Mads Andreas Olesen

Cashflow: Moms

2018-06-26T06:54:00Z

Dette indlæg er det tredje i rækken af indlæg om cashflow-optimering. Hvis du ikke allerede har læst de øvrige indlæg, kan de læses her: Bliv klar til skalering og Feriegodtgørelse eller Løn under ferie.

Hvis du har spørgsmål, så skriv nede i kommentarfeltet. Jeg vil forsøge at besvare alle henvendelser.

MOMS står for meromsætningsafgift. Det påvirker dit cashflow fordi momsen på 25% både øger likviditetsbelastningen på dine udgifter og øger likviditeten på dine indtægter – altså, når du har en udgift på 100 kr., så koster det 125 kr. op af lommen, og når du har 200 kr. i indtægter, så giver det 250 kr. ned i lommen – likviditetsmæssigt.

Køb et 1,5 år gammelt selskab

På skat.dk fremgår det, at ”Er din virksomhed nystartet, skal du indberette moms kvartalsvis i mindst 1½ år. Herefter undersøger SKAT din virksomheds omsætning og ændrer eventuelt din afregningsperiode, så du skal indberette hvert halve år.”

Fremfor at dit startup starter med kvartalsmoms, kan du købe et selskab, som har haft drift i 1,5 år, og dermed kan du fra begyndelsen opnå halvsårsmoms, hvilket er en betydelig likviditetsfordel så længe din omsætning er større end dine udgifter.

Hvorfor skriver jeg ”så længe din omsætning er større end dine udgifter.”? Husk på moms-dynamikken, som jeg kort nævner i indledningen: hvis du (modsat eksemplet i indledningen) har udgifter for 200 kr. og indtægter for 100 kr., så har du en momsbelastning på 50 kr. (200 kr. x 25%) og en momsfordel på 25 kr. (100 kr. x 25%). Hvis du har halvsårsmoms, er det således pludseligt negativt idet du får en likviditetsbelastning på 25 kr. indtil du skal indberette og betale momsen (50 kr. – 25 kr.).

Vær derfor opmærksom på, at dette tip kun er en fordel, når din forretning tjener penge.

I dialog med John Hannover (Revisor), påpeger John, at man skal være opmærksom på udgifterne ved at have flere selskaber, og at det måske for mange vil blive en stor økonomisk udgift i administration. Du skal altid vægte cost/benefit og måske du i virkeligheden skal bruge guidens tip som inspiration og bære spørgsmålet videre til din revisor, som kan vurdere muligheder for din forretning konkret. For en lønsom virksomhed med "traction" og stort vækstpotentiale kan likviditeten være så vigtig, at 10.000 kr. i årlige administrative udgifter ville blive set som en banalitet. For andre er det måske et helt andet synspunkt. Hvis du i forvejen har et selskab, hvor disse administrative udgifter i forvejen er tilstede, så er det måske en fordel at prøve muligheden af.

Opret flere selskaber

På skat.dk fremgår det ”Du skal indberette moms hvert halve år, hvis SKAT kan se, at din virksomheds momspligtige omsætning er under 5 mio. kr. årligt, og du har indberettet og indbetalt til tiden.”.

Mange iværksættere tester flere koncepter af i ét og samme CVR-nummer. Det kan være en fordel at opdele aktiviteterne i flere selskaber, idet du dermed nemmere holder dig under 5 mio. kr.-grænsen.

Driver du fx virksomhed med aktiviteter indenfor både SEO og grafisk design, kan det være en fordel at have to selskaber, så længe der kan argumenteres sagligt for, at der er tale om to forskellige egentlige virksomheder. Du må nu omsætte for 2 x 4,99 mio. kr. fremfor 1 x 4,99 mio. kr.

Husk at tjekke med din revisor og med dit moralske kompas. Tingene skal være i orden.

Når du lejer erhvervslokaler

På ey.dk fremgår det, at erhvervsudlejning i udgangspunktet er momsfritaget, men at udlejer kan lade sig frivilligt momsregistrere. Dette forhold er interessant for dig som lejer. Hvis du står med valget mellem to forskellige lejemål, som vurderes lige attraktive, så vælg dén udlejer, som er momsfritaget. Din leje vil således blive opkrævet uden moms, hvilket sænker din likviditetsbelastning.

Case: Kan moms være min funding?

Så hvor meget betyder det her tal-fnidder egentligt? Lad os lave et simpelt regnestykke.

Antagelse: Du omsætter 4 mio. kr. om året (cirka 333.333 kr. om måneden)

Regel: For halvsårsmoms gælder det, at afregningsperioden løber fra primo januar til ultimo juni og fra primo juli til ultimo december. Indberetning og betaling skal ske 2 måneder senere – således primo september og primo marts.

Det vil sige, at omsætning i primo januar giver 8 måneders likviditetsfordel og omsætning i ultimo juni giver 2 måneders likviditetsfordel. Hvis vi forudsætter at omsætningen er ligeligt distribueret henover halvåret, så har din virksomhed en gennemsnitlig likviditetsfordel på 5 måneder (8/2+2/2).

Visualisering

Januar moms: 83.333 kr. (7-8 måneder likviditetsfordel)

Februar moms: 83.333 kr. (6-7 måneder likviditetsfordel)

Marts moms: 83.333 kr. (5-6 måneder likviditetsfordel)

April moms: 83.333 kr. (4-5 måneder likviditetsfordel)

Maj moms: 83.333 kr. (3-4 måneder likviditetsfordel)

Juni moms: 83.333 kr. (2-3 måneder likviditetsfordel)

Gennemsnitlig likviditetsfordel i kroner: 250.000 kr. (4000000/12*0,25*3)

Laveste punkt: Januar, 83.333 kr. (4000000/12*0,25*1)

Højeste punkt: Juni, 500.000 kr. (4000000/12*0,25*6)

Du har således gennemsnitligt 250.000 kroner moms-likviditetsfordel i 5 måneder. Såfremt du har 2 selskaber og opdeler dine aktiviteter, vil du således gennemsnitligt have 500.000 kroner i 5 måneder.

Det vi nu ikke må glemme, er at du jo også har momsbelagte udgifter i virksomheden. Antager vi, at du har halvt så mange momsede udgifter som dine momsede indtægter, så har du en netto likviditetsfordel i kroner på 250.000 kr. (500.000 x 50%).

Matematikken kan dog blive endnu mere kompleks, for dine betalingsbetingelser, som jeg nævner i mit første indlæg, påvirker nemlig hvor meget moms, du gennemsnitligt har indestående på kontoen. Hvis dine kunder betaler med 8 dage, og du forlanger 60 dage hos dine leverandører, så skævvrider det de 250.000 kr. i en mere positiv retning. Dovenskaben rammer mig dog i skrivende stund, så jeg kaster mig ikke ud i en længere udregning. Jeg tror nu også med forholdsvis stor sikkerhed, at du efterhånden har forstået mulighederne i din moms.

Spørg nu dig selv hvad 250.000 kroner ville gøre for dine aktiviteter og virksomheder (i flertal, for du har jo 2). Du kan naturligvis ikke investere pengene i software-udvikling, som først tjener sig hjem om 3 år. Men alle investeringer med en gennemsnitlig break-even på under 5 måneder, er således god forretning, og vil altså sætte en speed på din forretning, som du ellers ikke havde haft penge til at gøre. Overvej derfor om der absolut er brug for funding på år 1. Du har SÅ mange instrumenter, så det er bare om at finde dem – og det gør du blandt andet ved at læse mine indlæg ;-)

Bonus-info

Idet januar og juli er månederne, hvor du har længst likviditetsfordel (8 måneder), kan du med fordel skubbe omsætning til disse måneder og ligeledes kan du med fordel skubbe udgifter til juni og december måned.

Der kan være nogle hensyn – såsom at du måske gerne vil komme stærkt ud af regnskabsåret, og derfor kan det være svært at få sig selv til at skubbe noget omsætning i en måned eller ligeledes tage en udgift ind i december måned. Du kan dog altid være opmærksom på om du har 31/12-regnskabsår eller 30-6 regnskabsår. Hvis dit regnskab følger kalenderåret, så kan du uden problem flytte omsætning fra juni til juli og udgifter fra juli til juni.

Cashflow: Feriepenge eller løn under ferie?

2018-06-19T06:59:00Z

Dette indlæg er det andet i rækken af indlæg om cashflow-optimering. Hvis du ikke allerede har læst mit første indlæg, kan det læses her.

Hvis du har spørgsmål, så skriv nede i kommentarfeltet. Jeg vil forsøge at besvare alle henvendelser.

OBS: I dette indlæg berør jeg funktionær-ansatte uden overenskomst. Såfremt dit personale er under overenskomst, skal du da undersøge gældende regler for den konkrete overenskomst.

Hvad er forskellen på Feriepenge og løn under ferie?

I Ferielovens Kapitel 4 (Link til Retsinformation) fremgår det, at man som lønmodtager enten kan få løn under ferie med ferietillæg eller feriegodtgørelse. Man får altså ikke begge dele, men skal indgå aftale om én af delene med arbejdsgiver.

Feriegodtgørelse

Denne form for feriebetaling er opgjort som 12,5% af medarbejderens samlede løn, som er optjent i ferieåret.

Som arbejdsgiver modtager du opkrævning på feriegodtgørelse af FerieKonto. Du modtager kvartalsvis opkrævning for dine timelønnede medarbejdere og månedsvis opkrævning for dine funktionærer (Link til Virk.dk). Bemærk her, at en medarbejder godt kan være timelønnet og samtidig funktionær – dette gør sig gældende, hvis medarbejderen aflægger minimum 8 timers ugentligt kontorarbejde.

Løn under ferie

Løn under ferie optjenes i det indeværende ferieår – men udbetales først i det næste, når medarbejderen skal afholde ferie. Løn under ferie optjenes med 2,08 feriedag per måned. Derudover skal der betales et ferietillæg på 1% af den optjente løn i ferieåret.

Case: løn under ferie er billigst

Medarbejder A og Medarbejder B tjener begge 20.000 kr. om måneden.

A får feriegodtgørelse
B får løn under ferie

A’s ferieudgifter er 26.875 kr. per ferieår (20.000 kr. x (12 måneder - 1,25 måneds ferie) x 12,5%)

B’s ferieudgifter er 26.171 kr. per ferieår (2,08*12*(20000/21)+(20000*12*0,01)

De årlige ferieudgifter til Medarbejder B er 704 kr. billigere end Medarbejder A

Cash is king: Løn under ferie er en væsentlig optimering

Det vi har lært fra ovenstående er, at løn under ferie er det billigste alternativ, men er det også det bedste alternativ? Svaret er ja!

Som arbejdsgiver til funktionærer, skal du afregne feriepenge månedligt. Det vil sige, at du skal have 112,5% lønudgifter op af lommen hver måned. Hvad mener jeg med 112,5%? Jeg mener, at du skal betale lønudgifter (100%) samt feriepenge (12,5%) hver måned.

Hvor mange penge er det?
Lad os lave en case:

Hvis du har årlige lønudgifter på 1.000.000 kr., så har du henover et ferieår forudbetalt 125.000 kr. (!!!), som blot står og kukkelurer hos FerieKonto – det er således heller ikke penge, som kan glæde Medarbejder A før de er endeligt til udbetaling i næstkommende ferieår.

Hvad så med løn under ferie, hvordan påvirker det dit cashflow?
Lad os lave en case:

Medarbejder B arbejder hos dig i Ferieår 0 – dette er ferieåret hvorunder medarbejderen netop er blevet ansat. I dette ferieår har medarbejderen ikke ret til betalt ferie. Til det næstkommende ferieår vælger medarbejderen at holde sommerferie i 2 uger, efterårsferie i 1 uge, juleferie i 1 uge og vinterferie i 1 uge. Benævnte disponering over ferie er formentligt meget almen og dermed realistisk.

Hvis Medarbejder B starter 1. Maj 2018 (Ferieårets begyndelse), så har du 0 kroner i feriebetaling helt indtil sommeren 2019 – altså i cirka 14 måneder. For samme periode ville du have haft betalt cirka 35.000 kr. til Medarbejder A’s FerieKonto. I juli 2019 afholder Medarbejder B 2 ugers ferie, hvilket koster dig cirka 10.000 kr. Først i efteråret har du en udgift igen på cirka 5.000 kr., henover julen har du en udgift på cirka 5.000 kr. og igen i januar 2020 har du en udgift på cirka 5.000 kr.

Du holder på pengene meget længere, og kan dermed sikre vækst til forretningen, og medarbejderen oplever ingen mærkbar forskel idet pengene (med feriegodtgørelse) alligevel havde kukkeluret på FerieKonto.

Bonus-information

Glemmer du at betale feriegodtgørelse – eller er din virksomhed ikke i stand til det – bliver du per lov pålagt renter til FerieKonto (Virk.dk betalingsfrister) på 1,5% per påbegyndt måned.

Hvis du i et kvartal er bagefter med feriegodtgørelsen, og du har lønudgifter på 1.000.000 kr. årligt, så betaler du 3.750 kr. i renter. Dette kunne eksempelvis være i et scenarie hvor frigivelsen af dine fundede midler trækker ud. Det er ikke unormalt, at et startup får funding under betingelse af, at hele runden lukkes. Måske virksomheden fejlvurderer tidshorisonten og får 7 mio., som står på en klientkonto, men der mangler en underskrift på den sidste million kroner fra en Angel Investor, og pludselig står man i et dilemma med moms, diverse skatter og feriegodtførelse. I et sådan scenarie ville det koste 1,5% i rente om måneden.

Bonus-information 2

Hvis du har kort medarbejderlevetid (visse butiksarbejdere, restauration, telefonsalg, andet), og de ikke når at afholde optjent ferie under ordningen ”løn under ferie”, så skal du konvertere medarbejderen bagudrettet til feriegodtgørelse. Det vil sige, at du altså ikke sparer noget, men du vil stadig have cashflow-fordelen.

Dine spørgsmål i kommentarfeltet er meget velkomne, og jeg skal forsøge at besvare efter bedste evne :-)

Cashflow: Sådan bliver du klar til skalering

2018-01-09T07:52:00Z

Indledning + Stil spørgsmål i kommentarfeltet
Dette er mit første indlæg som ekspert-blogger på Amino (underlægningsmusik, trommesolo, konfetti). Min overvejelse er gået på, hvor jeg dog skulle starte. Et godt sted at starte, må alt andet lige være, dér hvor jeg faktisk ved noget – og i forlængelse dertil, må det være en gennemgribende regel fremover. Jeg skriver om ting, jeg har prøvet selv, og det er nok den bedste garanti for, at man ikke konsumerer pladder fra den varme stol. Markedet for content, siden inbound blev et begreb, har også været præget af en del løs krudt. Så lad dette være min kontrakt med dig som læser; no bullshit.

Begrebet ”Skalering” er på alles læber i den globale samtid – og med rette. Jeg behøver vel næppe nævne, at tiderne udvikler sig i højere hast på grund af teknologiens kvantespring. Man kan nu måle mange flere datapunkter end hidtil. Teknologien har også globaliseret verdenen, hvilket gør at du kan afsætte dit produkt på den anden side af kloden med et knaptryk på computeren.

Kort sagt; skalering er på alles læber, men ved alle hvordan man faktisk bliver klar til skalering?

Stil rigtig gerne spørgsmål i kommentarfeltet. Eventuelt om tips til din egen konkrete forretning. Så vil jeg forsøge at komme med nogle kreative bud :-)

Skalering har mange facetter

Jeg tror, de fleste er klar over, at Business Model Canvas kan hjælpe dig til at beskrive din forretningsmodel, og at du med forståelse for denne, kan udvide den til flere markeder, når du har en proof-of-business. Min frygt er dog, at de fleste tænker skalering som et afsætningsbegreb, men skalering er faktisk meget mere. Mennesker, penge, strategy og eksekvering er en række hjørnesten, som alle tilsammen er forhold, der skal planlægges udfra, når du vil skalere din forretning.

På min blog, madsandreasolesen.dk, hvorfra jeg brøler digitalt, er jeg i færd med at skrive en e-bog om Cashflow, som er ét af ovennævnte parametre. Jeg synes emnet omkring penge er utrolig relevant i det danske startup-økosystem, fordi der tit og ofte klages over, at der mangler risikovillig kapital. Hvorom der faktisk gør det eller ej, så kan vi iværksættere få meget ud af at lære hvordan økonomiske komponenter kan hjælpe dig til at skalere – måske endda også uden seed-investment.

Qua det naturlige omfang af blogindlæg, kan jeg næppe nå hele vejen rundt om emnet. Men her kommer 2 vigtige områder, som kan hjælpe din forretning godt på vej.

Cashflow – Betalingsinterval

Måden dine kunder betaler på, kan være afgørende for om der er penge i kassen, når du skal betale lønninger og regninger. Det lyder selvfølgelig banalt, men ikke desto mindre, er der mange virksomheder, som ikke får udnyttet potentialet effektivt. Hvis du sælger hjemmesider, og først får betaling efter endt arbejde, vil du ende med at vente rigtig længe før pengene er i kassen. Det betyder, at du skal have kontante reserver, hvis der skal kunne betales løn og regninger. Endvidere løber du en risiko, da kunden, som du sælger hjemmesideydelser til, måske kan gå konkurs eller måske er nødt til at bede om udsættelse. Du tænker måske, at det er fortænkt, og at du udvælger dine kunder med omhu, og det derfor ikke sker for dig. I min virksomhed, har vi med småt erhverv at gøre, og der skal rigtig mange kunder til, for at man har en solid forretning. Men det betyder omvendt også, at man får en indsigt i netop denne risiko – men på porteføljeniveau. Vi har statistik på forsinkede betalinger, rykkere, konkurser og så videre. Derfor kan jeg om nogen garantere dig for, at du skal tænke grundigt over betalingsintervallet, som du yder dine kunder.
Hvis vi ser bort fra risikosiden, så kommer emnet om skalering. Skalering koster penge. Måske du skal hyre 5 fuldtidsansatte i et eksternt callcenter til at booke dine møder. Det aftales at et møde skal koste 1.000 kr. Din eksterne salgspartner sætter i gang, og efter en måneds tid finder du ud af, at du konverterer hvert femte møde. Således koster det dig 5 x 1.000 kr. samt din egen tid. Måske du kun tjener 1.000 kr. om måneden på din kunde, fordi du lejer dine hjemmesider ud. I et tænkt eksempel har du således først en break-even på måned 6. Hvis ikke du lige har kapitalreserver til dén slags, og du ikke på anden vis har rejst kapital, så bliver det ret hurtigt et slow-growth eventyr.

Et eksempel på en virksomhed, som har skaleret smart, er virksomheden Ageras. Den kender de fleste nok her på Amino, da Martin Thorborg blandt andet er tidligere ejer. Ageras solgte klippekort til sine kunder. Begrebet klippekort er jo noget, vi alle har været vante til med DSB, så der ligger en vis vanekøb eller fornuft i konceptet. Men faktisk er et klippekort jo en form for aconto-betaling. Det er jo et fantastisk scenarie; for hver gang du køber en kunde, får du råd til 2 nye. Det kræver næppe en raketforsker til at kunne se, at det kan gå rigtig stærkt for væksten.

Idéer til betalingsinterval:

Forudrettet
Bagudrettet
Klippekort (Basalt set fremadrettet)
Aconto (Forudsigelse af variabelt forbrug - betalt forudrettet)

Cashflow - Betalingsfrekvens

Et andet vigtigt forhold er din betalingsfrekvens. Hvis vi arbejder videre med klippekort-eksemplet, og vi leger, at du sælger konsulenttimer, så er det vigtigt at overveje om der er tale om per påbegyndte minut, kvarter eller time. Betaling per påbegyndte time er klart at foretrække for dig, såfremt din kunde kan acceptere det. Du skal nemlig huske, at det kan koste dig ret meget, hvis dine kunder ringer sporadisk og stiller korte spørgsmål á 5 min her og der. Din kunde kan ringe mandag til fredag i en hel måned, og kunden har stadig kun brugt 100 minutter. Det er sørme en dårlig forretning. Den samme kunde ville betale for 1.200 minutter, hvis du fakturerer per påbegyndte time. Det er klart at linjerne skal være meget klare, men her sætter jeg det på spidsen for eksemplets skyld.

Når jeg har haft bestilt adgang til NNMarkedsdata og deslignende, så kører kontrakten gerne årligt, men betalingen kvartalsligt. Det var selvfølgelig bedre at få et års betaling up-front, men i det mindste kan man nemt rejse penge på sikrede kontrakter.

Idéer til betalingsfrekvens:

Transaktionelt (Per time eller enhed)
Månedligt
Kvartalsligt
Årligt

Splittest din prismodel

I vores koncern har vi et salgsbureau, hvor vi har rig erfaring med salg til erhverv. Vi har ofte oplevet, at vi der ikke nødvendigvis er en umiddelbar logisk sammenhæng med hvilken prismodel, som kunderne præfererer. Jeg har bange anelser for, at mange beslutter sin prismodel ud fra en mavefornemmelse. Men hvis du fx outsourcer dit salg, så gør dig selv dén tjeneste at split-teste prismodel med din salgspartner.