Facebook Lukker

Facebook står overfor nogle udfordringer så store, at jeg mener der er reel fare for, at de ikke overlever. I hvert fald ikke som den virksomhed vi kender i dag.

Men bare rolig. Jeg tror ikke det sker i morgen, så du behøver ikke droppe dine Facebook annoncer og lukke din Facebook Page i dag. Men det er en god ide – nogle vil endda kalde det rettidig omhu at forberede sig på forandring.

Men hvad er det så for store udfordringer jeg mener Facebook står overfor og hvorfor kan det ende med at lukke Facebook? Det vil jeg se lidt nærmere på i dette indlæg.

Rovdrift på personlig data holder ikke

Den første store udfordring Facebook står overfor er deres grundlæggende forretningsmodel. De giver et produkt – deres platform, gratis væk men kræver så til gengæld en næsten ubegrænset, og som oftest meget ugennemsigtig, adgang til al vores personlige data. 

Det er den forretningsmodel nogle kritikere er begyndt at kalde ”Data Raping”.

Facebook er langt fra alene om denne forretningsmodel, men til forskel fra f.eks. Google er det stor set det eneste som Facebook bygger på. Så hvis de ender med at blive tcunget af brugerne eller myndighederne til at skrue alvorligt ned for deres overvågning, så falder korthuset sammen.

Google har på den anden side mange flere ben at stå på. De bruger også i stigende grad persondata, men hvis de tvinges til det kan de sådan set godt overleve alene ved at matche søgninger og annoncer på anonyme session-, lokations- og søge-data.

Det er noget relativt nyt at internet forretninger drives så intensivt frem på basis af indsamling af personlig data. Det er længe gået godt – faktisk bedre og bedre, men jeg tror den model lever på lånt tid. På samme måde som DVD-udlejning og papiraviser. Tilbage til det om lidt.

Forbrugerne er i stigende grad blevet kritiske overfor den intensive indsamling af deres personlige data. Sager som ”Cambridge Analytica” -skandalen har ikke gjort det bedre.

Politikerne har også strammet nettet. Senest kom GDPR der bl.a. slår fast, at det er forbrugerne der ejer deres personlige data og at virksomheder der indsamler den dels skal have forudgående accept, og kun må indsamle det som de har et legitimt formål med. Og forbrugerne kan til enhver tid kræve det slettet.

Alt dette gør, at jeg har meget svært ved at se, hvordan Facebook kan fortsætte et liv der i så høj grad baserer sig på en hæmningsløs indsamling af data, en meget ugennemsigtig profilering af folk og en omfattende handel med denne data.

Spørgsmålet er så om Facebook i tide erkender dette og om det overhovedet er praktisk muligt for dem, at lave de radikale forandringer i deres forretningsmodel, som bliver nødvendige.

Jeg er i hvert fald ret sikker på, at der er ved at opstå et vakuum i markedet – et behov for, og et ønske om nogle sociale tjenester med et andet grundlag. Tjenester der ikke voldtager vores personlige date, giver større gennemsigtighed, overholder lovgivningen og måske også begrænser reklamerne lidt – eller i hvert fald gør dem mindre påtrængende. Måske endda tilbyder betaling for reklamefrihed.

Der har været enkelte forsøg på at fylde det hul ud, men måske var dem der gjorde det ikke dygtige nok, eller også var det lidt for tidligt, vi har i hvert fald ikke set et reelt, godt og succesfuldt alternativ endnu.

Facebook som betalingsmodel

Mange har ytret ønske om muligheden for at kunne betale på Facebook for så til gengæld at slippe for reklamer og at de indsamler personlig data. En betalingsmodel.

Det er jo en oplagt tanke. Jeg luftede den også selv for mange år siden, da jeg var leder af den hedgangne søgemaskine Kvasir. Jeg regnede ud, at vi dengang tjente en del under 50 kroner årligt pr. besøgende, så for et beløb på bare 50-100 kroner årligt kunne vi i princippet tilbyde folk en helt reklamefri søgemaskine og tjene det samme.

Der er bare et alvorligt problem med denne løsning, som i dag, for Facebook, gør den endnu mere umulig at gennemføre end dengang jeg selv overvejede det på Kvasir.

Problemet er, at dem der vil vælge en sådan løsning, nok er dem med fleste penge og det er lige præcis dem annoncørerne helst vil have fat i og deres persondata som er mest værdifuld. Så hvis for mange i den mest lukrative gruppe vælger betalingsmodellen risikerer Facebook at stå tilbage med en gruppe som har alt for lille data-værdi og som i værste fald kan gøre, at annoncørerne helt vælger Facebook fra.

Så skulle de slå 100% over på en betalingsmodel og kræve at alle betaler på en gang. I et huk. Men det kommer ikke til at ske. Jeg tror de er for bange for konsekvenserne. Det er et forbandet farligt eksperiment. De vælger nok at holde fast i deres nuværende model, uanset at udsigterne til dens overlevelse er faldende. Kaptajnen går loyalt ned med sit skib.

Facebook sider er måske ulovlige i Europa

Det vakte en del opmærksomhed da Marit Hansen, der er databeskyttelseskommissær i Unabhängige Landeszentrum für Datenschutz Schleswig-Holstein (ULD) i EU for nyligt meldte ud, at det måske ikke er helt lovligt for virksomheder og organisationer at have en Facebook side.

I hvert fald slog hun fast, at hvis en virksomhed har en sådan side, så er de juridisk set delvist dataansvarlig – sammen med Facebook. Det betyder i praksis, at du som forbruger har ret til at få informationer udleveret af den virksomhed der har en Facebook Page du følger, om hvilken data de gemmer, hvor de opbevarer den, hvor længe de gemmer den og hvordan de bruger den. Og du har krav på at få den slettet din data hvis du ønsker det.

Det kan man som administrator af en Facebook Page ganske enkelt ikke leve op til.

Om Facebook så når i tide at rette ind, så Facebook Page administratorer får mulighed for at leve op til lovgivningen er naturligvis svært at sige. Men jeg har min tvivl. 

Facebook er på vej til at blive olde-kolle

De unge har længe været på flugt fra Facebook. Det satte nok for alvor ind, da deres forældre opdagede tjenesten. Så gad de ikke være der mere. Forståeligt nok. Men indtil for nyligt har Facebook formået at fastholde de købedygtige vokse i 25-50-årsalderen. Men sådan er det ikke helt mere. Også de er langsomt ved at sive ud flere steder.

Hvis ikke Facebook for alvor formår at vende denne tendens, så ender det som det digitale svar på et olde-kolle. Og jeg har meget svært ved at se hvordan de skulle gøre det.

Faktum er, at specielt de helt unge altid søger mod det nye og noget de kan have for dem selv. De gider ikke tage til fest med de gamle. Og lige i røven af dem følger så de mest attraktive, veluddannede og købedygtige grupper.

Du husker måske MySpace. Det var det nye hippe for ikke så mange år siden. Så kom Facebook og overtog den rolle. Nu er de unge så smuttet videre til Instagram og Snapchat, hvor de måske overvintre et par år inden de smutter videre til noget nyt og endnu mere spændende.

I internettets korte levetid er det aldrig for alvor lykkedes for nogle at holde ret lang tid på hverken de unge, eller tilstrækkeligt store grupper at kommercielt interessante brugere. Facebook står overfor den samme udfordring.

Et marked i forandring er altid en kæmpe udfordring

Det er langt fra kun Facebook der står – og har stået, med de store strategiske udfordringer som de nu har. Det sker faktisk meget ofte, når vi ser lidt tilbage i historien.

Facebooks udfordringer minder meget om dem der var store på markedet for DVD-udlejning havde og dem der fortsat kæmper for at holde liv i papiraviser. Det er dinosaurernes dødskamp.

Publikum strømmer ud af butikken og der er grænser for hvor længe man kan holde gang i maskineriet, når der bliver færre og færre til at betale for festen.

Blockbuster havde engang butikker i næsten enhver by. Store flotte butikker på de dyreste adresser. Men så skiftede markedet. Folk begyndte at streame film i stedet for at leje dem på DVD. Markedet smuldrede.

Men det er forbandet svært for en virksomhed som Blockbuster at ændre grundlæggende kurs. De havde jo investeret meget i de mange butikker. I produktionsapparatet. Hvis de meget tidligt havde set lyset, lukket alle butikkerne og kastet sig helhjertet over streaming, så kunne de måske have overlevet. Men det er svært. Dels fordi dem der drev Blockbuster sikkert, havde en høj passion for det de startede med – DVD udlejning, og dels fordi det kan være svært at forudse og erkende en så radikal ændring i et marked, når man selv sidder inde i sin boble.

Det er de færreste der tør, eller formår, at angribe sig selv og sadle radikalt om.

Det samme kan siges om aviserne. De har gennem årtier investeret massivt i produktionsudstyr og distributionsnet. Og jeg ved at mange af de gamle avisfolk oprigtigt brænder for den trykte avis. Mange af dem vil argumentere hårdnakket for, at den trykte papiravis har nogle kvaliteter, som de digitale tjenester ikke har. Om de har ret eller ej er bare helt ligegyldigt, når køberne strømmer ud af butikken. Der bliver færre og færre til at betale for det kostbare produktions- og distributionsapparat.

Man kan i øvrigt sige det samme om musikbranchen, som jeg selv var en del af i mange år. Teknisk set er MP3 formatet langt ringere end CD og vinyl. Lyden er helt objektivt dårligere. Men anvendeligheden og brugervenligheden af MP3 er CD og vinyl så overlegent, at det på trods af en lidt ringere kvalitet har vundet kampen suverænt.

Men musikbranchen var som de fleste andre etablerede brancher både arrogante og fastlåste i eksisterende forretningsmodeller.

Når man i mange år har levet af at sælge et pakke-produkt – en CD med 3 hits, og 7 sange ingen ville købe hvis de kunne slippe for det, så er det ufatteligt svært at skifte spor og sælge sangene enkeltvis i MP3-format. Ingen vil jo betale 30% af en CDs pris for blot en enkelt sang.

Når dertil ligges det faktum at pladebranchen havde meget stor skjulte fortjenester på CD produktionen, som musikerne reelt set blev snydt for, så gør det bare hele manøvren endnu sværere. Så i stedet for at acceptere udviklingen valgte branchen, som bekendt, i første omgang at ”sagsøge forbrugerne ind i helvede” – en strategi der hurtigt viste sig at være mildt sagt katastrofal.

Facebook står nu med samme udfordringer. De har opbygget hele deres virksomhed på ”data raping” og jeg tror at mange af dem der i dag arbejder på Facebook brænder for den omfattende datamining af personlig data. Det forstår jeg sådan set godt for det er da rigtig spændende. Men samtidig er det en udfordring, at dem der driver butikken i praksis skal udstede deres egen afsked, hvis de skal udvikle virksomheden i en retning der gør at de overlever.

Man får ikke manden på trykkeriet eller i den fysiske distribution til at stemme for en nedlæggelse af den trykte og ombragte avis. De vil naturligvis kæmpe for deres job.

Mit gæt er, at Facebook ikke overlever denne udfordring. De vil fortsat tabe brugere, de vil komme under stigende pres i forhold til indsamling og brug af data og de vil blive udfordret af andre virksomheder med forretningsmodeller, der passer bedre ind i fremtiden.