Facebook marketing

10 tips til privatliv på Facebook

2009-08-19T10:59:00Z

I aften er jeg gæst i Aftenshowet på DR1. Her vil jeg give gode råd til hvordan man sikrer sit privatlivsfred Facebook.

For eksempel vil vi snakke om hvordan man opsætter sin profil så chefen ikke kan kigge med på alle familiebillederne, og sørger for at eks-kæresterne ikke får noget at vide om hvem man ses med nu.

Vil du godt og hurtigt i gang med at sikre dit privatliv på Facebook er der her ti gode tips du nemt kan følge:

1. Opret vennelister!

Lav f.eks. et par vennelister med navnene “Venner”, “Familie”, “Kollegaer” og “Andre”. Placer dine forskellige venner på de vennelister, hvor de passer ind. Du kan oprette og redigere vennelister på Facebooks forside. Du kan godt placere din venner i flere forskellige vennelister samtidig.

2. Definer dine privatlivsindstillinger

Du kan nemt opsætte præcist hvem der må se hvilke handlinger på din profil. For eksempel er det måske ikke alle du vil vise din civilstatus over for, og andre skal måske ikke have at vide når du kommenterer på billeder på Facebook. Alt den slags kan du indstille i menuen “Handlinger på Facebook”

3. Definer dine annonceindstillinger!

I udgangspunktet kan du komme til at medvirke i Facebooks annoncer, når du har en profil derinde. Men det kan man slå fra nemt. Under privatlivsindstillingerne for “Annoncer” kan du både vælge om dit navn må medvirke i annoncer, og om Facebook må bruge dit profilbillede. Slår du begge dele fra, har ingen annoncører tilladelse til at benytte dine private billeder.

4. Skjul din kontaktinfo!

Det kan være smart at dine venner og din familie hurtigt kan finde dit telefonnummer, din adresse og din e-mail på din profil. Men der er sikkert mange andre, du ikke vil vise dem til. I stedet for helt at lade være med at udfylde dem, så definer i stedet i dine kontaktindstillinger præcis hvilke venner der må kigge med der.

5. Hold styr på applikationerne!

Når dine venner installerer en quiz, et spil eller en applikation på Facebook, giver de den automatisk også adgang til at se de informationer om dig, som de selv kan se. Hvis du vil have bedre kontrol med dette kan du definere præcis hvilke informationer applikationer kan få adgang til gennem dine venner. Det gør du under “Applikationsindstillinger“.

6. Sorter dine billeder!

Sørg for at dine billeder er arrangeret i nogle albums der giver mening. Du kan for eksempel lave et “Familie”-album, et “Fest”-album og et “Arbejde”-album. For hvert billedalbum kan du opsætte individuelle privatlivsindstillinger. Sørg nu for at det eksempelvis kun er Familie-vennelisten, der kan se familie-albummet og så fremdeles.

7. Tænk over hvem du tagger!

På Facebook har du mulighed for at markere din venner på dine billeder. Men tænk dig om inden du gør det. For har du bare markeret en ven på et enkelt billede, giver du automatisk ham eller hende adgang til at se hele billedalbummet. Overvej om du vil dette.

8. Hold styr på hvem der tagger dig!

I dine privatlivsindstillinger kan du definere præcis hvilke venner der må se de billeder, som dine venner markerer dig på. Jeg har som standard valgt at det kun er de allernærmeste, da man jo aldrig ved hvilke billeder der lige pludselig dukker op. Men derfor er det alligevel en god ide at holde øje med hvilke billeder andre har markeret dig i. Er du blevet markeret på et billede du ikke bryder dig om, kan du fjerne markeringen og det vil nu aldrig kunne ske igen på det billede, med mindre du selv gør det.

9. Læs dine notifikationer!

Mange Facebook-brugere har hundredevis af ulæste notifikationer, blandt andet fordi de også indeholder en masse spam om applikationer som vennerne bruger og installerer. Men det er en rigtig dårlig ide ikke at læse notifikationerne, for de fortæller dig også om når du f.eks. er blevet markeret i billeder, videoer og noter. Læser du ikke notifikationerne, kan der ligge pinlige billeder af dig på din profil i dage, uger og måneder uden at du opdager det.

10. Adskil skidt og kanel!

Som sagt får man en masse spam i sine notifikationer, og på Facebooks forside dukker der også jævnligt en masse historier op om quizzer og andre ting, vi ikke gider læse om. Gør det derfor til en vane at klikke på “skjul” udfor historier du ikke gider læse om på forsiden og det lille “x” ud for notifikationer du ikke vil have. På den måde får du med tiden fjernet en masse forstyrrende informationer fra nyhedsstrømmen, så det bliver nemmere at følge med i de ting der virkelig interesserer dig.

—

Når først du har været igennem disse ti trin, vil du opleve at din glæde ved at bruge Facebook bliver større, simpelt hen fordi du føler dig mindre overvåget, og ved præcis hvem der kan kigge med på de forskellige ting du laver!

Er der andre gode råd, du vil dele med læserne? Så skriv dem i en kommentar nedenfor! :-)

De gamle mediebureauers tid er forbi!

2009-08-10T13:16:00Z

Outsourcing kan være guld værd, når man står med en opgave som man ikke har ressourcerne eller kompetencerne til selv at løse. For hvorfor ikke benytte sig af de førende eksperter inden for alle forretningsområder, i stedet for at gøre alt selv ganske middelmådigt? Denne tanke har givet liv til en række nye virksomheder de seneste år - og er samtidig ved at slå luften ud af en række gamle mediebureauer.

Min personlige geschäft er rådgivning om sociale medier og Facebook i særdeleshed. Primært i relation til marketing og personalepolitik. Det er en afgrænsning jeg meget bevidst selv har valgt, for hvem siger at man bliver ekspert i Youtube eller søgemaskineoptimering, bare fordi man er det i Facebook? For mig handler det ikke om at kunne alt, men om at være den bedste af alle til lige præcis det jeg gør!

Derfor morer det mig også en del når jeg fra tid til anden er i kontakt med et af de store, gamle mediebureauer. Da mit firma endnu var helt nystartet ringede en medarbejder fra et mediebureau til mig og sagde at de havde en interessant kunde, som gerne ville vide hvordan de burde markedsføre sig på Facebook. Det ville han jo gerne kunne fortælle dem, så derfor spurgte han om jeg kunne sende ham fem slides med gode argumenter for markedsføring på Facebook. Han ville naturligvis selv tage sig af præsentationen og såfremt kunden lod sig friste af argumenterne, kunne det være at de ville benytte mig i det videre forløb.

Forespørgsler som den har jeg fået mange af, men kun imødekommet den ene allerførste gang. For det første er det jo helt hen i vejret at forestille sig, at en person uden særligt indgående indblik i Facebook, ved at læse 5 slides kan præsentere en hvilken som helst virksomhed for en fornuftig marketing-strategi på dette super-komplekse, super-sociale og super-foranderlige medie. For det andet lå det helt åbenlyst i kortene at mediebureauet absolut ingen intentioner havde om at benytte mig i det videre forløb. Og hvorfor skulle de dog også det? De risikerede jo bare at kunden opdagede at jeg var bedre til at løse opgaven end dem. Og hvad skulle så forhindre dem i at gå direkte til mig - og uden om mediebureauet næste gang?

Mange af mine kunder har jeg fået kontakt til ved direkte henvendelser fra selve virksomheden. Ikke fra deres mediebureauer. Årsagen er ofte at virksomhederne er i tvivl om de modtager den rette (eller kompetente) rådgivning fra deres mediebureauer. Derfor spørger de mig om jeg vil tage et kig på deres strategier og give dem mine anbefalinger med på vejen. Konsekvensen er som regel irriterede miner fra mediebureauerne og en tydelig frygt for at deres kunder flytter deres penge et andet sted hen. Det forstår jeg udmærket!

Som nævnt i indledningen kan outsourcing være guld værd, fordi opgaverne dermed kan blive løst af folk med deres absolutte spidskompetencer inden for området. Og det er jo grundlæggende også det ønske en virksomhed har, når den samarbejder med et mediebureau. Men bureauerne har endnu ikke tilpasset sig til medielandskabet anno 2009, hvor ekspertise i et medie ikke nødvendigvis medfører ekspertise i alle andre. I stedet for at reagere på denne problemstilling ved at hente ressourcer udefra, bliver bureauerne protektionistiske, insourcer så meget som muligt og ender som en stor grød af middelmådighed.

Hvis de gamle mediebureauer ikke vil løbes over ende, må de erkende at de mangler kompetencer på rigtig mange områder, og vende sig til at hente disse kompetencer udefra. For hvorfor outsource en opgave til et bureau som kun kan løse opgaven middelmådigt?

Politiet vil opleve mange Facebook-sager fremover!

2009-08-07T13:35:00Z

Jeg plejer altid at sige: Skriv ikke noget på din Facebook-profil, som du ikke også vil have bragt på forsiden af Ekstra Bladet. I sagen om de volds-glade fodbold-betjente fra Vestegnen må læresætningen siges at være mere aktuel end nogensinde!

Tidligere i dag blev jeg interviewet til Politiforbundets medlemsblad om den seneste skandale med Vestegns-politibetjente som på Facebook havde frydet sig over voldelige sammenstød med polske fodboldbøller i Brøndby. Min konklusion var klar: Ledelsen må tage ansvar og betjentene må på skolebænken!

- He, he - endelig nogle fodbold-tosser som ville noget. De stak ikke halen mellem benene, da de så politiet. Det fortryder nogle af dem nok i dag :-)

Sådan skrev en betjent på sin Facebook-profil dagen efter sammenstødet i Brøndby mellem fodboldbøller fra Polen og politiet fra Vestegnen. Naturligt nok havnede udmeldingen hurtigt på forsiderne af landets aviser. Det var dumt skrevet af betjentene, men efter min mening bærer ledelsen også en væsentlig del af ansvaret for at sådan en situation overhovedet kan opstå.

Best practise

Årsagen til at situationen overhovedet kunne opstå er, at man i politiet ikke har taget stilling til hvordan man som arbejdsplads skal forholde sig til medarbejdernes kommunikation på Facebook. Der er typisk tre veje at gå, og to af dem er at skyde sig selv i foden:

1. Luk øjnene og håb på det bedste

Mange virksomhedere er bange for at blande sig på et område der i høj grad også handler om medarabejdernes privatliv. De er bange for at blive beskyldt for at indskrænke ytringsfriheden eller blande sig i private anliggender. Andre virksomheder mener slet ikke at Facebook overhovedet har en relevans for dem som arbejdsplads og kan ikke se hvorfor i alverden de skal bruge ressourcer på at forholde sig til "sådan noget pjat"!

I begge tilfælde bliver resultatet at virksomheden intet gør på området. Man lukker øjnene, stikker fingrene i ørerne og håber på det bedste. Disse virksomheder bør dog nok komme Murpheys lov i hu: "Alt der kan gå galt vil gå galt"!

2. Forbyd skidtet

Andre virksomheder mener overhovedet ikke at deres medarbejdere skal bruge Facebook i arbejdstiden og forbyder derfor al brug af sociale medier på arbejdspladsen. I visheden om at medarbejderene nu holder sig fra Facebook fra 9 - 17 på alle hverdage føler de sig nu overbeviste om at deres virksomhed er tilstrækkeligt beskyttet.

Men i betjentens Facebook-opdatering som jeg indledte indlægget her med, er det jo tydeligt at den ikke er skrevet mens betjenten er på arbejde. Den er skrevet den følgende morgen eller eftermiddag, efter at betjenten har bearbejdet hændelserne og dannet sig en holdning om dem. En anden betjent responderer på opdateringen med frustration over at hun ikke var på arbejde den aften og dermed "gik glip af alt det sjove". Igen en opdatering, som er skrevet uafhængigt af medarbejderens arbejdstider.

Forbyder du Facebook på arbejdspladsen, er eneste resultat at du også samtidig sætter dig selv HELT uden for indflydelse på hvad dine medarbejdere skriver!

3. Sæt dem på skolebænken!

Hvis du vil sikre at dine medarbejdere ikke skriver uheldige ting om din virksomhed på Facebook er din bedste chance for indflydelse at give dem noget til gengæld! De fleste Facebook-brugere er interesserede i at vide hvem der kan kigge med på deres profiler, og hvordan man beskytter billeder, videoer og personlige oplysninger på netværket. Tilbyder du dem undervisning i dette, har du også samtidig muligheden for at tage en dialog med dem om loyalitet over for arbejdspladsen og virksomhedens brand over for omverden.

Løsningen er hverken forbud eller apati. Best practise er at definere en klar kommunikationsstrategi for medarbejdernes brug af sociale medier og benytte Facebook-undervisning til at diskutere og nå til enighed om udmyntningen af denne strategi.

Ledelsens ansvar

Naturligvis er den enkelte medarbejder ansvarlig over for sine egne udmeldinger. Men det kræver at medarbejderen ved hvad ledelsen forventer, det kræver at han er udstyret med den fornødne forståelse for sociale netværk og det kræver at han ved hvem der læser med på hans status-opdateringer. Hvis ikke medarbejderen har denne basale viden, er det ledelsens ansvar at give ham det. Ellers er det lige så hovedløst som at sætte betjenten uden kørekort til at styre hollændervognene på Nørrebro!

Politiet vil opleve mange flere Facebook-sager i fremtiden. Så længe ledelsen ikke har forholdt sig til hvorfor sagerne opstår, vil betjentene tale over sig. Og en ting er helt sikkert:

Bliver det skrevet på Facebook, vil det havne i Ekstra Bladet!