Kaspers Blog

Sådan indsamler du leads med højt afkast

2018-07-24T06:55:00Z

Svesken på disken: Leadindsamling er for mange virksomheder det vigtigste i marketing-strategien overhovedet.

Leads kan være alt fra personer, som sælgerne kan ringe til, til subscribers på dit nyhedsbrev, som du løbende kan kommunikere med.

Jeg har tømt min sjæl for gode tips til: Indsamling af leads, hvordan du udnytter dem, og hvorfor pokker det bør være en del af din marketing-strategi i første omgang.

Indlægget her er relevant for marketing-medarbejderen, der skal overbevise (og imponere) chefen, samt den mindre virksomhedsejer. Og for både webshops og hjemmesider.

Risikospredning

Langt de fleste annoncekroner for danske virksomheder i online regi går til Facebook, SEO og Google Ads (som tidligere hed Google AdWords).

Og det er såmænd også fint. Ganske glimrende endda.

Men sæt du vågner op en dag, hvor:

Facebooks algoritmeopdatering formindsker dit reach med 98%.
Google ’ranking factors’ skifter spor, hvorfor du mister placeringer på søgemaskinerne.
Og dine konkurrenter overbyder dig med 200% på Google AdWords.

Trip, trap, træsko: Dit salg er væk. Whaaat.

Men heldigvis har du din emailliste med 27.000 tilmeldinger. Den er der ingen, der tar’ fra dig. Pyyyha…

** Skuldrene falder ned igen, vejrtrækningen normaliseres… **

Indrømmet: Mit eksempel er overdrevet, men pointen består. Aldrig læg alle dine marketing-æg i én kurv; og her er indsamling af leads en solid, gedigen sikkerhed.

Din helt egen kundeklub

Min hjerne har brugt enormt meget krudt på at finde det bedste, mest illustrative eksempel. Men lad mig give dig det dårligste i stedet.

Det er nemmere at fange fisk i en Put And Take-sø, end hvis du kaster snøren ud fra badebroen ved Vesterhavet. Hvorfor?

Fordi du med Put And Take allerede har fanget nogle og lukket dem ind i et begrænset område. Konverteringsraten for fangst er højere, når du:

1) Ved, at det er lige dén slags fisk, du ønsker, som er mulige fangster.

2) Fiskene kan blive plejet og passet med godbidder, klapsalver og tryllestøv.

Se fx denne analyse fra Recart; email marketing (altså kommunikation til leads) er solidt den kanal med højest konverteringsrate.

Kilde: https://blog.recart.com/2018/07/11/multi-touchpoint-marketing-increase-revenue/

Kigger vi teknisk på det gennem salgstragten, så springer du, ved at kommunikere til dine leads, stadiet over, hvor de skal lære dig at kende og opdage dig. Du kan snakke direkte til folk, der kender dig, har vist interesse for dig og er lige i målgruppen. Haps, haps, haps.

Øget livstidsværdi (CLV)

Det er altid nemmere at sælge mere (og nyt) til en tidligere kunde end at sælge til en helt ny kunde.

Og det er nemmere at få en kunde til at handle igen, hvis du har en snor i ham; altså tilmeldt på din liste, i dit CRM-system eller i dit finde, GDPR-venlige Excel-ark.

Hvor en kunde tidligere handlede én gang hos dig, kan du ved påvirkning af det pågældende leads klemme flere ordre ud; og derved øge livstidsværdien markant (gang du bare op, kammerat).

Det er både rent email marketing-mæssigt, du kan øge din livstidsværdi og opbygge automatiske flows, men så sandelig også på andre kanaler:

- Opret et ’custom audience’ på Facebook med dine leads i; annoncér mod dem.

- Lav en look-a-like-målgruppe på Facebook med folk, der minder om dine leads.

- Gentag step nr. 1 på SnapChat, LinkedIn und so weiter…

Dataindsamling

Du vil i dit email marketing-system kunne spore nøgternt, hvordan dine leads har opført sig. Har du opsat ’site tracking’, kan du se:

- Hvilke sider, de har besøgt.

- Hvilke produkter, de har købt.

- Hvor ofte de handler.

- Hvor meget de køber ad gangen (gennemsnitsordre).

Enormt meget data, som du kan bruge til blive klogere på din målgruppe.

Og nåh jo, så kan du vende tilbage til de tidligere også:

- Lav en målgruppe med de, der køber oftest, og giv dem ekstra meget kærlighed på Facebook.

- Få sendt de bedste tilbud til dem, som handler mest ved tilbud og lave priser.

- Og jeg kunne jo blive ved…

Selve leadindsamlingen

Åh.

Endelig kom vi til det, som indlægget egentlig handler om: Hvordan pokker du får folk til at tilmelde sig.

Værktøjerne er mange, ligeledes er mulighederne. To af mine absolutte yndlingsværktøjer er Facebook Lead Ads og Sleeknote. Dem tar’ vi lige én ad gangen.

Facebook Lead Ads

Du kender dem sikkert. Og gør du ikke, aner du ikke, hvad du går glip af.

Kort sagt er det en annonceringsform, hvor folk kan tilmelde sig direkte på Facebook. Altså sparer de det stadie, hvor de først skal ind på din hjemmeside à højere konverteringsrate.

Vi har lidt teknisk at starte med, så lad os få det overstået.

Facebook kan ikke selv smide dine leads ind i fx dit mailsystem. Og derfor bør du gøre brug af integrationsværktøjer som Zaiper eller LeadsBridge; de fungerer som små tandhjul, der binder sammen. Altså skyder dit lead fra A til B: Fra Facebook til mailsystem (eller CRM-system osv.).

De generelle Facebook-tips om brug af video, dynamisk annonceindhold (splittest) mv. gør sig selvfølgelig også gældende i høj grad med Lead Ads.

Hvilke målgrupper kan så være gode at annoncere mod?

Et svært (og varierende for hver virksomhed) spørgsmål at svare på. Du kan bruge det i din ’kolde annoncering’ (fx look-a-like), hvor du holder konkurrencer eller udlodder whitepapers.

Du kan i din webshop bruge det i dit retargeting-flow (husk at ekskludere dem, der allerede er tilmeldt).

Og er du en servicevirksomhed, der ønsker henvendelser og sælger mere komplekse ydelser, kan du bruge det i slutningen af dit flow af forskellige retargeting-annoncer.

Lad mig blive lidt konkret.

For webshops:

- Upload en liste med dine tidl. kunder, som endnu ikke har tilmeldt sig nyhedsbrevet.

- Målret dem, som har vist interesse for dine produkter de sidste 30 dage, gennem ’viewContent’ (set produkter).

- Gå koldt til værks: Bed Facebook finde dem, der minder mest om dine kunder de sidste år. Lav en konkurrence med et gavekort på 2.000 kroner til din shop eller nogle af dine produkter.

For servicevirksomheder:

- Mod gemte målgrupper med whitepapers; fx administrator af Facebooksider, hvis du ønsker at ramme små virksomhedsejere.

- Besøgende de sidste 30 dage.

- Folk, der har læst din blog eller på anden vis udtrykt specifik interesse gennem visit på ydelsesside de sidste 10, 15, 20 dage.

Vi skrev på et tidspunkt en e-bog, hvori vi gav ’16 hacks til din online markedsføring’ - her kunne vi gennem KOLD annoncering købe leads til 3-4 kroner pr. stk. Temmelig tilfredsstillende.

Sleeknote - popup i god stil

Jeg burde få anparter i Sleeknote, så mange gange jeg nævner dem…

Men værktøjet her er glimrende til at lokke dine websitebesøgende til at tilmelde sig. For jeg har dårlige nyheder: Nærmest INGEN opdager den lille tilmeldingsformular, du har liggende nede i din footer på websitet.

Trods værktøjet er glimrende, må du ikke tro, det kan gøre alt arbejdet. For at det er effektivt, stiller det store krav til, HVORDAN du overtaler folk til at tilmelde sig.

Webshops kan med fordel benytte rabatkoder og ’få 100 kroner at shoppe for’. Ofte uhyre effektivt.

Og servicevirksomheder kan igen bruge whitepapers mv.

Min erfaring siger mig, at konkretisering vægtes højt; en vag formulering som ”Tilmeld dig og få gode nyheder, samt de nyeste tilbud” kan virke, men er sjældent den mest effektive lokkemad.

Det gode ved Sleeknote er ydermere, at du automatisk får dine nye tilmeldinger over i dit mailsystem; det er fx nyttigt, hvis du iværksætter et automatisk velkomst-flow.

Gør klogt brug af dine leads

Jeg har allerede redegjort for mulighederne med leads; hvordan du kan blive klogere, kommunikere én til én, målrette Facebook-annoncer og meget mere.

Det scenarie, som du under alle omstændigheder skal undgå, er, at din liste ligger og rådner op nede i et aflåst kælderrum. Så er leadgenerering ikke en god investering.

Pointen er, at du jo selvfølgelig ikke øger livstidsværdien eller opnår særligt afkast, hvis ikke du aktivt inddrager dine leads.

Et andet vigtigt punkt er email marketing automation. Føl lige på de ord; der er noget storhed, nærmest overdådigt over det!

Emnet har jeg tidligere skrevet lidt om her på Amino - læs her.

Sådan kommer du i gang med email markedsføring.

2018-05-22T07:05:00Z

Anslået læsningstid: 15 minutter (så find en god kop kaffe).

Jeg ser det gang på gang: Email markedsføring er en af de mest effektive kanaler for webshops. Og med de mange muligheder for automatisering tipper arbejdsmængde kontra omsætning gevaldigt til fordel for sidstnævnte.

Inden jeg får givet mail marketing gudestatus, er der naturligvis en række faldgrupper og synergieffekter, du skal være opmærksom på. Men bare rolig: Dem kommer jeg omkring i dette indlæ

Regler ved email markedsføring

Gør dig klar til det kedelige, men vigtige - eller spring dette afsnit over.

Før jeg hamrer speederen helt i bund, så må vi få det basale på plads: Lovgivningen. Noget, som ofte debatteres heftigt - og med god grund. Der har tidligere været flere sager mod også veletablerede virksomheder, som har fået et rap over nallerne på grund af aggressiv markedsføring gennem e-mails og med manglende accept.

Hertil skal jeg hurtigt indskyde, at jeg hverken er advokat, juralog, cand.merc.jur., cand.jur., stud.jur…. Du fanger pointen. Dog har jeg gennem tiden rådført mig med et hav af jurister om netop email markedsføring.

Vi snakker mail marketing, når der sendes nyhedsbreve (som det blev kaldt i ”gamle dage”) til en række mennesker, der har afgivet accept i forbindelse med, at de har tilmeldt sig dit nyhedsbrev.

BEMÆRK: NY PERSONDATAFORORDRING (ja, sikke et langt ord) FRA EU KOMMER STORMENDE 25. MAJ 2018. LÆS MERE HER.

Så lad mig slå det fast: Du SKAL have accept for at sende nyhedsbreve ud. Her kan jeg blot henvise til Markedsføringsloven § 10:

En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.

Min manglende juridiske eksamen afholder mig fra at kommentere yderligere på lovgivning og de eventuelle undtagelser, der medfølger MKL. § 10. Her er fx MKL. § 10 stk. 2. Og jeg ved godt, at fx Shopify kan (eller kunne) finde på at udsende mails til dem, der ikke færdiggjorde sit køb, hvis blot de nåede at udfyldte feltet med e-mail. Og den går altså ikke…

Accept kan du få på flere måder (vi kommer til indsamling af leads senere):

- Facebook Lead Ads.

- Sleeknote.

- Formular på din hjemmeside.

Automatisering i dit setup

Åh, endelig slap vi fri for al regelsnakken. Nu til det mere interessante, hvis du spørger mig.

Drømmescenariet med det rigtige automatiseringsflow er, at du sætter det op, smækker benene op og lader omsætning stryge til vejrs. Grundlæggende vil jeg dele automatisering op i to dele for at simplificere affæren:

Hændelsesbaseret (Tabt kurv, velkomstmail)
Adfærdsbaseret (Besøgt din side x gange på y dage)

Snakker vi hændelsesbaseret, så har du sat nogle mails op, der automatisk udsendes ved enkelte hændelser: Når jeg tilmelder mig, køber et produkt, tilføjer et produkt til kurven mm. Dette er det hyppigste med webshops.

Adfærdsbaseret er et lille skridt længere op ad kompleksitetsstigen. Her regulerer vi mails ud fra adfærd: Hvis jeg fx har læst dit blogindlæg, kigget på dit website x antal gange på y tid, kigget på sektion af dit website mm.

Snu som du er, har du allerede lugtet lunten: Hændelsesbaseret og adfærdsbaseret er to ord for samme ting - adfærd kan også være en hændelse, en hændelse kan også være adfærd, javist. Jeg finder blot, at det fremmer forståelsen ved at dele tingene op. Til de nørdede af jer: Hændelsesbaseret (tænk det kvantitativt), adfærdsbaseret (tænk det mere kvalitativt).

Kære webshopejer: Nu skal du læse godt efter.

Der er nogle mails, jeg mener, du skal sætte op. Hvorfor? Fordi de bare virker. Der er primært fire styk:

- Tabt kurv; til dem, der tilføjer noget til kurven, men ikke køber.

- Velkomstserie; til nye medlemmer.

- Product interest; til dem, der flittigt har overbegloet dit produkt.

- Win back buyer; til tidl. kunder, som ikke har handlet længe.

Afhængig af din tekniske forståelse og din webshops størrelse og CMS, vil jeg anslå 4-5 timer til at opsætte ovenstående. En perfekt søndagsopgave på en regnvejrsdag. Og hver mail er simpel at sætte op i de gængse mailsystemer - så bare rolig. Brug gerne dine data fra Google Analytics til at time opsætningen perfekt. Kig fx under ”konverteringstid.” Og ja, jeg antager, at du allerede har opsat ehandelssporing fra Google Analytics på din webshop. Har du ikke… så gør det! I går.

Men lad os tage dem fra en ende af.

Tabt kurv: Dit vigtigste job er her at finde ud af, HVORFOR kunden ikke færdiggjorde købet. Måske skal han/hun blot have endnu en påmindelse. Måske er dine fragtpriser for høje. Måske virker du utroværdig. Derfor kan du med fordel medskrive både rabatkoder og troværdighedsbudskaber eller blot en simpel påmindelse som: ”Hov, du glemte noget…”

Velkomstserie: Bemærk; en SERIE, ikke blot en velkomstmail. Hav gerne flere mails til at byde dine kunder velkomne. Du skal naturligvis overholde det, du lover. Giver du 10% rabat væk til nye tilmeldinger, så skal de selvfølgelig have en rabatkode. Her kan det være en god idé at skabe urgency: ”Skynd dig. Rabatkoden gælder kun i 24 timer.” Og hvis kunden endnu ikke har handlet efter 12 timer, udsendes der en mail mere: ”Nu er der altså kun 12 timer tilbage, kammerat.” Er du en servicevirksomhed, så sørg for at få forventningsafstemt. Fortæl kunden, hvad der venter sig ved at være på din liste.

Product interest: Som med en tabt kurv-mail skal du her finde ud af, hvorfor kunden har kigget så meget på dit produkt, men hverken købt eller tilføjet til kurv. Det kan derfor være en god idé at opremse de (behovsmæssige-)fordele, der er i forbindelse med det pågældende produkt. Læs evt. mit tidligere indlæg om gode produkttekster. I din mail her kan du passende implementere produktanbefalinger med lign. produkter.

Win back buyer: Dette er især effektivt, hvis du sælger periodiske produkter: Fx proteinpulver, som skal fyldes op en gang månedligt (eller hvor ofte det nu er). Her kan du med fordel analysere, hvor ofte kunderne vender tilbage og skræddersy tidsintervallet herefter. Andre gode idéer er at vedtage produktanbefalinger jf. tidl. køb.

Kære servicevirksomhedsejer: Jeg kan ikke hjælpe dig. Pjat; selvfølgelig kan jeg det - men ikke generelt. Eftersom det er blødere værdier, så skal dit automatiseringsflow skræddersys efter din branche, målgruppe, dit website, din øvrige markedsføring osv. Hertil findes ikke samme ”klassiske” mailformater, som altid virker, som der gør til webshops.

Men du kan naturligvis blive inspireret af webshopejerens mails: Nu er en ’Product interest’-mail ikke et produkt, men måske en sektion på din hjemmeside; fx www.verdensbedsteadvokat.dk/skoede. Har jeg set den underside mange gange, men ikke kontaktet dig… så er der gode chancer for, at jeg er ved at købe ny ejendom og mangler et skøde.

Dertil kan du med fordel opsætte en ”kontakt os”-mail, hvis jeg besøger din kontaktside flere gange, men ikke kontakter dig.

Valg af system

Servicevirksomhed: ActiveCampaign.

Webshop: MailChimp eller HeyLoyalty.

Ja, så firkantet er jeg. Naturligvis kan ActiveCampaign også begå sig som fremragende supplement til en webshop, og MailChimp det samme til servicevirksomheder. Ovenstående er blot min automatreaktion, når der spørges til valg af system.

Tillad mig at knytte lidt flere ord på.

ActiveCampaign har en række fantastiske funktionaliteter. Personligt er jeg helt pjattet med deres ’flow builder’, som lader dig opbygge overskuelige flows og reaktioner på enkelte hændelser eller en slags adfærd. Du finder også et nogenlunde CRM-værktøj indbygget, som jeg har meget stor glæde af. Opsætningen er forholdsvis simpel: Du skal blot implementere et tracking-script i din header; præcis som med Sleeknote, en Facebook Pixel eller Google Analytics. Læs mere her. Mulighederne er flere i ActiveCampaign, hvorfor jeg fortrækker det markant over MailChimp for B2B- og servicevirksomheder. Prisen starter fra 15$ månedligt.

MailChimp kender du sikkert allerede, og integrationen til din webshop er SÅ nem. Det tager maksimalt ét minut ved de gængse webshopsystemer. Opsætningen af automatiske e-commerce-mails finder du, når du opretter en ny kampagne - klik ”on-going” og vælg ”e-commerce.” Voila. Her er alle de fire automatiske mails, vi beskrev tidligere, synlige. Dertil er MailChimp gratis op til 2.000 subscribers.

HeyLoyalty er - som MailChimp - fantastisk nemt at integrere med dit webshopsystem. Et vaskeægte webshopværktøj. Opsætningen af dybdegående tracking script kan kræve teknisk forståelse; men her er de heldigvis et dansk værktøj, og jeg skal hilse at sige, at deres supportchef Jesper er vældig flink og hjælpsom. Værktøjer er særdeles velegnet til de ikke HELT små webshops, samt dem der kigger lidenskabeligt mod SMS-marketing.

Indsamling af leads

Fokus på email markedsføring uden leads er som at blinke til en pige i mørket; du ved, hvad du gør, men ingen ser det.

Med det rigtige setup i din mail marketing, vil du opleve, at din opsætning herfra stiger proportionalt med antallet af nytilkomne subscribers (under forudsætningen at dine nye leads er relevante og af ok kvalitet).

Der er mange muligheder. Men én ting er helt sikkert: At have en lille formular i din footer på dit website er slet, slet ikke nok, hvis du er seriøs. Jeg vil anbefale dig at kaste et blik mod værktøjet Sleeknote - det er de irriterende popups, du kender… bare uden at være irriterende. Lok gerne med 10% rabat, 100 kroner at shoppe for eller en interessant e-bog.

Facebook Lead Ads

En anden effektiv måde at indsamle leads på er Facebook Lead Ads. Og har du ikke stiftet bekendtskab med dem endnu, går du glip af noget.

Kort sagt er det annoncer, hvor brugeren direkte kan tilmelde sig dit nyhedsbrev. Annoncen oprettes på klassisk vis med valg målgruppe, budget mv. - og så skal du vælge en formular. Denne skal dernæst integreres til dit mail marketing-system. For at føre dine leads direkte fra Facebook til MailChimp, skal du have et tredjepartsværktøj. Jeg bruger LeadsBridge, men Zappier er også aldeles glimrende.

Alternativet er, at du skal downloade dine leads og selv - manuelt - lægge dem over i dit mailsystem. Dette giver ingen mening. En anden ulempe ved denne model er, at der går længere tid, fra brugeren tilmelder sig, til hun modtager din velkomstmail. Ikke et godt tegn.

Effektive målgrupper på Facebook at målrette:

- Generelt retargetinggrupper; fx seneste 14 dage og

- Look-a-like-målgrupper på din nuværende liste eller oversigt over tidl. kunder (kræver +1.000 mails!) og

- Folk, der har afmeldt sig dit nyhedsbrev (jo, du må gerne uploade dem til Facebook og køre ”tilmeld dig igen”-annoncer mod dem).

På Facebook kan du også lokke med rabatkoder og gode tilbud. Men at køre konkurrencer virker ofte som det mest effektive. Dog er der en fejl, jeg ser for mange begå - og som du skal undgå!

Den præmie, man kan vinde i din konkurrence, er vigtig. Mange begår den fejl, at de fx er en tøjvirksomhed og udlodder en iPhone. Her er problemet, at mange, som aldrig bliver kunder, tilmelder sig; fordi de gerne vil vinde en iPhone. Sælger du herretøj, kan kvinder stadig tilmelde sig - fordi de vil også vinde en iPhone.

Du bør derfor helst udlodde dit eget produkt. Og er det ikke muligt, så skal du enten lade være med at lave konkurrencen eller finde et nærliggende produkt, der henvender sig til nogenlunde samme målgruppe - og kun den målgruppe! Er du Opel-forhandler, kan du udlodde en mobilholder osv.

At have en liste med tilfældige mennesker er ligegyldigt. De bliver formentlig aldrig til kunder. Din liste skal bestå af interesserede personer, som du kan konvertere i løbet af dit mail marketing-flow. Livstidsværdi er et nøgleord.

Afslutningsvis skal du blot have et skulderklap. Sådan! Du klarede den gennem indlægget. Formålet er at sætte dig ind i de generelle tendenser, og jeg håber, at du - med hjemmel i denne guide - kan bevæge dig ud i den fantastiske verden af email markedsføring. Men som jeg indskrev i indlægget, får vi besøg af Gitte-Per fra EU (GDPR, ny persondataforordring), som stiller krav til opbevaring af dine data, indsamling og meget andet. Sørg for at tjek op på det. Bøderne her er temmelig hårde, vil jeg mene.

Tre (meget!) effektive kanaler til din webshop!

2018-04-17T06:55:00Z

”Åh, tænk, hvis min webshop kunne sælge mere.”

Suk…

Lad mig give dig et skub i den rigtige retning.

Har du ikke disse tre markedsføringstiltag i gang, så har du svaret på, hvorfor din webshop ikke er en topsælger. Disse tre er nogle af de vigtigste og mest effektive, som vi ser på vores kunder hos Webbler. Og det er yderst sjældent, jeg oplever, at de ikke virker.

De er nemme at sætte op, kræver ikke umenneskelig teknisk snilde eller overlange arbejdstider.

Facebook DPA

Du har set dem før, når du besøger større webshops. De produkter, du har kigget på, er ”sjovt nok” også dem, der kommer på din Facebook. Alle gør det. Hvorfor? Fordi det VIRKER! Alt du skal bruge er et product feed, som kan genereres af tredjepartsværktøjer som fx Avecdo eller plug-ins til både WooCommerce og Shopify.

Med dit product feed i hånden er du klar til at hoppe over på Facebook. I din Business Manager vælger du ’Salg fra produktkatalog’ og uploader til product feed. Dette gøres ved at indsætte det link, hvor det ligger på.

Dernæst skal du blot oprette en annonce. Er du meget i tvivl, så tag den "standard" målgruppe - alle, der har besøgt eller tilføjet produktet til kurv de sidste 14 dage, men ikke købt. Og se salgene vælte ind!

Pro-tip: Gå ind i Google Analytics --> Konverteringer --> Multikanaltragt --> Konverteringstid. Her kan du se, hvor lang tid der går, før at Google registrer første besøg til konvertering. Er det syv dage, så vælg syv dage i stedet for 14 dage i din Facebook-annonce (og så videre). Er du en rigtig nørd, så skal du huske på, at Google Analytics er cookiebaseret - altså: Samme bruger besøger BÅDE på mobil og computer = 2 brugere.

I din tekst kan du skrive en enkelt linje med en solid punchline.

At køre en webshop uden en DPA aktiv er altså forbudt. Bandlyst. Kom i gang! Straks.

Mail automation

At skrive nyhedsbreve en gang hver søndag er både tidskrævende, ineffektivt og totalt 2010. Hop over på den sexede - og pokkers effektive - vogn med automatiske mailserier. Og det bedste? Du kan gøre det ganske gratis i fx MailChimp, hvis du har under 2.000 nyhedsbrevstilmeldninger.

Sådan gør du: Start med at sammensmelt din webshop med MailChimp. Det gøres med ét klik. Dernæst opretter du en kampagne, vælger ’on-going’ og klikker på ’Ecommece’.

De fire mest effektive, som jeg finder virker bedst:

- Tabt kurv. En mail, der indeholder de produkter, som en bruger har tilføjet til kurv, men ikke købt. I mailen her kan du evt. give en rabatkode, som får brugeren til at gennemføre sit køb.

- Velkomstmails. Send fx en rabatkode til dine brugere, når de kommer ind. Et frækt trick her kan være, at du laver din rabatkode tidsbegrænset. Det skaber urgency: ”Skynd dig. Rabatkoden gælder kun de næste 24 timer.”

- Product interest. En mail med de produkter, som den besøgende har kigget på. Heri smider du også liiiige et par produktanbefalinger afsted, som minder om de produkter. Smart.

- Win back buyer. Hvis en kunde ikke har købt noget hos dig i 90 dage, så må vedkommende jo savne dig. Mind ham/hende om det. Giv fx gratis fragt, hvis der bestilles i dag eller et ekstra godt tilbud. Det er jo en tidligere kunde, så hvorfor skulle der ikke være ønske om at handle hos dig igen?

Google Shopping

Når dit markedsføringsbudget ikke er skyhøjt, bør du købe de brugere, som sidder med kortet i hånden og er klar til at handle. Og det kan du (ofte) gøre med Google Shopping: Det er de kampagner med billeder, der kommer frem, når du søger efter et bestemt produkt.

Også her skal du bruge et product feed. Når det er implementeret, skal du bare gå i krig i Google Adwords. Kampagnen behøver ikke tage mere end en time at sætte op.

Dog skal det siges, at ikke alle webshops kan gøre brug af Google Shopping. Det kræver, at du sælger produkter, der søges efter.

Så du hvad jeg gjorde der?

Lad mig tage dig tilbage til webshopejerens håndbog. Første side: Kunderejsen. Ovenstående opsætning tager højde for den mest basale kunderejse.

Du køber ny, kold trafik ind gennem Google Shopping. Tjek.

Du indsamler og aktiverer dine leads med mail marketing automation. Tjek.

Og du påvirker folk IGEN med de rigtige produkter på Facebook. Tjek.

Ydermere kræver dette setup ikke, at du sidder med snotten i din online markedsføring hele tiden. Er det sat ordentligt op, så kører det bare. Men løbende optimering skader ikke; her bør du tage højde for fx ’Ad Fatique’ på Facebook, og dine automatiske mails kan du også optimere; klikrate, åbningsrate mm.

Kommentarsporet står åbent for dine spørgende kommentarer, og det samme gør min indbakke: kf@webbler.dk. 3, 2,1 - sæt i gang (og lad dine salgstal på din webshop eksplodere)!

Du er ikke iværksætter! Skam dig.

2018-01-23T07:45:00Z

Din virksomhed er ikke innovativ nok. Du arbejder ikke nok. Du er ikke iværksætter. Du er kun selvstændig.

Internettet er et skønt sted. Og for mig at se er dette en principiel diskussion: Bruger for mange iværksættere for meget tid på at diskutere på Facebook frem for at skabe reel værdi i deres virksomhed?

Mit umiddelbare svar er et klokkeklart ja. Men lad os tage et spadestik dybere.

Både Facebook, Amino og andre sociale medier flyder med iværksætter-energi. And I love it! Folk efterspøger hjælp, og dygtige mennesker sidder gratis og giver en hånd med. Det kan bringe en tåre frem og forårsage en knude i mit iskolde kapitalisthjerte. Nøj, det´ smukt.

Men – og ja, der er et men – vi kender alle den anden del. Latterlige, intetsigende diskussioner og dumsmarte kommentarer, som ofte ender ud i dårlige anmeldelser på modpartens firma-Facebookside.

Sådan overvinder du det

Som iværksætter har du x antal timer i døgnet. Og det er derfor dit ansvar, hvis du har store ambitioner, at få mest muligt ud af dem. Derfor er det super ærgerligt at bruge tid på Facebook-mudderkast, blot fordi du ved mere om et givent emne, end spørger gør.

Eller når du laver et opslag med SEO-spørgsmål, får du en dumsmart kommentar retur: ”Spørg Google,” ”Hvordan kan du drive en online forretning uden at vide det?” osv.

Og som jeg ser det, har du to muligheder.

1) At kaste dig ned i diskussionen og mudderet, svare på alle negative kommentarer, sende dårlige anmeldelser afsted til de irriterende kommentarerer og gå og bruge en – undskyld mig – fandens masse tid på det.

2) Ifør dig en strikketrøje, tænd et lejrbål, rul en joint, hiv et peace-tegn op ad hatten og spil noget guitar. Lad det være. Laissez faire.

Hvor hårdt det end lyder, vil jeg (næsten) altid påskønne folk, der vælger nummer to. Også selvom du ikke kan spille guitar!

Derved undgår du tidsspild, og du undgår at vise dig frem overfor potentielle kunder som én, der er barnlig nok til at gå ind i en så ligegyldig diskussion. Hold dig til de ni positive kommentarer og ignorer den ene negative.

For at forstå hvorfor, skal vi tage et kig på, hvem der kommenterer negativt.

Den ondsindede personas

Stil dig selv dette spørgsmål:

De mennesker, der har gjort det RIGTIG godt i iværksætterlivet – Jesper Buch, Janus Friis, Martin Thorborg – er det dem, der sidder og bruger deres på at skrive negative kommentarer? Er det de succesrige, der driver en succesfuld forretning og nyder livet, som bruger tid på negative kommentarer.

I rest my case.

Min kære mor får lov at beskæftige sig med pædagogik, men der er alligevel undersøgelser, som kan bidrage som fodnote til denne artikel.

F.eks. en amerikansk undersøgelse om, at mobbere typisk selv klarer sig dårligt i skolen: https://videnskab.dk/kultur-samfund/mobbere-klarer-sig-darligt-i-skolen

Her udtaler Dr. Clayton R. Cook, en af nørderne og forskerne bag, følgende: ”En typisk mobber har svært ved at løse problemer med andre mennesker og har også faglige problemer.”

For pokker, hvor er det træls

Ja, jeg ved det godt. Og jeg kender til det: Et rygende, provokerende og fantastisk svar er netop blomstret frem som modsvar til den negative kommentar. Du har røg ud af øerne. Men lad være. Hæv dig.

Og jeg sidder ikke her som bedrevidende. Faktisk tværtimod. Havde jeg erstattet bare halvdelen af min Facebook-ævle-tid med effektivt arbejde, var jeg så velhavende, at jeg ville blande bland-selv-slik for 19,5,-, betale med en 20´er og bede ekspedienten beholde den sidste halvtredsøre.

(Bemærk: Jeg er fra Jylland, og her er det kun de meget rige, der vil lade 50 øre gå til spilde)

Du er din virksomhed

Som lille selvstændig erhvervsdrivende, er du lig med din virksomhed. Kan folk lide dig, vil du få flere kunder.

Omvendt; hvis du skaber dig åndssvagt, løber med bar røv ned ad Rådhuspladsen og ævler på Facebook, vil du få færre kunder.

Eller vent… løbet på Rådhuspladsen kan på bedste Simon Spies-vis sikkert eskalere din forretning. Prøv det.

Ville du fx tage kontakt til én, som du finder gennem et Facebookopslag, hvor vedkommende er i gang med at belære en 15-årig gut omkring, at han ikke er iværksætter, fordi hans virksomhed ikke er succesfuld nok?

Tag derfor to ting med fra dette indlæg:

Føler du dig selv bedrevidende og stolt, når du skriver negative og nedladende kommentarer, så stop det. Du dræber din virksomhed, du dræber dit personlige brand.
Får du negative kommentar, så klem ballerne sammen og ignorer dem!

Selvfølgelig er der en øvre grænse for, hvad man skal finde sig i.

Det, jeg vil stresse i dette indlæg, er, at der altså også er en nedre grænse hvor, hvad man bør involvere sig i.

For nylig kom der er et opslag på en Facebook-gruppe om mig og min virksomhed. Pludselig var jeg en svindler.

Det første, jeg gjorde, var at undre mig: Så må jeg eddermame være en dårlig svindler, fordi jeg er ikke specielt rig...

Og jeg skal love dig for, at jeg har klemt ballerne hårdt sammen for ikke at gå ud i et modsvar. Men gør jeg det, putter jeg selv min røv i klaskehøjde. Sagt på en anden måde; denne sceance var altså under det niveau af komplikationer, jeg vil involvere mig i. Da jeg slog vedkommendes arbejdsplads op, var underskuddet fordoblet siden sidste år, gælden voksede markant. Tingene så ikke gode ud.

I stedet kaster jeg mig over mine tekster og drikker kaffe med spændende mennesker.

Perfekte SEO-tekster: Stryg til tops på Google!

2017-12-05T07:50:00Z

Øg dit besøgstal på din hjemmeside eller webshop markant med de skarpeste SEO-tekster.

Foretag dig en søgeordsanalyse, find relaterede vendinger, emner og historier og få det vigtigste i overskriften.

Sådan skriver du gode SEO-tekster.

Var det ikke en fyldestgørende forklaring?

Helt fair. Tillad mig at uddybe.

Klem ballerne sammen og analysér!

Ja. I know. Begrebet analyse er skrækkeligt. Kedeligt. Og fandens træls. Men nødvendigt.

En SEO-tekst er (næsten) kun skrevet med ét formål: At få dig opad i søgemaskinerne, så du kan få flere organiske besøgende => flere salg og henvendelser.

Hertil kræves det, at du ved, hvilke søgeord du skal findes på, hvad volumen er på de enkelte søgeord, og hvilke søgeord, der relaterer sig til de oprindelige søgeord. Sikke en krøllet sætning. Lad mig give dig en overskuelig punktform:

- Find dine primære søgeord.

- Undersøg volumen, så du ved, hvad du skal holde fokus på.

- Find vendinger og ord, der relaterer sig til dit søgeord.

Redskaberne hertil er mange. Har du en røvsparkende Adwords-kampagne, kan du bruge den som analysegrundlag: Hvor kommer mine besøgende fra? Hvilke søgeord?

Har du ingen Adwords-kampagne, kan du oprette én for sjov og se, hvilke søgeord Google foreslår dig at købe, når du indtaster dit primære søgeord.

Men hader du Adwords, må du ty til andre værktøjer. Jeg er personligt glad for Kwfinder.com. Og det er ovenikøbet gratis – men du skal købe det for småpenge, hvis du vil være ubegrænset. Her kan du slå dit søgeord op. Lad os antage, det er dameure.

Nu bliver du mødt med en oversigt over antal månedlige søgninger, relaterede søgeord, en vurdering af konkurrencen, samt de websites, der rangerer højt på nuværende tidspunkt.

Sådan gør jeg.

Efter at have kørt analysen, skriver jeg ord med højst søgevolume i toppen af det Word-dokument, hvori jeg skal skrive min tekst. Og dem rangerer jeg fra 1, 2, 3, 4…. und so weiter (servicemeddelelse: Det er tysk for ”og så videre”).

Og nu hopper jeg videre til trin 2 i min analyse: Ser, hvad Google anser som værende relevant for dameure.

Sådan gør du:

- Søg på ”dameure”

- Rul ned i bunden

- Kig på ”Søgninger relateret til dameure”

Jeg skal gøre de sløve læsere opmærksomme på, at ”dameure” naturligvis skal skiftes ud med dit eget søgeord. [;-)]

Værsgo.

Google mener, at disse relaterer sig til det oprindelige søgeord. Derfor en temmelig god idé at få disse søgeord og vendinger skrevet ind i din SEO-tekst også.

Hører du begrebet LSI nævnt, skal du blot tænke på ovenstående eksempel. LSI er blot en moderne og fancy måde at sige det på.

Hvad er LSI?

Okay, okay: Jeg ska´ nok forklare det!

Kort sagt er LSI en forkortelse for latent semantisk indeksering. Og det er en afvigelse fra den tussegamle tilgang til SEO, hvor det blot handlede om at smide dine søgeord ind i teksten – jo flere, jo bedre.

Med en LSI-tilgang, skal du finde relaterede søgeord og –termer. Det giver Google mulighed for at vurdere, om din tekst relaterer sig til de overordnede emner og ord.

Det er helt kort og simplificeret. Det er mange underpunkter; og faktisk vil selv et matematisk geni have problemer med at forklare det til fulde (og jeg er absolut ikke et matematisk geni!)

Få nu styr på dine URL´er!

Måske afviger jeg lidt fra SEO-tekster nu, men bevares. Jeg skal gøre det hurtigt. Og jeg holder fast i dameure-eksemplet.

Det er en temmelig god idé at få dit primære søgeord med i din URL.

Eksempel: https://fuckingawesomekvindebutik.nu/dameure

Dine overskrifter af altafgørende!

En analyse foretaget af Online Partners viser, at det kun er dine <h1>- og <h2>-overskrifter, hvor det gavner dig i et SEO-mæssigt øjemed at have dine søgeord i overskriften.

Og faktisk anbefales det også, at du skriver dit søgeord som det tredje ord i rækken.

Dameure-eksemplet:

<h2> Køb dine dameure her <h2>. Her står ”dameure” som det tredje ord i rækken.

Hvis jeg var dig, ville jeg derfor gøre følgende:

Tag nummer et og to på din rangliste over de relevante søgeord, der har den største volumen.
Skriv dem ind i en <h1>- og <h2>-overskrift som nummer 3 i ordrækken.

Din overskrift har også et andet formål.

Nemlig at fastholde læseren.

Tommelfingerreglen med overskrifter lyder således:

”Dine læsere bruger dine overskrifter til at finde ud af, hvad de ikke gider at læse.”

Fang derfor med interessante overskrifter, der opsummerer indholdet, der følger i afsnittet.

Hvornår skal du bruge SEO-tekster?

På de sider, jeg vil have synlige på Google, vel?

Både ja og nej.

Sikke et entydigt og simpelt svar (ruller øjne).

Lad mig forklare.

Glem SEO!

A´hva´?

Indledningsvis vil jeg aflive en myte. En SEO-tekst er ikke ulæselig og kun skrevet til maskiner. Nej; den er selvfølgelig stadig læselig for mennesker, og den skal gerne være skrevet i et godt sprog.

Dog – kan man argumentere – vil du afvige en lille bitte smule fra den perfekte tekst, hvis du kalder det en SEO-tekst. Enkelte steder vil du gå på kompromis med den sproglige og tekstmæssige kvalitet, hvis du holder et skarpt fokus på SEO.

Derfor hører en SEO-tekst ikke hjemme alle steder.

De to sætninger, der står og sælger til højre for dit produkt, er afgørende. De skal sælge, sælge og sælge. Og derfor bør du – ifølge mig - ikke have fokus på SEO i denne forbindelse.

Steder, hvor SEO-tekster oplagte på din webshop:

Under dine produkter; helt nede i bunden.
I ”yderligere information” på dine produkter.
Nederst på din forside og dine landingssider.
Hvis du er skide ligeglad med at have perfekte, sælgende tekster.

Grundlæggende tekster, som et absolut fåtal af dine menneskelige besøgende vil læse.

Afsluttende bemærkning

Dette indlæg er skrevet som en grundguide med tips og tricks til SEO-tekster. Og jeg anerkender, at der er situationer og vinkler, der bytter om på tingene. SEO er komplekst – og det samme er SEO-tekster! Men brug denne guide til en rettesnor og som inspiration, når du skal skrive dine tekster i et SEO-mæssigt øjemed. Men skal du foretage en større investering, vil min anbefaling være, at du får en fagmand eller –kvinde til at kigge på din situation og udarbejde tekster, der er 100% strategisk skrevet ud fra dit website. Blandet andet har UX (brugeroplevelsen) betydning for din SEO, og velskrevne tekster bidrager til brugeroplevelsen.

Bemærk iøvrigt, at jeg gennem hele indlægget har skrevet "SEO-tekster." Søgevolumen er højest på "SEO tekster" - altså i to ord. Men det er grammatisk forkert. Ligesom produkttekster og hjemmesidertekster, er SEO-tekster også i ét ord.

Tips til dine produkttekster – sælg mere!

2017-10-26T06:40:00Z

Med et brag af en start og fokus på det behov, du løser for kunden, i dine produkttekster, vil du forøge du din konverteringsrate.

I tæt samarbejde med skarpe produktbilleder og en grundlæggende god webshop, er produkttekster det, der sælger dine produkter. Spænd cykelhjelmen, pak rygsækken i bedste TinTin-stil og drag med mig ud på en nørderejse i det indre, mørke tekstlokale, hvor de dybeste hemmeligheder og bedste tricks udleveres.

Overdrevet? Måske. Jeg hopper let og elegant videre som en ballerina.

Det første, du skal lære, er min tommelfingerregel. Og den rager dig fordi, at den klæder dig på til at forstå mit indlæg.

Jeg plejer at dele tekster på produkter op i to. En produkttekst, som er 2-3 sætninger, der står ved produktbilledet – typisk til højre for. Dernæst har du en produktbeskrivelse, som er en uddybende én, du finder under produktbilledet og –teksten.

I produktteksten skal du nøje overveje hvert ord. I produktbeskrivelsen kan du tillade dig at skrive lidt mere – både grundet SEO, men også for de læsere, der vil have alle detaljer med. Dette er relevant til produkter, hvor specifikationer er afgørende; fx computere og elektronik generelt.

BANG BANG! Du skal starte med et brag!

Vigtigste først. Frontloading. Ak, du har hørt det før – bl.a. i mit seneste indlæg ( https://www.amino.dk/blogs/kasperfriis/archive/2017/09/26/simpel-guide-til-dine-tekster.aspx ). Men du skal huske det. Og det er uhyre vigtigt.

”Hvorfor skal jeg købe produktet?”

Det er det spørgsmål, som du skal svare på i din første linje. Og kun det. Her vil en garvet sælger fortælle dig, at du skal glemme alt om dit produkt. Det, der sælger, er, hvordan dit produkt løser behovet for kunden.

Vælg selv den produkttekst, du finder bedst:

Denne kaffemaskine bruger patenteret teknologi, der færdiggør din kaffe på rekordtid!
Spar tid i din hverdag og nå det hele på dit arbejde – spild ikke tid på at vente på din kaffe!

Som kunde er jeg ligeglad, om teknologien er patenteret eller ej. Jeg bekymrer mig om, om jeg får min kaffe fandens hurtigt, så jeg kan nå at brænde overlæben på min Café au lait inden mødet begynder.

Meget tekst virker skræmmende

I stedet for at pynte op til halloween med græskar, dødningehovedet og skelletter, så prøv et billigere alternativ: Print en masse tekst ud. Bonustip: Lad det være intetsigende tekst, der kun bidrager til, at sælgeren får pudset sit ego og stoltheden over sit produkt.

Det skræmmer folk endnu mere end uhyggelige spøgelser.

Holder du din produkttekst kort og præcis, så rammer du det punkt, jeg kalder ”skimmepunktet” (ja, jeg kunne ikke finde et bedre navn).

Kort sagt betyder det, at din tekst er mulig at læse uden at læse. Læseren forstår essensen af teksten ved blot at lade øjnene kører henover. Får du formuleret præcist, hvorfor dit produkt løser behovet, giver det et lille, blidt skub bagi mod et salg. Du konfirmerer din læser i, at dit produkt løser behovet.

Jeg ved godt, at en kaffemaskine til over 10.000 kroner laver god og hurtig kaffe. Ellers er det uhyre overpris. Dog er det rart at blive konfirmeret (bekræftet) i, at det er det rigtige valg.

"Du skal ikke kaste med sten, hvis...." Den sætning kan du sagtens selv færdiggøre - og du ved, hvad jeg mener; selv uden at hele sætningen er præsent.

"Med en revolutionerende og super-innovativ patenteret løsning, har vi udviklet et produkt, der på én og samme tid reducerer dine personaleomkostninger og giver dig en mere effektiv arbejdskraft, der bidrager til din virksomheds vækst..." Den sætning er (næsten) færdig, men har intet reelt indhold. Er det en rive, der er elektronisk, som sparer gartneren for en masse tid? Eller er det elektriske biler med et IT-system, der placerer taxi-chaufføren på passagersædet og selv styrer bilen?

Analysér behovet og din målgruppe

Analyse er et skræmmende ord. Enten fordi det leder minderne tilbage til novelleanalyser i gymnasiet, eller fordi det generelt bare er kedeligt.

Bare rolig: Du skal nok slippe! Her taler jeg om den simpleste analyse.

Det er en god idé at tænke over, hvilket behov du løser for kunden. Og det siger ofte sig selv. En hurtig kaffemaskine sparer tid. Nyt tøj giver dig et sprødere look, skiller dig ud eller giver dig varmen. Og et nyt kamera lader dig gemme de smukke minder i den bedste kvalitet.

En anden analyse er af din målgruppe. Og lad os tage fodboldstøvler som eksempel.

Hvis du skal have fat i et par fodboldstøvler til en polterabend, men aldrig har haft Ronaldo-gener i dig og slet ikke går op i fodbold, er produktteksten simpel: ”Stå fast i græsset med de her fodboldstøvler.”

Men er du topprofessionel, så er det ikke nok bare at stå fast. Har fodboldstøvlen flywire? Vejer den over 200 gram? Hvad med bund af kulfiber? Og er de lavet til græs, kunstgræs eller måske endda vådt græs?

Her skal vi hæve niveauet og kompleksiteten. Fordi kaster du ”stå fast og spil fodbold”-produktteksten efter en topprofessionel fodboldspiller, så taler du ned til ham. Griner ad ham.

”Få en bedre kontakt og føling med bolden, som bidrager til din teknik og dine afslutninger.”

Og faktisk kan man i disse situationer argumentere for helt at slette produktteksten og nøjes med produktbeskrivelsen. Her ved den topprofessionelle godt, hvilken fodboldstøvle den nye Nike Vapor er. Og derfor er Pernille Harder eller William Kvist måske kun interesseret i de nørdede tekniske detaljer, som kommer i produktbeskrivelsen (bevares; de får med garanti fodboldstøvler i sponsorgaver, så det halve ville være rigeligt).

Dog vil jeg 9/10 gange anbefale dig at have 1-3 sætninger, som lige opsummerer i et behovsfokuseret sprog.

Organisér din produktbeskrivelse

Gør du arbejdet med den korte produktbeskrivelse (og produktbilleder osv.) godt, så går læseren ned til den uddybende beskrivelse. De eneste, der ikke gør det, er dem, der lægger i det laveste involverings-segment af købere. Det kunne fx være vores polterabend-deltager, der bare skal have et par fodboldstøvler – han vælger sikkert bare de billigste.

Forleden skulle jeg hente møbler i IKEA. Og da jeg blev afklaret og havde besluttet produkterne, begyndte jeg at kigge på de uddybende produktbeskrivelser: Kan skrivebordet overhovedet være i bilen? Hvor stor er pakkestørrelsen? Kan denne kontorstol køre på trægulv uden at gøre skade, eller skal jeg have en måtte?

Og IKEA har været så smarte at organisere deres produkttekst – og du skal gøre det samme!

Der var en fed overskrift, der hed ”pakkestørrelse.” Dér klikkede jeg selvfølgelig. Hvor simpelt kan det være?

Sælger du computere, vil det være en idé med en overskrift, der hed ”tekniske specifikationer.”

Nu kan læseren nemt, hurtigt og overskueligt finde de uddybende informationer, de finder relevante.

Korte tommelfingerregler:

- Skriv ”du,” ”dig” og ”din.” Der er kun én læser.

- Skriv korte og letforståelige ord. Bryd gerne længere ord op.

Afsluttende bemærkninger:

Dette indlæg indeholder generelle regler og tips, som gør sig gældende for størstedelen af de webshops, der er på det danske marked. Men naturligvis er der undtagelser: Det kan være juridiske og lovmæssige undtagelser, men også brand- og kommunikationsmæssige. Ønsker Bolia at skabe et moderne og internationalt udtryk, kan nogle af deres produkttekster måske være enkelte ord på engelsk. Men jeg forholder mig til den ”klassiske” webshopejer.

Simpel guide til dine hjemmeside-tekster

2017-09-28T06:45:00Z

Uanset om du er superprogrammør eller grafisk stortalent, kan du ikke vige dig udenom gode tekster for at have et fantastisk, fuldendt og køreklart website.

Hos Friisonline skriver vi mange hjemmesidetekster, og vi begynder at se et klart mønster i, hvad der virker - og hvad der ikke virker. I denne guide vil jeg forsøge at klæde dig på til at skrive dine egne websitetekster; til glæde for dig, din bundlinje og dine kunder.

Skriv behovsfokuseret, ikke produktfokuseret

Har du en webshop, så er ”sælgende tekster” et kendt begreb. Dine tekster skal sælge dine produkter sammen med din store, fine, grønne ”læg-i-kurv”-knap og dine skarpe produktbilleder. Og trods det er sandt, at produkttekster sælger, så skal du faktisk aldrig skrive tekster, der sælger.

Øhm… hvad f***** mener han med det?

Bare rolig. Selvfølgelig skal dine tekster bidrage til, at du får flere penge i kassen. Men den klassiske ”mit-produkt-er-fantastisk-køb-det!”-tekst holder ikke. Du skal ikke sælge ved at tale dit produkt op. Du skal sælge ved at hjælpe dine kunder. Hjælp dem med at forstå, at dit produkt løser deres problem.

Behovsfokuseret tekst. Ikke produktfokuseret tekst.

Gode tekster skal altså appellere til behovet. Og det er en svær – og stor – kamel at sluge for mange virksomhedsejere. Vi har en inderlig lyst til at fortælle alle omkring os, hvor dygtige vi er – og vi gør det af ren og skær stolthed og begejstring. Men tag lige læserens briller på.

Er det relevant for læseren at vide, at du er SEO-specialist og faktisk enormt dygtig. Næh. Ikke spor.

Det er relevant for læseren at vide, at DU kan hjælpe LÆSEREN med at få flere besøgende, som kan øge salget, som kan give flere penge i kassen, som kan betyde flere hestekræfter i bilen [;-)] …. Osv….

Derudover er gode tekster målrettet. Og til at forklare det vil jeg tage fat i mit yndlingseksempel. ”Cykler fjernes uden ansvar.” Ja, den er god nok – og du har sikkert læst det mange gange. Men lad os tage de tekst-analytiske briller på: Det er en elendig tekst.

Hvem fjerner cykler? Og hvilke cykler? Min? Hvem har intet ansvar? Spørgsmålene er mange.

Opgradering: ”Din cykel fjernes uden ansvar.” Aha, så er vi lidt bedre klædt på til at forstå sætningen.

Hvad kan du lære af det? Hvis du har tekster på dit website, som minder om ”Cykler fjernes uden ansvar”-eksemplet, så få dem byttet ud! Her er nogle af de eksempler, jeg ofte ser:

Vi hjælper virksomheder med mere salg gennem online markedsføring.
Øg salget med bedre produkttekster.
Forbedr effektiviteten i virksomheden med et nyt intranet.

De enkelte eksempler mangler en modtager. Der er kun én læser i øjeblikket. Derfor er der intet i vejen med at bruge ”du,” dig” og ”din” – faktisk er det en fremragende idé. Også selvom det ikke nødvendigvis er ”min” virksomhed.

Vi hjælper DIN virksomhed med mere salg gennem online markedsføring.
Øg DIT salg med bedre produkttekster.
Forbedr effektiviteten i DIN virksomhed med et nyt intranet.

De små ord har enorm betydning og skaber en én-til-én-relation mellem dig og din læser. Kunden tænker: ”Hey, det er faktisk mig, han/hun skriver til. Dette er faktisk relevant for mig.”

Ændringerne er små, men betydningen er enorm. Du kan prøve det selv.

Det var produkttekster og de korte, sælgende tekster. Men hvad med din brødtekst?

Brødtekst er den indholdsmæssige tekst; altså den, du har mest af. Og her er der to gyldne regler, som gør sig gældende.

Frontload!
Keep it short, simple… smart.

Din tekst skal altid tippe forover. Og det betyder i al sin enkelthed, at det vigtigste skal komme først. Dette gælder faktisk også i dine produkttekster og blogindlæg. I journalistik hedder det den omvendte nyhedstrekant, og formålet er klart: Fasthold og fang læseren.

Jeg gider ikke trætte dig, hvorfor jeg har undladt de større analyser. Men jeg kan dog fortælle dig, at undersøgelser fra et britisk forskerhold viser, at du læser 30% langsommere på din computer, end du gør på fysisk papir – og du læser endnu langsommere på mobil.

Derfor skræmmer meget tekst os. Og vi gider ikke læse det hele – i hvert fald kun, hvis vi er meget, meget interesseret. Men en lille smule er ok. Du har sikkert gættet pointen. Hvis jeg, som læser, kun gider læse første sætning, men du har skrevet det vigtigste i bunden af teksten, så har vi et problem.

Smid derfor det vigtigste øverst. Forestil dig, at du kun måtte bruge én sætning til at forklare hele afsnittet – den sætning skal du starte med. Det gør både, at dine læsere gider læse mere, fordi du har fanget deres interesse. Men det gør også, at du får dit budskab frem – selv til de, der ikke gider læse den helt store roman.

Og ja, jeg ved godt, at (nogle) SEO-nørder kommer efter mig, når jeg siger, at der kun må være en anelse tekst. Men den er nem at overvinde. Du kan kamuflere din såkaldte SEO-tekst. Knald den ned i bunden eller under oversigten over dine produkter. Det gør mange – og det virker! Dine læsere vil kun bemærke teksten, hvis de vil læse yderligere information. Og de, der ikke er interesseret, vil ignorere den… men Google læser den. [;-)]

Overskrifterne skal forklare indholdet.

Ironisk nok er overskrifterne i dette indlæg mildest talt elendige, hvis det var en tekst til en underside. Hvad fejler de?

En god tommelfingerregel er, at du skal forstå indholdet af nedenstående tekst ved kun at læse overskriften. Her er vi igen tilbage ved frontloading.

Dine læsere navigerer efter overskrifter og læser kun de tekstafsnit, hvor overskriften fanger dem. Tag derfor den sætning, du starter med, og forkort den yderligere ned – det skal være din overskrift.

Eksempel:

Øg dit salg med søgemaskineoptimering (overskrift).

Med søgemaskineoptimering kan du øge salget på din webshop eller få flere besøgende på din hjemmeside (frontload).

Vi har mere end 10 års erfaring med at hjælpe virksomheder som din med at få succes med SEO. Og vi sidder klar til at hjælpe dig (uddybende for de, der er interesseret).

(**Fancy call-to-acion, eller hvordan pokker du ønsker at opbygge dit website)

Fik du pointen? Det er klokkeklart for enhver, hvad den tekst vil sige, hvem den vil sige det til, og hvem der siger det.

Lad mig konkludere.

1. Sørg for at have en modtager. Brug "dig," "din" og "du."

2. Start med det vigtigste og fat dig i korthed.

Med de to råd printet på hjernen er du bedre klædt på, når ordene byder op til dans.

Ovenstående guide er simple, men relevante tips, som du kan tage med i bagagen. Og disse tips kan du bruge flere steder. Selvfølgelig når du skal skrive dine tekster, men også når du skal vælge en tekstforfatter. Der er nemlig forskel på de tekstforfattere, der ”bare” skriver et godt og korrekt dansk, og så de tekstforfattere, der forstår brugernes adfærd og kan bygge tekster op derefter. Hvad er pointen med en masse fantastisk tekst, hvis ingen læser den? Ydermere; hvis denne guide er rigtig gode, så kan du spare dig selv for tekstforfatter-udgifterne og klare det selv.

Lyt ikke til iværksætterrådgivere!

2017-06-15T06:40:00Z

Landet over er de såkaldte erhvervscentre lokaliseret. Formålet er at hjælpe folk med at starte deres egen virksomhed. I disse erhvervscentre sidder selvfølgelig nogle mennesker – dem, der har ”Iværksætterrådgivere” stående på sit pæne visitkort og sin 500-forbindelser-LinkedIN-profil. I sig selv er det fantastisk med centre, der kan hjælpe de, der ønsker at komme selvstændigt i gang. Man skal blot være opmærksom.

Mange af de unge, iværksætter-drømmende gutter og gutinder, jeg møder, har en idé om, at iværksættereventyret begynder med et obligatorisk håndtryk med en iværksætterrådgiver. Det er forkert. Bevares, disse iværksætterrådgivere kan sikkert forklare dig lidt om selskabsformer, moms og hvordan du udsender en faktura. Men det er også det. Anse iværksætterrådgiverne som starthjælp, ikke andet. De rådgivende profiler er ikke Jesper Buch´ere og Lars Larsen´ere, der har skabt kæmpe virksomheder. Nej, det er som oftest en marketingmand med et lille, enkeltmandswebbureau under vingerne.

Som den uvidende, uerfarne og forudsætningsløse jeg var – og måske stadig er? – lagde jeg naturligvis vej forbi disse rådgivere. Det var idéen til en jobportal for unge, der sprang ud. Så jeg trådte smilende ind i lokalet og var spækfyldt med begejstring og spænding. En ældre herre kommer ud, trykker mig hånden og tilbyder kaffe. Skønt. Vi fik snakket, jeg fik fortalt, og han fik forstået. På daværende tidspunkt var jeg godt klar over, at jeg måtte markedsføre min idé, når servicen var aktiv. Det spurgte jeg ind til. Jeg ville ønske, at det næste er en opdigtet anekdote, men det er uheldigvis den usminkede pure sandhed. Han foreslog, at jeg skulle bruge hele mit markedsføringsbudget – formentlig 10.000 kroner – på at købe plakater og hænge dem op i supermarkeder. What?! Jeg vidste ikke meget bedre, men jeg var dog godt klar over, de unge var online, så jeg valgte ikke at gøre brug af hans ellers super fordelagtige råd. Men det skræmmer mig, når jeg oplever andre unge mennesker, der sluger rådene uden eftertanke.

- Hvorfor har du brugt 1.700,- på visitkort frem for at købe Adwords, Facebook-kampagner eller andet onlineannoncering?

- Jamen…. min iværksætterrådgiver sagde, at det var smartere.

Jeg har ikke selv forsøgt mig med følgende forsøg, men ender jeg op som milliardær en dag, så gør jeg: 10.000,- til flyers vs. 10.000,- til Adwords og Facebook. Hvad tror du giver flest salg, besøgende og brugere? Hmmm….

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg er af den overbevisning, at alle iværksætterrådgivere ikke aner noget som helst. Det gør de, og der er helt sikkert meget hjælp at hente for nystartede, der starter helt fra bunden. Men man må gerne tænke selv også. Lidt sat på spidsen er det muligt at sammenligne det med den tykke fodboldtræner, der har pokkers travlt med at fortælle sine spillere, hvordan man spiller – trods han ikke selv evner at løbe mere end halvtreds meter uden at ende op med åndedrætsbesvær. Lead by example, læste jeg engang.

Den studerende iværksætter

2017-05-11T06:45:00Z

Novelleanalyse af ”Voksne mennesker kan godt tale om sex” eller lægge kræfter i sit nystartede iværksætterprojekt, som er det fedeste hele verden at arbejde med? Et umiddelbart nemt valg, men alligevel kompliceret for den studerende iværksætter. Hvordan pokker får man tid til at banke en virksomhed på benene, hvis man samtidig ønsker at varetage sin igangværende uddannelse med nogenlunde karakterer? En splittelse kan forekomme, når to stærke kræfter hivet i hver sit ærme.

De dygtige iværksætter fylder vor øre med motiverende, vejledende vendinger, der går på, at det kræver sit arbejde, hvis man vil se sin virksomhed blive til noget. Selvfølgelig. Derfor kan det umiddelbart lyde som et markant tilbageslag, hvis man samtidig skal studere 30 timer ugentligt. Alligevel vil jeg gerne slå et slag for, at det er muligt at balancere de to ting – men det kræver en nøje afmåling, og at tungen vedligeholdes stabilt og lige i munden.

Spørg, fortæl og forklar

Den overvejende trussel med sideløbende projekter fra uddannelsen er naturligvis for højt fravær. Men heldigvis er de fleste undervisere hverken onde, modbydelige, idioter eller åndsboller. Min anbefaling er at sætte dig ned, koge kaffen og ta´ en snak med de betydningsfulde undervisere, du har. Fortæl dem, hvad du går i gang med – hvorfor du måske får brug for øget fleksibilitet, som er en meget diplomatisk måde at formulere det på. Argumentationen og belægget er klart; du har behov for mere energi til rådighed for virksomheden. Allerede her vil de fleste veltænkende undervisere være glade for, at deres elever driver virksomheden uden for studiet – ”super sejt” er en vending, du formentlig vil modtage tusindvis af.

At tage denne samtale på forhånd kan betyde, at du kan få lettere ved rokeringer i fremtiden. Skal du afsted til et møde, så bliver det nemmere at bede om tilladelse til at gå. Det behøves du ikke falde bagud på uddannelses af – tværtimod! Er du ydermere dygtig i skolen, læser dine lektier, så er underviserne allerede på din side. Min holdning her: Lektierne kan laves kl. 23.00, men her har andre virksomhederne lukket, som du skal sælge til.

Sug til dig

Det er naturligvis selvsigende, at dine digt- og novelleanalyser kommer dig til gode i din virksomhed. Spøg til side. Trods de tilsyneladende ”ligegyldige” undervisningsemner, er der til stadighed meget nytte at suge ud af uddannelsen – noget, som kan bidrage til din virksomhedsdrift. Er du heldig og blive undervist i virksomhedsøkonomiske fag, så kan du ofte kopierer nogle lærte ting direkte over til nyttige ting i din virksomhed. Bogføringsregler, at skrive forretningsplan, lægge budgetter og udvælge analyser eller markedsføringstiltag er måske nogle af dem.

Bliver du ikke undervist i virksomhedsfag, der umiddelbart kan trækkes over som nytte i din virksomhed, så har du stadig masser af suge til dig under uddannelsen – noget, som kommer din virksomhed til gavn. Sociale relationer, at skrive et korrekt, sælgende dansk og engelsk samt viden om samfundet. Læg mærke til, hvor mange dygtige iværksættere, der i dag ved meget om samfundet og har dannet egne holdninger: Martin Thorborg, der knevrer løs på video, Toke Kruse med debatindlæg og Jesper Buchs ytringer i interviews.

Udnyt tiden

Når studietiden stjæler arbejdstimer, så ser jeg det som min personlige pligt at få det meste ud af hver time. Hver time. Dette omhandler hultimer, før fri, senere mødetider eller andre frirum, der kan lægge er par ekstra timer over i virksomheden.

”Jeg starter efter uddannelsen”

Uha. Ja, så er den her igen. Hvornår var det, du sagde, du vil starte? Efter din uddannelse? Nå, ja, okay. Personal decisions are not my fucking business. Blot ærgerligt, hvis det er overbevisningen om, at det ikke kan lade sig gøre at have de to ting kørende samtidig, skal agere stopklods. Det kan sagtens lade sig gøre, og jeg elsker at bilde mig ind, det er et mere lærerigt og mere underholdende studiejob. Jo for fanden, det kan lade sig gøre - begge dele. Det kan godt være, at du er 1,5 år om at ramme millionomsætningen frem for 1 år, men sådan er det.

Hvordan får jeg en udvikler med?

2017-04-19T12:09:00Z

Fantastiske idéer flyder landet over; på handels- og folkeskoler oplever jeg dem ofte, når jeg lægger vej forbi til et foredrag om at drive virksomhed som ung. Det er apps, det er portaler og det er avancerede IT-systemer, som formentlig alle har sin berettigelse i markedet, men et overskyggende problem er altid tilfælles: Hvem skal programmere det, nu hvor idé-manden ikke kan?

Det korte, forsimplede og uhjælpsomme svar er, at det skal en programmør. Men hvor finder man så sådan én, der evner at skrive de magiske tekster, der skaber handling? Godt spørgsmål.

Selv evner jeg ikke programmering, hvorfor min idé krævede – og til stadighed kræver – programmering og kendskab hertil. Og efter jeg fandt nogle, der agtede disse ting, er jeg blevet klogere på, hvorfor de gad arbejde med mig – og i særdeleshed hvorfor de ikke gider arbejde sammen med de mange andre, der søger deres evner.

Hvad kommer du med?

Idéer får vi alle, nogle bedre end andre. Er en ubevist, uprøvet og spritny idé derfor dit eneste bidrag til et partnerskab med en udvikler, så er der er godt stykke op ad bakke endnu… i sjette gear. Her skal holdes flere ting for øje. Den første er, at rigtig mange udviklere modtager rigtig mange henvendelser fra idérige iværksættere.

”Der er alt for mange, der søger til at programmere deres sindssyge idé, og 99% af gangene har de ikke tænkt deres idé særlig langt.”

Sådan lyder udmeldingen fra Jousha Ryder, senior softwaredeveloper, i et skriftligt svar, der omhandler hvad det kræver, før han som udvikler vil hoppe med på en idé. Allerede her får vi enkelte guldkorn, der kan hjælpe os på vej til at finde en udvikler: Der skal være mere end en ”sindssyg idé.”

Dette er et problem, som er løsbart, og flere redskaber kan tages i brug. Lad mig nævne nogle ting, som jeg gjorde, og som andre kan gøre:

Snak med folk. Er kunderne interesseret? Kan du evt. have nogle kunder med fra start? Hvad synes folk?
Analysér. Findes der andre lign. services på markedet? Hvis ja, hvordan går det for dem; vækst eller nedgang?
Konkretisér. Hvad skal siden indeholde? Hvordan skal det se ud? Prøv at lav så meget ned til mindste detalje, som du evner.
Prototype. Kan du starte med en version 0.001, som du kan lave i Wordpress eller lign. uden kendskab til programmering, så er det klart en fordel: Det bidrager til ovenstående punkter.

Når så et produkt er færdigudviklet, så er der naturligvis også arbejdsopgaver, der skal varetages af idé-manden, der ikke udvikler. Ofte ser man, at den ene udvikler, den anden markedsfører og sælger – dette kan være aldeles glimrende; man skal bare være opmærksom på, hvor meget og hvilken form for arbejde, man kan bidrage med.

”Det er derudover vigtigt, at de (dem med ideen, for.) selv er bevidste om, at der er en kæmpe mængde arbejde i at markedsføre og sælge produktet, når det først er udviklet. Dvs. de har forstået, at ”deres” del altså ligger i, at få det her solgt når, det rent faktisk er udviklet,” forklarer software developer Claus Jensen.

Shhhh… det er MIN idé!

MI6, hvor James Bond henter sine granat-kuglepenne og veludstyrede Aston Martin-vogne, lukker næppe mange informationer ud om deres udvikling. Det er tophemmeligt; og det gør formentlig sig også gældende i fx forskningsmiljøer mv. De idéer, som er meget hemmelige og kræver underskrifter, før sløret kan løftes, er der sjældent meget kød på. Det erfarer Mark Kordan, der er .net-udvikler:

” Hvis jeg skal underskrive en NDA eller de siger, at ingen andre har fået samme ide, eller at man slet ikke må sige det videre... så er der som regel ikke ret meget kød på, og idéen er måske ikke så god, som de selv tror,” skriver han.

Dog kan der modargumenteres mod ovenstående holdning, at nogle idéer virkelig er banebrydende, hvorfor det kan betale sig at holde kortene tæt og ikke slynge al information ud til alle verdensborgere. Jeg erindrer at have hørt, at Jesper Buch bad hans investor underskrive en fortrolighedserklæring, inden at han løftede sløret for det, der skulle blive til milliard-succesen JustEat. Deling eller ej af idéen må stå for den enkelte, jeg kan blot empirisk augmentere for, at jeg fik utrolig meget ud af at dele min idé med kloge mennesker, der kunne skrue og dreje på konceptet, så det stod knivskarpt.

Søg en udvikler med stil

”Hej, jeg har fået en god idé og søger derfor en udvikler. Kan du programmere, så hører jeg gerne fra dig.....”

Et sådant opslag på Amino eller diverse iværksætter-facebookgrupper ses ofte, og som du nok kan se, er der hverken megen kød på eller entusiasme i sådan et opslag. Da jeg lavede et opslag på Facebook omkring min søgen efter en udvikler, så gik jeg amok på tastaturet. Her er nogle af de ting, jeg gjorde, som du kan overveje at benytte; også en ting, jeg ikke forsøgte, men fortryder i dag:

Fortæl i opslaget, hvad du kan bidrage med. Hvad er du god til – og hvad kan du lide?
Hvad søger du? Et bestemt udviklingssprog eller geografisk placering? Få det med.
Hvem er du? Et partnerskab er også to personer, der mødes, hvorfor der skal være kemi på et vist niveau… måske ikke så meget, at der er lummer stemning på kontoret.
Vedhæft en video. Det gjorde jeg ikke, og jeg fortryder. Det viser mandsmod, og ikke mindst viser det dig selv.
Vis noget gejst i opslaget. Slyng med ord og lad læserne mærke energien. Derved liker folk i uendelighed, hvilket spreder opslaget yderligere.

Tak fordi, du læste med – jeg håber at kunne hjælpe.

Hold kæft – jeg er iværksætter!

2017-03-30T06:40:00Z

Vil du høre en hemmelighed? Jeg er faktisk iværksætter… men du må ikke sige det til nogle, okay?!

En mund-tyssende stilheds-mentalitet, som jeg for alvor fik glimrende eksempler på i forgangene uge; fra begge vinkler. Har man en nystartet virksomhed, er de fleste enige om, at man skal ud over stepperne: ”Se mig og bemærk mig”-mentaliteten. Det kan give de første kunder, give feedback til dit koncept og meget andet; fremragende.

To af mine nære bekendte bar sig ad med netop denne mentalitet, og det resulterede i 40 salg på deres webshop første dag. 40! Første dag! Og hvad gjorde de? Jo, de gjorde lige det, som alle kan, men nogle ikke tør; inklusiv mig selv en gang. Hver evig eneste person, de mødte, begyndte de at snakke om deres nye koncept med: Undervisere, bankrådgivere, vagter. En masse salg, kostede ikke en krone. Sågar rendte de ned til kontoret på uddannelsen og bad få deres webshop delt på uddannelsens facebookside med mere end 2.000 følgere. Det virker måske småligt, banalt og ligetil: Men tankegangen er værd at hive fat i. Skid på dem, der griner, og kom ud over stepperne og få solgt nogle produkter; job done.

Shhh…..!

Den anden side af ovenstående mentalitet lod sig også repræsentere i min lettere hektiske uge. Uden at hænge nogle ud, så fik jeg besked på ikke at dele et nystartet iværksætterprojekt, fordi stifteren ikke ønskede, at folk vidste, han var iværksætter. Hvis det er bevidst valg, han har truffet, skal jeg være den sidste til at fortælle ham, han tager fejl. Men. Da jeg startede som 16-årig, erindrer jeg selv at være meget påpasselig med at nævne, jeg var iværksætter. Meget påpasselig. Min – lettere åndssvage – begrundelse var frygt for kritik…. og er det tilfældet, så er det bare at spænde op i maven og give los; en masse. Ej nytter det noget med en småputtende forsigtigheds-mentalitet, der kun tjener til din indre tøsedreng. Og nu skriver jeg ”din,” men eksemplet er egentlig mig selv, så jeg skal ikke være ham, der føler sig hellig.

Uden at være hashrygende enhedslisten-hippie, så må jeg tilstå, at jeg i dag er fuldstændig ligeglad med det, jeg frygtede. Konstant påminder jeg mig selv, at tomme tønder buldrer mest; og jeg synes, det passer meget godt. Hvilke succesfulde mennesker kommer med unødige, dårlig stemning-skabende negative kommentarer? Not many.

I dag er jeg blevet så sindssyg, at jeg holder af at udfordre min tilbageholdenhed. Sågar har jeg gentagende gange poppet min iPhone ud af lommen og stoppet kameraet op foran fjæset for at kommentere på mine egne blogindlæg. Ydermere har jeg oprettet min facebookside, hvor kritikerne kan gå frit ind og se. Uha, hvor er det skræmmende. Kæft, hvor er han en idiot, tænker du måske. Ja.

Pointen er, at det åbner muligheder at folde sig ud. Hr. Thorborg anses af mange i dag som værende en ”iværksætter-guru,” – ja, det var så lidt – men mon ikke også nogle anså ham som værende en sindssyg, åndssvag landsbytosse, da han tændte for kameraet, mens han kørte bil til en start? Ikke sagt, alle behøves optage deres kønne ansigter på deres iPhone, men i hvert ald afvige fra at putte sig af frygt.

Ha´ små eller brede armbevægelser. Vær fremme i skoen eller tilbageholdene. Men aldrig vær tilbageholdene af frygt; selv ikke hvis du er ung.

Verdens bedste gratis markedsføring

2017-03-16T07:35:00Z

Kontrolleret overvågning, opfølgninger, målbarhed. Noget, de største og dygtigste er KNIVSKARPE til i deres markedsføring. Men er du down-on-budget eller nede på tid, så er der andre måder, hvorpå du kan tage skovlen i hånden og skovle, ikke kul i maskinrummet, men trafik over på dit website: Minimalt arbejde, minimale omkostninger og forrygende effekt, hvis gjort optimalt.

Hvad gør de store?

Forleden overværede jeg - sammen med resten af verden - hvordan SnapInc, mest kendt for billedeappen Snapchat, tog børshandlerne med storm og voksede 44% første dag på børsen fra deres IPO (startspris). Men hey? For 99,9% af alle, der bruger Snapchat, er det fuldstændig gratis. Ikke en krone. Ikke en påtvunget reklame. Intet. Så hvordan kan de tjene så pokkers mange penge, når de for det blotte øje ingen omsætning har? I tell you why. Mange indtjeningsmuligheder for Snapchat besidder jeg langtfra nok kompetencer til hverken at forstå, forklare eller fortolke, men... én ting er dog sikkert; brugerne betaler med deres data, adfærd og afsløringer. De får viden om deres millioner af brugere, som de fx kan sælge til analytiske markedsføringsbureauer. Og DU kan gøre præcis det samme med stor succes; i hvert fald tæt på.

Content, content, content

Sæt nu at DIT firma var i besiddelse af Snapchat. Millionvis af brugere, du kan markedsføre dig mod. En masse viden om deres adfærd online. Jeg har gjort et forsøg i et mindre omfang, og lad mig blot sige; det virker FÆNOMONALT. Dette indlæg udspringer af et markedsføringstrick, jeg brugte med stor succes, og som jeg derved ønsker at dele. Min målgruppe er unge i alderen 13-25 år. Jeg fanger en masse på Facebook mv., men min utålmodighed fremkaldte et ønske om yderligere vækst. Derfor startede jeg min egen avis, der netop henvender sig til unge. Hele tiden indhold, artikler og sjove indlæg, der er relevante for unge mennesker... og lad mig ridse det op i tre punkter, hvorfor det virker fremragende:

Jeg har mulighed for at smide bannerannoncer på avisen.
Jeg kan analysere adfærd og interesseområder inden for min målgruppe.
Alt dette kan jeg gøre uden mange penge eller meget tid.

Jeg er ikke genial, langt fra. Det falder mig nok bare naturligt ind at tænke de mærkelige tanker, og denne ene gang lykkedes det mig at komme frem med noget fornuftigt. Nummer 3 kan måske undre dig, men lad mig uddybe. Min ungdomsavis indeholder meget politik, og det slår to fede streger under, at jeg ikke behøves lave meget arbejde ved det. Hvorfor? Jo. For det første har Danmark tusindvis af medieliderlige, stjernekiggende ungdomspolitikere, der alle vil være en del af den politiske debat. Det betyder, at min indbakke vælter med debat- og blogindlæg, som jeg kan smide op på 5 minutter. Herefter deles disse blogindlæg på div. ungdomspolitiske facebooksider og -grupper, hvilket giver trafikken et spark i røven. Ydermere er mange unge interesseret i politik, hvorfor det nemt kan ske, at flere skriver til mig og efterspørger en "stilling," hvor de kan arbejde som artikelskribenter. Gratis indhold for mig => mere trafik. Easy.

Det vigtigste har reelt set været muligheden for at tracke min målgruppe. Hvad interesserer dem? Jeg har fx fundet ud af, at hvis jeg laver en quiz med et par spørgsmål gennem et Wordpress-plugin, så lægger jeg lige et par tusinde besøgende oveni dagens besøgstal. Det tager 10 minutter at lave. Og derved kan jeg tage det med i min yderligere markedsføring, hvor "mine penge tjenes."

Hvad har det at gøre med dig alt dette her? Jo, hele essensen i mit indlæg er, at du med content kan komme langt for få penge i din markedsføring. Min netavis kostede 300,- for et domæne + nogenlunde samme beløb for et theme, hvorefter jeg var flyvende. Dette kan gøres med alle brancher, stort set. Sælger du tøj? Hvad med en netavis om modetøj, hvor modebloggere skriver på siden, og artiklerne deles i modegrupper mv? Sælger du hjemmesider? Ja, så kan det samme gentages. Ligeledes med fodboldudstyr, marketingservices, videoproduktion, dildoer eller gummistøvler. Content, content, content.... Det er super nemt at få dette content delt ligeså. Et jordnært eksempel, jeg oplevede få dage siden: Interview med politiker. Han deler på sin facebookside, 70.000 likes, partiet deler, 90.000 likes, ungdomspartiet deler, 10.000 likes, og en masse andre mennesker deler. Et enormt trafik-rush, som havde min Google Analytics-konto lugtet til det hvide pulver, som ikke var mel.

Inspirationen til indlægget her kan krediteres til mange personer, men her på Amino fik jeg et interessant spørgsmål om netop min ungdomsavis: "Jamen, hvor tjener du dine penge henne?" Spørgsmålet er jo relevant, fordi de færreste arbejder gratis. Men sandheden er, at jeg tjener ingen penge. Jeg tjener markedsføringskuponer, jeg kan indløse (i princippet). Og dette har givet mig mere trafik end FB-markedsføring har på det seneste. For færre penge.

Smid gerne et kig forbi min nystartede facebookside for opdateringer og andre åndssvage ting fra min side. Se her: https://www.facebook.com/Kasper-Friis-1932615273686491/