Kim Kampp fra House of Visions

Sådan laver du et godt salg i 3 lette trin

2014-08-07T09:32:00Z

Jeg var i et såkaldt ”købsmode” den anden dag, og var derfor i en større elektronikforretning for at kigge. Årsagen var, at vi for et stykke tid siden har fået et dejligt nyt køkken, og da jeg, som så mange andre mænd, er stor tilhænger af ”gear og maskiner”, var jeg på udkig efter en ny blender / foodprocessor. Da jeg havde formået at ødelægge vores gamle Bosch, i min iver efter at lave sundt slik til hele familien.

Jeg havde i forvejen læst lidt om udbuddet og sat det i forhold til mine mange andre dejlige køkkenmaskiner. Min kærlighed var dog på forhånd faldet ud til intet mindre end køkkenets tryllepind, den schweiziske ”Bamix” stavblender. Jeg var dog ikke helt overbevist, om alle superlativerne om denne maskine, holdte stik i forhold til de andre, noget billigere, produkter på markedet, og i sidste ende hvilken af de forskellige modeller, der ville passe til vores ”enorme” behov

Fyldt af begejstring skyndte jeg mig derfor ned til hårde-hvidvarer afdelingen for at ”trække et nummer til at få service og blive solgt til ” – Efter kun 10 minutters ventetid, - dog lystigt tilbragt med at smage den nyeste kaffekapsel maskine på markedet, kom mit nummer op med en tilhørende ”salgskonsulent”. – Jeg fik hurtigt overbevist ham om, at jeg var interesseret i deres produkter og specielt ”køkkenets tryllepind”, hvilket ikke afledte nogle specielle bemærkninger fra den venlige ”salgskonsulent”. Han var mere fokuseret på at finde den rette hylde, hvor udvalget af stavblendere stod.

Men det lykkes os, da også relativt hurtigt at finde frem til hylden i fællesskab, og der stod den, ”køkkenet tryllepind” – en schweizisk Bamix 160 watt deluxe model i sort. Lidt gemt væk bag markedets andre mere almindelig og billige modeller. Som jeg jo inderst inde godt vidste, ikke svarede til resten af mit fede køkken gear, hverken i ”effektivitet” eller show off, når gutterne kommer forbi.

Så jeg fik hurtigt flyttet, de ellers så populære Bosch og Kenwood blendere væk fra hylden, så jeg kunne vise ”Salgskonsulenten”, hvilken en jeg havde kig på. Han kiggede lidt forvirret på hylden og så på mig, og sagde så med fasthed i stemmen ”Okay”. – Hvorefter jeg i begejstring over at holde ”tryllepinden” i hånden, hurtigt fik forklaret ham vores ”store” nødvendighed for en god blender, med et par efterfølgende tillægsspørgsmål om det medfølgende udstyr og forskellen på de forskellige modeller.

”Salgskonsulenten” svarede lidt eftertænksomt – ”Det er også en god blender”, og forskellen kan du se her! Hvorefter han pegede ned på nogle prisskilte der stod i en samlet ”orden”, således at man selv skulle finde det tilhørende produkt. Jeg famlede lidt forvirret rundt i de forskellige prisskilte for at finde det rigtige prisskilt til det rigtige produkt, hvilket foranledigede, at ”salgskonsulenten” tog alle 3 Bamix prisskilte op og begyndte at læse højt, hvad der stod på disse.

Jeg lyttede intenst, i håbet om at få løst nogle af de spørgsmål, jeg havde, men desværre fandt jeg ingen løsning i de fakta, der stod anført i den kortfattet tekst, og som han jo mere eller mindre velvilligt læste op for mig. - Måske i den gode tro, at jeg ikke selv kunne tyde det danske alfabet og sammensætning af dette til decideret ord og facts. - Helt ærligt faldt min begejstring over ”tryllepinden” drastisk og proportionelt i takt med at en voksen mand stod og læste op overfor mig.

I ren desperation over min faldende begejstring, greb jeg fat i ”Bamix” flagskibet, den såkaldte ”Bamix Superbox”, og spurgte herefter, om han ikke kunne fortælle lidt om det forskelligt tilbehør, og om man i princippet kunne klare sig uden en blender og foodprocessor, - hvis jeg blot købte en sådan tryllepind. ”Salgskonsulenten” så pludselig endnu mere forvirret ud, og fremstønnede ”Jeg er ikke helt sikker”, men lad os prøve at se. - Hvorefter han tog boksen ud af mine hænder, vendte den om og påbegyndte endnu en oplæsning.

Jeg havde virkelig ikke lyst til at miste endnu mere begejstring over min mulige erhvervelse af en schweizisk tryllepind, så jeg fik hurtigt stoppet den ivrige salgskonsulent, og kastet derfor den velkendte afledningsmanøvre på bordet med ordene ”Jeg tror lige, jeg vil kigge lidt mere, inden jeg bestemmer mig!”. Hvorefter jeg fornemmede en form for lettelse ved ”Salgskonsulenten”, hvorefter han helt automatisk sagde ”Helt i orden – du siger selvfølgelig bare til, hvis du har nogle spørgsmål” –Helt sikkert tænkte jeg, det bliver hos en anden.

Hvorfor købte jeg ikke?
Hvad var det egentlig, jeg ønskede at ”købe” hos salgskonsulenten?
Hvorledes ville du have grebet det an?

Du kan bruge disse 3 tips som inspiration

1. Kast så mange følelser ind i et salg som muligt

2. Retfærdiggør det med logik (facts)

3. Gør det til en personlig relation

Bonus: Brug frygt og konsekvens i closing, hvis nødvendigt

Bevidst eller ubevidst køber vi produkter og ydelser ud fra de følelser, som vi ønsker at få opfyldt. Hvilket i sidste ende kan relateres til menneskelig behov såsom sikkerhed, anerkendelse, udvikling, fairness, behovet for et socialt fællesskab eller ren og skær kærlighed.

- Hvilke behov, ønsker og følelser kunne salgskonsulenten tilføre salgssituation således, at jeg havde gået hjem med en ”Bamix superbox”

- Hvorledes kunne salgskonsulenten have ”retfærdiggjort disse ønsker og følelser med facts og logik

- Hvad kunne salgskonsulenten have gjort for at gøre salget mere personligt

- Hvorledes kunne salgskonsulenten have brugt frygt og konsekvens til at lukke og close salget.

Folk har ofte fortalt mig, at salg kun drejer sig om at give folk, hvad de har behov for, hvilket i princippet er korrekt og ikke korrekt. Fordi, hvis vi alle kun købte det vi grundlæggende havde behov for, er jeg sikker på, at vi havde set en endnu større økonomisk krise, end den vi er og har været vidne til. Vi køber af mange årsager og så absolut ikke kun af nødvendighed - Salg er i princippet en transport af følelser over til en kunde, over et givent produkt eller ydelser retfærdiggjort med facts og logik, - hvilket har givet sig udslag i millionvis af forskellige produkter og ydelser.

Hvad er du til - reaktion eller respons

2014-06-09T07:00:00Z

Drama, krig, fattigdom og elendighed er desværre dagligdagen i en stor del af den internationale nyhedsstrøm, der rammer os hver dag! Heldigvis bliver vi også i mængden af dårlige nyheder præsenteret for nogle fantastiske og hjerteskærende historier om personer, der har brugt disse tragiske begivenheder til at ændre verden til noget bedre.

Mest kendt er nok Nelson Mandela, Gandhi og Martin Luther King, men listen er lang. For 2 år siden hørte vi eksempelvis første gang om den pakistanske skolepige Malala, der blev skudt og forsøgt myrdet af Taliban, og i dag er talsvinde for kvinderettigheder og uddannelse, - og indenfor den sidste uges tid, har vi desværre måtte sige farvel til Maya Angelou, en af vores tids helt store digtere og forfattere.

Men hvad er det der gør dem så unikke, og hvad er deres kendetegn? Spørgsmål, som der sikkert er mange svar på, og som mange af os sikkert gerne vil spejle os i, når vi kigger på vores egne handlinger rent privat og forretningsmæssigt. – Måske mest udtrykt i store ambitioner om at skabe noget revolutionerende eller blive en fantastisk leder, men hvad er nøglen til disse betydningsfuldes menneskers fantastiske bedrifter. Et spørgsmål med mange svar?

Et bud på en af svarene og en af nøglerne til deres bedrifter, kan være deres gode evne til at balancere mellem det at respondere og reagere, på det situationer og konsekvenser, de er blevet stillet overfor i deres liv!

En reaktion er udelukkende baseret på det følelsesmæssige og virker ofte som et forsvar og beskyttende på os. En evne, som vi deler med alle pattedyr, og som kun kræver det mest primitive område af hjernen. Samtidig fungerer det således, at vores handlinger og ord ofte virker som en forlængelse af denne ”forsvarsmekanisme”, såsom eksempelvis ved frygt og vrede

Anderledes forholder det sig, når vi respondere på personer, situationer, ting e.l. Her kræves lidt mere ”avanceret” tænkning eller kognitiv tilgang. Hvilket indebærer en mere nuanceret ”indre samtale og argumentation”, der indbefatter de værdier og øvre behov vi har som menneske. Vi tilgår altså en mere strategisk og analyserende form, når vi responderer – Populært sagt overvejer vi tingene, før vi reagerer.

Betyder det så, at vi altid skal respondere og aldrig reagere? – Efter min opfattelse nej, jeg tror, at vi som menneske har behov for at aktivere vores direkte reaktioner jævnligt, da dette bevæger os fra hoved til hjerte (aktivering af følelser). Modsat giver responsen os ofte velovervejet beslutninger og er at foretrække i mange situationer. – Dog oplever jeg ofte også en enorm stor ubeslutsomhed ved mange mennesker, typisk baseret i en stringent holdning og regelsæt om, at alt skal overvejes, analyseres o.l. i en sådan grad, at det aldrig kommer til en decideret handling, udover undladelsen.

Et eksempel på dette, ser jeg som iværksætter ofte, når jeg møder folk, der ikke er iværksættere. Disse har ofte langt flere analytiske årsager end følelsesmæssige, til hvorfor de ikke vil være iværksættere! En optimal kombination må være at have en form på, hvorledes man analysere og overvejer ting, situationer, mennesker o.l., afsluttende med beslutning om, hvad man faktisk føler for den givne situation, ting e.l. Tag for eksempelvis salg, – her oplever man ofte, at en selv eller sælgeren taler sig ud af et salg, da det bliver mere fakta og analyserende end baseret på vores følelser, som i sidste ende er, hvor vi danner vores beslutninger. – Eller ved prissætning - Hvad er en ting værd, kan man jo spørge sig selv om? - Det som markedet, prissøgningsmodulet eller tilbuddet indikerer eller det, som du faktisk synes, det er værd?

– Sagt på en anden måde; Vi ændrer aldrig på en beslutning, men tager derimod en ny beslutning baseret på ny information og en ny følelse…!

Hvad siger du, – reagerer du mere end du responderer? Hvorledes er din beslutningsproces og hvordan oplever du forskellen i alt lige fra salgssituationer til ledelse af dig selv og dine medarbejdere?

Luderen i enhver forretning

2013-08-30T06:00:00Z

For et stykke tid siden, havde jeg en spændende dialog med en fremadstormende kvindelig leder, der var i fuld gang med at kravle op af hendes karrierestige. Samtalen vedrørte dog ikke kun hendes karriere, men også hendes opfattelse af parforhold. Hvilket hun udelukkende brugte til at få stillet sit seksuelle behov og ikke så meget andet, hvilket havde resulteret i et par forliste forhold, og hendes beslutning var i samme øjemed blevet til, at hun kun var til korte og intense forhold…!

Essensen i vores dialog og mit besyv på hendes holdning til parforhold, var at det var sammenligneligt med hendes karriere, da hun her mest af alt fokuserede på profitten i et givent job.

Hendes karrierevalg var ikke naturligt forbundet med et engagement om at bidrage til at opbygge en sund virksomhed vs. opnåelse af en given titel, profit og trinbræt til noget andet.

Ligesom hendes fokus i hendes parforhold heller ikke var opbyggelse af et sundt parforhold, hvoraf en af elementerne og gevinsterne var sex. I princippet et købmandsforhold eller en forretning, der jo kan sammenlignes med en succesfuld luder bortset fra, at der her kun blev byttet serviceydelser og ikke materiale ting (for det meste).

Er det forkert antaget eller for hårdt sagt, og hvad vil jeg egentlig sige med det..!

I den seneste tid har vi hørt en del om uddannelser, og hvor vigtigt det er. I samme øjemed er diskussionen om kvaliteten i uddannelserne også kommet frem, først lidt mere stiltiende, men efterhånden med mere styrke. Men hvad er det vi uddanner os til og hvorfor? Er det for titlens skyld eller selve indholdet. Er det for jobbet eller profitten kan man spørge sig selv om.

Lidt det samme dilemma oplever jeg ofte i mit professionelle virke, her opstår diskussionen ofte mellem profit vs. (personligt)Lederskab / engagement vs. mere i løn etc.. Kært barn har mange navne, men i bund og grund handler det vel om ambition vs. grådighed?

Hermed ikke sagt, at der er noget i vejen med profit og sex, tror det er en elementær og nødvendig bestanddel i et hvert forhold. Ligesom profit, titler og sex kan være genvejen til et ”forhåbentligt” godt job, forhold m.m.. Ofte sker der dog det, at mere vil have mere. Eller den strategi vi har valgt og lykkes med, gentager vi ofte i en uendelighed. - Vi gør ofte blot det, der er ligefor.

Det er vel lidt det samme, som vi ser i sportsverdenen, hvor man jo burde gå ud fra, at hvis man holdte af sin disciplin / sport og gjorde alt for at forbedre og udvikle den, vil man naturligt være glad for denne og samtidig bedre end sine modstandere afhængig af niveau. Hvorimod hvis man udelukkende stiller efter sejren, kommer der ofte andre aspekter ind i træningen.

Lige sådan gælder det vel også for virksomheder? – Ideen her må vel være at tilfredsstille sine kunders ønsker, være effektiv samt udvikle og skabe en god balance for sine kunder, medarbejdere og partnere.

Profitten skulle så gerne være en naturlig følgevirkning af dette eller….?

En ting er i hvert fald sikkert, at hvis man udelukkende starter en iværksætter forretning, fordi man vil være styrtende rig og have mere fritid, ja så er det få, der oplever det. - Men heldigvis er de fleste iværksætter drevet af så meget mere

E-mails – roden til meget ondt

2013-06-06T08:04:00Z

Vi alle har det og vi alle bruger det, men hvorledes vi gør det er meget forskelligt!

Den anden dag modtag jeg en kedelig mail fra en mulig samarbejdspartner, som jeg havde brugt en del tid på i forhold til planlægningen af nogle nye kurser over det sidste halve år. Alt i alt var det blevet til en lille hånduld møde, telefonsamtaler samt udarbejdelse af en hel bunke materiale.

Den mulige samarbejdspartner valgte så at trække stikket lige inden, det skulle igangsættes. Måden på hvorledes det blev gjort var en 6-7 linjer mail, hvilket selvfølgelig står i skarp kontrast til de bunker af materiale og ”facetime”, der er blevet lagt i dette forliste samarbejde.

Nu, skal jeg ikke sidde her og beklage mig, og min lille historie er helt sikkert heller ikke enestående, og måske har du været i en lignende situation….?

Historien fik mig dog til at nedfælde lidt tanker om vores mest udbredte digitale kommunikationsform, selve e-mailen. Fordi, hvad er jeres ”guidelines” for god kommunikation gennem e-mails?

Når jeg kommer rundt i virksomheder i forbindelse med mit coachingvirke, er en af de ting, jeg gentagende gange støder på nemlig problematikken omkring e-mails og brugen af dette. Problemstillinger som går på alt lige fra ansvarsfraflyttelse til en tidsrøver af format. Faktisk er mit postulat, at forkert brug af emails direkte eller indirekte er en af årsagerne til at nogle forlader en given karriere eller endnu værre bliver syge af stress m.m..

En af de afgørende årsager hertil er simpelthen, at vores hjerne ikke kan kapere den enorme mængde af information, man dagligt bliver præsenteret for. – Eksempelvis blev en person i 1700 tallet præsenteret for ligeså meget information gennem hele livet, som der i dag er i en tyk søndagsberlinger. Ligeledes er det svært for mange, hvis ikke umuligt at tage 30 kvalitative beslutninger lige fra morgenstunden, indenfor de første 45 minutter efter man er mødt på arbejde og åbnet sin e-mail, hvis ikke allerede før man kommer ud af sengen

Så underligt nok er det bedste vi kan gøre at begrænse vores primære kommunikationsform mest muligt.

- En god tommelfingerregel er at undgå at sende e-mails der fylder over 1 side, da folk simpelthen ikke læser lange e-mails, og hvis de så gør, er det svar man får ofte endnu længere. - I stedet kan man sende en agenda for et telefonopkald.

Udover mængden af e-mails, er selve det man skriver, tonen i det og de følelser de aktiverer enormt vigtige at forholde sig til. Da de i mange henseender bliver misforstået eller aktiverer nogle negative følelser i en sådan grad, at det kan ødelægge hele eller halve uger for modtagerne, og i nogle tilfælde endnu værre.

Dette enten aktiveret i form af en enkelt e-mail eller den efterfølgende debat. Faktisk er dette så udbredt, at det har fået sit eget navn og begreb i Wikipedia ”Flaming”. Noget vi alle kender til ikke kun fra mails, men også fra sociale forummer, som her på Amino, blogs etc.

Der er ofte kæmpe forskel på den måde en person vælger at kommunikere på ansigt til ansigt og så gennem nettet. Dette ofte fordi konsekvenserne ikke står lige overfor en, men konsekvenserne er der stadig, og de forsvinder ikke. – Mange tror eller bilder sig selv ind, at de kan undgå de følelsesmæssige situationer, hvilket kan være tilfældet i nogen henseender for afsenderen og i andre tilfælde blot eskalere det. Men for modtageren vil de følelsesmæssige situationer altid være tilstede og ofte i en forstærket grad.

Så uanset hvilken branche man er i, eller hvem man er. Er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser i forhold til, hvorledes man kommunikerer og i princippet ”markedsfører” med andre også i digital form gennem e-mails. Et par retningslinjer, som jeg selv har haft god succes med er følgende:

Benyt så få ord som muligt i dine e-mails
Gør det let at se din hensigt – ”pointe”
Brug e-mails til levering af data, information eller planlægning af et møde
Hold dig fra at aktivere andre følelser end positive
Bryder du 1 af disse 4 regler - ring til personen

5 regler som ikke altid er nemme at indføre, men som helt sikkert vil give dig mere produktivitet og effektivitet i din og andres hverdag, samt skabe grobund for nye ideer o.l. med dem du gerne vil kommunikere med.

Hvad er din erfaring og har du evt. lavet andre guidelines for din digitale kommunikation?

Feedback – et misforstået koncept

2013-02-04T10:46:00Z

Hvad er du mest til ”Argghh, ja” eller ”Aha”? – Lad mig prøve at forklare

Har du nogensinde oplevet at give feedback til en person, der allerede var gået i forsvarsposition, inden du var startet? Eller blot forklaret noget til en person, du gerne vil have skulle gøre en given ting, med det resultat, at personen modsatte sig det med det samme, for senere at gøre det selv for fulde sejl og som om, at ideen udsprang fra personen selv i en sådan grad, at han nærmest allerede havde gjort det til en religion for sig selv og nu også for andre?

Vi har alle været udsat for det, og vi har alle praktiseret det – Feedback.

Noget, som de fleste modtager jævnligt eller giver til andre, men måden på hvorledes dette praktiseres er enormt vigtigt, da det i rigtig mange tilfælde ingen effekt har, eller endnu værre - den modsatte effekt!

Mentale blindgyder!

I forbindelse med en undersøgelse fortaget af Dr. Stellan Ohlsson fra University of Illinios undersøgte man, hvad der skete, når folk ramte en såkaldt mental blindgyde i deres tankeproces. Interessant var det, at kun 5 % af testpersonerne kom videre eller udover denne mentale blindgyde efter at have fået fortalt, hvad man ikke skal gøre. Ligeledes blev kun 8 % hjulpet ved at få fortalt, hvad man skal gøre. Så de fleste af testpersonerne blev ikke hjulpet af den feedback, der blev givet!

Men, hvordan kan det være. Der er jo blevet skrevet et utal af ledelses bøger om dette emne og vigtigheden af feedback?

Mentalt gennembrud!

Gennembrud eller mindre ”åbenbaringer” sker når man tænker i større sammenhæng, og ikke i mange detaljer eller på mange forskellige ting på samme tid, hvilket kræver, at man slukker for alt for ”støjen” i ens hjerne. Man skal altså have rettet sit mentale sigtekorn ind og fokuseret rigtigt.

Men hvad mener jeg så med støjen i ens hjerne? Dette kan komme i alskens mange afskygninger lige fra tanker om andre ting, der er mere vigtige end det, man får fortalt. Helt hen til nevøsitet for den chef eller person, der giver én feedbacken. Dette mest udtrykt ved ens egen selvopfattelse af fordummelse og mangel på anerkendelse over ens egne evner. – Man bliver med andre ord bange for at skulle virke dum og mindre værd.

Støjen i ens hjerne fungerer både på et ubevidst og bevidst plan, og er ofte bundet op i tillærte regler og retningslinjer om én selv, som man har oppebæret gennem hele livet.

Så med det i mente, er man ofte oppe imod kæmpe mentale kræfter, hvis man benytter sig af en traditionel feedback stil. Det bedste eksempel på dette, skal man ikke lede så langt efter. - Man kan blot tage udgangspunkt i sig selv, hvilke tanker har du når en person giver dig feedback og måske indleder sætningen således, med en snert af bedrevidende over sig: ”Nu skal du høre, jeg har tænkt over det, du har lavet og…..” – Sidder du begejstret i spænding over, hvad personen vil sige af alskens gode ting om dig, eller er du allerede gået i forsvarsposition?

Men hvad er så den rigtige måde at give feedback på? – En ting, man i hvert skal være opmærksom på, er ikke at gøre folk dumme eller mindre værd, da ingen ønsker dette og altid vil forsvare deres egen person.

Feedback der virker!

En metode, som har vist som brugbar, og som de fleste foretrækker er den mere coachende stil og/eller dialog form. En stil, hvor de ting man gerne vil have frem på bordet, kommer gennem en dialog og stil, hvor man fremstiller de ting, man gerne vil have ændret, som det manglende led på en kæde, og som man sammen skal finde en løsning på.

Gode tricks til dette er såsom:

- Forslag

- Opmuntre

- Lad dem komme med ideen

- Simplificere deres problem

HV spørgsmål

- ”Hvis du skal tænke mere over det her, hvor tæt er du så på en løsning?”

- ”Hvilken retning vil være bedre?”

- etc..

I bund og grund hjælpe den anden person til at finde deres egen løsning. Således, at de selv danner bro over det kap, der eksisterer i forhold til deres tanker og løsning. - En metode til at lade dem finde det manglende led på kæden.

Nu er der selvfølgelig nogle tilfælde hvor dette, også bliver opfattet negativt, specielt hvis det drejer sig om simple ting eller begreber, man skal udføre.

Eller hvis en samtale og dialog allerede har simplificeret problemstillingen således, at en given løsning virker åbenlys. Dette dog ikke at sammenligne med forældede ledelsesformer, såsom rendyrket teori x ledelse, der mere opfylder den enkelte leders behov for magt og kontrol end den virksomhed og de medarbejdere han har ansvaret for.

Min egen erfaring og forslag er, at man godt kan forslå og fortælle ting og, at det hele ikke behøver komme fra modtageren selv. Dette specielt, hvis udfordringen er simpel eller gennem den coachende samtale er blevet simplificeret. – Man skal passe på med ikke at overpædagoisere det hele, da det også kan virke fordummende, dette igen specielt hvis opgaverne for begge partnere synes simple. Heri ligger dog ofte nøglen og det svære ved god feedback og ledelse, da det kan være svært at gennemskue, hvornår det opfattes som simpelt, da vi alle er forskellige!

Dog bør udgangspunktet være dialog og en såkaldt coachende stil, hvor opmærksom på modtageren og sin egen stil er essentiel.

Når man forslår en løsning, sker der ofte det, at der opstår en konkurrence i forhold til hinandens status, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. I kender det måske ud fra jeres egen respons.

- En såkaldt ”AHA oplevelse” er meget bedre end en ”Arrgh ja, det er også rigtigt oplevelse”.

At give feedback og lede andre kan skabe grå hår i hovedet på både afsender og modtager, selvom hensigten faktisk er god. På højt og lavt plan ser man alt lige fra politikere til forretningsledere bruge timer og år på at spekulere over andres folks problemer med det ene resultat, at når de bliver forslået, føler modtagerne sig blot mere truet og udsatte end før.

Hvad er din oplevelse af god og dårlig feedback og hvorledes giver du selv feedback til dine ansatte, dine kunder eller dig selv ?

Mit største problem er…..

2013-01-28T09:00:00Z

Hvilke 3 problemer er de største hindringer for din personlige eller forretningsmæssige udvikling?

I videoen beskrives, hvorledes vi ofte fokuserer på de forkerte problemstillinger, i stedet for at finde ud af, hvad vi ikke skal fokusere på, og hvad vi selv kan ændre ved at fokusere anderledes og ændre på os selv.

Mange af de problemer vi har går igen år efter år med det resultat, at vi enten flytter ansvaret over på andre eller fokuserer på de samme ting uden at nogen gør noget ved det.

- Kort fortalt er vi ofte vores eget største problem.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Er din virksomhed et elendigt fodboldhold

2012-11-07T09:00:00Z

Hvem tjener og servicerer lederen i dag, – svaret burde jo være logisk. Først og fremmest drejer det vel sig om virksomhedens kunder, medarbejdere og en evt. bestyrelse og aktionærer. Herudover kan der være forskellige samfundsmæssige opgaver, samt velgørenhedsbetonet områder evt. gennem en CSR strategi.

Men er det så sådan i praksis i dagens Danmark, og hvem tjener du eller din chef. I de fleste tilfælde når jeg arbejder med ledere, går jeg ud fra følgende 5 punkts plan for deres ledelses struktur og stil.

Supergoals
Funktioner
Form
Tilpasning
Flow

En metode, som jeg i princippet kan fylde en hel bog med. Men for at gøre det kort, er den bedste måde at forklare det på at sammenligne en virksomhed og dennes lederskab med et fodboldhold!

Det optimale fodboldhold

På det optimale fodboldhold er spillerne alle valgt ud fra deres kompetencer, holdånd, værdier og i bund grund kærlighed til spillet og sporten. - Ellers ville de slet ikke være kommet til der, hvor de er.

Detaljerne om hvilke spillere, der skal købes og have spilletid, ud fra hvilke kompetencer og værdier er enorm, og ofte underbygget af alt lige fra magasiner, agenter, fans, headhunters, testkampe og materialer i alskens former. Detaljer, som før de tilgås og tages i brug kræver, at man først kender til de værdier og mål som cheftræneren har. En cheftræner, som så er valgt typisk af en bestyrelse, der gerne skulle have de samme ideer om spillestil m.m.

I princippet kan man sige, at bestyrelsen udstikker nogle overordnet mål og værdier (Supergoals), der så er udmøntet ned gennem organisationen i forskellige funktioner, forme og i sidste ende tilpasninger, flow og kontinuitet. Ligesom man ser det i velspillende fodboldklubber.

Noget som kræver, at alle i princippet har samme agenda og spiller efter samme agenda.

Brøndby IF

Man kan vel godt konkludere uden at gøre for mange Brøndby fans sure, at de i de sidste år har haft en stor udskiftning af trænere, spillere og såvel fans. Det har så at sige været opad bakke i denne så tidligere hæderkronet fodboldklub. Brøndby IF er endt med at være en klub, hvori alt lige fra de trofaste fans, ansatte og spillere synes at være i vildrede om, hvad de egentlig står for. Da værdierne ikke afspejles og praktiseres kontinuerligt hele vejen ned, til dem der faktisk spiller på banen, hvilket har gjort, at mange har forladt klubben, da man ikke spillede efter samme agenda.

Men mest alarmerende opstår den bivirkning, at hvert niveau i klubbens organisation er blevet deres egne kunder og udbyder. – Sagt på en anden måde er de 5 punkter for god ledelse ikke fulgt.

Supergoals
Funktioner
Form
Tilpasning
Flow

For mange vil de 5 punkter lyde logisk, men desværre er det ikke tilfældet, da forskellige agendaer spiller ind. Selvom ledelse af andre drejer sig om andre, og ikke om en selv. Man kan i princippet sige, at de er blevet ramt af den ledelses sygdom, jeg plejer at kalde - ”Når du bliver din egen stjernekunde”. – En sygdom, man bør være opmærksom på overfor sig selv, og sin omverden og ikke mindst dem, der forsøger at influere os lige fra chefen til politikkerne.

De bedste hilsner

Kim Kampp

Multitasking

2012-08-21T10:31:00Z

Henrik havde lige slået øjnene op og en ny dag varslede sit indtog med høj sol og morgenens første solstråler. Det gav soveværelset et tak op på termometret. Henrik fokuserede nu ikke så meget på det, eller sin kone der sov så dejligt ved siden af! Henriks fokus var derimod rettet mod hans Iphone, der allerede fuldt opladet havde tilrettelagt en oversigt over nattens mobile aktiviteter med en integration af mail, Twitter, Facebook, diverse apps og morgenens vejrudsigt i skarp konkurrence med udsigten fra vinduet i soveværelset!

Henrik greb som det første fat i telefonen og gik straks i gang med at nærlæse nattens aktiviteter i kombination med morgenens faste dosering kaffe og ”Godmorgen Danmark” i baggrunden, der lystigt vekslede mellem 5 minutters indslag om alverdens ”vigtigheder”.

Henrik havde allerede lidt travlt, og overvejede hurtigt dagens første prioritering. Skulle han gå i gang med sit første tweet og status opdatering på hans halvglemte Google+ konto, eller skulle han tage et hurtigt bad. Valget faldt dog på det førstenævnte, da det muliggjorde en ekstra status opdatering, om hvilken morgenmad han indtog.

Nuvel, hurtigt i tøjet og ud af døren, eller ”hov…” han måtte nok hellere lige vække konen, da det jo var hendes tur til at køre deres søn i børnehaven. Henriks stramme tidsprogram blev dog bremset af en pludselig forhindring. ”For helvede da, udbrød Henrik”. - Han kunne ikke finde nøglerne til bilen. Redningen kom dog hurtigt i form af konen, som var stået op og fandt bilnøglerne, der på mystisk vis lå lige foran ham. – ”Mænd”, udbrød hun..”, I kan da heller ikke multitaske”. Henrik nikkede med et skævt smil mens hans øjne var fast fokuseret på svarene på hans sidste tweet. ”Vi ses skat”, sagde han mens han lukkede døren halvløbende ud til bilen.

Turen hen til hans arbejde kunne foregå af 2 ruter på henholdsvis 15 minutter og 22 minutter. Sidstnævnte blev dog kun taget i brug, hvis han skulle ”arbejde” eller tweete lidt mere under kørslen, da denne indeholdte flere lyskurve. Men i dag, måtte han hellere tage den hurtige vej, der underligt nok også synes lidt mere afslappende.

Henrik farede ud af indkørslen, med den ene hånd på rattet og den anden hånd knuget fast om hans Iphone, og af sted gik det hen til motorvejsafkørslen. Motorvejen var et skønt sted, den virkede mærkelig nok beroligende på Henrik, fordi efter nogle minutter var det som om, at hans hjerne slog til, og han kunne tænke klart. Kreative løsninger på ugens udfordringer synes at komme til overfladen. Henrik elskede dette tidsløse moment, og følte han var på toppen. Nå, men arbejdet nærmede sig og byens morgentrafik ligeså, så hans kreative hjerne blev afløst af frustration over de andre trafikanter, indtil han nåede dagens første mål – sit arbejde.

Inspireret af sin kreative løsninger, der dukkede mens han kørte på motorvejen, var Henrik fast besluttet på at være super effektiv i dag, da ugen havde været præget af utallige forstyrrelser. Så med det i sigte skyndte han sig ned til kaffeautomaten og trak en frisk kop kaffe. Han fik sagt hej til de forbipasserende kollegaer og skyndte sig så ind foran skærmen. Rent rutinemæssigt fik Henrik tændt for computeren og åbnede kun for de allervigtigste programmer Outlook, Hotmail, Gmail / Google+, Facebook, Twitter og DR netradio samt Word.

Henrik kastede sig hovedkulds ind i dagens første opgaver – Tilbudsskrivning til 2 nye potentielle kunder, kun forstyrret af de sociale medier og tilhørende mail konti. Det var i hvert fald planen indtil telefonen ringede første gang efterfulgt af hans gode kollega Finn, der lige kom forbi og fortalte om hans seneste eventyr på dating arenaen samtidig med, at han og Finn gennemgik deres venners seneste status og tweets. En samtale, der trak lidt ud, og som begyndte at irritere Henrik lidt. Det var fredag, og han skulle altså lige nå at lave de 2 tilbud inden weekenden, samtidig med mailbesvarelser, statusopdateringer, nyhedsbrev læsning m.m., - og den første time var allerede ved at løbe ud. Fedt kunne det jo være, hvis han i det mindste var i gang, inden han skulle ned og have den ”obligatoriske” formiddagspause.

Henrik følte sig allerede stresset og hans hoved var allerede fyldt til randen med forskellige opgaver, mails, møder, statusopdateringer og Finns historie om hans dating liv. Jeg bliver simpelthen nødt til at organisere mig bedre, tænkte Henrik og lod tankerne flyve tilbage på det sidste timemanagement kursus han var på. Inspireret af det halvglemte timemanagement kursus, besluttede Henrik sig for at sætte sine papirstakke på skrivebordet i orden og gennemgå hans to do liste først, hvilket han jo lige kunne nå inden formiddagspausen, således at han var klar til at tage fat på tilbudsskrivningen lige efter. Måske, han lige skulle delagtiggøre sine Facebook venner med dette, gennem en lille statusopdatering. – ”Organiserer min to do liste – hvad laver du!”

- Henriks historie er ikke unik, og kunne måske også ligne din historie, men hvorfor jeg skrev den er egentlig for at berøre emnet multitasking. – Et begreb som rigtig mange forsøger at praktisere og hele industrier er bygget op omkring i form af diverse produkter, applikationer, programmer m.m. om, hvorledes man multitasker mest effektivt. – Men kan vi overhovedet multitaske, og i så fald er det effektivt.

På foranledning af min bedre halvdel, som også en håndfuld gange har proklameret, at jeg og mænd i det hele taget ikke kan multitaske, må jeg give hende fuldstændig ret. – Specielt hvis formålet med multitaskingen er effektivitet. Næste spørgsmål er så om det kun er mænd, og kan vi som menneske overhovedet multitaske?. Jeg selv er ikke bleg for at sige, at jeg kan ikke multitaske effektivt, og gør det også nødigt.

Det, som vi gør som alternativ er, at vi derimod fokuserer mindre på en ting for at lave en anden, men om det er multitasking i ordets forstand ved jeg ikke, men det er nu heller ikke så interessant, da jeg er af den overbevisning, at det simpelthen ikke er effektivt, hvilket jo for de fleste er formålet med multitasking. Multitasking tjener simpelthen ikke noget formål, medmindre det er presserende nødvendigt.

Eksempelvis plejer jeg, at svare fruen hver gang hun kaster ”multitask-kortet efter mig”, at det har hun helt ret i, og at jeg hellere vil give hende 100 % fokus end at lave 2 ting samtidig (- drenge, den plejer at gå rent hjem hver gang :))

Nuvel, det er jo så mit postulat og som grundlæggende er bygget på min egen snusfornuft, at vi kun kan dele vores fokus ud på flere ting, men ikke fokusere 100 % på alle. Måske har du også oplevet, at når du multitasker bliver det aldrig med 100 % fokus og ofte præget af, at man bagefter ikke fik sagt det rigtige, skrevet det rigtige eller gjort det rigtige. Og i bund og grund ikke rigtig effektivt i forhold til, hvis man blot fokuserer på 1 ting af gangen.

Nå, men her kunne bloggen jo i princippet stoppe med mit postulat om begrebet multitasking bygget på snusfornuft. Men, da jeg er en nørd, når det kommer til, hvorledes vi fungerer som menneske, har jeg ikke kunne lade være med at dykke lidt dybere ned i om videnskaben har undersøgt dette, og om vores hjerne faktisk er gearet til multitasking.

I mange år har man i videnskabelige kredse været af den overbevisning, at man kan tænke på 7 forskellige ting på samme tid, men nyere forskning indikerer at tallet nærmere er 4 ting.

Næste udfordring ligger så i om, vi kognitivt kan bearbejde/multitaske disse 4 ting samtidig eller ikke, herunder multitaske og undersøgelser viser, at det kan man ikke – i hvert fald ikke hvis målet er 100 % effektivitet. Faktisk har man undersøgt dette intensivt siden 1980erne og det har endda fået sit eget fine begreb ”Dual task inteference”. En række undersøgelser har vist, at når man bare fokuserer på 2 ting samtidig er man 50 % mindre effektiv, med tilhørende bivirkninger såsom øget produktion af stresshormoner i kraft af, at man altid er på.

Videnskaben bakker altså op om snusfornuften! Eksempelvis har en undersøgelse fra University King George i London (http://www.guardian.co.uk/technology/2005/apr/22/money.workandcareers) vist, at kontinuerlig mail og anden online korrespondance i forbindelse med ”Dual task inteference” reducerer ens IQ niveau med 5 point for kvinder og 15 point fra mænd – hvilket i gennemsnit er mere end det at indtage euforiserende stoffer såsom at ryge en joint!

Men, hvad gør vi så og hvorledes kan det så være, at vi nogle gange kan gøre 2 ting samtidig? Først og fremmest skal vi have stoppet skaden, – ligesom i førstehjælp. Hvilket i dette tilfælde og i Henriks historie er de mange forstyrrelser, da disse er kilden til ineffektivitet. En undersøgelse viser eksempelvis, at vi i gennemsnit bliver forstyrret hvert 11 minut og, at vi er 25 minutter om at komme 100 % op i gear igen, – hvilket resulterer i ineffektivitet. (http://en.wikipedia.org/wiki/Interruption_science)

Hemmeligheden ligger i at gøre plads i den del af vores hjerne ”Prefrontal cortex”, der styrer de ting, vi lige nu og her fokuserer på. Dette kan gøres gennem vaner, da vores vaner lagres i en anden del af hjernen (basal ganglia) og derfor ikke tager plads fra vores ”Prefrontal cortex”, – hvilket mange billister (især mandlige :)) oplever, når de kører i bil. Her bliver de lige pludselige iderige og har en form for pitstop i dagligdagens strabadser, hvor de lige pludselig er 100 % fokuseret på den gode samtale eller ide. Simpelt hen fordi vi sætter os i et miljø (bilen), hvor kørslen er vane og samtalen fokuseret.

Så hvad, kan vi som iværksættere bruge alt dette til. – Jo, lad være med at multitaske!

Et godt trick er at opbygge sine dage i blok tider således, at du udelukker alle forstyrrende elementer udover den opgave du har sat dig for, i det tidsrum som din blok tid er. – Du blokker i princippet din tid til noget specielt, du vil fokusere på.

Metoden har mange gode bivirkninger og vigtigst af alt er, at vi er fokuseret og nærværende i det vi gør. – I princippet det som vi ønsker, alle andre skal være!

Hvad siger du? Multitasker du eller ikke og i så fald, hvorledes gør du det mest effektivt?

De bedste hilsner

Kim Kampp

- NB. Forskningen om begrebet multitasking er ikke endegyldig, og der forskes intenst i dette, med divergerende resultater til følge. Men, så er det jo godt, at vi har lidt snusfornuft at kombinere det med!

Peter, den ivrige iværksætter – del 2

2012-07-10T08:00:00Z

Endelig frihed, tænkte Peter efter at være blevet udskrevet fra Bispebjerg efter 2 ugers indlæggelse for udmattelse og stress. Peter havde presset på i den sidste uges tid på hospitalet for at blive udskrevet, da han egentlig følte at han havde fået styr på sin stress. Lægen havde godt nok henvist ham til en psykolog han skulle tale med om et par uger, men Peter var ved rigtig godt mod – i hvert fald udadtil. For lige som han bevægede sig ud af hospitalets fængslende mure, slog det Peter: Frihed til hvad?

Tankerne og følelserne begyndte alarmerende at accelerere inde i Peter, og han var begyndt at svede uden nogen form for nævneværdig fysisk udfoldelse, lidt ligesom i gymnasiet når man skulle til afgangseksamen, hvilket gjorde Peter nervøs over sin egen tilstand, da han så kedeligt kendte alt for godt til disse faretruende følelser. Peter måtte gøre noget hurtigt, så han drejede ind i kiosken tæt på udgangen og kæmpede sig igennem de stakke af blomsterbuketter der stod i åbningen og inde kiosken for at afhjælpe de travle besøgende på hospitalet. Peter nåede dog hurtigt frem til slikhylden og det mandshøje køleskab der så overraskende proklamerede at der fandtes cola indeni. En cola, en pose chips og noget sødt til ganen måtte være på sin plads!

Peter havde under sit ophold udviklet en trang til søde sager, da det på en eller anden måde virkede beroligende. Et hurtigt sip og en mundfuld halvtørre engelske vingummier burde kunne gøre det. Engelske vingummier som fik minderne tilbage til hans barndom, hvor de var en form for luksusvingummier som hans mor altid købte når der rigtig skulle hygges.

Den sukkerrige indtagelse af colaen og de halvtørre engelske vingummier fik modet tilbage i Peter – lidt underligt, tænkte Peter. Det virker ligesom en vægtskål - hver gang han synes at møde noget ”smertefuldt”, såsom hans alarmerende følelser der accelererer i panik over den megen frihed han står over for at skulle administrere, balancerer han det bare ud med noget glædeligt - såsom cola og engelske vingummier!

Tænk hvis man kunne udskifte denne vane med søde sager med en mere sund vane og måske samtidig skifte alle sine forbandende overspringshandlinger ud med nogle gode. Nå, men det må jeg nok hellere snakke med psykologen om her om et par uger, tænkte Peter og slog tankerne væk fra sin dårlige samvittighed over den tiltagende dårlige vane.

Nuvel, ud ad døren og ud i friheden hvor Peters bedre halvdel og mor ventede. Der, udover glæden ved at se Peter, lyste helt op over opdagelsen af hans store pose engelske vingummier. ”Hvordan har du det Peter, er du okay? – Nu tager VI det bare stille og roligt og kører hjem og hygger os, sagde de begge i kor, som om det var noget de indædt havde indøvet og stiltiende blevet enige om. Peter blev både glad og lidt betrygget over den velmente medlidenhed. Han var jo lige kommet ud af hospitalet fordi han ikke var en patient længere. Nå, men skidedejligt at være ude, tænkte Peter og gav sin kæreste et stort kys og moren et hurtig knus der så betryggende illustrerede hans store kærlighed til hende i kombination med de engelske vingummier.

Turen hjem var kun på 20 minutter, og samtalen røg hurtigt over på Peters sygdom – den forbandende stress. Peters mor ville vide alt, og kæresten var bare glad for at se Peter, men spædede da lystigt til med opklarende svar til moderen da Peter forsvandt lidt ind i sin egen verden. Det var som om Peter var delt i 2 sider. På den ene side gav al den fokus på hans stress og medfølgende diagnose en god platform og undskyldning udadtil for hans mangel på succes, og så selvfølgelig lidt medlidenhed på samme konto. Og på den anden side var Peter skidetræt af at høre om hans sygdom, da den jo inderste inde ikke var hvem han var eller er.

Peters inderlige ønske om at være succesfuld var jo den person som han er, men omsorgen føltes nu alligevel meget fedt, nu da han ikke havde opnået den forbandende succes – endnu.

Lidt ligesom vægtkålen han tidligere tænkte på omkring vingummierne, bare han nu ikke også blev afhængig af at være stresset! I princippet var Peter skidetræt af at blive defineret ud fra sin historie og ikke sin fremtid. Nå, men der er vel kun en der kan redefinere det, og det er mig selv, tænkte Peter mens han noterede det på sin egen indre mentale to-do-liste som han nok hellere måtte tage op med psykologen.

Endelig hjemme i ”friheden”. De 2 kvinder i hans liv havde forberedt en lille velkomstceremoni for at fejre hans hjemkomst og kamp mod stressen, så resten af dagen stod på forkælelse i lange baner. Afslapning, god mad og en masse nærhed, lige hvad Peter trængte til inden næste dag hvor han skulle i gang med sit nye daglige program som han havde lavet med lægen på Bispebjerg, og som efter sigende skulle hjælpe ham med sin stress.

Peter besluttede sig dog for at tyvstarte lidt på dette program via de tillærte vejrtræknings øvelser ”1-3-2”, da han nærmest blev helt stresset ved tanken om det program han skulle i gang med. Tænk hvis det bare var en del af ens livsstil og ikke et program, så ville det være så meget nemmere, tænkte Peter.

Nå, men i gang med vejrtrækningsøvelserne. Peter havde i samme anledning søgt tilflugt på toilettet for at få lidt ro så han kunne koncentrere sig om øvelserne. Træk vejret ind i 5 sekunder, hold det i 15 sekunder, og pust ud 10 sekunder. Øvelsen kunne multipliceres efter ønske og evne, men skulle gentages 10 gange lige meget hvad, og skulle efter sigende sætte gang i lymfesystemet - kroppens affaldssystem.

Peter nåede kun til gentagelse nr. 7, da han dels følte sig lidt stresset over tiden der gik med dette, og samtidig virkede det som om at det allerede satte gang i systemet. Nå, men lægen havde sagt at dette kunne ske, og at det ville blive bedre efter et par dage. Peter stoppede dog ved gentagelse nr. 7, da han følte sig lidt akavet ved at sidde i skjul på toilettet, selvom det var kærkomment i forhold til den kickstart det havde forårsaget i hans system og krop. Så efter at have afhjulpet denne lille ”kickstart”, skyndte hans sig ned til de andre med en indre stemme der allerede gav ham lidt dårlig samvittighed over ikke at have fuldført øvelsen. Arrghh, hvor ville det være fedt hvis det bare var noget jeg gjorde automatisk, og ikke som en del af et program. Nå, men det må jeg nok hellere få startet på i morgen.

Næste morgen stod Peter op helt ugeneret af morgensolen, som han tidligere havde været, og gik straks i gang med morgenens program. Frisk frugt og smoothies i lange baner. Sund og dejlig kost fra morgenstunden, afsluttende med en gåtur på ½ times tid. Fedt, tænkte Peter, så er det sgu tid til at nyde vejret lidt. Peters bedre halvdel var allerede draget på arbejde, så Peter kunne designe hele sin dag selv, hvilket føltes helt befriende!

Peters gåtur virkede ligeledes befriende og dejlig, og dagens skud af frugtsukker havde gjort ham klar til at indtage dagen. Men, hvor skulle han begynde? – Programmet sagde jo ikke noget om det, det holdt sig udelukkende til den fysiske og kostmæssige del. Hmm, et skridt af gangen må være planen, så jeg i de mindste starter med lidt succes, må være det optimale, så skal jeg nok nå min store succes, tænkte Peter! Ellers tipper vægtskålen bare over til nederlag inden jeg er begyndt!

Peter tændte ivrigt for computeren og åbnede sin alt for velkendte Microsoft Outlook-indbakke i håb om gode nyheder, da det lige pludselig slog ham som et lyn fra en klar himmel. Hvorfor skal jeg egentlig lave alt det her? Bilder jeg bare mig selv og andre noget ind? – Måske skulle jeg starte med at definere HVORFOR jeg gerne vil have succes, og hvad det er jeg egentlig brænder for!

- "Peter, den ivrige iværksætter er en fiktiv historie" som er bygget på brudstykker af de klienter jeg har haft. Ligeledes kan den opmærksomme finde hints til behandling af stress, uden at historien dog repræsenterer en sådan behandling til fulde, da dette er afhængigt af den enkelte, men måske har du nogle gode bud på eller erfaringer med hvorledes man håndterer stress. Jeg anbefaler at du samtidig læser del 1 af Peter, den ivrige iværksætter samt mine tidligere indlæg om stress på samme blog her på Amino.

De bedste hilsner

Kim Kampp

Peter, den ivrige iværksætter

2012-06-17T06:00:00Z

Peter ligger i sengen og funderer over om morgenens stærke solstråler er lidt irriterende eller rigtig dejlige. Da de på samme tid melder om en ny og dejlig dag, men også skinner lidt for kraftig ind i hovedet.

Lidt ligesom hans tanker om hans forretning, som på den ene side er hans store passion, men også årsag til hans mangel på energi og snigende udmattelse nu på 5. uge. Stress, en udefinerbar størrelse af en sygdom der er svær at forklare sin omverden. Så Peter har da også over for hans nærmeste meget bekvemmeligt forsøgt sig med at kombinere denne sygdom med et par andre selvforanstaltede diagnoser, såsom overanstrengelse og generelt rod i parforholdet, da det lyder lidt bedre for hans egen person og forretning.

Nuvel, Peter havde egentlig sat sig for at stoppe med at være stresset i dag, men morgenens sol synes allerede som den første udfordring på hans dag, så han beslutter sig for at ligge lidt længere i sengen og fintænke sin situation og tilstand.

Hans tanker ender hurtigt ud i de mange ting og projekter han skal have gjort eller bør lave. I stedet for at dele disse mange gøremål og projekter op i nogle opnåelige trin, vælger han at ty til nutidens teknologiske version af en online-Gud - Google. Tidens mest populære søgemaskine og for nogle tidens største tidsrøver, men ikke for Peter – i hvert fald ikke i dag.

Peter finder hurtigt vej til nogle af sine konkurrenters hjemmesider for blot at opdage at de har fuld fart på deres forretning med nye projekter og kunder til følge. En handling og ”search” som ikke inspirerer Peter – tværtimod giver det ham en ”mavepuster” af format, som kun Mike Tyson kunne have leveret i hans gyldne år.

Så i stedet for at nærstudere de fundne hjemmesider, skynder han sig at slå over på YouTube som allerede ligger lunt placeret i hans favorit-indstillinger på den nyinstallerede Chrome-browser. I al hans iver for at komme ud af denne pulserende frustration indtaster han ”effective motivation”.

YouTube præsenterer ham hurtigt for et par amerikanske sider, eller Youtube-kanaler som det så flot hedder, med nogle af tidens mest fremmelige motivational speakers. Peter skruer op for fuld hammer på sine nyindkøbte hørebøffer og lægger sig tilbage i sengen for at blive motiveret! I håbet om at han kan blive så motiveret at han kan glemme den dårlige samvittighed, skyld og nærmest skam over sig selv og sin omverden. For ikke at være blevet færdig med hans nyeste iværksætterprojekt(er), som jo så forventeligt allerede skulle have tilført ham millioner ind på en udenlandsk konto.

De amerikanske speakers gør deres bedste og bekræfter egentlig Peter i at alt er muligt, og at det hele drejer sig om at komme i gang og gøre sig selv mentalt klar. Dette selvfølgelig i kombination med deres nyeste selvudviklingsværktøjer tilbudt til en spotpris, hvis man handler inden for 24 timer!

Selvom det er svært at modargumentere for sandheden bag disse vise ord fra de amerikanske speakers, køber Peter dog ikke noget, da hans kredit hos bankens ikke ligefrem blomstrer. Men Peter beslutter sig i stedet for at komme op af sengen og gå ned og lave en plan for dagen.

Men inden han dog når så langt, kommer han i tanker om at måske ville det være mere bekvemmeligt – eller mere effektivt - at lave planen i hans nyindkøbte MacBook Pro, da den jo har en række supereffektive værktøjer og time-management-moduler allerede installeret.

Peter bliver så begejstret af ideen at solen fra vinduet lige pludselig føles dejlig og varm og ikke irriterende. Måske denne nye tilstand lige skulle krydres med en god kop kaffe, tænker Peter og skynder sig hen i køkkenet med fornyet entusiasme for at sætte vand over til hans nyindkøbte Nescafe Gold, vel at mærke. Ekstra stærk for den ivrige iværksætter. Den selvslukkende elkoger får hurtigt kogt vandet op over de udrikkelige 100 grader, og Peter smider 2 store teskefulde Nescafe Gold ned i koppen og skynder sig op i seng. Godt motiveret af lyden fra de amerikanske motivational speakers der stadig summer i hans hoved i kombination med duften af kogende Nescafé.

Ind under dynen, kaffen på natbordet og klar til dagens nye projekt(er) går Peter i gang. Hurtigt får han farvelagt de næste 14 dage med 17 forskellige gøremål der automatisk giver ham besked for igangsættelse og hvornår de skal være færdige. Smart lille detalje der nok skal hjælpe på effektiviteten! Efter 1, 5 times organisering af de i alt 17 presserende gøremål og 10 andre i støbeskeen, der virker ligeså presserende, men dog ikke kvalificeret til få en plads blandt de 17, breder der sig et smil på læben af Peter.

Et smil der dog hurtigt forstummer da han åbner Facebook på foranledning af en invitation til et nyt planlægningssystem ved navn Podio. Skidesmart system, og effektivt ser det ud også, samtidig en form for forretningsfacebook. Arghhh – tænker Peter, jeg bliver nok nødt til at lave min planlægning og tidsstyring i dette i stedet for. Men har jeg tid? tænker Peter - godt plantet i sengen med kun en lille sjat kaffe tilbage koppen, der skriger på at blive fyldt op.

Peter begynder i samme øjeblik at føle en mærkelig uro i kroppen, startende med maven. En uro der ikke skyldes kaffen, men derimod den samme uro og følelse som har været årsag til at han ikke rigtig har kunnet komme ud af sengen.

En følelse af uro der skræmmer Peter fra vid og sans, og som stammer fra følelsen af skyld og skam over at han aldrig bliver færdig, og som har gjort ham ekstremt stresset. Helt hen i en grad der nærmest føles som udmattelse.

Peter bliver helt slået ud af denne følelse, og det eneste han lige pludselig kan tænke på, er: Hvornår bliver jeg færdig med mit firma, - hvornår bliver jeg rig og den person som det jo forventes af mig?

Hvad skal jeg sige til mine nærmeste og ikke mindst doktoren som snart kommer forbi på sin daglige stuegang her på Bispebjerg Hospital. Han havde jo lige lovet ham i går at han ikke ville fokusere på mere end han kunne nå at gøre færdigt samme dag, således at han kunne opleve den ro det giver når man deler sine mål op i delmål i stedet for mange overordnede mål.

I princippet se på sin forretning som en evig proces der udvikler sig, og som giver en naturlig glæde, da den er en del af hans passion og ikke andres mål eller overordnede mål, men derimod en passioneret retning i hans liv, hvor man opnår en masse ting og mål, og hvor man heldigvis hele tiden kan udvikle sig selv og sin forretning eller blot nyde den som den er.

- Jeg har ikke givet historien en egentlig slutning og ”happy ending” for Peter, da jeg tænkte at I måske havde et bud på dette i kommentarfeltet

De bedste hilsner

Kim Kampp

Tag nu en beslutning…!

2012-04-27T08:25:00Z

Vi bliver alle fanget af det og nogle mere end andre … ubeslutsomhed.

Det at være iværksætter er en uddannelse i sig selv, personligt som fagligt, og i min verden en af de bedste uddannelser man kan tage.

Nuvel, der er så mange egenskaber en iværksætter skal besidde, men en egenskab er dog værd at fremhæve, og ikke kun inden for iværksætteri, men også i så mange andre sammenhænge! Egenskaben er beslutsomhed, evnen til at kunne tage en beslutning. Noget, som er en enorm mangelvare ved rigtig, rigtig mange mennesker, men samtidig også noget vi alle bliver fanget af fra tid til anden. Men det fede ved en beslutning indtræffer ofte, når den endelig er taget, så falder der ofte ro over en, og en snigende glæde over ens egen beslutsomhed kommer snigende, eller hva'?

Men lad os nu for en god ordens skyld starte med ordet beslutning. I princippet består det af følgende: Be – Slutning, ordet indikerer altså en handling og bevægelse, hvor man beder om en slutning på en given ting. Men hvori er så problemet? Og hvorfor bliver der ikke taget en beslutning? Selvom smerten ved at være i tvivl ofte er altomsluttende!

Mange vil nok sige, at det handler om sikkerhed og kontrol med det, man skal beslutte, og det har da også sin berettigelse. Sikkerhed og kontrol over hvad og hvorledes, men i ligeså høj grad over hvorfor man skal tage en beslutning, er de dominerende faktorer!

Men hvad er alternativet til ikke at beslutte? Hvad sker der, hvis man ikke beslutter sig for noget, og beholder status quo set i forhold til den handling, der sker ud fra at tage en given beslutning.

Der er mange eksempler på dette, og et eksempel er i forbindelse med udvikling eller innovation, som det jo så flot hedder. Folk beslutter sig ofte for at tænke ud af boksen så at sige, for dermed at kunne udvikle sig, innovere og finde nye veje og muligheder. Således, at det man arbejder med bliver bedre og mere fleksibelt. Dog sker der ofte det, at når folk har været i gennem denne proces med at tænke og bevæge sig ud af boksen, hopper de efterfølgende direkte tilbage i boksen – rent billedligt talt.

Måske nok fordi dette giver mere sikkerhed, da udvikling og innovation jo i sidste ende stammer fra eksisterende begreber, ting o.l. som så blot kombineres i en ny sammenhæng. Dette specielt udtrykt, hvis man ikke er klar til forandring og til at følge med tiden, så finder man ofte mere sikkerhed i det eksisterende

En adfærd, der stopper beslutningens kraft og mindsker handling på det samfund og den omverden man befinder sig i, som ligegyldigt hvad vi gør altid udvikler sig.

Så det med at bede om en slutning (be-slutning) betyder ikke enden på en given ting, men derimod udvikling af en given ting. Forskellen ligger jo i, at hvis man hele tiden mentalt forstiller sig, at ens beslutninger er en slutning af noget, der fængsler en i stedet for udvikler en, så har vi dilemmaet. Dette kan også være sandt og ikke sandt afhængigt af ens beslutning, men hvis man ikke beslutter sig for noget, er man helt sikkert fængslet i et status quo og den udvikling, der sker rundt om os. Beslutsomhed eller evnen til at beslutte og være beslutsom er noget man kan og skal træne; Gør man det ikke, bliver man dårlig og utrænet i det.

En god huskeregel til at tage en beslutning er, at det er gennem dine beslutninger du skaber dit liv, og hvis du ikke tager nogle beslutninger, skaber du intet.

Men hvordan beslutter du dig for noget, - har du en bestemt metode eller måde at gøre det på?

De bedste hilsner

Kim Kampp

Personlig coaching

2012-03-26T08:00:00Z

I mine personlig coaching-forløb møder jeg rigtig mange mennesker der har et udsagn i deres indre dialog med sig selv, såsom ”Jeg ville så gerne have været, men ...”.

Vi har alle ønsker og drømme om det ene og det andet, hvilket er udmøntet i forskellige målsætninger for eksempelvis at tjene flere penge, en bedre karriere eller et bedre helbred. Men har disse målsætninger også en bivirkning? En bivirkning kan være at hvis vi fokuserer meget på en given ting eller område, nedprioriteres ofte andre områder i ens liv!

Hvilke områder der halter, og hvilke der går godt, kan man få overblik over igennem dette simple værktøj kaldt livshjulet, der ofte benyttes inden for personlig coaching. Et værktøj der fungerer ved at man grupperer sit liv ind i en cirkel der symboliserer et hjul, og herunder ens eget livshjul. Identifikationen af de nævnte områder kommer så ved at man validerer de enkelte grupper ud fra en skala fra 0 til 100 %, hvor 100 % er det optimale. Når man har udfyldt selve livshjulet, vil man dermed finde de områder, der halter, og som kræver et større fokus.

Inden vi dog starter med at sætte en målsætning for disse områder i ens liv, er det vigtigt at lave en vision og platform for ens liv. Med det formål for øje at skabe en bedre balance i ens liv.

Hvad tror du der er muligt?
Hvad vil du opleve hver dag?
Hvordan vil du føle hver dag?
Hvilke oplevelser vil du have?
I hvilken retning vil du gerne udvikle dig?
Hvem vil du gerne dele dit liv med?
Hvordan vil du i princippet leve hvis det var din sidste dag!

Desværre er der rigtig mange mennesker som bruger det meste af deres liv på at tænke ”Jeg ville så gerne have været, gjort ……”. I stedet for at definere hvad, hvorfor og hvorledes de vil have det de ønsker.

Men hvorfor er det så at vi IKKE allerede har gjort det? Et af svarene kan man finde i denne simple form for adfærdsmønster

Hvorledes det fungerer, og hvad man skal være opmærksom på, kan du finde svar på i nedenstående video.

(Gå ind på Amino for at se den video der er i indlægget)

Skriv rigtig gerne en kommentar til hvorledes du opfatter dette, og om du kan nikke genkendende til dette adfærdsmønster i din eller andres hverdag.

De bedste hilsner

Kim Kampp