Værdien af ros

re: Værdien af ros

Hans Stokholm Kjer — Wed, 07 Sep 2011 16:11:06 GMT

Hej Ejvind

Selvfølgelig skal man ikke tolerere at blive pisset på. Man skal helt klart sige fra. Det med, hvad man skal tåle, er lidt en smagssag.

Man må finde sin egen balance, og som forældre må vi hjælpe vores børn med det.

God vind.

re: Værdien af ros

Ejvind — Wed, 07 Sep 2011 15:48:18 GMT

Hej Hans,

Det har du helt ret i, og der er da ingen tvivl om at alle sager har 2 sider :-)

Jeg er dog sikker på at han ikke har deltaget i at skabe det dårlige klima, men at han selvfølgelig kunne have reageret anderledes på det der skete. For eksempel blive lidt mere tykhudet, eller lade det gå ind ad det ene øre og ud af det andet. Det er jo et normalt råd at give til de unge.

Men dybest set er jeg uenig i at man skal tolerere den slags i længere tid af gangen. Årsagen er at den slags skaber stress, og stress ødelægger os - uanset hvor godt humør vi kommer med, så vil længere tids påvirkning af "dårlige vibrationer" få følger for os.

re: Værdien af ros

Hans Stokholm Kjer — Wed, 07 Sep 2011 13:56:35 GMT

Hej Rolf

Andre roser kun - og det er faktisk heller ikke så smart.

Vi ses.

re: Værdien af ros

Rolf Høegh - Resultatskaber.dk — Wed, 07 Sep 2011 12:38:51 GMT

Hej Hans.

Kloge ord i september.

Det er vigtigt at rose - og rise

de fleste riser kun.

Det er trist.

Vi ses lørdag

Hilsen

Rolf

re: Værdien af ros

Hans Stokholm Kjer — Mon, 05 Sep 2011 19:47:00 GMT

Hej Ejvind

Det er da rigtig træls for din søn, og set fra hans synspunkt er der ingen tvivl om, at arbejdsgiveren har forsømt noget af sit lederansvar.

Men når det er sagt, så har en sag næsten altid to sider.

Det er værd at overveje, hvorfor arbejdsgiveren ikke bliver ked af, at din søn smutter.

Jeg synes, du skal drøfte med din søn, om han selv har haft en andel i det dårlige klima, og om der findes andre løsninger end at tage sit gode tøj og gå.

God vind.

Hans.

re: Værdien af ros

Ejvind — Mon, 05 Sep 2011 19:09:12 GMT

I dag sagde min søn sit job op i en byggehandel - fordi de ikke anerkender hinanden for et godt stykke arbejde. Forinden havde jeg bedt ham om at fortælle dem hvorfor han sagde sit job op, og det gjorde han. Han sagde at han følte sig dårligt behandlet, fordi de ikke tog hensyn til hans alder (16 år) og fordi de ikke anerkendte en god arbejdsindsats.

De var dybest set ligeglade, og sagde at han bare skulle ud.

De har selvfølgelig ret til at hyre og fyre, men hvis man ikke i fremtiden sørger for at gøre arbejdspladsen til et rart sted at være, så forsvinder de ansatte, eller også forsvinder kunderne, fordi de ansatte er svære at omgås.

Godt indlæg!

re: Værdien af ros

Hans Stokholm Kjer — Mon, 05 Sep 2011 16:15:28 GMT

@ Kenneth

Du har selvfølgelig helt ret i, at de forskellige tilbagemeldinger, vi giver vores medarbejdere skal vægtes nuanceret efter, hvem man selv er, og efter hvem medarbejderen er.

Mine indlæg om ros og ris er lavet med henblik på, at vække tanker hos mine læsere om deres egen stil. Jeg har ikke nogen nøglefærdig løsning - det kan man slet ikke have.

Men man kan være opmærksom på, om man husker at rose sine medarbejdere nok - og man kan være opmærksom på, om man får givet de negative tilbagemeldinger (uanset hvad man kalder dem) på en ordentlig måde.

re: Værdien af ros

Kenneth — Mon, 05 Sep 2011 15:29:30 GMT

Hej Hans

Først tak for dit svar.

Jeg læste dit søster indlæg efter det her. Og jeg mener stadig ikke at du irrettesætter din medarbejder, men tilkendegiver, hvad du forlanger/forventer. Her mener jeg at der er en stor forskel, men det er sikkert ord kløveri. Men jeg synes irrettesætte er et meget negativ ladet ord.

Jeg er for så vidt enig med dig i at ros er en nem måde at motivere folk på. Men at gøre det til en hverdags begivenhed, så mister det sin betydning. Og folk har så for vane at blive ligeglad, eller ikke yde når rosen udebliver.

JEg bruger selv meget ros, når jeg vil forme mennesker, eller når jeg vil have dem til at yde bedre. Dette sammen med humor. Da de er nemmere at få folk til at gøre som man vil, når de føler at det værdsættes. Men på den anden side, så nytter det ikke at man værdsætter alting hvad der laves.

Men en ting man også skal have med, er de personligheder som man enten arbejder med, eller selv er. For det ligger mange personer fjernt at rose, mens andre roser, bare man holder en toilet pause under 2 min.....med håndvask....før og efter.

Men det er jo en af de ting, som man altid skal have med som et værktøj, til at holde motivationen hos ansatte, kollegaer og andet. Og her er vi enige.

JEg kan så nævne, at jeg og en kollega lavede noget i samarbejde, der var udover det normale arbejde. Faktisk noget jeg lavede meget af for et andet firma, og som de faktisk aldrig havde set. Og her blev han virkelig tøsefornærmet over at der ikke blev tilkendegivet en anerkendelse.....Mens jeg egentlig ikke anså det for noget specielt. Og det betyder jo at folk er forskellige og forventer forskellige ting.

/Kenneth

re: Værdien af ros

Hans Stokholm Kjer — Mon, 05 Sep 2011 12:36:10 GMT

@ Mette -

Mange tak.

Jo, jeg kommer til Iværk og Vækst + Aminotastic på lørdag.

Ellers ville der jo blive lidt tomt på bloggerscenen over for Aminos stand kl. 14, når jeg holder fordrag under titlen "Den blodige hånd".

re: Værdien af ros

Mette Glargaard — Mon, 05 Sep 2011 12:16:34 GMT

FAAAANTASTISK Hans :)

Du kan bare det der med ord!

Glæder mig til at se dig igen på lørdag (du kommer vel?!)

Mange hilsner

Mette

re: Værdien af ros

Hans Stokholm Kjer — Mon, 05 Sep 2011 11:35:47 GMT

Hej Mette

Tak fordi du rider din kæphest om begrebet selvværd her på min blog også - det er vigtigt og velkomment.

I min begrebsverden forholder ordene "ros" og "anerkendelse" sig til hinanden på samme møde som "selvtillid" og "selvværd".

Når man giver ros, er det på baggrund af noget konkret. Noget som nogen har GJORT.

Når man giver anerkendelse, er det på baggrund af, hvordan nogen ER.

Så i min begrebsverden er ros møntet på selvtilliden, mens anerkendelse er møntet på selvværdet.

Ros gives f.eks. med ordene: "Flot klaret", "Godt gået".

Anerkendelse gives f.eks. med ordene: "Godt vi har dig", "Tak for hjælpen", "Dig kan man altid stole på".

Såvel ros som anerkendelse kan bruges strategisk af ledere til at påvirke medarbejdernes ydeevne og produktivitet.

Hans

re: Værdien af ros

Hans Stokholm Kjer — Mon, 05 Sep 2011 07:28:42 GMT

@ Kenneth

Jeg kan heller ikke lide ordet "irettesætte", men det betyder ikke det samme som "vejlede". Hvis du læser søsterindlægget til dette "Værdien af ris", vil et ekesmpel på irettesættelse. Medarbejderen er i forvejen grundigt vejledt i, hvordan opgaven skal udføres. Alligevel sjusker han og gør ikke sit yderste, hvilket han ellers har lovet. Derfor irettesætter jeg ham. Hvis jeg lader være, får jeg skabt en vane om, at man gerne må sjuske - og det sænker virksomhedens samlede kvalitet.

Man skal rigtig nok ikke rose, hver gang en medarbejder passer sit arbejde. Men man får altså meget ud af jævnligt at anerkende, at det er medarbejdsrnes indsats, der holder hjulene i gang. Man bør skabe en stemning, der hedder "kære medarbejdere - jeg er glad for, at I er her". Det vil nemlig kunne afføde en stemning af "Vi er også glade for at være her".

Jeg er helt uening i, at man ikke skal rose folk for "blot" at yde det, de er ansat til. Jeg kan slet ikke se, hvad der går af mig ved at sige: "det var et fint stykke arbejde, det dér". Eller: "Hvor er det godt at se, at I tager så godt imod jeres nye kollega."

Generelt yder folk, der mødes med en positiv tone bedre end folk, der mødes med en negativ tone.

Jeg har selv som ung arbejdet som ufaglært på en virksomhed, hvor tonen var ekstremt millitant fra ledelsens side. Det betød, at det blandt medarbejderne på gulvet gav anerkendelse, når man kunne slippe afsted med at snyde for nogle opgaver.

A: "Jeg har sgu ikke vasket gulvet i kølerummet i dag - jeg smed bare en spand vand og noget klor ud over det, og så satte jeg mig og røg en smøg. Da formanden kom, godkendte han arbejdet, selvom der stadig lå våde papkasser inde i hjørnet."

B: "HAHAHA - det gør jeg sgu også i morgen."

Hvis ledelsstilen havde været mindre stafbaseret, ville B's svar have været: "Så må du ind og gøre det om. Hvis fødevarekontrollen kommer og måler bakterier i kølerummet, har vi ikke arbejde om to måneder."

@ Mette - jeg har ikke tid til at svare dig nu, men foreløbig tak for dine input.