdende med at implementere alle de ting Google faktisk anbefaler. Det gør blot det hele endnu værre.

F.eks. argumenterer mange udviklere og webbureauer imod brugen af AMP (Accelerated Mobile Pages), at implementere samtlige relevante Schema-typer, eller at anvende Google PageSpeed Insight til måling af hastighed.

Om end jeg godt, nogle gange, kan forstå er udviklere og webbureauer er tilbageholdende med ovenstående (og meget mere i samme skuffe), så er faktum at det er meget vigtige faktorer for en effektiv SEO.

AMP gavner de fleste websites – det giver ofte større synlighed på mobile søgninger. Fuld understøttelse af al relevant Schema-data er vigtigt – det forstøker din synlighed i søgeresultaterne. Og den måde hastighed måles med PageSpeed Insight er nu engang den måde Google vurderer hastighed. Like it or not.

Vi blander os i alt – med god grund

Det er summen af alle faktorer der tæller. Teknisk SEO – alle IT-faktorerne, er helt bestemt vigtige, men de kan ikke stå alene. Selv et teknisk perfekt website bliver sjældent synligt nok i Google, hvis ikke også design, tekster, autoritet, troværdighed og brugerengagement er optimeret.

Og netop det er en af de helt store udfordringer med SEO - vi bliver (som SEO-ansvarlige) nødt til at blande os i alt, hvis vi skal skabe gode resultater.

SEO er ikke bare en teknisk disciplin, det handler heller ikke kun om tekster, links, user engagement eller tillid. Det er summen af det hele – graden af optimering af alle elementer, der skaber resultaterne.

I små virksomheder er det som sagt, som regel, de samme få mennesker der håndterer det hele. Her kan udfordringen så, i praksis være, at få tid til det hele – og at være dygtig nok til alt.

Ingen er eksperter til alting. Det er helt fair. Men det er Google bare ligeglad med. Du vinder ingen sympati-point fordi du er en lille virksomhed og skal klare det hele selv.

Hvis dit webdesign eller tekniske SEO ikke lever op til de krav Google (og brugerne) har, hvis ikke dine tekster er godt nok optimeret eller hvis dit website ikke har nok autoritet eller troværdighed, så opnår du ikke den synlighed i Google, som du burde.

Sorry, SEO er ikke et ”fair game”. Det er ikke nødvendigvis dem med de bedste produkter, priser eller kundeservice der løber med synligheden i Google. Det er dem der formår at optimere deres website bedre end konkurrenterne.

I større virksomheder er udfordringen anderledes. Her er der typisk dedikerede teams til de forskellige opgaver – webdesign, IT, indhold, sociale meder og ekstern kommunikation. Som SEO-ansvarlige har vi brug for at blande os i det hele, hvis vi skal skabe resultater.

Her oplever jeg ofte, at den største udfordring er, at vi bliver bragt på banen alt for sent i processen. SEO skal tænkes ind fra starten af, i alle elementer, for at opnå den bedste effekt.  

En anden udfordring i de større virksomheder er, at få koordineret og prioriteret optimeringsarbejdet på tværs af afdelinger – både de faglige afdelinger, de forretningsmæssige og fysiske.

At motivere alle til at prioritere SEO lige højt er ikke altid så let.

Nogle gange er problemet, at IT-afdelingen i forvejen er alt for presset og sjældent får ros for de gode ting de laver – men blot skal høre på brok over de fejl der opstår. Det er efter min mening udtryk for en meget uheldig nul-fejls-kultur.

Andre gange kan problemet være, at de på hovedkontoret er stærkt motiveret, gør der det godt, og skabe gode resultater, men at de i nogle af de andre lande bestemt ikke gør det. Det påvirker det samlede resultat negativt. 

I begge tilfælde handler det om mennesker – og motivation, meget mere end teknik. Og det kan og bør løses. Ofte har jeg haft held til det gennem motiverende SEO-workshops, udarbejdelse af fælles standarder og simple compliance- og performance-charts – så det bliver mere tydeligt for alle, at det er den fælles indsats der skaber resultater.

Sådan skaber du bedre SEO-resultater

Første skridt er at erkende de svagheder din virksomhed har i forhold til SEO. Ingen er perfekte.

Er der dele af SEO-arbejdet, hvor I mangler kvalifikationer? Er du sikker på, at I ved nok om teknisk SEO? Ved jeres tekstforfattere, hvordan der skal skrives, så I ranker (på de rigtige keywords) i Google? Ved I hvordan der skabes de links der skal til?

Et godt sted at starte med at løse tingene er, at få et samlet overblik over, hvor godt eller skidt I har optimeret alle SEO-faktorer. Det gøres typisk med en omhyggelig SEO-Analyse.

En SEO-Analyse er en 360 graders undersøgelse af jeres website, hvor alle de faktorer der har betydning for SEO undersøges. For de punkters vedkommende, hvor der er fejl, svagheder eller mangler beskrives så de tiltag der bør laves. Til slut skal det hele prioriteres og arbejdet uddelegeres.

I den forbindelse vil det blive mere tydeligt, om der er svage led i din organisation i forhold til SEO. Måske skal nogle af dine, eller dine medarbejdere eller leverandørers, kompetencer forbedres – eller deres motivation styrkes.  Måske er der faglige huller, som kræver at I får ekstern hjælp. 

Med udgangspunkt i en god SEO-Analyse kan du lave en bedre SEO-plan. Og det skaber resultater!

SEO er ikke så mystisk, som mange gør det til. Det handler, som så meget andet, om at vide hvad der skal gøres og så sørge for at det bliver gjort. Godt håndværk og hårdt arbejde. Plain and simple.

Læs også


Kommentarer

Thykjær Marketing   den 10-09-2020 kl. 10:36

Spot on!

Er kommentaren brugbar? 1 0
Meta H   den 10-09-2020 kl. 11:44

Jeg sidder selv med ALT fra start til slut for mindre virksomheder og netop derfor er det præcist som du formulerer det, "umuligt at få tid til det hele og være dygtig nok". Kunne du ikke tænke dig, at lave et webinar og dele ud af dine guldkorn ?

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mikkel deMib Svendsen   den 10-09-2020 kl. 11:52

@Thykjær Marketing

Tak :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mikkel deMib Svendsen   den 10-09-2020 kl. 11:57

@Meta H

Jeg kender bestemt godt det problem og for mange mindre virksomheder er der heller ikke råd til at købe sig til kvalificeret konsulent-hjælp.

Mit bedste bud på en løsning til dig - her og så, er at bøde min bog>: https://www.demib.dk/shop/seo-boeger/grundbog-i-seo-trykt-e-bog/

Hvis du læser den og gør det som står i den, får du det meste af det jeg ellers kunne hjælpe dig med på en workshop, eller med direkte rådgivning - bare meget billigere :-)

HUSK, der er lige nu 50% AMINO-RABAT!

Brug rabatkoden: AMINO50

Jeg laver også workshops - når nogle køber dem, skriver en masse artikler her og på http://www.waimea.dk. Så hvis du bladrer lidt rundt her og der kan du også finde en masse gratis hjælp.

Er kommentaren brugbar? 1 0
Albert van Harten   den 10-09-2020 kl. 12:01

Og det er derfor, at jeg har "udliciteret" SEO i min virksomhed. Jeg er computernørd, jeg er IT-specialist. Men SEO er ikke min ting. Jeg forstår grundlæggende hvordan det virker, men jeg er ikke god nok til det. Jeg har en marketingmand som ved alt om SEO, og han ved noget grundlæggende om IT. Og det er derfor vi samarbejder :)

Albert

Er kommentaren brugbar? 1 0
Meta H   den 10-09-2020 kl. 12:04

Mange tak for rabat og deling Mikkel.  Jeg  investerer og bladre rundt :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mikkel deMib Svendsen   den 10-09-2020 kl. 12:36

@Albert van Harten - Det lyder som en rigtig god løsning! :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Sara Rebul   den 16-09-2020 kl. 14:52

Rigtig godt skrevet  :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mikkel deMib Svendsen   den 16-09-2020 kl. 14:53

@Sara Rebul  Tak :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Nicheweb   den 17-09-2020 kl. 09:19

@Mikkel deMib - jeg arbejdede rigtig rigtig meget med SEO for 7-8 år siden. Jeg har ikke rigtig rørt emnet siden men er for nyligt vendt tilbage og kan se mange massive og store forandringer. SEO er én af de områder jeg finder exceptionel interessant og det er også grunden til min research. Det er lidt nemmere at komme tilbage til, når man kender en del til det i forvejen.

Men, findes der ikke et sted (gratis eller betalt er underordnet), hvor man rent faktisk får ideer til hvordan man f.eks kan skabe sig selv unikke backlinks. Hvis man f.eks har en affiliateside der sælger foder til geder, så er det jo ikke ret nemt, at skabe kvalitetsbacklinks som det ville være, hvis du havde en unik hjemmeside som f.eks Amino. Links til de fleste affiliatesider skal skabes - man får dem sjældent foræret, næsten ligegyldigt hvor godt indholdet er.

Hvis man tager et eksempel som linkbuilders.dk - så får man jo decideret serveret lort (min egen personlige mening). Jeg bad dem på en iværksættergruppe komme med et par eksempler på links før jeg ville tilmelde mig. Det var "gør det selv links" til diverse artikeldatabaser, linkkataloger og profillinks. Når man kiggede de links igennem via ahrefs, kunne må  jo godt se, at det var nærmest komplet værdiløse links. Det kan godt være, at der er et enkelt guldkorn eller 5 i løbet af et stykke tid - det ved jeg ikke, da jeg ikke tilmeldte mig deres tilbud.

Men noget lignende "sådan opbygger du et imperium af backlinks og kvalitetsindhold".

Jeg tror det som folk stadig kæmper mest med er at få links. SEO i sig selv er en videnskab når det kommer til indhold, onsite SEO - men nummer 1 ér jo stadig links.

Jeg lavede 2 eksakt samme sider hvor indholdet stort set var det samme. Samme artikler- blot omskrevet. Samme antal ord. Titlerne var det samme. Domænerne var stort set identiske og havde ikke været brugt før. Det handlede om hunde. 10 artikler på hver side med 1000-3000 ord per artikel.

Jeg lod dem indeksere af sig selv. Efterfølgende har jeg bygget 33 links til den ene side og 1 til den anden. Lad os bare sige, at den med 33 links modtager trafik og den anden er ikke engang på top 100 og bliver slet ikke fundet (Google Console).

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mikkel deMib Svendsen   den 17-09-2020 kl. 10:16

@Nicheweb

Godt du er kommet hjem igen :-)

Jeg kender ikke ET godt sted, hvor du kan få en samlet drejebog til gode links. Jeg har skrevet en del om det, her og på Waimea.dk, men også i mere samlet/komplet form i min nyeste bog: Grundbog i SEO. Den vil jeg bestemt anbefale at du får læst.

Og ja, links er helt bestemt meget vigtigt. Men det ER summen af alle ting, der i sidste ende tæller. Hastighed, mobilvenlighed og mange af de nye "trust" parametre har større og større betydning - og jeg tror deres vægt vil stige i årene frem.

Du KAN godt skabe mere naturlige links - også til et affiliate site. Jeg vil anbefale at du ser lidt nærmere på det som jeg samlet set kalder "Earned Links" strategier.  Der vil uden tvivl være en eller flere af de psykologiske triggere vi bruger her, som også vil kunne bruges på dine affiliate sites.

Udfordringen med Earned Links strategier er, at det koster en del. Nogle af de strategier vi selv har brugt på Waimea.dk har kostet op imod 50-100.000 for et enkelt link - men så var det også fra et af de største mediesites.

Jeg har samarbejdet lidt med et bureau i UK der også er dygtige til den slags - de fokuserer mest på datadrevne mediehistorier. Men deres priser starter på 10-15.000 pund om måneden i min 6 måneder.

Så udfordringen er ikke så meget at skabe naturlige links - udfordringen er at kunne betale det som det koster :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Mikkel deMib Svendsen   den 25-09-2020 kl. 16:56

Jeg hørte fra nogle udviklere, der lidt læste dette indlæg som en kritik af dem som udviklere. Det var bestemt ikke hensigten. Så jeg undskylder hvis det kan opfattes sådan. Jeg har den dybeste respekt for udviklere - og, alle andre fagfolk. Det er bare også vigtigt at vi alle kender vores begrænsninger. Det er de færreste udviklere der ved alt om Google. Der er til  gengæld rigtig meget programmering jeg ved meget lidt om :-)

Er kommentaren brugbar? 1 0
Melissa Christensen   i går kl. 10:37

Mange tak for den info 👍

Er kommentaren brugbar? 1 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: fem + fire =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Mikkel skriver


KØB DEN NYE SEO-BOG

Om Mikkel deMib Svendsen

Til dagligt arbejder jeg som udviklingsdirektør og SEO-konsulent i Waimea Digital, som jeg er stiftende partner i. Kontakt os på 70 22 80 82 eller info@waimea.dk hvis du har brug for hjælp med SEO.

Lær alt det, du skal bruge for at komme til tops i Google.

KLIK HER og få både en rigtig trykt bog og e-bog

50% AMINO-RABAT!
Brug rabatkoden: AMINO50

Grundbog i SEO er en bog for dig, der har brug for en no bullshit beskrivelse af, hvad du skal gøre for at optimere din hjemmeside effektivt i Google. 


Mikkel på Twitter

Hvis du vil have besked når Mikkel og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:


Seneste kommentarer