Hans Stokholm Kjer fra Kjers Kommunikation

Skriv ikke men, men og

2021-01-20T07:52:00Z

Her kommer lige et ganske kort råd til din beskrivelse af dig selv eller din virksomhed – f.eks. på din ”om os”-side.

Du ønsker i disse typer beskrivelser at fremstå så positivt som muligt. Derfor har du ikke lyst til at noget skal stå negativt formuleret.

I en beskrivelse af mig, som professionel kunne jeg f.eks. skrive:

”Jeg er ekstremt kreativ, men har også lært at arbejde stærkt struktureret”.

I den formulering antager jeg at min læser har en fordom om, at ekstremt kreative mennesker er nogle rodehoveder, som ikke kan strukturere noget som helst.

I virkeligheden er det udtryk for min egen tendens til at opdele mennesker i skarpe kategorier. Og det er jo ikke sikkert, at min læser er ramt af denne dårligdom.

Desuden er det nok også udtryk for min viden om, hvor stort et arbejde det har været for mig at træne struktur – og for hvor megen energi jeg bruger på at tøjle min kreative side, når jeg skal lave noget alvorligt som f.eks. tidsplaner eller regnskaber.

Men det har min kunde eller samarbejdspartner jo ikke brug for at vide.

Derfor foretrækker jeg at skifte det lille ”men” ud med et ”og”:

”Jeg er ekstremt kreativ, og har også lært at arbejde stærkt struktureret”.

På den måde får jeg fremstillet to positive budskaber i stedet for et positivt og et negativt.

Hvad med dig – har du nogle ”men’er” stående på din hjemmeside, som lige så godt kan udskiftes med ”og’er”?

VH Hans

Jeg gik konkurs

2019-04-25T07:38:00Z

Min virksomhed, Tekstspot ApS, er ikke længere min. Den er lagt i hænderne på en kurator, som skal forsøge at lave den om til så mange kontanter som muligt for kreditorerne.

Det giver en rusketur i den kedelige ende af følelsesregistret, hvilket er helt urimeligt og meget forståeligt.

Jeg startede konceptet i 2010 og fusionerede med det daværende Tekstspot i 2012. Vi stiftede ApS i 2015. Og nu er turen så slut i 2019.

Jeg er glad for rigtig mange af de oplevelser og erfaringer, som arbejdet i Tekstspot har givet mig. Den sidste, ”at lære, hvordan man går konkurs”, havde jeg nu helst været foruden.

Men måske kan andre lære af min nyeste og måske dyrest købte erfaring?

Men lad mig starte med at slå fast, at sådan en sag selvfølgelig ser forskellig ud fra forskellige sider. Her kommer beretningen, som den ser ud fra min side. Jeg udelader navne, for jeg har ingen intention om at komme til at hænge nogen ud. Jeg er mig meget bevidst, at vejen til konkurs er gået gennem mine beslutninger, og at jeg (stort set og i hvert fald formelt) alene bærer ansvaret.

Årsagen til konkursen er ikke alene en meget stor kunde, som ikke havde tænkt sig at betale.

Hvad så nu?

Fra andre, som har prøvet turen, har jeg hørt, at det i virkeligheden ikke er så slemt at gå konkurs. For nogen er det endda en lettelse, fordi det er afslutningen på et langt og belastende forløb. Hvis man ser rent objektivt og praktisk på det, så er det faktisk meget nemt og uproblematisk. Jeg kan sagtens aflyse alle katastrofetanker om ”gældsfængsel”, stigmatisering og pantefogeder. Vi er nogen, der har tabt nogle penge, som vi med åbne øjne har stillet risikovilligt til rådighed – længere er den ikke. En af dem, jeg har talt med undervejs, sagde endda: ”Det almindelige er jo, at man bare lader det gå konkurs, og så starter man aktiviteten op i et nyt selskab”. Han argumenterede for, at jeg så ikke engang behøvede at bruge krudt på at fakturere og bogføre mere – jeg skulle bare give slip.

Følelsesmæssigt er det en anden sag. Jeg vakler rundt i et følelsesspektrum i området omkring tristesse, apati, flovhed, skyld og selvhad. Også selvom jeg ved, at jeg har gjort alt, hvad der stod i min magt for at rette skuden op.

Jeg kunne ikke bare ”give slip” og lade det hele flyde. Jeg ville absolut sørge for, at så mange som muligt fik så meget som muligt af det, som selskabet skyldte dem, og det lykkedes mig faktisk at afregne med alle, som direkte har arbejdet for Tekstspot. Kreditorerne er SKAT, Lønmodtagernes Garantifond, en investor, en bank og mig selv. Jeg har holdt alle orienterede om situationen, så alle har kendt deres risiko.

Mine skribenter og min koordinator er holdt skadesløse.

Nu har jeg så været i skifteretten og overdraget det hele til kurator, og det eneste, jeg har tilbage at gøre, er at vente.

Retsmødet tog ca.10 minutter.

Første fatale beslutning

Det, som senere blev til Tekstspot, startede som en lille morsom sidegesjæft for mig. Jeg kunne se, at jeg havde en del kunder, som ikke var i stand til at betale prisen for mine ydelser – og de havde rent faktisk heller ikke brug for min faglighed og kvalitet. For at kunne betjene dem billigt nok hyrede jeg nogle dygtige gymnasieelever, som jeg oplærte i at skrive tekster med SEO-formål. Det hele blev styret i et excelark, og jeg havde et fint lille overskud på at hygge mig med det.

Så traf jeg min første makker, som havde firmaet Tekstspot, der lavede noget af det samme. Han var skarp på det tekniske og det administrative felt, mens min styrke er det sprogfaglige. Vi var et virkelig godt match, og snart var det ikke længere ”bare for sjov”. Vi lavede en rigtig fin forretning med et rigtig fint overskud, som vi delte i porten. Vi øgede fagligheden og skiftede gymnasieeleverne ud med journalister og akademikere, og vi styrkede salgsindsatsen.

Da det for alvor blev alvor, stiftede vi ApS for at beskytte vores privatøkonomi mod risikoen og for at formalisere vores samarbejde i en kendt konstruktion. 50-50 ejerskab, konsensus om alle beslutninger og præcise regler for en eventuel skilsmisse.

Forretningsplaner, strategier, fælles to-do-lister, den første fastansatte, økonomisystem, CRM/HRM-system, øget omsætning, flere freelancere, endnu flere freelancere og mange flere freelancere. Jo, det gik godt.

På et tidspunkt ønskede min makker at lægge sine kræfter i at starte en anden virksomhed for sig selv. Han satte sine anparter til salg og begyndte at søge efter sin afløser.

Her traf jeg den første fatale beslutning:
Jeg købte hans anparter og gik selv i gang med at lede efter en ny makker.

Anden fatale beslutning

Forretningen kørte godt. Vi havde mange faste kunder, som bare bestilte tekster direkte hos koordinatoren, så jeg skruede ned for salgsindsatsen og koncentrerede mig om at finde en ny makker. Jeg talte med rigtig mange, og først efter mere end et år lykkedes det. Et år med reduceret salgsindsats og et år uden den synergi, som partnerskabet gav. Det giver vist sig selv, hvor sundt det er for en virksomhed.

Derfor var jeg også meget begejstret, da det endelig lykkedes at finde en makker med stor brancheerfaring og med mange af de samme kompetencer som min første makker. Og derfor så jeg også gennem fingre med, at han af forskellige grunde havde brug for at sætte en kammerat ind som formel køber. Så længe det var lovligt – og det var det – var jeg med.

Det viste sig ret hurtigt, at min nye makker og jeg har forskellige tilgange til, hvordan man driver forretning, og hvordan man samarbejder. Jeg kunne godt skrive et afsnit her, hvor jeg i pinagtig grad udleverede alle hans fortrædeligheder, men jeg er helt bevidst om, at han formentlig ville kunne replicere med et lige så sønderknusende modsvar. Det er der ikke nogen, der lærer noget af, og det korte af det lange er, at vi ikke matchede som forretningspartnere. Og set fra mit synspunkt, at jeg var alt for lang tid om at opdage og erkende dette.

Så min anden fatale beslutning var:
Jeg indgik partnerskab uden at være grundig nok i afstemning af forventninger, værdier og normer.

Tredje fatale beslutning

Vores partnerskab startede i modvind med tabte kunder og manglende opfølgning. Vi lagde en plan for vejen hen mod et opsøgende salg, hvor vi hver især skulle trække på vores eksisterende netværk.

Det lykkedes mig at skaffe den første større ordre. En dansk afdeling af et internationalt content marketing-selskab, som vi tidligere havde arbejdet for, havde brug for en masse regulært journalistisk arbejde i god kvalitet. Jeg besøgte selskabets nyslåede direktør og traf aftaler om, at vi kunne levere rigtig meget, og at vi derfor ikke skulle være underlagt deres temmelig bestialske betalingsbetingelser.

Jeg fik nu travlt med at tiltrække flere uddannede journalister til holdet, så vi kunne levere alt det lovede. Systematisk kvalitetssikring af tekstarbejde er jeg rigtig god til. Og jeg havde jo en makker til alt det andet, så jeg fokuserede på min egen opgave – og tabte overblikket.

Da den første faktura var forfalden og ubetalt, sendte jeg en venlig påmindelse pr. mail til direktøren. Ikke noget formelt, for jeg ville jo gerne beholde kunden, hvis ordrer jo kunne vende kursen. De svarede med en arrogant meddelelse om, at de havde fastsat nye betalingsbetingelser: Løbende måned + 90 dage, tror jeg det var. Dette udviklede sig til en ni måneder lang eskalerende konflikt.

Tidligt i dette forløb tog vi den tredje fatale beslutning:
I et forsøg på at binde kunden stærkere til os accepterede vi delvist de nye betingelser.

Fjerde fatale beslutning

Vi blev altså ved med at producere tekster til denne kunde, og da den første betalingsfrist efter de nye betingelser oprandt, viste det sig, at kunden ikke betalte. Jeg havde på dette tidspunkt lånt Tekstspot de frie midler, jeg havde til rådighed, for at håndtere vores likviditet, men den manglende betaling betød, at vi ikke kunne honorere vores skribenter. Da jeg havde travlt med produktionen og kvalitetskontrollen, gik dette op for mig ret sent.
Herefter brugte jeg al min ledige tid på at holde skribenter og andre kreditorer orienterede om situationen og på den ene konfliktfyldte mail- og telefonkontakt med direktøren efter den anden. Dette var stærkt ubehageligt, og det gav anledning til en masse negativ energi. Desuden satte dette også trumf på splittelsen mellem min makker og mig. Det er vanskeligt at være konstruktiv, når man går i en sky af vrede og negativitet.

Den fjerde fatale beslutning var:
Jeg forsøgte (for længe) at håndtere indkasseringen af de mange penge på egen hånd.

Glidebanen

Jeg kunne se, at vi ville knække, hvis vi ikke fik pengene ind. Og jeg kunne ikke overskue at skulle arbejde igennem en konkurs sammen med en makker, som jeg ikke delte værdier med. Derfor tilbød jeg ham, at han enten kunne købe mig ud – eller at jeg kunne købe ham ud. Jeg har ikke aftalt med ham, at jeg må offentliggøre købsprisen, men den var den samme i begge retninger, og den var overskuelig for os begge. Min tanke var, at hvis en eventuel konkurssag skulle køre efter hans værdisæt, så ville jeg ikke være med – og så ville jeg hellere tage hele skraldet selv. Han valgte at sælge mig sine anparter, så nu var jeg på egen hånd igen. Med gæld, med masser af negativ energi og med en ordrebog, som kun netop kunne dække vores faste udgifter.

Hvis jeg skulle indkassere gælden, havde jeg ikke tid til at skaffe nye ordrer. Hvis jeg skulle skaffe nye ordrer, havde jeg ikke tid til at indkassere gælden. Der var altså to mulige veje, som begge førte mod afgrunden.

Jeg valgte at hyre en advokat til dels at inddrive gælden og dels at starte en sag om krænkelse af vores ophavsret. Dette sagsforløb er en historie for sig, men det mundede ud i, at vi indgav konkursbegæring mod kunden, som derefter pludselig godt kunne skaffe alle pengene på ganske kort tid.

Dette betød, at jeg kunne betale både advokatens salær, alle skribenternes honorarer og delvist nogle enkelte andre kreditorers krav.

To redningsplanker

Hvis jeg herfra skulle redde stumperne, skulle jeg gøre et stort og vellykket salgsarbejde, men uden likviditet ville forretningen være under konstant pres. Jeg valgte derfor at satse på, at et forlig i ophavsretssagen kunne skaffe denne likviditet. Advokaten lagde maksimalt pres på kunden, men de fortrak rettens vej frem for vejen mod et forlig.

Jeg bad advokaten være ærlig i sin vurdering af sagen og om at sætte tal på min risiko. Advokaten var ikke i tvivl om, at jeg ville vinde sagen, men han stod også ved, at der under tiden kan ske uforudsete drejninger i en retssag, så han kunne naturligvis intet garantere. Han vurderede, at sagen let kunne komme til at strække sig ud over et år. Og hvis jeg tabte, ville jeg stå med egne og modpartens sagsomkostninger i størrelsesordenen 100.000 kr.

Min hævntrang fristede mig til at satse dette, og så tage konkursen i stiv arm, hvis jeg tabte. Men min fornuft (og min juridiske grundviden) sagde mig, at det var umoralsk (og ulovligt) at spekulere i konkurs som en mulig løsning. Det er ikke tilladt at sætte sig i yderligere gæld, når man kan se, at konkurs er en realitet – og det var netop, hvad jeg ville gøre, hvis jeg satte retssagen i gang. Og i værste fald ville det gøre mig personligt ansvarlig, hvorved jeg ville risikere min privatøkonomi.

Så jeg fik banken til at spærre dankortet og afvise al betalingsservice, så den nu tømte konto ikke skulle komme i overtræk.

Konkursen

Ved næste månedsskifte var jeg ikke i stand til at udbetale løn til min dygtige fastansatte. Jeg havde allerede tidligere orienteret hende om, at denne situation kunne opstå, så hun var forberedt. Jeg hjalp hende med at henvende sig til en advokat, som på hendes vegne kunne begære selskabet konkurs. Og få dage senere brugte jeg de 10 minutter i skifteretten. Dommeren spurgte flere gange, om det virkelig ikke var muligt at skaffe så lille et beløb, og jeg svarede – i overensstemmelse med sandheden – at jeg ikke så nogen muligheder for dette, hvorefter han erklærede konkursen.

Er der noget at lære?

Da jeg i 2010 startede med at have freelancere til at skrive for mig, kunne jeg ikke forestille mig, at forretningen kunne blive så stor – og at det kunne komme til at gå så galt. Jeg vurderede simpelt hen, at der ikke var nogen videre risiko forbundet med disse opgaver. Dér tog jeg fejl. Så min første lære af dette forløb er, at det kan være overordentligt vanskeligt at vurdere en aktivitets potentiale og risiko. Læg derfor – om muligt – større aktiviteter ud i selskaber, som er juridisk og økonomisk afskåret fra privatøkonomien.

Jeg vidste godt, at netop partnerskabet mellem min første makker og mig var grundlaget for succesen. Det var ikke min faglighed alene, men den synergi, der opstod imellem os. Jeg forestillede mig, at det ville være en smal sag at finde en erstatning for min makker, så da jeg ”slap ham løs”, fejlvurderede jeg igen risikoen. Hvis en virksomhed er afhængig af flere parters kompetencer, skal man være varsom med at sætte nogen af holdet.

Jeg var overbevist om, at min nye makker og jeg ville få et godt samarbejde. Vi havde holdt en del møder op til indgåelsen af partnerskabet, men når jeg ser tilbage på forløbet, kan jeg godt huske, at jeg havde nogle små alarmklokker, som jeg valgte at overhøre. Jeg var alene om forhandlingerne med min nye makker, og det var en fejl. Få altid nogen til at spille rollen som djævelens advokat i sager, som har afgørende betydning for virksomheden.

Tredje og fjerde fatale beslutning kan sammenfattes til to sammenhængende læresætninger (som jeg kendte i forvejen, men som jeg valgte at se bort fra): Acceptér ikke urimelige betalingsbetingelser uanset kundens og ordrens størrelse. Anvend den strammest mulige inddrivelsespolitik, og iværksæt inkassoproces så tidligt som muligt.

Og paradoksalt nok er jeg mine skribenter dybt taknemmelig for, at de ikke fulgte dette sidste råd. De få, som truede, betalte jeg først (uretfærdigt, men nødvendigt). Resten holdt jeg hen med snak (pinligt, men sandt). Min strategi var at give dem meget hyppige orienteringer om situationen, og at fortælle dem helt præcist, hvilke principper jeg ville bruge, når jeg betalte. Jeg betalte de ældste tekster først, og jeg betalte opgaver for andre kunder end den store debitor rettidigt. Den grundige orientering betød faktisk, at jeg nød en urimeligt stor empati og sympati fra langt de fleste skribenter. De syntes faktisk, det var mere synd for mig end for dem selv.
Så den sidste læresætning lyder noget i retningen af: Vær åben, ærlig og proaktiv i krisekommunikationen.

Med disse ord vil jeg tillade mig at nyde, at et langt forløb med masser af indtægtsløst arbejde er forbi.

SEO-tip: Skriv laaaaange tekster - SÅDAN

2018-06-26T06:58:00Z

Din SEO-ekspert siger det til dig igen og igen: Dine tekster skal være længere. Så skriver du dine tekster længere, og SEO-eksperten siger: Dine tekster skal være længere. Kender du den situation?

I dette indlæg forklarer jeg, hvordan du gør en ganske kort tekst så lang, så selv din SEO-ekspert bliver tilfreds. Min påstand er, at du vil kunne uddybe en hvilken som helst tekst, stort set i det uendelige, og uden at gøre den uinteressant ved hjælp af tre små ord: hvad, hvordan, hvorfor.

Og til slut afslører jeg, hvorfor jeg sjældent selv bruger den samme teknik…

Teknikken er følgende:

Skriv din tekst, lige som det falder dig ind (eller brug en af dine gamle).
Disponér din tekst, så den har en overskrift, en indledning, en indholdsdel og en afslutning, som hver især rummer hele dit budskab – f.eks. ”Køb min knallert!”
Tjek, at indledningen og afslutningen begge har den grad af call to action, som du ønsker dig.
Skriv indholdsdelen længere sådan her:

a. For hver sætning spørger du hvad, hvordan, hvorfor?
b. Skriv de tre svar i hver sin sætning umiddelbart bagefter den sætning, du arbejder med.
c. Læs den nye ca. 4 gange så lange tekst igennem, og inddel den med underoverskrifter.
d. Omgruppér noget af indholdet, hvis meningen er skredet.
e. Vurdér, hvilke pointer/argumenter der er vigtigst for dig.
f. Gentag punkt a-d for disse sætninger.
g. Byt rund på afsnit, så dine vigtige pointer kommer klarest så tidligt i teksten som muligt.
h. Skriv din næstvigtigste pointe om til en påstand på én sætning, som du afslutter med ”mere om dette senere”.
i. Erstat afsnittet med din næstvigtigste pointe med denne sætning og flyt det ned som sidste afsnit før afslutningen.

Læs den nye indholdsdel, der nu er ca. 6-8 gange længere end din oprindelige tekst, grundigt igennem.
Skriv en ”læsevejledning” til indholdsdelen i 3-5 sætninger i slutningen af indledningen.
Opsummér hele indholdsdelen i 3-5 sætninger i starten af afslutningen.
Hvis din tekst stadig er for kort, starter du bare ved punkt 1 igen.

Hvad betyder ”hvad”?

Måske er det ikke indlysende, hvad jeg mener med spørgsmålet ”hvad?”. Når jeg spørger ”hvad?” til min sætning, går jeg efter at søge sætningens faktuelle indhold. Hvilket indhold kan drages ud af sætningen uden at fortolke. Tag f.eks. denne sætning, som kunne stamme fra en kategoribeskrivelse:
”Fodbolde i økologisk læder, som er produceret CO2-neutralt, giver dig optimal spilleglæde med god samvittighed.”
Det faktuelle i denne sætning er følgende:
”Folboldene er økologiske og CO2-neutrale”
Og det kan formuleres i en uddybende sætning sådan her:
”Det læder, som fodboldene er syet af, stammer altid fra økologisk kvæg, og hele produktionen er tilrettelagt, så din nye fodbolds C02-klimaaftryk er lig nul.”

Hvad betyder ”hvordan”?

På samme måde forholder det sig med spørgsmålet ”hvordan?”. Som svar på ”hvordan?” beskriver eller uddyber jeg den måde, det faktuelle viser sig eller kan vise sig på. Måske faktuelt, måske med et eksempel, måske med et tænkt eksempel. Med udgangspunkt i samme sætning som ovenfor, kan jeg udlede følgende:
”Hvordan sikres det økologiske certifikat, og hvordan sikres CO2-neutralitet?” Dette kræver måske kontakt til leverandøren, med mindre det allerede fremgår af leverandørens dokumentation.
Og dermed kan jeg forlænge teksten med denne sætning:
”Det økologiske kvæg græsser på usprøjtede og økologisk certificerede marker og overdrev på Anholt, hvilket giver deres læder den optimale spændstighed. Transporten foregår hensynsfuldt, og såvel vognmænd som slagteri opkøber CO2-kvoter, som udligner den udledning, de ikke kan effektivisere væk.”

Hvad betyder ”hvorfor”?

Hvorfor er mere tricky, for her har du flere muligheder, som du kan variere imellem ned gennem din tekst. Start igen med det faktuelle, men tænk over, hvilke faktorer der gør, at det forholder sig sådan. Hvorfor er det – rent faktuelt – sådan som du har beskrevet? Ud fra samme spørgsmål kan du vurdere dit ”hvordan”-svar. Men du kan også have god gavn af at bruge din ”hvorfor”-udvidelse af din tekst til at styrke din generelle storytelling. Start med at kende din virksomheds ”why”. Jeg beskriver, hvordan du gør dette i dette blogindlæg: https://tekstspot.dk/hvordan-finder-du-dit-hvorfor/. Nu har du en vinkel, som du kan lægge ind over samtlige sætninger i samtlige dine tekster på hele din hjemmeside. Spørg dig selv ”Hvorfor matcher dette udsagn min virksomheds værdier?” Hvis du lykkes med det, får du tekster, som taler direkte til dine kernelæseres hjerter.
Hvis jeg vinkler mit ”hvorfor” i forhold til mit ”hvad” og mit ”hvordan” ovenfor, kan jeg udlede følgende:
”Hvorfor er disse bolde bedre, og hvorfor giver de bedre samvittighed?”
Dermed kan jeg forlænge teksten med følgende sætning:
”Som fodboldspiller har du brug for en bold, der reagerer prompte på dit spil. Samtidig er det en glæde for dig, at du kan dyrke din sport uden at efterlade en miljøregning til dine efterkommere.”
Bruger jeg derimod virksomhedens ”why” som vinkel, kan jeg udlede følgende:
”Webshoppen har udelukkende sportsudstyr i høj kvalitet og med så lavt miljø-impact som muligt. Vores slogan er: et sundt legeme i en sund verden.”
Og jeg kan så skrive følgende sætning:
”Når du spiller med disse bolde, holder du ikke blot dig selv i form. Du hjælper også os med at holde vores fælles verden i form. Du får et sundt legeme i en sund verden.”
Du kan evt. bruge begge ”hvorfor”-svar som udvidelse til din tekst.

Hvad, hvordan og hvorfor

Din udvidelse af din oprindelige tekst lyder altså:
”Fodbolde i økologisk læder, som er produceret CO2-neutralt, giver dig optimal spilleglæde med god samvittighed. Det læder, som fodboldene er syet af, stammer altid fra økologisk kvæg, og hele produktionen er tilrettelagt, så din nye fodbolds C02-klimaaftryk er lig nul. Det økologiske kvæg græsser på usprøjtede og økologisk certificerede marker og overdrev på Anholt, hvilket giver deres læder den optimale spændstighed. Transporten foregår hensynsfuldt, og såvel vognmænd som slagteri opkøber CO2-kvoter, som udligner den udledning, de ikke kan effektivisere væk. Som fodboldspiller har du brug for en bold, der reagerer prompte på dit spil. Samtidig er det en glæde for dig, at du kan dyrke din sport uden at efterlade en miljøregning til dine efterkommere. Når du spiller med disse bolde, holder du ikke blot dig selv i form. Du hjælper også os med at holde vores fælles verden i form. Du får et sundt legeme i en sund verden.”
Dine oprindelige 15 præcise ord er blevet til 150 interessante ord, og du er klar til at gribe fat i den næste sætning.

Efterbehandling

Nu har du forlænget din tekst, og din SEO-mand er glad. Men du er ikke færdig endnu. Du skal nemlig huske at forholde dig kritisk til enhver tekst, du lægger på din hjemmeside. Husk at tjekke, om den styrker fortællingen om din virksomhed. Jeg kan uden problemer skrive 1500 ord om en papirclips med denne metode, men det kan måske få virksomheden til at virke en smule selvhøjtidelig, hvis jeg kommer med lange forklaringer på, hvordan netop denne papirclips matcher virksomhedens værdigrundlag.

Desuden skal du tjekke, om der er grundlag for blid call to action undervejs i teksten – måske kan du lokke din læser til at tjekke produkter ud, selvom de er i gang med en spændende kategoritekst. Du tjekker også, om der er basis for intern eller ekstern linkbuilding i løbet af teksten.

Den anden måde

Denne metode er rigtig god for skribenter, som ikke er så fortrolige med at arbejde professionelt med sprog. Jeg har hørt masser af dygtige fagfolk sige, at de ikke kan finde på 1000 eller 1500 ord at skrive om det fag, som de har arbejdet med i 20 år. Hører du til den kategori, så kan du komme et godt stykke længere gennem denne guide.

Vi andre, som aldrig kan stoppe vores ordstrøm, behøver ikke denne guide. Jeg disponerer ganske enkelt min tekst – og så skriver jeg løs. Når jeg er færdig, efterbehandler jeg teksten, så argumenterne står skarpt. Hvis det er lykkedes mig i dette blogindlæg, er du nu klar til at skrive meget lange tekster.

To bøger om ord

2018-05-08T06:47:00Z

To ret nye bøger på min reol behandler danskernes sprogbrug for hver sin interessante vinkel. Jeg anbefaler dem varmt til enhver, som arbejder med dansk sprog.

De to bøger er henholdsvis Jørgen Nørby Jensens ”Nye danske ord med historie”, som er udgivet af Dansk Sprognævn, og ”Danmarks Spørgsmål 2018” skrevet af Thorbjørn Flensted og Kim Hove og udgivet på eget forlag.

Nye ord

Jørgen Nørby Jensens griber konkret fat i 175 ord, som er opstået i det danske sprog siden midten af firserne. For hvert ord har Jensen skrevet en kort, let forståelig, men grundig artikel, der forklarer ordets betydning(er) og beskriver dets oprindelse. De fleste professionelle sprogbrugere vil kende betydningen af alle 175 ord, men oprindelserne giver et virkelig interessant indblik i, hvordan et sprog fornyer og udvikler sig.

En fordom om dette, som man ofte støder på, er, at vi bare overtager ord fra engelsk, hvorved det engelske sprog skubber det danske mere og mere i baggrunden. Jensen har ganske rigtigt også udvalgt en del ord, som er låneord fra engelsk, men ganske ofte er den engelske betydning af ordet ikke blevet ført ordret med over i det danske sprog. Et eksempel på dette er ordet ”shitstorm”, der jo på dansk beskriver en virksomheds eller persons alvorlige modvind på sociale medier. Men på engelsk er ordet kendt fra langt før såvel de social mediers som den personlige computers tid, og i øvrigt er det baseret på en vittighed, som ikke skal spoiles her (et begreb som i øvrigt sprogligt set kan relateres til afflået dyrehud…).

Det er ikke rimeligt at lave decideret statistik på de nye ord, da de jo kun udgør en snas (oprindelse ukendt – kendt i skriftsproget siden midten af halvfemserne) af den samlede berigelse af sproget i denne tid.

Men det er tydeligt, at samfundsudviklingen – herunder den teknologiske – afspejles i sprogets fornyelse. Mere end 30 af de udvalgte 175 ord er direkte knyttet til computerteknologi og vores adfærd i forbindelse med denne.

Der findes eksempler på, at enkeltpersoners enestående kreativitet har beriget sproget med især billedskabende begreber, hvilket ikke kun gælder for sprogfornyelsen i den udvalgte periode, men til alle tider.

En interessant sproglig nyskabelse, som Jensen har fanget ind, er en opblødning i ordenes kategorier. Et eksempel er ordet ”nederen”, der med mine gammelmandsøjne ligner et substantiv eller navneord, om man vil. Man kunne sige en neder, flere nedere, nederen, alle nederne… På den måde kunne det ligne den ”æder”, som man kunne få på, når man i min gymnasietid lod sig euforisere med andre midler end alkohol. Men ”nederen” optræder snarere som adjektiv (tillægsord), når man ser en ”nederen film” eller, når skolegangen bare er ”nederen”.

Nye spørgsmål

Den anden bog, Danmarks spørgsmål 2018, er en lille genialitet. 10.000 spørgsmål – uden deres tilhørende svar – samlet i en bog. Alle spørgsmålene er stillet af danskere på Google i år 2017 (hvilket strider lidt mod årstallet i titlen), og de er indsamlet og redigeret af de to forfattere, Flensted og Hove. For hvert spørgsmål har man angivet, hvor mange gange danskerne har søgt på netop denne frase.

Forfatterne – eller redaktørerne er vel egentlig en mere relevant betegnelse her – har delt spørgsmålene ind efter hvert spørgsmåls centrale ord og opstillet disse alfabetisk. Derved kommer ord, som ikke har nogen sammenhæng til at figurere side om side, hvilket bidrager til den nærmest poetiske oplevelse, man kan få af at bladre i bogen. Således optræder f.eks. gud, guld og gulerødder lige over for gulvvarme og gymnasiet.

Men hvad kan disse søgefraser bruges til? Hvis man arbejder med synlighed på internettet, kan man først og fremmest konstatere, at danskerne i rigtig mange tilfælde skriver hele spørgsmål i deres søgninger på Google i stedet for enkelte søgeord eller kombinationer af søgeord. Denne viden – som formentlig ikke er ny for hovedparten af de professionelle – kan bruges, når man planlægger sin synlighedsstrategi. Det kan ganske enkelt vise sig klogt at bruge hele spørgsmål som overskrifter i artikler og blogindlæg. Og et hurtigt opslag i bogen kan svare på, hvilket spørgsmål der oftest er tilknyttet til det søgeord, som man arbejder med.

Desuden giver en læsning af en lidt længere bid af bogen et indblik i danskernes måde at stille spørgsmål på. Dette indblik giver så en fornemmelse af, hvem danskerne er i 2017 – i hvert fald de danskere, som tilgår søgemaskinerne med spørgsmål. Man ser, at der stilles både store filosofiske spørgsmål og meget konkrete spørgsmål. Fra ”Hvad er meningen med livet” til ”Hvordan renser man en ovn”.

I nogle passager bliver bogen ganske poetisk som når f.eks. spørgsmålet ”Hvad skal jeg lave med min kæreste” dukker op sammen med ”Vil du være min kæreste” og ”Er min kæreste utro”.

Andre steder opstår der små lystige morsomheder som f.eks. når spørgsmålet ”Hvem er inde i Kylling” efterfølges af ”Hvor længe skal en kylling koge”. Eller når opslagsordet ”rejser” stort set kun er en liste over årets måneder i ikke nummereret rækkefølge med spørgsmålet ”Hvor rejser man hen i (…)” foran.

Min anbefaling

Jeg har læst de to bøger sideløbende, og det kan jeg varmt anbefale. ”Danmarks spørgsmål 2018” egner sig rigtig godt til konkrete opslag inden for eget fag, men ellers til tilfældige opslag. ”Nye danske ord med historie” bør læses fra ende til anden, og man bør ikke springe over de ord, hvor man tror, man kender både betydning og baggrund.

Begge bøger er et musthave (dansk siden 1994 og korrekt stavet uden bindestreg på trods af, at der bruges bindestreg på engelsk) og svar til de 840 danskere, som har spurgt ”Hvilken bog skal jeg læse”.

Bøgerne købes her:

https://dsn.dk/nyt/nyheder/2016/ny-bog-nye-danske-ord-med-historie

https://www.saxo.com/dk/danmarks-spoergsmaal-2018_torbjoern-flenstedkim-hove_paperback_9788797011706

Tag en kendt – Hot LinkedIn-tip

2017-11-16T07:40:00Z

Gigantisk reach ud af ingenting – kender du hemmeligheden?

Jeg er ikke overvældende aktiv på sociale medier, og jeg indrømmer (lettere skamfuldt), at jeg ikke har en fast SO-ME-strategi for hverken mig selv eller Tekstspot – bortset fra, at jeg aldrig deler hverken katte eller mad.

Instagram og Snapchat har jeg nedprioriteret. På Facebook er jeg mest privat, og på LinkedIn er jeg stort set kun business-orienteret.

Jeg er ikke til fals for bølge-fænomenet, og jeg connecter ikke med hvem som helst for at få et større ”reach”. Jeg mener, at jeg kan gøre rede for min reele relation til samtlige mine LinkedIn-forbindelser, og jeg bruger mest LinkedIn til at holde styr på mine kontakter og få inspiration fra gode artikler.

Alligevel har jeg et hot LinkedIn-tip til dig, der gerne vil ses.

Normalt gør jeg meget ud af mine posts og artikler på LinkedIn. Det gør jeg, fordi jeg betragter dem som en del af min forretnings facade. Det er her, man ser, hvem jeg og Tekstspot er. Af og til er jeg gået i debat-mode i andres tråde – det har skaffet mig blokeringer fra mindst to debattører, så det er jeg holdt op med. Influenzazz kan åbenbart ikke lide sagligt modspil.

Jeg poster meget sjældent deciderede spammy posts eller prale-posts, for jeg gider ikke læse andres. Normalt har jeg et ”reach” på nogle få hundrede, når jeg slår noget op, og jeg har svært ved at aflæse nogen direkte effekt.

Men forleden dag havde jeg haft en fantastisk mødetourné i København, så da jeg sad i toget på vej hjem mod Jylland, lod jeg lige min begejstring flyde over med en ultrakort post, hvor jeg lige takkede – og taggede – fire af dem, jeg havde holdt møde med. Min post var egentlig kun til de fire som en anerkendelse af, at de hver især havde hjulpet mig et skridt videre.

I de første timer skete der ikke noget særligt. Lidt senere skrev jeg selv en comment, hvor jeg lige fulgte op og takkede yderligere – uden at tagge – i ren og skær begejstring for deres hjælp.

Min post så ud til at have retning direkte mod den virtuelle skrotplads, hvor intetsigende bogstavkombinationer ret beset også hører hjemme.

Men så skete der noget.

Én af de fire, jeg havde haft møde med, er temmelig kendt. Vi har en relation, som går way back, så han giver mig et godt råd fra tid til anden. Da han så min post og min comment, kvitterede han lige med et like. Præcis som jeg selv ville have gjort, hvis nogen havde tagget mig i en positiv sammenhæng.

Ét like fra én person.

Og så eksploderede det. Da jeg startede på dette blogindlæg, havde den fire dage gamle post netop rundet 10.000 views. Mens jeg skriver disse linjer har den nået 10.169 – nej, 10.171.

Da jeg så eksplosionen, tænkte jeg, at det var da meget sjovt, men at det jo ingen betydning havde, da posten jo var helt privat rettet mod fire navngivne personer.

Men så begyndte jeg at få interessante notifikationer.

Jeg fik views på min profil. Masser af views. Views fra interessante personer, som jeg gerne vil i kontakt med, fordi jeg er overbevist om, at Tekstspot kan gøre en forskel for dem og de virksomheder, de er tilknyttet. Nogle af dem har oven i købet bedt om at connecte, og jeg har åbnet en dialog med dem.

Det kan godt være, at det er paratviden for SO-ME-nørder, men jeg har ganske enkelt ikke tidligere troet på, at et useriøst indlæg på nogen måde kan generere noget positivt. Og da slet ikke i det omfang.

Så mit spontane LinkedIn-tip lyder:

Skriv en post, tag en kendt, og få ham til at like!

Jeg hører gerne fra andre, som har sjove oplevelser med algoritmerne.

Og synes du, at 10.171 ikke er værd at regne, så se lige, hvad der skete, mens jeg skrev de sidste linjer:

Markedsføring på hovedet

2017-07-27T06:35:00Z

Brug hovedet, når du markedsfører.

Her kommer et hurtigt, lille råd, som jeg selv har brugt med stor succes.

Hvis du planlægger en kampagne, som er tidsmæssigt afgrænset, kan du booste opmærksomheden om den på en elegant og indirekte måde – ganske enkelt ved at bruge din profilheader (coverbillede på fora og sociale medier) som reklameplads. Når dit coverbillede er på plads, begynder du at dele ud af værdifuld, delbar viden. Måske sætter du samtidig gang i en udvidelse af dit netværk med anmodninger om forbindelser.

Husk blot som altid at være saglig og relevant hele vejen igennem – du må ikke virke ”spammy”, så taber du troværdighed og værdifuldt netværk.

Over de seneste uger har jeg på denne måde fået massiv opmærksomhed på LinkedIn omkring min aktuelle kampagne, hvor jeg søger en projektpartner. Ud over adskillige relevante konkrete henvendelser, har jeg også fået nogle afledte salg og nogle nye potentielle samarbejdspartnere til andre projekter.

Så husk det nu: Brug hovedet, når du markedsfører.

Din splittest lyver - drop den

2017-05-04T06:30:00Z

Vi hører det igen og igen. Én af de helt store fordele ved at markedsføre sig på nettet er, at vi kan lave statistikker og teste effekter.

Men mange små virksomheder har slet ikke mulighed for at skaffe data nok til at lave valide test.

Tænk på din "om os"-side. Du vil gerne have, at flere af dine besøgende reagerer og sender en mail. Du har fået en fornemmelse af, at dine besøgende ikke rigtig føler sig inviteret til at sende en mail. Du laver derfor en formular, hvor man kan stille spørgsmål til dine ydelser.
Formularen laver du i to versioner - én med insisterende bydeformer og én med følsomme og kreative budskaber.
I den ene står der "Stil dit spørgsmål, og få hurtigt svar".
I den anden står der "Hvordan kan vi hjælpe dig?"
Og så sætter du en splittest op.

Efter en uge kigger du på resultaterne, og det viser sig, at kun en enkelt har klikket på den venlige og imødekommnede version, mens resten af dine klik stammer fra den mere direkte.

Hvad er din konklusion?

Det er vist indlysende, at i dette tilfælde virker version 1, mens version 2 må skrottes. Du har nu fundet løsningen på dit problem.

Eller har du?

Hvor mange konverteringer har du egentlig haft på formularerne på din "om os"-side? Hvis du ikke har haft alvorligt mange, så er der ikke tale om valid statistik, men ren tilfældighed.
Desuden er det måske ikke din "om os"-side, der skal konvertere. Formålet med "om os"-siden er ofte at underbygge din troværdighed, så måske er det ikke så vigtigt, hvor mange der benytter din formular netop her? Måske er formularen og sproget i den med til at undergrave din troværdighed frem for at underbygge den.

For at få brugbar data ud af din splittest skal du have rigtig mange klik. Desuden skal du være sikker på, at de ting, du tester op mod hinanden rent faktisk sigter mod at løse det problem, som du vil teste for.

Jeg uddyber dette i denne artikel: Splittest er noget vås.

Læs den gerne, og overvej, om vi skal connecte på LinkedIn.

Overvej, om din splittest lyver. Hvis den gør, så drop den, og skriv klogt i stedet for.

Kategoritekster - illustreret med P-afgift

2016-11-10T06:30:00Z

Hvad har en webshops kategoritekster med P-afgift at gøre?

Umiddelbart intet.

Alligevel rykker jeg en p-afgift i stykker i denne video for at forklare dig, hvordan du får mest ud af dine kategoritekster.

Hovedpointen er, at kategoriteksterne skal kunne være lange nok til, at de er interessante for søgemaskinerne, mens menneske-brugerne stadig skal nudges til at gå ind i kategoriens produkter og købe.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Jeg ønsker dig et godt salg i alle dine kategorier.

Hans

Din pressemeddelelse virker ikke

2016-09-26T06:06:00Z

Rigtig mange iværksættere kunne få meget mere ud af deres pressearbejde ved blot at lytte til mig i et halvt minut:

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Sådan - nu laver du aldrig den fejl igen.

mvh Hans

Behold initiativet - og kunden

2015-11-23T15:48:00Z

Jeg har lige mistet en kunde, fordi jeg gjorde noget dumt.

Telefonen ringede, mens jeg kørte bil. Det var en ny potentiel kunde, som i første omgang bare ville vide noget om priser.

Jeg tog mig god tid og lyttede til kundens problem. Det var tydeligt, at kunden havde fået dårlig rådgivning et andet sted, og at hun var i gang med et projekt, som ville skade hendes virksomhed mere end den gavnede. Det forklarede jeg hende. Jeg argumenterede grundigt for at løse opgaven på en helt anden måde, så hun ville få en løsning, der fungerede. Det var en god dialog. Hun var taknemmelig. Og hun var ikke mindst moden til at lægge en ordre.

Jeg havde ikke lige en kuglepen i bilen.

Derfor bad jeg hende skrive en mail, så jeg kunne kontakte hende med et helt konkret tilbud. Hun fik min mailadresse. Hun tastede den ind i en tom mail med det samme, og hun sendte mailen, mens vi afsluttede samtalen med et "Vi høres ved".

Da jeg kom tilbage til computeren, lå der ingen mail fra denne kunde. Heller ikke i spamfilteret. Jeg havde ikke noteret noget om hende, og min telefonhistorik afslørede intet. Jeg kendte hendes erhverv og hendes fornavn, og det var ikke nok til at finde hende via Google.

Kontakten er derfor brudt.

Hun sidder formentlig og er godt irriteret over, at jeg aldrig svarer, og gæt selv, om hun omtaler mig positivt eller negativt i sit netværk - hvis hun overhovedet omtaler mig.

Og fejlen er min.

Jeg forbrød mig mod en vigtig grundregel i kundedialog:

"Behold initiativet!"

Hvis jeg havde haft en kuglepen - eller hvis jeg havde haft min hjerne på den dag - så havde jeg sikret mig hendes kontaktoplysninger, og jeg havde lovet, at JEG ville kontakte HENDE på et BESTEMT TIDSPUNKT, som jeg ville overholde. Hvis hun ikke svarede på min henvendelse, ville jeg have mulighed for at følge op. Min potentielle kunde var jo i gang med at spørge på priser. Det betyder, at hun formentlig har kontaktet en række af mine konkurrenter. Her har hun kunnet bruge den rådgivning, som hun gratis har fået af mig. Én af disse konkurrenter har sikkert været bedre til at fastholde kontakten, end jeg var - og denne konkurrent har fået opgaven.

Så husk det nu:

Overlad ikke initiativet til din potentielle kunde.
Tag det selv.
Hold kunden orienteret om, hvornår hun hører fra dig igen.
Overhold dette.

Så stiller du dig forrest i køen, når din kunde skal vælge mellem dig og dine konkurrenter.

Betjent slagter afdeling

2015-05-27T07:00:00Z

Dette lyder som en overskrift i en formiddagsavis.

Men det er det ikke. Det er teksten fra et skilt, som stod uden for Brugsen i en dansk by. Faktisk stod der mere end "Betjent slagter afdeling". Der stod: "Betjent slagter afdeling hver fredag!"
Hvis man tager skiltet for gode varer, møder der altså i en betjent op hver eneste fredag og slagter en afdeling i den pågældende butik. Det er uhyggeligt.
Den uhyggelige besked opstår, fordi skilteskriveren ikke har lært at sammensætte navneord korrekt. I virkeligheden skulle der have stået: "Betjent slagterafdeling hver fredag", hvilket jo betyder, at man kan forvente at møde betjening, hvis man tropper op i slagteafdelingen om fredagen.

I langt de fleste tilfælde skal sammensatte ord på dansk skrives i ét ord. Ofte er fejlen ikke meningensforstyrrende som i eksemplet med den voldelige slagterbetjent, men der er jo ingen grund til ikke at skrive korrekt.

Der findes masser af eksempler i professionel kommunikation på denne type fejl. Et kagefirma skriver for eksempel voldsomme advarsler på flere emballager. "Hindbær snitter," står der på én emballage, og "Makron snitter," står der på en anden. Hvem vil dog spise en kage, hvis man risikerer at få skåret tungen i stykker er nogle af kagens væsentligste ingredienser?

I en butik så jeg et skilt med teksten: "Dyre hoveder". I kassen under skiltet lå nogle dyrehoveder i plastik, som faktisk ikke kostede alverden. Men er det klogt at markedsføre disse billige dyrehoveder som dyre hoveder?
Eksemplerne er mangfoldige. Og en sprogidiot som jeg har stor fornøjelse af at finde disse fejl, når jeg går rundt i butikker.

Jeg mener jo, at professionelle kommunikatører bør sørge for, at deres skilte er korrekt udformet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et sammensat navneord på dansk skal skrives i ét eller to ord, så prøv at udtale ordet/ordene med en pause imellem. Hvis pausen giver mening, skal ordet almindeligvis skrives i to ord. Men hvis pausen ikke giver mening, skal ordet almindeligvis skrives som ét sammensat ord.

Prøv med følgende eksempler:
Hvad er forskellen på: Kort genkendelse og kortgenkendelse?
Hvad er forskellen på: Vand melon og vandmelon?
Hvad er forskellen på: Tyverisikret og tyveri sikret?

God fornøjelse med de sammensatte navneord.

Er du passiv?

2015-03-31T08:00:00Z

Her får du en lille sprognørdet detalje, som kan gøre en forskel for din virksomhed.

Når kommunikationen med din potentielle kunde foregår skriftligt – enten via din hjemmeside, dine brochurer eller måske i dine mails – er det vigtigt, at du kan skabe den samme trygge stemning som i den direkte ansigt-til-ansigt-kommunikation.

Det er vigtigt, at din potentielle kunde ser dig som en kompetent person, der kan og vil løse hans problem på en respektfuld og kvalificeret måde.

Men måske er du ikke så trænet i at kommunikere skriftligt, og så forfalder du let til at gøre sproget vanskeligere end nødvendigt.

Ét af de sproglige problemer, som jeg ofte støder på, er forskellige former for ”gemmeleg”:

”I forbindelse med montagen vil du blive instrueret i dimsens korrekte brug,” kunne der stå i en salgstekst.

I den sætning er det fuldstændig skjult, hvem kunden kommer i kontakt med. Den eneste person, der er nævnt i sætningen er ”du” altså kunden selv. Den person, som repræsenterer leverandøren er helt skjult. Måske har man skjult ham, fordi man ikke lige ved, om det er Bent eller Børge, der kommer ud og monterer?
Ordet "montagen" dækker i sig selv over en handling - og dermed over en sætning: "Én eller anden monterer".
"vil du blive instrueret" dækker også over, at nogen foretager sig noget: "Én eller anden vil instruere dig".
Den person, "Én eller anden" er altså skrevet helt ud af sætningen. To gange.

Men kunden vil gerne kunne forestille sig en positiv oplevelse i den situation. Og det kan du hjælpe ham til ved at styrke sætningen sprogligt med et synligt subjekt:

”Når vi monterer dimsen, vil vi samtidig instruere dig i at bruge den korrekt,” kunne du f.eks. skrive.

Eller du kunne gøre det endnu mere personligt:

”Vores dygtige montør, Bent, monterer dimsen og forklarer dig, hvordan du skal bruge den.”

Eller som L'easy siger det på deres hjemmeside:

Peter viser dig funktionerne

Peter leverer og installerer

Peter kører ikke før det virker

Tjek din hjemmeside (også handelsbetingelserne), din brochure og dine mails for passive former. Du gør det ved at spørge til hver enkelt sætning: ”OK, hvem gør så hvad?” Hvis sætningen ikke giver et konkret svar, bør den skrives om.

Hvis du vil øve dig, kan du forsøge at finde den passive form i sætningen herover.