Cashflow: Moms

re: Cashflow: Moms

Mads Andreas Olesen — Wed, 27 Jun 2018 15:18:45 GMT

Hej Jesper

Det var sørens som du bliver ved med at hænge dig i, at jeg i starten af mit regnestykke begynder med at illustrere hvad moms gør for forretningen. Uanset om moms er en forudsætning for at drive virksomhed (for de fleste), så er det ganske pædagogisk at illustrere betydningen af denne overskudslikviditet (eller underskud, hvis man har mere købsmoms).

Vi lukker den her og jeg opdaterer indlægget med udpenslinger og 7 milliarder disclaimers, for gud forbyde at man nævner noget, som er indlysende.

re: Cashflow: Moms

Jesper_nl — Wed, 27 Jun 2018 12:24:47 GMT

Hej igen,

Jeg er helt med på hvad du gerne vil. Det jeg påstår er, at moms kun kan skabe overskudslikviditet i et meget begrænset omfang.

Hvis man er momspligtig skal man afregne salgsmoms, og ja det medfører overskudslikviditet. Men det er ikke noget man skaber eller kan gøre noget ved - det er en grundlæggende betingelse for at drive virksomhed i DK. Så at sammenligne med en situation hvor man ikke er momspligtig giver (i min verden) ikke mening, for det kommer aldrig til at ske! enten er man momspligtig med de fordele/ulemper som følger med eller også er man ikke. Man har ikke indflydelse på det faktum. Sagt med andre ord, den overskudslikviditet som du beregner i dit eksempel, er der som følge af dansk/europæisk momslovgivning og du har ingen indflydelse på om den er der eller ej.

Jeg anderkender at der kan skabes en ekstra overskudslikviditet ved, at anvende halvårsafregning fremfor kvartalsvis. Men jeg mener effekten (fra min udregning; 250.000 indestående i 3 måneder) er relativt lille og man som start-up skal fokusere andetsteds.

Om vi er enige eller ej, så er ovenstående mine synspunkter. Jeg anfægter på ingen måde din ret til at mene anderledes.

I øvrigt vil jeg se frem til dit næste indlæg omkring likviditetsbinding i debitorer. Der vil vi med stor sandsynlighed være (mere) enige ;)

re: Cashflow: Moms

Mads Andreas Olesen — Wed, 27 Jun 2018 11:16:43 GMT

Hej Jesper

Du skriver "Jeg mener stadig væksten på de 37,5% du omtaler i dine kommentarer (nærmest) intet har med moms at gøre, det er efter min opfattelse (nærmest) kun effekt af overskudslikviditet."

Blot så du er indforstået med hvad mine indlæg går ud på: Jeg skriver en kavalkade af indlæg, som altsammen berør cashflow. Jeg berører alt fra betalingsbetingelser til Feriegodtgørelse til Moms og snarligt også udestående på debitorer - og meget mere. Alt har til hensigt at hjælpe på at skabe overskudslikviditet, som så kan reinvesteres i væksten i forretningen - eller måske kan pengene bruge til at lune lidt i måneder hvor omsætningen falder. Hvad man vil bruge overskudslikviditeten til afhænger vel af behov og temperament.

Emnet om MOMS er således med henblik på at give en overskudslikviditet, som så kan anvendes til fx vækst, som jeg særligt selv er optaget af.

Så jeg forvirres meget, når du skriver, at det ikke handler om momsintervallet men snarere overskudslikviditet. For mig er MOMS én blandt flere midler til at nå målet, som er overskudslikviditet.

re: Cashflow: Moms

Jesper_nl — Wed, 27 Jun 2018 11:04:09 GMT

Hej igen Andreas,

Jeg er ked af du ikke finder mit ordvalg i debatten for passende – det tager jeg til efterretning og prøver at formulere mig anderledes.

Og jeg er i øvrigt helt på linje med dig i der ikke skal være tale om ordkløveri. Om selve ordet likviditetsforskel er det rette er egentlig også efter min mening irrelevant.

Når jeg skal forhold mig til helheden og den fordel du påstår der er ved at anvende halvårlig momsafregning fremfor kvartalsvis, så mener jeg stadig du har stærkt overdrevet effekten af netop det momsmæssige. Jeg mener stadig væksten på de 37,5% du omtaler i dine kommentarer (nærmest) intet har med moms at gøre, det er efter min opfattelse (nærmest) kun effekt af overskudslikviditet.

Opsummeret, jeg mener dine konklusioner er forkerte! og dermed vi er fagligt uenige.

re: Cashflow: Moms

Mads Andreas Olesen — Wed, 27 Jun 2018 08:47:19 GMT

Hej Jesper

Du skal stoppe med at kalde mine udregninger for bedrag og deslignende. Man kan være fagligt uenige, men det her er ikke viden, som jeg sælger og dermed har en eller anden fidus i at oppuste. Skulle du bruge et ord, som var passende for en debat, var det "at tage fejl", når det så er sagt, så tager jeg ikke fejl.

- At kalde moms en likviditetsfordel versus ikke-moms -

Hvis du har mere købsmoms end salgsmoms, så er din moms en ulempe. Det modsatte gælder, at mere salgsmoms end købsmoms betyder (alt andet lige) en likviditetsfordel. Moms som koncept kan variere mellem at være en fordel og en ulempe, og netop fordi jeg regner casen udfra at man har overskudsmoms, så er det på sin plads at skrive, at det i denne kontekst er en likviditetsfordel.

Men dette er jo bare ordkløveri, og hvis du har et konventionelt anerkendt fagord, som er anvendt indenfor revision, så tager jeg det gerne til mig. Jeg er ikke gift med ordet.

- 5.000 kr. i renteeffekt -

Du sammenligner æbler og pærer her. Hele mit grundargument til hvorfor man skal spekulere i likviditet, bygger på, at man kan bruge likviditeten til vækst - altså ikke til at trække renter. Når du nævner renteeffekten, så beskriver du prisen for at låne sig til likviditeten ude i byen med en rente på 8%. Her antager du, at den lille iværksætter faktisk overhovedet kan låne penge. Mange iværksættere kan ikke låne pengene i banken, for en selvskyldnerkaution uden at man kan pante noget, er mange gange ubrugeligt for banken. Ligeledes er det ikke alle, som kan få penge fra Business Angels eller sin rige onkel.

Hvis man kan låne pengene i sit ApS, så ville jeg da anbefale, at man gjorde det. Men for de der ikke lige har et alternativt, men som er knivskarp på sin business-case, ja de kan jo overveje at følge mine råd.

- "Omsætningsvækst på 37,5% kan kun komme fra overskudslikviditeten og ikke fra forskellige afregningsperioder" -

Forskellen ved at gå fra kvartalsmoms til halvårsmoms er jo netop det, der giver en ekstra overskudslikviditet (forudsat at man har mere salgsmoms end købsmoms).

Forhold dig nu bare til helheden i det jeg skriver, og lad være med at bøffe rundt i ordvalg. Det er meget tydeligt, at dér hvor jeg vil her, er at der en eventuel likviditetsfordel fra kvartal til halvår gør, at du kan købe mere vækst.

re: Cashflow: Moms

Jesper_nl — Wed, 27 Jun 2018 07:56:39 GMT

Hej Andreas,

Hvad jeg skrev i går og skriver nu har ikke til hensigt at være nedladende. Og i øvrigt, ja jeg skrev forkert i forhold til indberetningsdatoen (kvartalsmoms indberettes 1. juni og ikke 1. maj)

Men jeg fastholder nu stadigvæk dit regneeksempel er talbedrag og decideret misvisende.

Du skriver likviditetsfordel! når man bruger ordet "fordel" er det fordi man har et bedre alternativ, og det er her kæden hopper af (for mit vedkommende i hvert fald)

Du skriver "kontra dét ikke at have moms"; og her starter, efter min opfattelse, dit bedrag. Det er jo ikke et brugbart alternativ at sammenligne cashflow relateret til moms med en situation hvor moms ikke findes – hvis en virksomhed leverer momspligtige ydelser/varer skal de afregne moms (længere er den ikke), derfor er det jeg postulerer; moms er en forretningsbetingelse ikke et likviditetsredskab! Og i forlængelse heraf er de eneste alternativer som giver mening at regne på; forskellige afregningsperioder.

Du skriver meget om fordelene ved halvårsafregning fremfor kvartalsafregning, og når jeg anvender tallene fra dit regneeksempel bliver ”fordelen” noget anderledes! (og effekterne knap så overdrevet)

For månederne april, maj og juni er der ingen fordel, momsen for de 3 måneder skal afregnes 1. september uanset om afregningsformen er på kvartals- eller halvårsbasis. Med andre ord; de 3 gange 83.333 kr. fra moms står på kontoen det samme antal dage.

For månederne januar, februar og marts er der en forskel, de 3 gange 83.333 kr. fra moms skal afregnes 1. september og ikke 1. juni. Med andre ord; i månederne juni, juli og august har du 250.000 kr. mere på kontoen ved halvårsafregning i forhold til kvartalsafregning. Renteeffekten (uden renters rente m.m.) ved 8 % er 5.000 kr., og det ud af en halvårlig omsætning på 2.000.000 og det vel at mærke i et eksempel helt uden momsbelagte udgifter.

Dernæst, noget du forbigår meget nemt, så er hele dit eksempel baseret på at cash flow fra omsætningen kommer ind på kontoen samme dag. Og det er her hele kernen ligger i, hvorfor moms er det sidste man kigger på rent likviditetsmæssigt. I en realistisk og virkelig verden betyder det langt mere for renteeffekten at mindske antallet af debitordage.

Nu ved jeg ikke hvor meget du ved om moms, men salgsmomsen er pligtig fra den dag du skriver fakturaen og ikke hvornår debitor betaler – det er et faktum man ikke rigtig kan gøre noget ved, og ja så skriver du i dit første indlæg, at man kan ligge omsætningen eksempelvis i starten af januar eller juli. Men her glemmer du (måske) dine kunder, for hvis virksomheden sælger til andre momsregistrerede virksomheder flytter du jo samtidig deres fradragsret til en efterfølgende periode, med andre ord; den fordel du skaber for dig selv medfører en tilsvarende ulempe hos kunden.

Afslutningsvis svar på din kommentar; 5.000 kr. i renteeffekt hvert halve år er en bagatel og de skaber ikke en omsætningsvækst på 37,5%. Faktisk mener jeg du vildleder når du overhovedet sammenligner de to ting – de har intet med hinanden at gøre.

Som en konstruktiv kommentar til dit indlæg, så mener jeg du skal droppe (eller i hvert fald nedtone) at snakke om likviditetsfordele og i stedet snakke om placering af overskudslikviditet, for den omsætningsvækst på 37,5% du snakker om, kan kun komme fra overskudslikviditeten og ikke fra forskelle i afregningsperioder.

Derudover ”keep it simple”. Du bruger mange linjer og mange fagudtryk på dine pointer – det kunne efter min mening sammenkoges til det halve uden dine konklusioner bliver svagere. Tror desværre mange læsere dropper at læse din kommentar når de ser hvor lang den er.

re: Cashflow: Moms

Mads Andreas Olesen — Tue, 26 Jun 2018 21:21:39 GMT

Hej Jesper

Først og fremmest skal du vide, at jeg har taget mig tid til at skrive denne guide og opstillet beregninger. Endvidere opfordrer jeg meget venligsindet til kommentarer og efterspørger efterfølgende konkret feedback fremfor blot at erklære sig uenig. Det ville være rart, hvis jeg ikke blev kaldt en politiker eller at mine udsagn om ikke andet blev ligestillet med politikeres udsagn i negativ forstand. Det er nedsættende til en som har skrevet guiden med gode intentioner såvel som jeg tolker din kommentar som en god intention - eller hvad?

Herfra holder vi lige tonen pænt. Hvis der er fejl eller præciseringer, som skal indskrives, så er jeg mere end åben. Jo mere uddybende og korrekt denne guide bliver - desto bedre. Så hvis du kan påbevise noget forkert, så tager jeg glædeligt imod det.

Når det så er sagt, så skriver vi formentligt lidt forbi af hinanden. Det tog mig lige et par gennemlæsninger af din kommentar før jeg indså dette.

Præcisering: Det jeg skriver i min guide er, at moms som koncept - med halvårlig afregning - bidrager med en fordel, jeg kalder en likviditetsfordel. Denne har jeg kalkuleret til at være et gennemsnit på 5 måneder. Her mener jeg, at moms fra starten af halvåret får lov at stå længe, alt imens moms, som kommer ind i slutningen af halvåret, står der forholdsvis kort tid. Gennemsnitligt står momsen der 5 måneder, hvis man forudsætter at momsoverskuddet fordeler sig jævnligt udover månederne. Dette er udregnet ved at finde midterpunktet mellem længst momstid (8 måneder) og kortest momstid(2 måneder). Midterpunktet er 5 (2, 3, 4, 5, 6, 7, 8) også udregnet som 5 = (8/2)+(2/2).

Den gennemsnitlige likviditetsfordel på 5 måneder skal sammenlignes mod et scenarie hvor moms ikke fandtes - altså er moms som koncept en likviditetsfordel på 5 måneder kontra dét ikke at have moms.

Det næste bliver så at finde ud af: “hvad giver disse 5 måneder”. Dette er variabelt fra virksomhed til virksomhed idet dette er afhængigt af udgifter og indtægter - eller mere præcist hvordan momsregnskabet ser ud (salgsmoms versus købsmoms). Her laver jeg så nogle bud udfra nogle omsætningstal. Disse kunne være sat højere eller lavere. Jeg har sat dem forholdsvis højt (4 mio. kr. årligt) for at give lidt at arbejde med. Pointen er jo lidt flad, hvis man regner udfra en ærlig omsætning på 100kr.

Det næste jeg beregner er, hvor mange penge i salgsmoms, man gennemsnitligt har på halvåret. Primo perioden har man 0kr og ultimo perioden har man 500.000kr. Dette er fordi årsomsætningen er 4 mio. kr. i regneeksemplet. Salgsmomsen af 4 mio. kr. er 1 mio. kr., så på et halvt år vil der være akkumuleret 500.000kr i salgsmoms. Gennemsnitligt har der således stået 250.000kr henover halvåret.

Det næste jeg påminder om er, at vi jo ikke må forglemme købsmoms. Her leger vi, at dette udgør halvdelen, således at der er 125.000kr tilbage. Dog har vi leget, at der er oprettet 2 selskaber, hvilket bringer den samlede gennemsnitlige likviditetsfordel op på 250.000kr.

Nu kan jeg forstå på John’s kommentarer, at han synes oprettelse eller køb eller benyttelse af 2 selskaber er at overgøre tingene. Så lad os fortsætte eksemplet som om der kun var det ene selskab, og dermed er likviditetsfordelen kun gennemsnitligt 125.000kr.

Dér hvor din kommentar kommer ind i billedet er, at du jo rigtigt nok påpeger, at man jo ikke skal sammenligne 6 måneders moms versus slet ikke at have moms. Man skal jo sammenligne forskellen mellem dét at have kvartalsmoms og halvårsmoms.

Der hvor du tager fejl er dine indberetningsfrister. Du skriver “Det er jo et spørgsmål om momsen januar, februar og marts måned skal afregnes 1. september eller 1. maj!”. Dette er forkert. Kvartalsmoms for Q1 (januar, februar og marts) skal afregnes 1. Juni og altså IKKE 1. Maj, som du ellers skriver.

Q2 (april, maj, juni) skal afregnes 1. September.

Regner vi med samme matematik som før, så får vi at kvartalsmoms har en likviditetsfordel versus ingen moms på 3,5. Dette er igen regnet ved at finde midterpunktet af 2, 3, 4, 5 eller ved at sige (5/2)+(2/2)=3,5.

Nu ved vi at man gennemsnitligt har den samlede sum af kvartalsmoms liggende i 3,5 måneder - altså noget moms har man i 5 måneder og noget moms har man i 2 måneder.

Gennemsnitlig likviditetsfordel i kroner: 125.000 kr. (4000000/12*0,25*1,5). Hvorfor ganger jeg her med 1,5 og ikke 3, som i ovenstående tilfælde med halvårsmoms? Fordi laveste punkt er 0kr og højeste punkt er 250.000kr. Der er således gennemsnitligt 125.000kr salgsmoms på et kvartal.

Nu skal vi igen huske at vi legede, at der var 50% købsmoms, hvilket bringer os ned på 62.500kr.

Vi kan nu sammenligne kvartalsmoms og halvårsmoms:

Kvartalsmoms:

Gennemsnitligt 62.500kr i 3,5 måneder

Halvårsmoms:

Gennemsnitligt 125.000kr i 5 måneder.

Her kommer million-dollar-spørgsmålet så: Hvad betyder forskellen på disse momsintervaller? Er det overhovedet din tid værd?

Først og fremmest har jeg lavet mellemregningerne, så du kan jo blot plotte dine tal ind. En lavere omsætning vil betyde en mindre forskel. Men nu til noget spændende:

Enhver virksomhed med et ønske om vækst, har helt klart beregnet sin break-even - altså hvad der minimum skal til, for at man går i nul på indtægter og udgifter. Men hvad med at kalkulere den øvre grænse for hvor meget din virksomheds økonomi kan klare før den simpelthen rammer den øvre grænse, hvor man ikke har flere penge til vækst? Dette er der ikke mange, som indregner. Men det kan være vigtigt, når man rejser funding for dermed at fortælle, hvornår man har brug for ny funding. Det er interessant for en investor, så han kan se hvor meget valuation virksomheden kan nå at tilegne sig før næste stadie. Det kan også bare være rart at kende den øvre grænse for vækst fordi man gerne vil have styr på tingene og ikke komme til at smide for mange penge efter markedsføring. Denne øvre grænse kaldes SGR (Self-sustainable growth rate). Når man rammer dette loft, har man enten brug for at rejse penge gennem lån eller equity. Hvis man altså vil vokse med højere fart end ens SGR, skal man gøre noget. Men der findes en anden løsning: nemlig at øge sin SGR gennem cashflow-optimering. Her spiller moms en potentiel rolle, hvis man ønsker.

Vi leger videre med halvårsmomsen, som gav 125.000kr i likviditet i gennemsnit i 5 måneder. Det er en difference på 62.500kr (125.000kr-62.500kr). Endvidere er der en difference i måneder på 1,5 (5-3,5). Det betyder at likviditetsfordelen for halvårsmoms versus kvartalsmoms er momsoverskud fra Q1, som med kvartalsmoms skulle afregnes primo juni, som som nu skal afregnes primo september. Q1-momsen er således forskellen, hvilket betyder 125.000kr (4 mio kr x 0,25 / 12 x 3 x 50%) i 3 måneder. På et helt år er fordelen således 125.000kr i 6 måneder.

Case: Virksomheden kan købe en kunde for 200kr i markedsføringsomkostning og tjener 200kr i dækningsbidrag på kunden (fx hvis man omsætter 400kr på kunden med vareforbrug på 200kr). Virksomheden har nået loftet for vækst grundet manglende likviditet.

Hvad går virksomheden glip af ved ikke at skifte til halvårsmoms?

125.000kr/200kr kundepris x 200kr dækningsbidrag x 6 måneder = 750.000kr. Dækningsbidrag (det dobbelte i omsætning). At gå glip af 1,5 mio kr i omsætning på et år svarer til at gå glip af 37,5% omsætningsvækst.

Såfremt virksomheden kun havde omsat for 1 million kroner om året, ville virksomheden gå glip af 187.500kr. i dækningsbidrag (Det dobbelte i omsætning). At gå glip af 375.000kr i omsætning på et år svarer til at gå glip af 37,5% omsætningsvækst.

Ikke nok med det, så kunne disse penge igen reinvesteres i ny vækst, og her kommer compound rate ind i billedet ligesom renters rente. Dette vil jeg dog ikke beregne, da et Excel-ark altid er taknemmeligt :-)

Så når I allesammen skriver, at det er bagateller og at den gængse iværksætter ikke kan få noget ud af mine tips, så siger I omvendt, at I ikke mener at 37,5% omsætningsvækst er væsentligt og at målgruppen af læserne ikke er folk med en årlig omsætning på 1 mio kroner. Jeg vil nu mene, at vi har mange iværksættere med en sådan omsætning. Uanset hvad du omsætter, så kan du med disse casetal øge din omsætning med 37,5% så længe at:

1. Du skifter fra kvartal til halvår

2. Du har overskudsmoms (mere salgsmoms end købsmoms)

3. At din forretning har brug for mere likviditet til at vækste og at der er en efterspørgsel i markedet, som gør, at du kan vækste

4. At du tjener momspengene trygt og sikkert hjem igen. Du skal kende din business-case 100% ellers risikerer du at afprøve markedsføring som ikke duer, og så har du brugt momspengene og risikerer at gå fallit

5. At dine casetal tilsvarer ovennævnte. Brug mellemregninger til at justere ind efter dine konkrete tal og se om slutresultatet er nok fordel til at du gider bruge tiden og pengene

Efter jeres feedback eller tavshed på denne kommentar, vil jeg indskrive det i min guide, så indholdet er endnu mere præcist og udtømmende. Har jeg regnefejl, så sig det rigtig gerne. Det skal være “perfekt” :-)

re: Cashflow: Moms

Mads Andreas Olesen — Tue, 26 Jun 2018 19:22:53 GMT

Hej Jesper

Tak for din konkrete feedback - lidt agressiv - men konkret. Jeg har computeren på kontoret og besvarer derfor din kommentar imorgen med fyldestgørende argumentation.

Jeg redigerer i denne kommentar.

re: Cashflow: Moms

Jesper_nl — Tue, 26 Jun 2018 19:02:16 GMT

Hej Mads,

Din (ikke-komplicerede) regneeksempel er efter min opfattelse forkert! Ikke fuldstændig men tæt på, uanset er det i hvert fald talbedrag der er en politiker værdig.

Når du skriver man kan planlægge en likviditetsfordel så glemmer du jo fuldstændig (det lovpligtige) alternativ. Du gør et stort nummer ud af at skitsere at man har en fordel ved 6 mdr. afregning i stedet for 3 mdr.

Det vil sige likviditetsfordelen i april, maj og juni måned ikke må medregnes, de skal jo afregnes (ved kvartalsopkrævning) samtidig med halvårsindberetning, med andre ord; momsen i april, maj og juni måned skal afregnes 1. september - altså hverken fordel eller ulempe!

Januar, februar og marts måned beregner du en bedre fordel end der reelt er, du skal trække 3 måneder fra i fordelsberegningen - det er jo et spørgsmål om momsen januar, februar og marts måned skal afregnes 1. september eller 1. maj!

Derudover på et mere generelt plan synes jeg dit indlæg efterlader et lidt for godt billede af den likviditetsmæssige betydning, særligt målgruppen herinde på amino in mente. Et start-up skal ikke bruge tid på at tænke likviditet og moms i sammenhæng, et start-up skal tænke likviditet i form af ind- og udbetalinger helt generelt.

Det er bare min holdning

re: Cashflow: Moms

Mads Andreas Olesen — Tue, 26 Jun 2018 17:01:29 GMT

I over-dramatiserer problemerne i det her.

Jeg er netop blevet tilbudt at investere i et startup, som fx er medlem af IVN og Amino - altså en læser af netop sådan en guide her. For pågældende virksomhed, som ønskede forskellige revenue streams, ville mine tips fungere godt. Startup'et er ikke et stiftet selskab endnu, og derfor ville man - inden man ansætter medarbejdere - kunne opdele sine 2 forretningskoncepter i hver sit selskab og forsøge at opnå halvårsmoms. Måske fokus hellere skal gå på nogle andre ting, men muligheden er der, og forholdet illustrerer blot, at der er enormt mange muligheder. Mine guides skal hjælpe flere til at tænke i disse lidt mere tekniske baner, så iværksætteri ikke altid bare bliver en sælger-tilgang til succes. Nogle muligheder ligger lige for fødderne af folk.

Endvidere benytter mange iværksættere enormt meget tid på at skaffe funding. Jeg har venner, hvor funding har været en konstant opgave og måske har kostet 25-50% af deres tid i planlægning, møder, pitches, forhandlinger, afslag, aftaler, jura, etc. Det er en høj omkostning at betale, hvor man er væk fra driften. Jeg synes derfor ikke cashflow-optimeringer omkring moms er noget pjat. Selv små forbedringer tæller.

Se bort fra de 2 selskaber - dén idé behøver du ikke kunne lide. Men en revisor kan sørme ikke give mig uret i, at man skal være opmærksom på sin moms, og placeringen af ens udgifter kan betyde meget for din likviditet.

Jeg er endda kommet med små regneeksempler, som viser effekten af selv en lille smule likviditet. Derfor synes jeg, at de gentagne tilbagesvar ala ordene "rådene er udover sund fornuft" er usagligt. Så tag da mine regneeksempler og modbevis dem. Kom med noget konkret. Det andet er blot gentagne og vedholdne postulater, og de får desværre lov at veje tungt i læsernes øjne qua din baggrund.

Men vi behøver ikke at blive enige. Man kan drive virksomheder på forskellige måder, og man kan opnå resultater på forskellige måder.

re: Cashflow: Moms

Cookie - John Hannover — Tue, 26 Jun 2018 16:38:34 GMT

Jeg tror så bare dit publikum er galt her og på facebook IVN _ der er ikke så mange med mio omsætning og 10 ansatte som vil stifte nyt selskab og flytte de 5 af 10 derover eller købe 1,5 år gammelt selskab for at få halvårsmoms

Der er flere der har problem med købsmoms der først kommer efter et kvartal - så jeg siger ikke cashflow ikke er vigtigt men det med flere selskaber og købe gammelt for at flytte rundt med moms tror jeg er noget oppe i hovedet på en CFO mere end en CEO og slet ikke noget der er praktisk publikum til her

Mere er der nok ikke fra mig idet

vh John H

re: Cashflow: Moms

Mads Andreas Olesen — Tue, 26 Jun 2018 16:27:46 GMT

Hej John

Du læser slet ikke det jeg skriver, prøv derfor lige at læse kommentaren igen.

Jeg skriver: "Lovpligtig arbejdsskade er jo variabelt efter antallet af medarbejdere".

I min guide foreslår jeg, at hvis du har ét CVR, men reelt set godt kunne dele dine virksomhedsaktiviteter op i 2, så kan man overveje at gøre dette.

I min ovenstående kommentar antager jeg som eksempel, at man har 10 medarbejdere. Disse 10 medarbejdere er ansat i selskab A. Pludselig stifter man selskab B og flytter 5 medarbejdere over i selskabet. Således har man nu 5 medarbejdere i selskab A og 5 medarbejdere i selskab B. Der vil ikke være nogen nævneværdig udgiftsforskel (hvis overhovedet nogen) hvad angår den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

Tilbage har vi udgifter såsom regnskab og bogføring. Selve bogføringen ville i grove træk være den samme om du havde det hele i ét selskab eller om du har selskab A og B. Det er således ikke et nævneværdigt medarbejde. Selve regnskabet vil formentligt koste dig penge, og jeg vil give dig ret i at 10.000 kr. plus småtterier sikkert er omkostningen ved denne fidus.

Men man skal sammenligne de 10.000 kr. i udgift med hvad likviditeten betyder for din forretning. Fx kan det på en dårlig måned være forskellen på om du kan betale lønninger eller betale dine leverandører.

Udfra et vækstsynspunkt kan selv et par måneder med ekstra likviditet betyde, at du har råd til at købe flere kunder fra affiliate-netværket eller fra din call-center-partner.

Hvis en kunde er 10.000 kr. værd i dækningsbidrag, og kunden koster 5.000 kr. at anskaffe, så kan vi jo lave regnestykket på at have bare små 50.000 kr. ekstra i likviditet. Det ville betyde, at du kunne købe 10 kunder á et DB på 10.000 kr. Det giver et dækningsbidrag på 100.000 kr., som du ellers ikke ville have haft penge til at anskaffe dig.

Jeg synes det er fint at betale 10.000 kr. i administrative udgifter + lidt hovedpine for at tjene 100.000 kr. i ekstraordinært DB.

Jeg synes det er mærkeligt, at du skyder mine pointer ned som om at værdien er så lidt for virksomheden. Med en revisionsbaggrund, kender man formentligt til Cash Conversion Cycle (CCC) og SFG (Self-sustainable growth-ratio), som beskriver hvor hurtigt din virksomhed har råd til at vokse i forhold til din virksomheds likviditet. Her vil man vide, at effekten slår ringe i vandet:

I regnestykket ovenfor hvor jeg fik 100.000 kr. i ekstraordinært dækningsbidrag, da vil jeg nu have (groft sagt) 100.000 kr. til at købe endnu flere kunder. Denne gang har jeg råd til at købe dobbelt så mange kunder; nemlig 20 kunder, som igen tjener mig 200.000 kr. i DB. Som du kan se vil matematikken vokse eksponentielt indtil andre faktorer (såsom fx mætning i markedet eller dårlig ledelse eller andet) bremser mekanismen (compounding effekt).

Du kommenterer benhårdt på mit punkt om "flere selskaber". Skulle vi ikke lige kigge på 2 andre forhold; moms eller ikke-moms på husleje samt at skubbe moms ifht momsperioden. Disse ting er jo helt sædvanlige punkter, som man er opmærksom på i etablerede virksomheder. Disse er - sammen med mine øvrige råd - med til at give ekstra likviditet.

Man kan altid pille ét punkt ud og sige, at værdien af punktet er en bagatel. Men det handler om helheden og om at tænke i disse baner konsekvent for din forretning. Jeg har medgivet, at min guide ikke er relevant for alle virksomheder, men flere medgivelser får du simpelthen ikke, for det jeg skriver er rigtig.

Næste gang jeg starter et tomt selskab, så laver jeg en case på mine egne tips, og så vender jeg tilbage med et indlæg, hvor jeg lægger alle tallene på bordet. Indtil da kan man jo læse en hvilken som helst akademisk bog om emnet likviditet, og så vil man blive bekræftet i, at det kan være en rigtig god idé at tænke i disse baner, for matematikken kan blive svimlende.