Mette Maria Terp

Hvilken forretningside skal du gå med?

2018-03-06T07:39:00Z

Der er som regel ingen lineær vej til at blive iværksætter, og derfor så er alles iværksætterhistorier typisk forskellige når det kommer til, hvordan de kommet i gang.

For nogle er det sket meget naturligt, at de fik en idé som de bare MÅTTE handle på, og at dét så blev starten på deres iværksættereventyr.

For andre har det været lige omvendt - de har haft for mange idéer i ærmet og har simpelthen ikke kunne beslutte sig for, hvilken idé de skulle gå med!

Faktisk, så er det tit, at jeg hører kommende iværksættere har 5-6-7 idéer i ærmet og derfor føler tvivl ift., hvilken idé de skal gå med. For hvad hvis den ene idé er bedre end den anden? Tjaeh, det ved man jo aldrig helt før man er gået i gang. Ikke desto mindre er det en frygt, som gør, at mange simpelthen bliver handlingslammet. I stedet for bare at gå med en af idéerne, så bliver det en uendelig lang tvivlsproces, som kun har ét udfald: status quo.

Så hvad er det bedste at gøre, når man ikke kan beslutte sig for, hvilken forretningsidé man skal gå efter? Skal man gå efter den, der har mest skalerbarhed? Skal man gå efter den, der er lettest at gå i gang med (tidsmæssigt)? Eller skal man gå efter den, som kræver mindst kapital, fordi den så er mindst risikofyldt?

Overordnet set er disse alle gode ting at overveje, men der er faktisk en ting, som jeg mener burde overskygge alle de andre elementer. Og her handler det ikke om eksterne faktorer, næh - det handler i stedet om at kigge grundigt indad.

Jeg har sagt det før og siger det igen: at få succes som iværksætter handler i den grad om at kende sig selv.

Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale, at hvis du er en af dem, som har mange gode idéer som kunne blive til potentielle virksomheder, så bør du overveje, hvad de forskellige idéer egentlig indeholder af arbejdsopgaver? Prøv altså at se på, hvordan din hverdag vil være, hvis du går i gang med de forskellige idéer? For hver idé, så se om den f.eks. indeholder meget tid ved computeren (f.eks. at drive en webshop)? Indeholder den, at du er ude og tale med en masse mennesker (f.eks. fysisk salg)? Eller indeholder den noget helt tredje? For i bund og grund, så kan du have nok en så revolutionerende idé, men hvis du faktisk ikke gider lave de arbejdsopgaver, som idéen kræver for at det bliver en succesfuld forretning, så vil du gå en hård tid i møde (du vil i hvert fald ikke have det nært så sjovt!).

Der er selvfølgelig forskellige stadier af eksekveringen af idéen. I starten er der formentlig brug for en masse research, bruge tid på at tale med en masse mennesker i dit netværk (for sparring), papirarbejdet med at få stiftet virksomheden osv. og måske, når virksomheden har vokset sig stor nok, at du i stedet påtager dig rollen som leder, fordi du så har fået en masse ansatte. Stadierne er forskellige, men personligt ville jeg aldrig gå i gang med en idé, hvor jeg ikke var helt tændt på størstedelen af arbejdsopgaverne.

Hvis du endnu ikke er helt klar på, hvilke arbejdsopgaver der tænder og motiverer dig, så er her et par forslag til, hvordan du finder ud af det:

1) Tænk tilbage på tidligere jobs/virksomheder/projekter: I hvilke arbejdsopgaver følte du mest passion og mest drive? Hvor fløj tiden bare afsted? Hvad gav dig energi?

2) Hvad er du god til? Ofte hænger vores styrker sammen med de ting, vi elsker at lave.

3) Overvej hvilke arbejdsopgaver du har minus energi til! At være klar på, hvad du ikke gider, kan også være en vej til at finde ud af, hvad du så rent faktisk har god energi på.

4) I bund og grund - visualisér din “bedste dag nogensinde”. Hvad indeholder din bedste dag? Alt ligefra bestemte arbejdsopgaver til mennesker du har omkring dig.

Naturligvis kan man altid “vokse med opgaven”. Det har jeg også selv gjort med nogle ting. F.eks. hadede jeg salg til at starte med. Nu elsker jeg det. Men jeg er også god til det nu. Så inden du afskriver bestemte arbejdsopgaver, så sørg i det mindste for, at du har prøvet det af.

Når du har overvejet, hvad din perfekte dag indeholder af arbejdsopgaver, så tænk samtidig igennem, hvad det er ved iværksætteriet du bliver tændt af. Hvis det f.eks. er at tjene penge og hjælpe andre mennesker, så kunne jobbet som konsulent i stedet være en løsning. Der har du din egen forretning, og er sådan nogenlunde herre over, hvor mange penge du tjener. Hvis du derimod er tændt på idéen om at gøre en idé til virkelighed - med alt den usikkerhed det indebærer, jamen så kan det være start-up-vejen.

DU ved bedst, hvad du bliver tændt af. Selvfølgelig vil der være opgaver hen af vejen, hvor du tænker “det magter jeg seriøst ikke”. Og selvfølgelig vil der være opgaver du kan outsource. Og måske du endda også har en forretningspartner, som tager sig af de arbejdsopgaver du ikke selv gider (i en start-up kommer du næsten ikke udenom at have en partner/team, fordi du sjældent besidder alle kompetencerne selv).

Men stadig, uanset om det er en konsulentvirksomhed eller en start-up, hvor I er et team på 5 personer (bare lige for at tage nogle eksempler), så find ud af, hvilke arbejdsopgaver du er mest passioneret omkring. Når du nu alligevel er i gang med at tage skridtet til at starte din egen forretning, så kan du ligeså godt starte den type forretning, som indeholder de arbejdsopgaver du allerbedst kan lide at lave. Livet gælder om at have det sjovt 😉

Du har forretningsideen- men hvor finder du partneren?

2018-01-30T07:57:00Z

Du har fået en forretningside, du er ivrigt efter at springe ud som iværksætter, men…du mangler en partner. Hvis det er dig, så er du kommet til det rigtige blogindlæg.

Jeg er selv kæmpe fortaler for at have partnere i mine virksomheder. Dels fordi det gør rejsen langt sjovere og dels fordi jeg sjældent har alle de kompetencer, som det kræver for at få stablet en virksomhed på benene (og drive den!).

Jeg har startet flere virksomheder gennem årene og har derfor prøvet lidt af hvert mht. partnerskaber. Nedenfor får du mine erfaringer og anbefalinger i forhold til at finde den rigtige partner (eller partnere).

1) Til at starte med skal du først finde ud af, hvilke arbejdsopgaver din nye virksomhed kræver, og dernæst skal du identificere dine egne styrker og kompetencer. Hvad er du god til, hvilke arbejdsopgaver kan du varetage (og endnu vigtigere: hvilke arbejdsopgaver har du LYST til at varetage)?

2) Når du har identificeret det, så kan du meget nemt se, hvilke mangler du har. I mine to sidste virksomheder (den ene har jeg nu) har det været meget tydeligt, at jeg har manglet kompetencer og know-how indenfor teknologi og programmering. Jeg ved meget lidt om programmering og jeg hader det mere end noget andet (jeg prøvede faktisk at tvinge mig selv til at lære det, fordi det ville gøre livet meget lettere for mig, men jeg kunne simpelthen ikke finde passionen i det). Derfor har det været uhyre vigtigt, at jeg har fundet partnere som har haft de kompetencer for at få virksomheden til at lykkes og jeg vil anbefale dig at gøre det samme. Selvfølgelig kan du outsource nogle ting, men hvis de kompetencer som du mangler består af en stor procentdel af de arbejdsopgaver i virksomheden, så ville jeg personligt ikke selv outsource det.

3) Når du har identificeret dine egne kompetencer og du ved, hvilke kompetencer du leder efter, så skal du gøre op med dig selv, hvilken form for partner du ønsker. Skal det være rent professionelt? Skal I også ses privat? Hvilken kemi skal der være? For mig er det virkelig vigtigt, at kemien er god. Jeg ville aldrig starte et partnerskab med en, som jeg ikke havde god kemi med. Dels fordi at man alligevel kommer til at tilbringe en ret stor procentdel af sit liv sammen og dels fordi jeg bare synes det er federe at tage rejsen sammen med nogen, som jeg har det godt (og sjovt!) sammen med. Jeg behøver ikke nødvendigvis være venner med dem (altså ses med dem privat), men at kemien er god- det er rigtig vigtigt for mig. Vi er alle forskellige og har forskellige præferencer, så find ud af, hvad der er vigtigt for dig og hvordan du ser dit ideelle partnerskab.

4) Så er det tid til at lede efter den rigtige partner! Jeg har fundet mine partnere på forskellig vis og dette vil jeg foreslå dig:

- Gennemgå dit eksisterende netværk: Er der allerede nogen i dit eksisterende netværk, som kunne være en god kandidat? I så fald, tag fat i personen.

- Spørg i dit eksisterende netværk: Måske har du ikke den rette person i dit eget netværk, men måske er der nogen i dit netværk, som kender en mulig kandidat? Vær derfor åben omkring din ide. Det værste du kan gøre her er, at vælge IKKE at tale om din ide. Hvis du vælger ikke at tale om din ide, så har dit netværk ikke en jordisk chance for at vide, at du rent faktisk leder efter en partner.

- Led på uddannelse/arbejde: Rigtig mange finder deres partnere på universitetet (eller andre uddannelser), men måske det også kunne være på arbejdspladsen?

- Gå til events: En rigtig god ting at gøre, når man er partnersøgende er, at gå til events. Iværksætterelaterede events, naturligvis. Der finder du personer med de samme interesser og jeg har personligt mødt mange, som faktisk manglede en partner. En ting som mange fejlvurderer er, at alle som gerne vil prøve iværksætterlivet af, ikke nødvendigvis har en forretningside. Der er ligesom mange som IKKE har en ide, men som gerne vil joine et team. Så lad vær med at tro, at folk har “deres egne ideer”- der er rig mulighed for at finde en iværksætterinteresseret person, som ikke har en ide, men mangler et team at joine (aka potentielt set dit!).

Måden jeg selv har fundet events at gå til, er ved at søge på Facebook, Meetup.com og Cphftw.dk (for dem der er i tech).

- Deltag i iværksætterkonkurrencer: Jeg har selv deltaget i Startup Weekend, som kort fortalt går ud på, at man bygger en virksomhed på 54 timer (starten på den i hvert fald!). Her er der også rigelig mulighed for at finde en potentiel partner.

- Vær kreativ! I princippet kan du finde en partner alle steder. Til et bryllup, på en rejse, på en kaffebar. You name it. For at du dog kan det, så er det essentielt, at du taler om din ide! Jeg kan virkelig ikke understrege dette nok. T-a-l om din ide (og udover du potentielt finder din nye partner, så får du også en masse værdifuld viden, som kan hjælpe dig videre).

5) Sælg ideen til den mulige kandidat! Du er formentlig kun på idestadie nu her. Og det er helt fint. Men det betyder samtidig også, at du ikke har noget faktuelt at vise ift. det økonomiske potentiale. Simpelthen fordi der ikke har været nogen indtægt endnu. Det du dog i stedet kan gøre er, at sælge en vision- og en drøm. Vær så passioneret omkring din ide, at den mulige kandidat ikke kan undgå at se potentialet i det. Sørg dog stadig for at være faktuel og have gjort dit hjemmearbejde- så som markedsundersøgelser, konkurrentundersøgelser, budget osv. Passionen er ikke nok- der skal selvfølgelig også være faglig argumentation for, hvordan lige netop din ide skal lykkes.

6) Forventningsafstem: Meget, meget vigtigt punkt. Det kan gå så grueligt galt, hvis man ikke får forventningsafstemt. Jeg har f.eks. haft et partnerskab, hvor personen ikke ville det ligeså meget som mig. Og det var hårdt! Og det var samtidig også årsag til rigtig mange frustrationer. Hvor mit behov f.eks. var at ringe kl. 21 en mandag aften og diskutere en ny feature, var min daværendes partners behov at have et 8-16 liv og tingene derfor primært skulle foregå i det tidsrum. Det partnerskab gik naturligvis ikke i længden, og jeg vil derfor på det kraftigste råde dig til at forventningsafstemme. Og så gå alle mulige scenarier igennem. Alt er som regel sjovt og idyllisk i starten, men når udfordringerne kommer: hvad så? Forventningsafstem og lav en plan inden I kommer for langt. Og husk for guds skyld at lave en kontrakt mellem jer som partnere!

7) Hav en prøveperiode eller søg referencer: Hvis du ikke kender din potentielle partner endnu, så kan det være en rigtig god ide at have en slags “prøveperiode” og arbejde på et miniprojekt sammen. På den måde finder du ud af, hvordan I to arbejder sammen. Alternativt kan du søge referencer om din potentielle partner i dit netværk. Det har jeg selv gjort, og det giver altså bare lidt mere ro i maven, at andre også har sagt god for ens partner!

Held og lykke med at finde din fremtidige partner!

Hvordan får vi flere iværksættere?

2018-01-04T07:00:00Z

I sidste måned afholdt jeg et event, som var dedikeret til at støtte op omkring kvindeligt iværksætteri.

På programmet havde vi bl.a. en paneldebat omhandlende succes som iværksætter. Jeg er altid meget fascineret af det der med succes. Hvornår har man succes og hvad skal der til at få succes? Det er virkelig to spørgsmål der kan sætte en diskussion i gang 😉 Jeg gemmer min holdning vedr. succes til et andet blogindlæg, for nu vil jeg egentlig gerne berøre et andet emne, som også var en vigtig substans i paneldebatten. Faktisk et emne som jeg også hører om igen og igen. Nemlig emnet: Hvad skal der til for at få flere (kvindelige) iværksættere?

Sagen er: ja, vi er sgu i undertal os kvinder. Faktisk ret meget i undertal. De nyeste tal viser, at der er hele 41% flere mænd som starter virksomhed. Ærgerligt, hvis du spørger mig.

Dog vil jeg sige, at selvom tallene viser at der er en klar uligevægt i forhold til kønsroller (og jeg er på en mission om at få det ændret!), så synes jeg ikke nødvendigvis det behøves at være en kønsdebat (ikke lige i det her indlæg i hvert fald). Jeg synes nemlig sagtens man kan spørge: Hvad skal der til at få flere iværksættere?

Fordi ser du, jeg oplever nemlig ikke kun, at det er kvinder som holder sig tilbage ift. at blive iværksættere. Nu vidst, så tyder tallene på, at der er en større andel kvinder end mænd som holder sig tilbage, men problemet er der hos begge køn. Og det synes jeg personligt er rigtig, rigtig ærgerligt.

Vi kan selvfølgelig tale om, at der er ærgerligt på et samfundsmæssigt niveau, at der ikke er flere som udnytter de kompetencer de hver især besidder (så vi andre kan nyde godt af nye innovative tiltag!). Men jeg synes faktisk, at det er mere ærgerligt på et individuelt niveau. For når mennesker ikke går efter det de gerne vil (som f.eks. kunne være at blive iværksætter), så synes jeg i DEN grad det er ærgerligt. Jeg synes nemlig, at vi alle sammen skal gøre det, der gør os glade.

Personlig synes jeg selv vi lever i en ideel tid at starte virksomhed i. Faktisk vil jeg gå så langt at sige, at der aldrig har været et bedre tidspunkt i historien at blive iværksætter på!

Den største årsag er naturligvis brugen af internettet. Men jeg vil faktisk også sige, at alle de initiativer der efterhånden er i Danmark, som støtter op omkring iværksætteri- de gør det så let at starte.

Så hvorfor er der ikke flere som springer ud som iværksættere? Jeg tror på, at det er pga. én ting: frygt.

- Frygten for at det går galt

- Frygten for hvad andre tænker

- Frygten for at skulle sælge

- Frygten for at man løber tør for penge

- Frygten for at man ikke har de rigtige kompetencer

Og jeg kunne blive ved.

Dette ene begreb, som egentlig er noget så simpelt, kan stadigvæk have en så stærk magt over en. En så stærk en magt, at den gør, at mange ikke handler på de ting, de reelt gerne vil.

Jeg tror derfor i stedet på at den enkelte person, som gerne vil være iværksætter, skal starte med at arbejde med én ting og det er: sit mindset.

Arbejde med sit mindset, så man vågner op hver dag og tænker “yes- jeg kan det her"

Arbejde med sit mindset, så man tør at pitche sin forretningside

Arbejde med sit mindset, så man tør spørge om hjælp

Arbejde med sit mindset, så man kan tåle at få "et nej"

Arbejde med sit mindset, så man tør lave det salg (igen og igen)

I det hele taget: Man skal arbejde med de (lorte) overbevisninger, som fortæller en, at man ikke er god nok (fordi det er man!)

Og hvordan arbejder man så med sit mindset? Well, det er der flere veje til. Nedenfor har jeg beskrevet hvad der har virket for mig:

- Få dig en coach/terapeut, som kan hjælpe dig med at komme ud over dine begrænsede overbevisninger.

- Læs bøger! Der findes så mange bøger, der omhandler mindset.

- Begynd at omgås mennesker som har det mindset du selv gerne vil have. Og find nogle personer, der har gået vejen som kan være en inspiration for dig (så du tænker "hvis hun kan- så kan jeg også!")

- Gå til seminarer. Her møder du både ligesindede og folk der kan hjælpe dig i din forretning.

Og for gud skylds- lad være med at hænge ud med personer som har “et taber mindset”- dem som fortæller dig, at du ikke kan gøre det, dem som fortæller dig, at du ikke er god nok og dem som fortæller dig, at din drøm er urealistisk! UD med dem i dit liv (og hvis du ikke kan/vil smide dem helt ud, så undgå i det mindste at tale forretning med dem).

Som sagt har alle disse ting virket for mig. Og når jeg siger virket, så mener jeg i virkeligheden “virker”. Fordi jeg gør stadig alle tingene. Jeg tror nemlig på, at arbejdet med sig selv ikke har en “endestation” (og hvor ville livet da også være kedeligt, hvis man aldrig udviklede sig mere!).

Held og lykke- jeg håber, at du tager springet (naturligvis også af helt af egoistiske årsager, så jeg kan nyde godt af de innovative virksomheder der forhåbentlig kommer mange flere af )

En af de allervigtigste lister du bør lave

2017-08-10T06:45:00Z

For nylig tog jeg en beslutning om, at jeg droppede alle sociale medier i en måned. Alle. Facebook, Instagram, Snapchat, Linked-In osv. Jeg var simpelthen nået til den konklusion, at jeg ubevidst brugte de medier en anelse for meget. Som i, det var det første jeg tjekkede om morgenen, og det var det sidste jeg tjekkede om aftenen. Hvorfor? Det var bare blevet en vane!

Samtidig så havde jeg lige forinden læst en artikel om, at når du bliver distraheret (aka afbrudt i det arbejde du er i gang med), så går der 20 (TYVE!) minutter før du er tilbage “in the zone”. Jeg begyndte sådan lige at overveje, hvor mange gange jeg faktisk blev afbrudt i løbet af en dag, med “snaps", Facebook-notifikationer, Instagram-notifikationer osv. Det var jo crazy!

Først prøvede jeg bare at slå notifikationer fra på min telefon. Det hjalp også lidt. Men da jeg sidder en del ved min computer for tiden, så var det altså meget nemt lige at logge på sociale medier og vupti, så var der gået 10 minutter. Det værste var, at det skete bare. Det var ikke en bevidst handling som i "nu tjekker jeg det og det, fordi jeg skal bruge den og den information". Næh, det var i stedet bare værdiløse handlinger, som bestemt ikke gjorde noget godt for min produktivitet.

Jeg tænkte derfor jeg måtte gøre noget radikalt, og det gjorde jeg så: jeg deaktiverede alle mine profiler.

Nu- en måned efter- så kan jeg kun sige at det var en fantastisk beslutning! Jo, det har været besværligt til tider (f.eks. de grupper på Facebook, som jeg bruger til at kommunikere vedr. polterabend, fødselsdage, get-to-gethers osv. eller ved administration af Business Pages, som jeg heller ikke længere havde adgang til). Og jo, jeg har savnet at følge med i mine venners liv. Jeg begyndte faktisk i stedet at få billeder på MMS, fordi dem kunne jeg jo sjovt nok ikke se på Facebook eller på Snapchat. Jeg har snart heller ikke tal på hvor meget gange jeg har sagt “nej, det har jeg ikke set, fordi jeg er jo ikke på Facebook”. Ret skræmmende egentlig, hvordan det efterhånden er blevet normen at kommunikere med hinanden.

Til trods for afsavn og lettere irriterende momenter, så kan jeg love dig for, at jeg har haft fokus og fået produceret som aldrig før!

Overraskende nok, så har jeg på ingen måde savnet Facebook. Jeg synes faktisk det har været helt rart! Snapchat er nok det jeg har savnet mest. Jeg bruger det meget til at interagere med mine venner og veninder, fordi i en travl hverdag er det ikke lige altid vi ses så meget. Og så synes jeg at det er rart at jeg stadig kan følge lidt med (selvom det selvfølgelig ikke er det samme som i virkeligheden!).

Nå, nok om min sociale media detox og tilbage til min pointe med det her blogindlæg! Min pointe er nemlig at jeg synes det virkelig (virkelig!!) kan være gavnligt at tjekke sine vaner igennem. Og så simpelthen give dem en hovedrengøring 😉

Nogle vaner er virkelig gode for en, og her er det godt at anerkende sig selv for at udføre dem- og så selvfølgelig blive ved med dem. Det kan være: planlægge hver dag, træne 5 gange om ugen, lukke alle browser-vinduer ved, som ikke bruges osv. I princippet vaner, som du har implementeret, som tjener dig godt i forhold til dig selv og din forretning.

Men hvad jeg synes der er lige så essentielt, er at du får tjekket igennem hvad der IKKE tjener dig så godt. Hvad dræber din produktivitet? Hvad bidrager til, at du ikke føler dig “on top of the world”? Med andre ord: hvad skal du IKKE gøre, for at du bliver mere produktiv, gladere og awesome iværksætter? Aka- hvad skal være på din NOT-to-do list?

Eksempler på not-to-do’er:

Lad vær med at tjekke sociale medier ubevidst

Lad vær med at multi-taske

Lad vær med at sammenlign dig med andre

Lad vær med at sig ja til aftaler med mindre du gider 100% (fordi de dræner dig for energi)

Lad vær med at spise sukker

Lad vær med at gå for sent i seng, så du ikke får de timers søvn du har brug for

Lad vær med at kritisere dig selv

Jeg ved godt at nogen er af den overbevisning, at man skal fokusere på hvad man vil, fremfor hvad man ikke vil, fordi at det så kan få modsat effekt. Altså, ligesom hvis man siger “lad vær med at tænk på en pink elefant” og hvad sker der så? Man tænker 100% på en pink elefant! I get it. Men jeg mener alligevel, at jeg synes det er vigtigt at pin-pointe, hvor det er at de dårlige vaner ligger og blive bevidst om dem, for derefter så at undgå dem. Det er heller ikke fordi jeg siger man skal gå rundt og sige til sig selv “jeg må ikke tjekke sociale medier, jeg må ikke tjekke sociale medier”, fordi så jeg er ret sikker på at man nok skal komme til at tjekke de sociale medier! Men at blive klar på hvad der ikke skaber værdi for en- det kan være ret så essentielt.

Det har i hvert fald været en øjenåbner for mig det med de sociale medier. Jeg er kommet på de sociale medier igen, men mit forhold til det bliver aldrig det samme igen. Og gudskelov for det- jeg vil 10 gange hellere bruge tid på noget der giver mig reel værdi ;))

Jeg er nysgerrig- hvad gør du på nuværende tidspunkt, som du inderst inde godt ved ikke gør noget godt for dig?

If you snooze- you lose!

2017-05-25T06:40:00Z

Forleden lagde jeg øre til følgende udsagn: “der er en som har stjålet min ide!”. Ordene kom fra en frustreret person, som mente at han havde en genial forretningside, men at han nu havde fundet ud af, at der var en som havde taget hans ide og lavet en forretning med selvsamme ide!

Han var virkelig frustreret og begyndte at skyde skylden på de mennesker han havde fortalt ideen til. I bund og grund var han overbevist om, at nogen af de personer han havde fortalt ideen til, måtte have sagt ideen videre til den person, som havde gjort ideen til en forretning.

At man som spirende iværksætter opdager, at der er nogle andre, som har eksekveret på lige netop den ide, man selv har gået rundt med, er mega frustrerede (slash mega hamrende irriterende!). I get it! Når man har ”den her geniale ide”, så har mange tendens til at tro at den her ide er virkelig genial- og virkelig unik- og at man derfor er den eneste i hele verdenen som har lige netop den ide. Sådan hænger tingene dog ikke altid sammen. Typisk så er der andre (ofte MANGE andre) som har fået selvsamme ide. Og derudover (ked af at sige det), men så er ideer altså intet værd, når de kun er oppe i hovedet. Og kun oppe i hovedet, er der rigtig, rigtig mange der har sine ideer.

Selvom jeg som sagt godt forstår hvor frustrerende det kan være at se en anden med ”sin ide”, så bliver jeg altså også nødt til at sige det her: IF YOU SNOOZE, YOU LOSE.

Med andre ord: Dem der rent faktisk tager action, det der dem der vinder! Ham der brokkede sig over, at nogen havde stjålet hans ide, han havde absolut intet gjort for at få eksekveret på ideen. Men det var der nogen andre som havde. De havde ikke kun ideen oppe i hovedet, de havde reelt taget action. Og det er altså bare sådan at gamet er. Dem der tager action er dem der bliver belønnet. Dem der ikke tager action, det er dem som kan sidde som tilskuer og se andre opnå den drøm, de selv gerne ville.

At tage action er ikke kun essentielt i forhold til at gå fra ide til forretning. Det er også essentielt at tage action kontinuerligt i sin forretning. Og jo hurtigere man tager action, jo hurtigere resultater. Ikke at tage action kan sammenlignes lidt med ens snooze-knap på telefonen. Når man trykker snooze på sin telefon om morgenen, så udskyder man dagens gerninger. Hvis man i stedet bare stod op med det samme, ville man have meget mere tid til at gøre de ting som reelt betyder noget (så nej, jeg synes ikke, at ligge i sin seng og boble giver nogen form for værdi).

Snooze-effekten er alle steder nu til dags. Også i forretning. ”At der er nogen som har stjålet en ide” er ikke første gang jeg hører. Langt fra. Men jeg oplever også effekten hos folk, der allerede driver forretning. Især hos mange som har et produkt, de gerne vil sælge. Det er som om, at mange venter “på det rigtige tidspunkt”. I stedet for at bare få sit produkt ud over stepperne, eller få lavet det opkald, man ved kan give en potentiel kunde, så bliver disse handlinger udskudt gang på gang. Hvilket er ærgerligt. Fordi hvis man bliver ved med at være en del af snooze-effekten, så kan jeg med garanti love, at en anden person opnår det, man egentlig selv gerne ville (aka en anden får de kunder man selv gerne ville have haft, en anden får det overskud i forretningen man selv gerne ville have haft, en anden "stjæler ens ide" osv. osv.).

Hvis du kan genkende dig selv i, at du ikke altid lige får gjort de ting "du ved du burde", så er her 3 ting jeg selv har benyttet/benytter, som har hjulpet mig:

1) Spørg dig selv, hvorfor du udskyder det, du egentlig godt ved du burde gøre. Er det fordi du ikke kan finde ud af det? Mangler du svar på nogle ting? Ved du ikke, hvor du skal begynde? Er det for uoverskueligt? Når du finder ud af, hvorfor du reelt overspringshandler, så har du lettere ved at gøre noget ved det. Nogle gange gør man det nemlig helt ubevidst, så bare det at blive klar over hvorfor, kan gøre en forskel.

2) Planlæg, planlæg, planlæg. Jeg er kæmpe fan af planlægning. Jeg planlægger alle mine dage, fordi ellers kan jeg godt have tendens til at gøre det “der er sjovest” lige nu og her. Og det går altså ikke, når jeg har en langsigtet vision (som inkluderer at gøre ting som ikke altid er lige sjove!). Hvis du stadig er i idefasen, kan du også bruge planlægning til at sige til dig selv “godt, hvad skal jeg gøre/finde ud af i dag for at komme tættere på at få eksekveret på min ide?”.

3) Få dig en mentor/coach/makker, som holder dig til ansvar. Det kan lyde lidt barnligt (ikke så voksent i hvert fald), men nogle gange har man altså behov for at blive holdt lidt i hånden. En mentor/coach/makker kan hjælpe dig med at holde dig ansvarlig på dine gøremål. Hyppigheden ift. hvor tit man skal lave aftaler med denne person kan variere- afhængig af, hvad man har behov for. Jeg kender nogen som ringer sammen hver morgen og siger “det her er mine gøremål for i dag” og om aftenen bliver de så holdt op på om de har opnået det, de satte sig for. Jeg kender også andre som gør det ugentligt, og kender også nogen som gør det månedligt. Alle med gode resultatet, men de har bare forskellige behov.

Som sagt har disse ting virket (meget!) for mig- og jeg håber de vil gøre det samme for dig.

P.s. Og hvis du virkelig ikke kan lade vær med at have noget snooze-tid, så lov mig i det mindste, at du nyder det. Det er en anelse ærgerligt at snooze den for så derefter at være irriteret over det efterfølgende. Nyd det og lov dig selv, at du giver den max gas når du har haft din snooze-tid ;)

Design din virksomhed baseret på din livsstil- ikke den anden vej rundt!

2017-04-06T06:38:00Z

Noget af det jeg synes der er fascinerende ved iværksætteri, er at der er efterhånden er så mange måder, man kan være iværksætter på. Der er ikke en facitliste for hvordan man gør tingene og det er blandt andet det, jeg synes er enormt tiltalende ved “livsstilen”.

På et tidspunkt var jeg ude og holde foredrag på en skole og da vi nåede til Q&A var det første spørgsmål jeg fik: ”Skal man virkelig arbejde 80 timer om ugen for at blive iværksætter ligesom Jesper Buch?” Spørgsmålet fik jeg, fordi mange af eleverne havde set TV-programmet “Løvens Hule” og eleverne havde efterfølgende fået den opfattelse af, at præmissen for at blive iværksætter var lig med en 80-timers arbejdsuge.

Nu har jeg mødt Jesper (stifter af Just-Eat for dem der ikke kender ham) og jeg ved at han er all-in på at arbejde benhårdt i rigtig, rigtig mange timer om ugen. Og jeg synes det er enormt beundringsværdigt. Jeg er fuldstændig enig i, at hvad du lægger i af timer i din virksomhed naturligvis også afspejler resultatet deraf (sammen med en bunke andre ting!).

Når det så er sagt, så er det jo Jespers måde at være iværksætter på. Hans drøm var at bygge en kæmpe milliardforretning og han gik benhårdt efter det. Og opnåede det!

Men jeg synes det er en fejlagtig antagelse, at man kun kan blive iværksætter, hvis man er villig til kontinuerligt at lægge 80 timer om ugen. Fordi der er SÅ mange måder at være iværksætter på! Og at bygge en milliardforretning (med hvad end det kræver!) er bare en måde at være iværksætter på.

For mig at se handler iværksætteri i bund og grund om at følge sin drømme, kreere sit liv som man selv ønsker det, og have friheden til at gøre tingene på sine præmisser. Og det kan som sagt gøres på rigtig, rigtig mange måder. Og heldigvis for det da! Vi er trods alt alle sammen individer med forskellige præferencer og ønsker

At være iværksætter er altså ikke kun forbeholdt individer, der ønsker at dedikere stort set hele sit liv til iværksætteriet (for det vil jeg alligevel påstå man unægtelig vil komme til med en 80-timer arbejdsuge). Jo, der skal naturligvis lægges en kæmpe portion arbejde for overhovedet at få stablet en forretning på benene, og det vil også være utopi at tro at man ikke kommer til at ofre et eller andet (jeg har ikke hørt om nogen som ikke har i hvert fald). Men jeg mener stadig, at iværksættertitlen ligeså meget kan bæres af personer, som elsker at drive forretning, men samtidig også vil have tid til andre ting, såsom sociale ting, venner og rejser. Ja, resultatet afspejles formentlig deraf, men jeg synes det er fejlagtig (og ydermere en meget sort/hvid) opfattelse at titlen kun kan bæres af 80-timer-om-ugen-typer.

Nu er det ikke fordi, at det her indlæg decideret skal handle om, hvor mange timer man lægger hver uge (som i øvrigt kan variere- nogen vil måske opleve at der er behov for at højt timeantal i starten, men at de så på sigt kan automatisere mange af tingene) . Min pointe er mere, at jeg synes man skal overveje hvilken livsstil man ønsker at have og så vurdere om det stemmer overens med den forretning man ønsker at starte.

En anden ting jeg i den grad synes man skal overveje, er ligeså meget HVORDAN man vil drive sin forretning? Vil man være fysisk bundet til et sted og/eller være nødsaget til at afholde fysiske møder? Eller vil man have friheden til at arbejde NÅR man vil og HVOR man vil?

Jeg gjorde selv den “fejltagelse", at jeg erhvervede mig en fysisk forretning, hvor jeg var nødt til at være fra 10-18. Ja, jeg kunne godt lide det jeg lavede, men jeg var så træt af, at jeg skulle være fysisk tilstede det samme sted dag op og dag ned fra 10-18. Men hey- i det mindste lærte jeg, hvor meget frihed faktisk betyder for mig.

I skrivende stund sidder jeg på et co-working sted på Bali. Her er massevis af andre iværksættere, som lige nu har besluttet, at de ikke har noget fast kontor. Og jeg kan love dig for, at det er inspirerende at møde så mange ambitiøse iværksættere, som er enormt passioneret omkring deres virksomhed, men samtidig også er sulten på at komme ud og opleve verdenen. Det synes jeg også er beundringsværdigt.

For mig at se handler det som sagt ikke om, at man skal følge en bestemt norm for at blive iværksætter. Jeg synes i stedet man skal anerkende, at der nærmest florerer et overflødighedshorn med måder man kan drive forretning på. Selvfølgelig er der ingen der kommer sovende til resultater- det kræver hårdt arbejde og en stor dedikation at drive forretning. Men ligesom livet er fuld af muligheder- så er iværksætterlivet det også!

Derfor: Design dit liv som DU selv ønsker det! Og få din virksomhed tilpasset, så du opnår mest glæde hver evig eneste dag! Så er jeg også ret så sikker på, at den succesfulde forretning kommer (hvad det så end betyder for dig ).

Jo, iværksætteri er et ”rigtigt job”!

2017-03-09T07:32:00Z

Forleden var jeg til et arrangement, hvor jeg faldt i snak med en person jeg aldrig havde mødt før. Og som når man nu møder nye mennesker, bar denne snak også præg af de gængse spørgsmål som “hvad laver du”, “hvor er du fra” osv.

Da spørgsmålet kom til, hvad jeg arbejdede med, fortalte jeg personen, at jeg var iværksætter og at jeg stort set altid havde været det. Personen lyttede interesseret og spurgte efter nogen tid “men skal du aldrig have et rigtigt job?”. Jeg kiggede forundret på hende og spurgte “synes du da ikke, at jeg har et rigtigt job?”, hvortil hun svarede: “Njah, jo, altså jo jo, det er da selvfølgelig noget du arbejder med, men jeg mener, altså sådan et RIGTIGT job”.

At iværksætteri ikke anses for værende et rigtig job, er en antagelse som jeg er stødt på før. Det bliver nemt sidestillet med en hobby - specielt hvis man er i opstartsfasen og endnu ikke kan udbetale løn til sig selv.

Til dels kan jeg godt forstå, hvor denne antagelse kommer fra. Hele vores uddannelsessystem har i mange år været bygget op omkring vigtigheden af, at tilegne sig viden og kompetencer for derefter at anvende det i praksis i en given stilling, som man så bliver betalt for.

Den generelle holdning er, at det er vigtigt at have en klar plan og strategi for sit liv, og vi bliver derfor meget tidligt bedt om at tage stilling til “hvad vi gerne vil være”. Alt sammen med det formål at skabe tryghed og økonomisk sikkerhed for os selv.

Denne tankegang kan iværksætteri ikke gå helt ind under, da iværksætteri er alt andet end en lineær process, hvor planer og strategier hverken garanterer tryghed eller sikkerhed - og specielt ikke den af den økonomiske slags.

Ikke desto mindre mener jeg at iværksætteri bør og skal anses som en karrierevej og iværksættere er ligeså meget berettiget til at kalde deres iværksættervirksomheder for deres arbejde som alle andre er. For det er det iværksættere gør. De arbejder en vis legemsdel ud af bukserne og oftest i mange flere timer om dagen end hvad lønmodtagere gør. De er endda også skøre nok til at gøre det uden at have nogen form for sikkerhed for at blive betalt for vores arbejdsindsats! Absurd? Måske, men ikke desto mindre er det den karrierevej flere og flere vælger.

Og jeg forstår godt, hvorfor flere og flere vælger iværksætteriet som en karrierevej. Jeg kan ikke komme i tanke om noget mere fyldestgørende end dagligt at få lov til at udleve ens drømme og passion og det gør man med iværksætteriet som karrierevej.

Det kræver en vis risikovillighed og en ordentlig portion is i maven, men hvis man er villig til at gå igennem de rutsjebaneture som iværksætteriet unægtelig giver, ja, så har man opskriften på et liv fyldt med passion og mening.

Denne betragtning er naturligvis set ud fra et individualistisk og egoistisk aspekt, men også set fra et større perspektiv har vi brug for kreative hjerner, som er villige til ofre tid og penge på at søsætte virksomheder, som er med til at gøre verden til et bedre sted og ændre den måde vi lever på.

Lad os derfor anerkende, at iværksætteri ER en karrierevej og betragte det som et arbejde på lige fod med alle andre erhverv. Det kan forhåbentlig også være med til at afmystificere iværksætteri og få taget det ned på et niveau, hvor det ikke kun er forbeholdt ”genier” med en revolutionerende idé. Iværksætteri er for alle - hvis man bare vil det nok!

P.s. Hvis du overvejer iværksætteri som karrierevej, men endnu ikke er startet, så tjek mine to andre blogindlæg ud:

http://www.amino.dk/blogs/mette_maria/archive/2016/12/15/jagten-p-229-den-geniale-ide.aspx

http://www.amino.dk/blogs/mette_maria/archive/2016/11/10/du-vil-v-230-re-iv-230-rks-230-tter-fint-l-230-s-det-her-f-248-rst.aspx

Jagten på den geniale ide

2016-12-15T06:30:00Z

Alle iværksættere har hver især deres iværksætterrejse. Nogen har haft rejser, hvor der har været meget turbulens (mange ups and downs), hvor andre har kunnet tage rejsen i en lidt mere lineær proces. Nogen har måtte stoppe rejsen for at finde ud af, at iværksætterlivet ikke var dem, hvor andre stortrives i denne verden. Selvom incitamentet for netop at påbegynde denne iværksætterrejse spreder bredt, så er fællesnævneren for dem alle, at de er startet med en idé. Det giver sig selv. Ingen idé, ingen forretning.

Måske er termen “idé” ikke tilstrækkelig at bruge i denne kontekst. For når jeg taler om idé, så taler jeg ikke om den revolutionerende idé man oftest hører om i medierne. Jeg taler i bund og grund om det fundament der skal til for at bygge en forretning op. En value proposition, om man vil. Hvad er det for en værdi man vil give sine kunder. Og på godt dansk: Hvad vil man gerne sælge?

Men ikke desto mindre vælger jeg at bruge termen “idé”, da det er præcis det jeg gerne vil skrive om i dette blogindlæg: Illusionen om at man skal finde den geniale idé, før man springer ud som iværksætter.

Ser du, jeg oplever så mange som gerne vil være iværksættere, men som aldrig rigtig kommer ud over stepperne. Og en stor årsag til dette faktum er den evige jagt på den geniale (eller perfekte) idé, som nemlig forbliver præcis hvad den er - en jagt på en illusion som i 99% af tilfældene aldrig bliver til en forretning. Og det er ærgerligt, når man tænker på, hvor mange kloge og kreative mennesker der er ude i det danske land 😉

Afhængig af hvilken branche man godt vil starte en forretning op i, så varierer det naturligvis af, hvor meget behov for idégenerering der er. Iværksætteri er jo mange ting, men det kan godt blive glemt lidt i en verden fuld af buzz-words som disruption, tech og startups.

Men iværksætteri er jo ligeså meget den selvstændige håndværker, tekstforfatteren, freelanceren og webshop-ejeren. Iværksættertitlen er trods alt ikke kun forbeholdt virksomheder med nytænkende idéer, så lad os lige anerkende det til at starte med. Og så tilbage til det med idégenereringen ;)

For hvis man vælger at starte virksomhed i eksempelvis i en af de ovenstående brancher, så er der måske ikke det store behov for idégenerering. At være selvstændig håndværker giver lidt sig selv, hvilket produkt man skal sælge.

Hvis man derimod bevæger sig lidt over i den type virksomheder, hvor forretningsgrundlaget ikke ligger lige til højrebenet, så er det at jagten godt kan opstå.

Og i jagten kan der være forskellige typer personer, som deltager.

Den ene er personen, som får en ny forretningsidé nærmest hver dag og derfor ikke kan beslutte sig for hvilken han/hun skal gå med. For hvad nu hvis man gik med den forkerte idé!

Den anden er personen, som lige umiddelbart ikke virker som om hun/han jager en idé. For personen har simpelthen svært ved at komme på en idé! Men jagten fortsætter, for hun/han prøver stadig at finde frem til den geniale idé, som skal sikre personen succes som iværksætter.

Begge typer er dog lige uhensigtsmæssige. For udfaldet er det samme - man sidder fast i jagten og formår aldrig at gå fra “wantrepreneur” til "entrepreneur”.

Såeh - hvad skal man så gøre for at komme ud af den evige jagt på den geniale idé og i stedet springe ud som iværksætter? Svaret er faktisk ret simpel: Man skal droppe illusionen om den perfekte idé og se at komme i gang med at få eksekveret!

Det lyder måske lidt for simpelt, men det er det faktisk.

Hvis man er type a, som har hundredevis af idéer, så er det naturlivis lidt mere simpelt. Så er det i bund og grund bare at vælge en af de idéer man tror har det største potentiale og så i gang med at få eksekveret.

Hvis man er type b, som ingen forretningsidéer har, kan det godt være en anelse mere op af bakke, men bestemt ikke umuligt at finde ud af, hvilken forretning man skal starte.

Lidt forslag til hvordan man idégenererer kan jeg sige, at jeg selv oftest får en masse idéer med den tanke som hedder “hvad ville jeg virkelig gerne ønske eksisterede” eller “hvad irriterer mig ikke findes”, og prøver så at tænke i løsninger (aka idéer) ud fra det mindset. Som hovedregel vil det i hvert fald være rigtig klogt, hvis man selv ville bruge sit eget produkt!

Man kan også prøve at kigge lidt nærmere på, om der er nogle huller i bestemte markeder (det kræver dog formentlig en vis form for branchekendskab til de bestemte markeder).

Man kan også prøve at kigge på, hvilke trends der er lige nu og tænke over, hvilken retning samfundet går. Der er mange mange måder at idégenerere på (+ læse bøger, blogs og artikler om det). Google er (som altid) din ven her.

Uanset hvilken idé man vælger at gå med, så kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at teste sin idé inden man kommer for langt i processen. Hvorfor? Fordi man altid har tendens til at synes, at ens eget produkt er det mest fantastiske i hele verden!

Og det skal man også synes. Man skal sgu være forelsket i sit eget produkt- ellers vil man få meget svært ved at sælge det! Men når det så er sagt, så er sandheden, at der højest sandsynlig er meget få mennesker, som er ligeså forelsket i ens produkt som man selv er (hvilket faktisk kan være svært for nogle at forstå!). Men sådan er det. Derfor er det så vigtigt, at man får testet sin idé ved rent faktisk at finde ud af, om dem man gerne vil sælge sit produkt til (sin målgruppe) rent faktisk gerne vil købe ens produkt inden man kommer for langt i processen (aka får spildt tid og penge på en idé, som aldrig bliver bæredygtig).

Derfor: Hvis du sidder derude og gerne vil være iværksætter, men ikke ved hvilken forretning du skal starte, så er det på tide, at du dropper tanken om den geniale idé. Den findes simpelthen ikke. Ikke på idéplan i hvert fald. Jeg tror næppe, at Mark Zuckerberg vidste, at han havde fundet på en af tidens mest revolutionerende idéer, da han i sin tid startede Facebook. Og sådan er det med nye forretningsidéer. Man ved aldrig, hvordan folk responderer på ens produkt. Måske alle elsker det til at starte med. Måske den lige skal twistes en gang før, at ideen bliver bæredygtig. Men muligheden er selvfølgelig også, at der simpelthen ikke er et marked for idéen. Men det ved man ikke før man har fået eksekveret idéen. Derfor test, test, test og lad vær med pr. automatik at holde fast i den originale ide. Vær villig til at adaptere til markedet og find ud af hvor der er størst markedspotentiale. Og husk også gerne på de her ord: “if you gonna fail- fail fast”. Som i bund og grund betyder, at hvis man alligevel skal “fejle”, så gør det hurtigt og lad vær med at blive ved med at få noget til at fungere, som aldrig vil komme til at fungere.

Good luck ;-)

Du vil være iværksætter? Fint, læs det her først!

2016-11-10T06:00:00Z

Jeg oplever, at flere og flere gerne vil være iværksættere og man kan vist roligt sige, at der efterhånden er en vis hype omkring det at være iværksætter. Tv-programmer som “Løvens Hule” og nyhedsmagasiner med artikler som “denne virksomhed fik 20 millioner i investering” har gjort flere og flere nysgerrige på iværksætteri og har måske endda også givet flere og flere forhåbninger om, at hvis man bare lige får “den gode idé”, så kan man gøre det til en ret så fed karrierevej.

Og jeg forstår udemærket, at flere og flere prøver kræfter med iværksætteriet, for sådan lige umiddelbart lyder iværksætterlivet da ret attraktivt. Man er sin egen chef, man bestemmer selv sine arbejdstider, udsigten til at tjene den første million er som regel ikke særlig langt væk og for slet ikke at tale om den anerkendelse man kan få fra omverdenen, hvis man altså bare gør det godt.

Hvad mange dog glemmer er, at iværksætteri er ikke for alle. Og mange glemmer, at der er en betydningsfuld stor forskel på at være igangsætter og så iværksætter. Alle kan sætte ting i gang, det er slet ikke svært. Det kræver blot en idé og en ordentlig portion motivation, nogle ambitioner og en masse energi. Elementer som slet ikke er svære at finde hos en nyopstartet iværksætter.

Men når de hårde tider så kommer- for det vil de - jamen så er det her rigtig mange mister gejsten. Så er motivationen pludselig ikke så stor og “man er kørt surt i det”.

Jeg har fuld forståelse for, at motivationen og lysten til at drive virksomhed ikke kan være på sit højeste konstant, men jeg synes samtidig, at det er ærgerligt, at der er nogle som når til det punkt, hvor de slet ikke har lyst til at drive virksomhed mere.

Så sent som for et par dage siden fik jeg en mail fra en mand, som havde en virkelig lovende startup, men som fuldstændig havde mistet lysten til drive den videre. Han søgte derfor efter råd til at genvinde motivationen, for han syntes jo stadig det var en rigtig god forretningsidé. men han havde rigtig svært ved at finde motivationen til fortsat at drive virksomhed.

Den slags spørgsmål som omhandler motivation er faktisk nogle jeg bliver stillet ret ofte. Hvorfor? Fordi det er et af de allervigtigste elementer som iværksætter! Ingen tvinger en til at gøre noget. Hver evig eneste dag skal man selv sørge for, at man får produceret det, som man ved der skal til, for at drive sin virksomhed på bedst mulig vis.

Som sagt er det ikke svært at være igangsætter (starte en virksomhed) og der findes massevis af bøger, som kan fortælle en, hvordan man går fra idé til virksomhed. Typisk indgår der elementer som markedsanalyse, konkurrentanalyse, identitet/brandingstrategi osv. Alle ting som er rigtig kloge at overveje, hvis man vil være en smule strategisk med sin virksomhed.

Men hvad hvis man lige tog et skridt tilbage og startede med en analyse af sig selv og fastlagde sine egne værdier? Ville det være helt forskruet? Måske for nogen, måske ikke.

Under alle omstændigheder er det de færreste som gør det! Jeg synes helt seriøst, at ALLE som vil være iværksættere, burde tage et godt kig indad og så spørge sig selv om ting som “hvorfor vil jeg gerne være iværksætter”, “hvad er mine værdier” og “hvordan er jeg som person” og så finde ud af, om de stemmer overens med den type iværksætter, man gerne vil være.

Det ville spare SÅ mange for at havne i den situation, hvor man er kørt surt i det og helt har mistet lysten til at drive forretning.

En til er, at man ved at stille sig selv de her spørgsmål, kommer til at være ærlig overfor sig selv (og ikke bliver iværksætter bare fordi man f.eks. lige har fået en fiks ide, som kunne være sjov at afprøve), en anden ting er også at man husker “sit hvorfor”, altså ens grund til at være iværksætter, når de hårde tider kommer, og det er netop det som får en igennem de hårde tider.

Personligt kan jeg sige, at jeg er iværksætter pga. en kombination af flere ting. Først og fremmest er det fordi jeg er drevet af at få idéer og handle på dem. Jeg er enormt målorienteret, hvilket i høj grad også kan komme i spil som iværksætter. Derudover så har jeg værdier som fleksibilitet og frihed, som også hænger godt sammen med iværksættertilværelsen.

Når alt kommer til alt, er jeg iværksætter pga. bestemte følelser iværksætteriet kan give mig. Det er følelser som glæde, passion, drive og lykke.

Men alternativet til iværksætteriet (livet som lønmodtager) er for mig så negativt, at jeg vil gøre alt for at undgå det. Jeg lever for iværksætteriet, jeg lever for at få idéer, kreere ting, se dem vokse. Og så når nedturene kommer- fordi det gør de - så tager jeg også dem med. Måske ikke med et smil på læben, men jeg lader mig ikke stoppe, fordi alle de positive ting der er ved iværksætteriet, opvejer de negative ting.

Og det er det jeg mener med, at man skal have en stærk nok grund til at være iværksætter. For hvis man ikke har det, så vil man få meget, meget svært ved at komme igennem de hårde tider og bibeholde motivationen til at være iværksætter.

Mit bedste råd til dig der gerne vil være iværksætter er: Start med dig selv! Drop markedsanalyserne, strategierne og det ene og det andet, og start med at finde ud af, om iværksætteriet virkelig er noget for dig. Og hvis det ikke er, jamen tillykke, så har du lige sparet dig selv for en masse tid, penge og frustrationer 😉

Og hvis det er, så ønsker jeg dig en fantastisk iværksætterrejse! Jeg hepper på dig hele vejen 😉

Konsekvensen af at have en betroet medarbejder

2016-09-28T12:43:00Z

Flade virksomheder vinder større og større indpas i organisationskulturen og tiltro til medarbejdere er blevet et af nøgleelementerne i mange virksomheder. Vigtigheden af at have tiltro til sine medarbejdere er efterhånden almen, da fordelene oftest opvejer ulemperne.
Fordele som større produktivitet og større arbejdsindsats er nogle af de ting virksomheden kan opnå ved at udvise tiltro til deres medarbejdere, da tillid vil genere en bedre medarbejderkultur og give medarbejdere en større ansvarsfølelse.

I iværksætterkulturen er der delte meninger, når det kommer til at uddelegere arbejdsopgaver og hermed overlade ansvaret til andre end dem selv. Nogle bliver jo netop iværksættere, fordi “de hellere vil klare det hele selv”.
Jeg tror dog, at de fleste virksomhedsejere er enige i antagelsen af, at det er en nødvendighed for en virksomheds vækst (i hvert fald når den når til en vis størrelse) at uddelegere ansvar og arbejdsopgaver. Det kan dog som sagt være svært for nogle iværksættere at mestre, da tilhørsforholdet til deres virksomhed kan sammenlignes med “deres lille baby”. Strategien for arbejdsprocesserne kan derfor gå hen og blive med afsæt i emotionelle faktorer fremfor at have en mere strategisk komponent.

Forholdsvis tidligt i min iværksætterkarriere tog jeg selv en beslutning om at få medarbejdere og jeg gjorde det med det udgangspunkt i at finde nogle medarbejdere, som jeg kunne uddelegere en stor del af ansvaret til, da det var den måde jeg gerne ville drive virksomhed på.

Jeg var ret grøn i hele ansættelsesprocessen, så smarte personlighedstest og dybdegående spørgsmål var ikke noget jeg gjorde mig så meget i. Jeg havde heller ikke den store erfaring med selv at blive interviewet til jobsamtaler, da jeg kun har været ansat en gang før (som teenager!). Så jeg baserede mit valg på min mavefornemmelse og fik ansat nogle kompetente piger.

Den ene af pigerne blev hurtigt min højre hånd. Hun udviste en enorm ansvarsfølelse og loyalitet og jeg tøvede derfor ikke med at give hende en masse ansvar. Da jeg havde haft hende ansat i 2 1/2 år, fik jeg imidlertid nogle helbredsproblemer, hvilket gjorde at jeg skulle igennem en hjerteoperation. Denne operation var ikke den lette af slagsen og jeg kunne se frem til 10 uger uden nogen form for arbejde. Jeg var derfor nødsaget til at lægge alt ansvar fra mig og det ansvar overgav jeg uden videre tøven til hende. Det var altså hende som stod for hele driften i de 10 uger jeg var væk fra min egen virksomhed.

Da jeg kom tilbage til min virksomhed, kunne jeg se, at der var noget som overhovedet ikke stemte overens. Der manglede varer, der manglede penge i kassen og der var købt absurd mange varer hjem i forhold til hvad varelageret sagde.
Jeg spurgte naturligvis min betroede medarbejder om hun havde nogen idé om, hvad der var galt, men det havde hun ikke!

Jeg begyndte at tvivle på mine egne evner i forhold til at have styr på min virksomhed. Jeg begyndte at bilde mig selv ind, at det var mig som ikke kunne tælle rigtigt, for jeg kunne simpelthen ikke få det til at passe, at der manglede så meget. For det var ikke bare et lille beløb vi snakkede om - det var oppe i de hundredetusinde.

Dagene gik og jeg besluttede mig for at få ordentlig styr på min virksomhed. Hidtil havde jeg overladt varebestillinger, optælling af kasse, status osv. til min betroede medarbejder, men nu ville jeg gøre alt selv.

Efter nogle uger dannede der sig et meget klart billede over hvad der reelt foregik i min virksomhed: min betroede medarbejder stjal fra mig. Og hun stjal meget. Og hun gjorde det hver gang hun var alene i butikken.

Selvom jeg faktisk forholdsvis hurtigt fandt ud af hvad der foregik, så tog det mig rigtig lang tid at indse, at det var min medarbejder som stod bag. Det kunne simpelthen ikke passe! Jeg var meget i en benægtelsesfase - lidt ligesom hvis man ikke vil indse at ens elskede kæreste er en utro, selvom der ikke er nogen tvivl om, at det er det der foregår.

Den økonomiske del var naturligvis hård - som en lille virksomhed og stadig til dels i opstartsfasen, var det bestemt ikke noget den kunne bære uden at have en betydningsfuld effekt, men det store svigt var næsten det værste.

Grundlæggende mener jeg, at tillid bør være fundamentet i enhver medarbejderrelation. Men jeg har lært, at der er forskel på at stole på sine medarbejdere og så stole blindt på sine medarbejdere. At jeg gjorde det sidste, havde en fatal økonomisk konsekvens for min virksomhed og det var dyre lærepenge. Jeg lærte overordnede tre ting af det:

1) Overlad aldrig det fulde ansvar til andre end dig selv
2) Lav altid kontroltjek og udfør denne del selv
3) Se altid objektivt på tingene og hvis der er noget som ikke stemmer overens, så er det nok fordi det ikke gør det

I efterfølgende ansættelsesprocesser og medarbejderforhold har jeg til trods for denne episode ikke ladet mig agere ud fra frygt og skepsis, men stadig haft tiltro til de personer jeg har valgt at ansætte. Jeg har dog lært vigtigheden af at altid have en finger med i processerne - så længe størrelsen af virksomheden gør det muligt. Og den lederstil vil jeg fortsætte med, da jeg stadig tror på, at tillid er vejen frem, men jeg vil samtidig ikke undervurdere behovet for kontrol. I sidste ende er det trods alt en selv som ene og alene har 100% ansvaret for sin egen virksomhed.