LederWiki

Det ene øjeblik en supermand, det næste en almindelig dødelig med underbukserne udenpå dragten...

2010-05-08T16:28:00Z

For de kendte i ugebladene er det dagligdag, og næsten alle ledere og iværksættere oplever tilsvarende.
Man rider på den ultimative bølge af succes og opmærksomhed, man træffer de rigtige beslutninger hver gang. Resultaterne går gennem skyerne, ros og velvilje strømmer en i møde fra kunder, overordnede som underordnede.

Man er...Superman....

Men det er en balance på en knivsæg. Det er storhed som står for muligt fald, og det er kun et spørgsmål om tid før Supermand opdager, at han også kan være som alle andre, måske endda en anelse komisk, som han render rundt der med underbukserne udenpå dragten.
Grænsen mellem succes og fiasko er hårfin, og dem der forstår balancen, og som behandler deres succes med respekt, er ofte også dem der lander på begge ben, afbalanceret og klar til næste gang telefonboksen kalder på et tøjskifte.
Den mentale effekt af den uforberedte opvågen til en almindelig "dag på kontoret", kan være ødelæggende for selvtilliden, og damage-control nås kun hvis man altid er bevidst om det gode gamle ordsprog "what goes up, must come down" - uden at det på nogen måde skal lugte af jantelov.

Kunsten er at nyde medvinden, at få den til at arbejde for en, at sikre sig gevinsterne - men ikke oversatse så boblen brister.

Enkelte, og her er vi ude i nogle netop enkelte, kan drive det langt og nå mange trin op ad karrierestigen på rendyrket mangel på selvindsigt, rundhåndet krydret med arrogance, der vel må siges at være den perfekte opskrift på overdrevet og utiltalende selvtillid. Det er dem der falder indenfor kategorien "jeg alene vide, alle andre er dumme". Men også her stopper blænderiet på et tidspunkt, fasterlavnsdragten ses som det den er, og faldet er så meget desto større.

Og så er der selvfølgeligt..en sjælden gang, den ægte vare. Dem der på forunderlig vis har en molekylesammensætning som kun kryptonit (det eneste der kan såre Supermand) kan ødelægge (og det findes der ikke meget af her på jorden). Dem må vi bøje os for, støtte os til, og lære så meget som overhovedet muligt af mens og når vi har chancen. Uden at lade os skræmme af overlegenheden, uden at se ned på egne evner.

Kan andet end kryptonit gøre dig usikker, og har du selvindsigt nok til at du ikke “alene vide”, så vil der ind i mellem komme pauser i din succes.
Pludseligt står du en aften og kigger overrasket i spejlet. Ser at dragten der i går sad glat og stramt om de kraftige muskler og den atletiske krop, hænger lidt hist og her. Måske med et par mindre huller og en anelse beskidt. Din oplevelse af vinden i håret og dine omgivelsers beundrende blikke, er minder af igår.

Løsningen er enkel.

Tag dit normale tøj på, men behold dragten inderst. Erkend at hverdagen midlertidigt har overtaget, og gå ud og kæmp. Gå efter den næste bølge, det næste råb om hjælp, den næste mulighed for igen at vise hvem du er under overfladen. For søger du ledelse for ledelsens skyld, jagter du resultaterne fordi du vil skabe dem, vil du vinde fordi du netop..vil. Så kommer det til dig før eller siden. Måske allerede...og du er igen...

Se flere vinkler på ledelse, lederjobs, kommunikation og præsentationsteknik på LederWiki.dk

“It ain't over 'til the fat lady sings”

2010-04-06T19:12:00Z

Har du nogensinde vundet kampen i overtiden ?

Hvor er du når når krisen kradser, sortsynet trives, og nedtællingsuret ubønhørligt tikker.
Er du i stand til at hive den gyldne motivation frem og kæmpe til sidste fløjt, eller har du allerede pakket tasken og mentalt taget videre til den næste kunde, det næste møde, den næste medarbejdersamtale.

De fleste der giver op, gør det ikke fordi de ikke kan vinde den igangværende kamp, men fordi de ikke tænker i nuet, ikke tænker på at kæmpe til sidste blodsdråbe for enhver sag. Ikke tænker, at det umulige stadigt er muligt.

Og det er en stor stor fejl.

Det er overraskende, beviseligt, hvor ofte stædighed, tro på det umulige, tro på at kampen kan vende, at vi kan nå at få de afgørende point i de sidste sekunder, at stemningen kan vende til vores fordel ved mødet, at interessen for vores produkt bliver vakt, eller at en ledelsesmæssig katastrofe vender til en uventet succes - rent faktisk giver pote.

Men vi husker bare ikke at kæmpe når vi skal.

Lad mig præsentere løsningen. Et lille mentalt trick.

Se godt på Brünnhilde (foto) og sig sætningen “It ain't over 'til the fat lady sings”

Brug gerne 1 - 2 minutter på at studere billedet i detaljer, mens du gentager sætningen.

Amerikanske sportskommentatorer bruger ofte udtrykket “It ain't over 'til the fat lady sings”. Det stammer fra Richard Wagner's opera “Der Ring des Nibelungen”, hvor valkyrien Brünnhilde (the "fat lady") har en næsten ti minutter lang afsluttende arie. Iøvrigt som det ses, iført spyd, skjold og hjelm med vinger.

Du behøver ikke udstyret, men gør ordene til dit motto, din levevej, din mentale kick-starter i svære situationer hvor tiden er dig imod. Hvor håbet svinder, og hvor alt er, næsten, håbløst.
Sig det til dig selv, dine medarbejdere, dit hold -“It ain't over 'til the fat lady sings”. Og giv så det sidste du har, godt eller skidt, kraftfuldt eller ej - bare du gør det.

Vi lever i en højhastighedsverden, hvor alle indtryk i film, på nettet, i reklamerne er klippet ned i sekundtynde strimler. Og vi vender os til at tingene er overstået før de næsten er startet. Når du går mod et tilsyneladende nederlag, så klip ikke til næste scene, klip ikke til næste møde, kamp, kunde, krise. Bliv i nuet, forlæng klippet, kæmp for din mulighed - kæmp for the fat lady.

Alle kan vinde i overtiden, men dem der erkender nederlaget før kampen er forbi, eller slet ikke skænker muligheden for sejr en tanke, gør det aldrig.

It aint over....

Se flere vinkler på ledelse, lederjobs, kommunikation og præsentationsteknik på LederWiki.dk

Taxavej er en bombetrussel mod banegården - er du klar til det uventede ?

2010-03-27T13:35:00Z

Er du planlægger, budgethaj, strukturpisker ? - måske ligefrem fanden selv i forecasthelvedet.

Uanset om det går godt, eller skidt, prøver vi konstant at sætte morgendagen ind i rammer og kasser baseret på gårsdagens historie, måske i enkelte tilfælde let krydret med dagens viden.
Formålet er fornuftigt nok, for kender du historien godt, og har du et vist begreb om hvad du arbejder med, så ved du i et vist omfang også hvad der kommer til at ske...i et vist omfang altså.

Vores egen Storm P. er tillagt ordene “Det er rigtigt svært at spå. Specielt om fremtiden”. Og der havde han ret.

Alt for mange beslaglægger meget tid og mange ressourcer på at analysere nuet og fortiden - for at finde fremtiden - at de lidt overser nutiden - og værst af helt glemmer det dejligt uforudsigelige ved dagen imorgen.
De tror så meget på deres plan, deres regneark, deres powerpoint - at de er totalt uforberedte på, at virkeligheden er foranderlig, at verden er dynamisk, at mulighederne springer frem ikke bare hvor de er sået, men også som græsset der bryder asfalten midt på cykelstien.

Erkend det - fremtiden bliver alligevel aldrig som vi tror eller håber den bliver, det ville være katastrofalt for tipstjenesten. Og tak gud for det. Forestil dig en verden hvor alt går som planlagt, og ingenting overrasker. Forfærdeligt.. kedeligt...fuldstændigt urealistisk.

Jeg er stor tilhænger af planlægning som styringsværktøj. Der skal indkøbes råvarer, bemanding ansættes, ressourcer tilpasses eller flyttes. Men alt mange erhvervsledere hænger fast i deres budgetter og forecast med en falsk selvtillid, og en deraf følgende selvfornægtende handlingslammelse i forhold til den virkelige verden.

De store penge, de bedste resultater, de største muligheder ligger i reaktionen på nuet. Den pludseligt opståede mulighed som ingen så for 6 måneder, 6 uger, 6 timer, 6 minutter siden. Vi skal hele tiden være klar til aktion mod, og med de ting der sker omkring os.

Du skal have en plan, en ide - men ikke lænker, håndjern og tremmer.

Dejlige uforudsigeligelige spændende muligheder dukker konstant op, både for den opmærksomme og for alle andre - men den opmærksomme er klar, beredt, med spændt ryg og selvsikkert blik. Klar til at gribe øjeblikket og gøre det til ens eget.

Jeg spurgte engang en taxachauffør om det perfekte taxavejr, og tænkte statisk traditionelt i enten sne eller regn. Svaret var lige dele tørt, hurtigt, præcist og uforudsigeligt. Her var en mand der så muligheder, en mand der var åben for at gribe øjeblikket, og klar til at rykke ud når det uventede skete.

Han svarede ;"Det bedste taxavejr er en bombetrussel mod banegården".