Lise Elisabeth Haaning fra lisejur.dk IVS

Hvad betyder valget af virksomhedsform for hjemmefronten?

2015-04-27T07:00:00Z

Nogle af de største bekymringer i livet går på økonomi – særligt når det gælder dét at tage springet ud i iværksætterlivet. Money makes the world go round, og det er såmænd også dét, du betaler med i Brugsen eller sørger for tag over dit hoved.

Hæftelse – det økonomiske harpiks

Dit iværksættereventyr er risky – og sticky – business – ikke bare for dig, men også eventuelle investorer og kreditorer. Og på hjemmefronten. Derfor handler det især for kreditorerne om at sikre sig, at du også betaler din gæld, hvis de giver dig kredit. De kan sikre sig på flere måder, fx ved pant, kaution, ejendomsforbehold og ved fordringer/gældsbreve. Hvad de forskellige kreditsikringsmuligheder går ud på, kan du gratis se på min Youtube-kanal lige her https://www.youtube.com/channel/UCyWXC7_KK5vZTqARTa4FzUg. Men i sidste ende – hvis ikke kreditor får sine penge – har kreditor nogle muligheder for at tvinge dig til at betale. Det kan være i et større eller mindre omfang og være før eller siden – alt afhængig af den virksomhedsform, du har valgt. Din virksomhedsform betyder nemlig, at du – som personkreds bag den juridiske person, du har stiftet (altså din virksomhed) – i et eller andet omfang hæfter som meddebitor/skyldner for din virksomheds gæld.

Jeg underviser pt. i erhvervsret, og har her lavet et overblik, der på under 3,5 minut viser, hvordan man hæfter i de forskellige virksomhedsformer – du finder det lige her: https://youtu.be/GX6BKgMStXE

Husk, at det selvfølgelig ikke er den eneste faktor, der afgør, hvad der er bedst for din iværksætterdrøm, men selvfølgelig – måske – en stor del af beslutningsgrundlaget.

Hæfter min ægtefælle eller kæreste for eventuel gæld?

Nej – uanset om du er gift eller samlevende, så hæfter han eller hun aldrig for dit iværksættereventyr, hvis det måtte gå galt. Medmindre de selvfølgelig er en del af personkredsen bag virksomheden eller investorer i din virksomhed. Det samme gælder dine arvinger, hvis du måtte ”tage strikken” – de arver heller ikke din gæld (men det kan dog selvfølgelig betyde, at der intet er for dem at arve).

Men – at DU hæfter kan selvfølgelig øve indflydelse på forholdet, dvs. om din bedre halvdel mv. kan sove trygt om natten eller om det i større eller mindre omfang kan påvirke privatlivet. Er du samlevende, er der ingen beskyttelse. Er du derimod ægtefælle, gælder nogle særlige regler og principper for, hvad der beskyttes trods en eventuel omsiggribende hæftelse. Dét kan du også få et overblik over på lidt over 7 minutter lige her i min gratis overbliksfilm ”Fysiske personers hæftelse”, om hæftelse i familie-/arveretlige sammenhænge https://youtu.be/afBMplvDdnA .

Mere forståelig jura, tak!

Jeg underviser som nævnt pt. i erhvervsret på C-niveau på HHX, så hvis du har brug for et (pt. gratis) juridisk overblik, så kig forbi YouTube og følg mig på min kanal, Lise Elisabeth Haaning – du finder den lige her: https://www.youtube.com/channel/UCyWXC7_KK5vZTqARTa4FzUg . Her finder du også (indtil videre) gratis overblik over køberet, forbrugerkøberet og e-handelsjura – og flere følger løbende.

Jeg håber, du kan bruge mit indlæg og mine film! Se dem endelig til du brækker dig, særligt mens de er gratis :-) Og kender du en virksomhed/myndighed, som kunne have gavn af at formidle jura på en mere jordnær, forståelig og humoristisk måde, så send dem endelig min vej!

Har du ikke sved på panden over EU's cookie sweep?

2014-09-16T14:02:00Z

Jeg vil tro, du tænker ”hvaffor et cookie sweep?” eller ”Tsk! F**k da cookies” – men så er du ikke selv bedre, end når du selv får kuldegysninger over, hvad Google (og måske mange flere) måske ved om dig uden dit samtykke – og derfor hjælper jeg dig med at få fingrene ned i kagedåsen – det er nemlig dit ansvar at hjælpe dine besøgende ud af dén panik.

Creep eller sweeper?

Ja, det er spørgsmålet – eller rettere: Spørger du om cookies på din hjemmeside?

Hvis du var Hans og Grethe, så ville du synes godt om, at du kunne finde tilbage til hvor du kom fra. Du har jo selv smidt sporet ud. Men hvis det nu ikke var hensigten at dele din plan eller dine tanker mv. med tilfældige hjemmesideejere, Google eller andre tredjeparter – så synes du formentlig, det er lidt klamt, at visse informationer dukker op underlige steder, eller at nogen kan lægge 2 og 2 sammen i forhold til, hvor du ellers har bevæget dig rundt eller hvem du er i den store skov aka. Internettet – bare fordi du besøgte nogle tilfældige steder.

Hvem skal feje op?

Lad os sige, at skoven er blevet til en by, hvor du ”bor” med din hjemmeside. Når du får besøg, svarer cookies til, at dine besøgende kommer forbi dit fortov. Og som med snerydning, har du ifølge EU og de danske regler fra 2013 pligt til at ”skilte” med, at visse personer kan se, at dine besøgende har været igennem sneen på dit fortov eller at du rydder sporene i sneen væk. På samme måde skal dine besøgende have besked om, hvad de går ind til, når de besøger din side. De skal gøres bekendt med, hvis deres spor kan ses, og i bekræftende fald af hvem og hvorfor. Det er dig som hjemmesideejer, der har pligt til at efterleve reglerne. Cookies kan i denne sammenhæng forstås både som en ”chip i skoen” (fx en ”kagekrumme” i din smart phone), der følger den besøgende eller som fodaftryk på fortovet – og de informationer, der kan læses herudaf.

Lyn-Crash-kursus i cookies – så let er det

Cookies er kun svært, fordi der ikke er givet en klar besked om, hvordan man skal indhente samtykke til cookies. Ligesom med børn er det nemmest i et retssystem med klar besked om, hvad man må og ikke må eller hvordan man skal/ikke skal gøre ting. Det er også derfor, at resultaterne af EU’s cookie sweep, der i disse dage (15.-19. september 2014) løber af stablen, bliver interessante – for hvordan tolker andre af EU’s ”børn” reglerne?

Essensen af cookiereglerne er – i den korte version – at cookies består af 2 dele: Et informationskrav og et samtykkekrav. Dvs. at den besøgende umiddelbart skal gives information om, at der sættes cookies, af hvem og til hvilke(t) formål. Derudover skal information om cookies være umiddelbart og vedvarende tilgængelig på en klar, præcis og forståelig måde. I forhold til samtykkekravet, så skal der kunne identificeres en frivillig, aktiv handling på et informeret (og specifikt) grundlag (som nævnt lige før).

Godt så – og hvordan løser man så dét?

Ja, ud fra det nævnte har du mange muligheder – du har formentlig også set mange forskellige bud på det. Langt fra alle lever dog op til de få kriterier, der nævnes her.

Luksusproblemet er den ”kreative frihed”. Du må nemlig helt selv bestemme, hvordan du løser opgaven inden for de nævnte rammer. Du skal som udgangspunkt naturligvis vide:

1) Hvilke cookies, du sætter: dvs. til hvilke formål og hvis er de? Svaret herpå kunne være ”analyseformål” og ”Google Analytics” (3. partscookie) – og så skal du blot informere klart og tydeligt, umiddelbart og vedvarende om dem.

2) Hvordan det fungerer bedst på din side at indhente samtykket.

Nummer 2 er straks værre. Men bare husk, at du skal kunne ”identificere en frivillig, aktiv handling og på et informeret (specifikt) grundlag”. I Erhvervsstyrelsens cookievejledning kan du blive klogere på de danske fortolkninger af reglerne. Du må fx gerne bruge piktogrammer, hvis bare budskabet kommer klart frem. Eller acceptere videre klik på siden som samtykke – dog afhængig af, hvordan du har serveret din cookie-information!

Bonus-info er, at du ikke er forpligtet til at indhente samtykke for de såkaldte ”funktionscookies”, hvis funktion efterspørges af brugeren, fx at log-in-information gemmes eller at siden husker, hvad brugeren har lagt i indkøbskurven (så man kan shoppe videre uden at starte forfra). Eller en cookie som husker, at den besøgende har sagt nej tak til cookies!

Hvad hvis jeg ikke gider?

Indtil videre har Erhvervsstyrelsen indtaget en vejledende rolle, men har i princippet kompetence til at udstede bøder. I denne uge foretager EU altså deres cookie sweep med stikprøvekontroller af, om og hvordan de forskellige lande overholder cookie-reglerne.

Reglerne er til for at beskytte den hjemmesidebesøgendes privatliv. Alt tyder dog på, at politikerne med regelsættet har indset, at måden, man har grebet cookies an på, har givet bagslag, fordi den besøgende bombarderes med cookies, der skal tages stilling til, og resultatet er, at man alligevel ikke reelt tager stilling til cookies, men blot klikker dem væk, for at få fred. Det svarer til, at du bliver mødt på gaden med raslebøsser hele tiden, og du putter penge i med det samme, fordi du vil have fred – men du egentlig ikke ved, om du støtter terror eller Knæk Cancer. Der er dog nogle elegante løsninger imellem, som ikke på samme måde virker som et irritationsmoment og som er nemme at implementere.

Du skal gide, fordi det ikke tager lang tid at fikse cookies, og fordi du ikke er ligeglad med dit eget privatliv, hvis det var dig selv – og hvis du er, er det ikke noget, du skal bestemme over på andres vegne. Og fordi det er din pligt som hjemmesideejer. Du skal jo også rydde sne på dit fortov, ikke? Og ikke støtte (psykisk) terror :-)

Hvad gør du for at slippe for ”inkasso-kunder”?

2014-09-02T07:15:00Z

Du hader, når det sker.. Du har sendt din faktura af sted og så… ingen penge. Du overvejer, hvor pengene bliver af, og hvad der lige gik galt. Inden du tænker ”hvad gør jeg så?”, bør du måske allerede tænke ”hvordan undgår jeg det fremover?”.

Minimér dog dit behov for inkasso!

Notoriske svindlere kan vi alle løbe ind i, men uanset hvem din kunde er, kan du indrette dig, så du så vidt muligt undgår manglende betalinger eller i de i det mindste er så små som muligt, afhængig af, hvilken branche, du er i og hvad der passer bedst.

Javel, ja – men hvordan ”minimerer man så sit behov for inkasso”? Tja, hvis du en overgang så ”Klamphuggerne” på TV2, kunne du se, at det pressionsmiddel, som den svage part (de håbefulde bygherrer) gav fuldstændigt køb på – var deres ydelse, altså pengene. Når først der var betalt eller betalt forud, så havde bygherrerne intet andet at gøre end at håbe på det bedste i mennesker – og det var som bekendt ikke mange sure sild værd, men faktisk en kæmpe økonomisk byrde. Øv.

”Rene linjer – det’ vigtigt”

For en iværksætter, der potentielt har penge til gode, kan der være forskellige måder at køre sin forretning på. Jeg vil vove at påstå, at langt de fleste kører modellen ”færdigt arbejde, så faktura”. De fleste laver formentlig ikke en gang en skriftlig aftale – og så er det min ”indre Caroline Wozniacki” i en vis reklame fejer streger på en tennisbane og siger ”Rene linjer – det’ vigtigt”. For hvem er det nu, det går ud over, hvis du eller din kundes hukommelse svigter? Rigtigt gættet: Dig og i værste fald jeres forretningsforhold *indsæt selv ringe i vandet*. Det svarer til, at du og din kunde finder et ternet bræt frem (symbolet på jeres aftale), men når betalingen skal ske, har du linet op til skak, men din kunde forventede et spil dam – og så har I balladen.

Gode vaner = glade kunder = gode betalere

Rene linjer er selvfølgelig, at du og din kunde får forventningsafstemt – dvs. alle ved, hvad der skal ske hvordan og hvornår, hvem gør hvad mv. Måske er du ikke en ørn til kontrakter, fordi du ellers aldrig har problemer – men tænk på det bøvl, du sparer, hvis du bare har ét eller andet, du/I kan falde tilbage på, hvis en kunde har fået hukommelse som en si! Det kan være løst fra start ved at sende en lille bitte mail med ”For en god ordens skyld aftalte vi… bla bla bla … ordrebekræftelse … vedhæftet handelsbetingelser … jeg ser frem til samarbejdet … Mvh.”.

Er opgaven én af de større, kan det være en god idé at få én på, der kan samle trådene for jer i en skriftlig kontrakt, og gerne så tidligt som muligt for at sikre et godt forløb og samarbejde mellem jer – eller til at tilpasse en eventuel standardkontrakt (din virksomhed er jo heller ikke standard, vel?).

Med de økonomiske briller på, kan du eksempelvis aftale ratebetaling, således at du kan slå bremsen i og standse det videre arbejde, hvis ikke, der modtages betalinger til aftalte stop/go-tidspunkter. Det kan også være, du skal kræve depositum, kontant betaling ved levering eller slet og ret forudbetaling. I kontrakten kommer det an på, hvad I kan blive enige om, og i handelsbetingelserne hvad dit koncept er. For mit eget vedkommende som selvstændig juridisk rådgiver kører jeg som udgangspunkt kun med forudbetaling for mine ”klippekort” – jeg kan jo nemlig ikke så godt tage min ydelse tilbage.

Husk også at mærke efter og foretag din egen ”kreditvurdering” – har du en god fornemmelse af din kunde eller er der noget muggent?

Damage control, hvis skaden sker

Når du får indarbejdet den gode vane med at forventningsafstemme og dokumentere de klare linjer (måske blot den simple mail som nævnt ovenfor eller en mere fyldestgørende kontrakt), så har du også det bedste udgangspunkt, såfremt din kunde er en ”inkasso-kunde”, og du har måske fået indarbejdet dine egne ”håndtag”, så din risiko er minimeret så meget som muligt.

Skulle skaden være sket, så skal du dog ikke fortvivle. Det er nemlig ikke svært selv at klare sin inkasso – det kan du faktisk også gøre selv... *cliffhanger*