Kasper Birkeholm Munk's Blog

Slip forelskelsen

2016-01-27T10:18:00Z

Forelskelse er en god ting - ingen tvivl om det. Og jeg skal være den første til at lovprise den kærlighed og passion som især kendetegner iværksættere og andre mennesker, der er tændt af den entrepreneurielle ild. Den energi er så fed og inspirerende.

Men et eller andet kedeligt, fornuftspræget men kløgtigt menneske har en gang sagt at kærlighed gør blind. Og der er noget om det. Forskning har vist, at kærlighedsfølelsen reducerer aktiviteten i de dele af hjernen, hvor vores evne til kritiske tanke, dømmekraft og objektivitet bor.

Selvom det er lidt sent med nytårsfortsæt og afledte moralske skåltaler, vil jeg alligevel vove pelsen og sige: lad 2016 være det år hvor du slipper forelskelsen. Det er ikke et sekund for sent. Januar er næsten overstået. Vi skal have udviklet nogen valide ideer, der kan sparke en velformet ’popo’ i markedet.

Når jeg siger, vi skal slippe forelskelsen, rummer det faktisk en dobbelt betydning. Og nu bliver det lidt kompliceret så hold godt fast.

I den helt tidlige fase før du har en idé, skal du slippe forelskelsen løs. Bruge den til at gøre dig nysgerrig, til at skærpe dine sanser, til at lytte bedre og til at skabe empati og bedre forståelse af de problemer og udfordringer, du iagttager.

Den dag hvor ideen popper op på den indre lystavle har du to muligheder.

Forelskelse #1:
Gøre som flertallet: falde pladask for din første idè og gå i forelsket ’stealth R&D-mode’ bag nedrullede gardiner og komme ud med din færdige og forkromede idé, når der ikke er mere ilt tilbage i udviklingskammeret for herefter at se den fejle fordi den løser et ikke eksisterende problem.

Forelskelse #2:
Gøre som fåtallet: blive ved at være mere forelsket i at forstå det problem eller den udfordring, du ønsker at løse end i selve løsningen, og udvikle dine ideer gennem mange iterationer i tæt samspil med virkeligheden.

Vores kosmiske brødre i Preeto - http://pree.to/ - har fremlagt de ubehagelige eksempler på forelskelse #1. Mere end 80% af alle produktintroduktioner fejler – på trods af, at ideen er fantastisk eksekveret. Forelskelsen i den første og bedste idé har stået i vejen for evnen til kritisk, objektiv dømmekraft.

Min opfordring for 2016 er derfor simpel:

slip forelskelsen og bring din kritiske tanke og nysgerrighed i brug
kig i virkelighedens spejl – svaret på om din løsning er den rigtige i markedet, finder du ved at spørge markedet, ikke ved at lukke dig inde og postulere, at den er det
sæt eksperimentet i centrum for din udviklingsproces. Lav den simplest mulige protoype – test den – forbedr den – test igen

Og hvis det sidste volder dig problemer så husk at der er hjælp at hente. Du er velkommen til at besøge vores Fablab TI eller et af de mange andre fede fablabs/maker spaces som stille og roligt pibler frem over hele landet.

Udearbejdsdag - ryk ud og bliv inspireret

2015-11-12T15:56:00Z

I organisationer, store som små, sker der ofte det, at man over tid bliver hjemmebaneblind. Man kender sit marked ud og ind, ved nøjagtig, hvad kunderne vil ha’. Man har styr på alle features ved forretningen og drøfter træfsikkert sit strategiske ophav med kolleger og bekræfter hinanden i, at de værktøjer og tilgange vi normalt bruger passer som fod i hose til nye udfordringer. Det sker forbavsende hurtigt - ikke kun for veletablerede og gamle virksomheder - også nystartede kan falde i fælden og blive overmandet af vanetænkning.

I mange virksomheder er det ofte i forbindelse med videreuddannelse af medarbejdere og konferencer, at man søger inspiration. Man tager afsted 1-2 gange om året, hvis man er heldig, møder spændende mennesker og føler sig begejstret inspireret og skriver læssevis af notater og vigtige ting, som man pludselig opdager kan medføre interessante muligheder. Efter 2-3 dage tilbage i sin vanlige trummerum er det meste glemt og forbliver uudnyttet forandringskapacitet.

Det der med hjemmebaneblindhed taler er ofte tema i de faglige drøftelser jeg har med mine nære kolleger. En af årsagerne er, at vi arbejder professionelt med at hjælpe virksomheder med at forløse deres innovative potentiale - og ser ofte vanetænkning og hjemmebaneblindhed stå i mellem dem og nye perspektivrige muligheder.

Men hvordan går det så med at tage egen medicin, har jeg ofte spurgt mig selv? Det sande svar er ikke uventet lidt fesent. Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at der er room for improvement.
Og det på trods af, at vi alle kender til hvor inspirerende det er at komme ud i virkeligheden, møde nye mennesker, høre om deres erfaringer, udfordringer, fejltagelser og successer.

Det har jeg brudt mit hoved med fra tid til anden. Forleden sad jeg over et glas rødvin med en ven, jeg ofte drøfter ledelse, fornyelse, innovationsevne, iværksætteri osv. med.

Pludselig kom ideen til mig. Udearbejdsdag! Jeg så det bøjet i neon og tænkte straks på den fede kontrast til et begreb alle kender - hjemmearbejdsdag. Jeg mærkede smilet brede sig og kørte et hurtigt pitch:

Mig: Thomas, at lade sig eksponere for ny inspiration, viden og indsigt er grundstoffet i nye ideer og innovative løsninger. Enig?

Thomas: Yep…og?

Mig: Det er nødvendigt at vi opsøger ny inspiration og indsigt i vores kunder og deres centrale udfordringer hvis vi skal undgå vanetænkning og skabe nye værdiskabende løsninger.

Thomas: Den køber jeg, hvor vil du hen?

Mig: Det nye koncept er udearbejdsdagen. Det handler om, at du opsøger miljøer, virksomheder og netværk som du synes er spændende, anderledes, banebrydende eller, hvad der nu tiltrækker dig. Spørg pænt om du må låne en kontorplads og arbejde hos dem en dag eller to. Det eneste du skal bruge er en stol, et bord og lidt strøm til din egen lap top. Og så deltager du ellers i deres hverdag og de i din.

Det bliver til nysgerrig snak ved kaffemaskinen. Hvem er du? Hvad laver du? Hvorfor er du her? Du deltager i frokosten og snakker med, giver dit perspektiv, bliver inspireret af deres perspektiv. Du stiller måske spørgsmål for at forstå, hvorfor de gør, som de gør og tror på det, de tror på. Du lærer om deres udfordringer, erfaringer, fejltagelser og successer.

Thomas: Kæft hvor fedt. Det er en pissefed og sjov idé. Må jeg hugge den?

Mig: Ja sgu! Det er ren open source. En ny bevægelse som skaber nye relationer, bygger broer, skaber tillid. Måske kan det åbne markeder og skabe transparens for mindre virksomheder ved, at de kommer i kontakt med dem, de ser op til!

Forleden havde jeg så min første udearbejdsdag. Det var ganske simpelt verdensklasse.

Her er min statusopdatering som den lød på Facebook:
Al den snak om hjemmearbejdsdage. Fuck it! Jeg lancerer i dag konceptet 'udearbejdsdag' og som vanligt er jeg helt open source med det. Sådan gør du: find en arbejdsplads som du finder spændende og spørg om du må låne et bord og en stol for en dag og være en del af deres miljø. I dag arbejder jeg i Mindlab - og det har allerede været en pisse-inspirerende formiddag. Mødt nye mennesker, delt fagligt perspektiv og drukket en masse kaffe, der er bedre end den derhjemme. Samtidig har jeg fået produceret en masse, fordi jeg ikke er udsat for de samme rutiner og ritualer derhjemme.

Konklusion: Prøv det! Tag en udearbejdsdag. Fortæl dem du møder om det, om hvad du laver og hvorfor. Fede oplevelser og inspirerende relationer venter dig. Måske kommer boomerangen tilbage, og du bliver spurgt af et andet menneske må låne et bord i din virksomhed. Sig ja - det er fedt!

Det program jeg gerne ville have set…

2015-09-29T13:44:00Z

The talk of town på entreprenørskabsområdet i øjeblikket er tirsdagsføljetonen ”Løvens Hule” på DRTV. Vi er halvvejs gennem programrækken, som jeg næsten formoder de fleste Aminolæsere har set og dannet sig et indtryk af. Jeg ligeså. Indrømmet, da jeg første gang hørte at programmet var på skitseblokken, fik jeg lidt ufrivillige ticks. Ikke fordi der som sådan er noget sindsrivende galt med det programformat, som vi også kender som Dragons Den i UK og Shark Tank i US.

Men jeg har det lidt svært med det meste af det iværksætterorienterede TV der laves. Enten tager det show-vinklen og bliver en pitch-konkurrence som tilfældet er det med Løvens Hule eller også tager det reality-turen og bliver en omgang mæskende trav rundt i et eller andet menneskes fantastisk selvskabte rigdom.

Ingen af delene er interessant. Snarere tværtimod. Fra et fagligt perspektiv synes jeg, der er rigeligt med varm luft om emnet i medierne, som udelader alle de virkelig interessante mellemregninger fra ideen skabes til den når markedet. Jeg møder mange mennesker i rådgivningssammenhæng som behændigt tror, at iværksætteri det bare er noget man gør: får en god ide, pitcher, får nogen penge, laver produktet og åbner opsparingskontoen for et seriøst inflow a cash. Alle fem dommere i Løvens hule kender til mellemregningerne, de perioder hvor fejl, følelsen af mislykkethed og pengemangel har været tæt på at tage over. Dræbende tæt på.

Måske var det meget symptomatisk, da Jesper Buch i sidste program udtalte: ”Nu er det her jo ikke X-Faktor”, da der gik for meget performanceteater i en af deltagernes pitch. Og det var som om, blikket i hans øjne skiftede, lige da han sagde de ord, som om at han pludselig selv opdagede: det måske i virkeligheden lige netop var det det var. Lur mig om det dygtige dommerteam er tossede med pitch-formatet i sidste ende. Jeg tror det ikke, men det er uden for deres rækkevidde. Under hensynstagen til de vilkår programmet giver, synes jeg dommerne forvalter deres opgave rigtig godt.

Ikke alene er de alle meget kompetente og mennesker, som jeg har vældig stor faglig og personlig respekt for. Men hvor gad jeg bare godt se deres viden og kompetencer udfoldet på en langt mere værdiskabende og lærerig måde. Det iværksætter-tv jeg godt gad se skulle have meget mere fokus på processen. Det ville være meget mere observerende, længerevarende og fulgte en udvikling. Ikke kun forretningsideens udvikling men i særdeleshed iværksætterens personlige udvikling.

Hvor ville det være interessant høre forskellige iværksætteres dagbogsagtige refleksioner og tanker og følge deres personlige læring og transformation, mens de udvikler deres forretningside. Hvor ville det være inspirerende at høre og lære fra Tommy, Christian, Ilse, Birgit og Jespers erfaringer. Og hvor ville det være værdifuldt for den enkelte iværksætter at få en af de fem dygtige dommere som intensiv sparringspartner henover et længere forløb.

Hvis jeg fik den mulighed så kastede jeg mig 110% sikkert ind i et nyt iværksættereventyr. Men hvad siger alle I iværksætter-inspirerede mennesker? Hvilken type iværksætter-tv kunne I godt tænke Jer at se? Hvad får I ud af Løvens Hule (ud over at konstatere deltagernes voldsomme overestimering af deres virksomheds værdi er et generelt problem) som I kan bruge til noget produktivt fremadrettet?

FRYGTEN ER VORES ALLESAMMENS REJSEFÆLLE

2015-09-04T09:32:00Z

Forleden havde jeg den udsøgte fornøjelse at være i lokale med en gut, der hedder Børge Ousland. Temaet for arrangementet var, hvordan du håndterer frygt og mestrer usikkerhed. Min egen travlhed betød, at jeg ankom lidt uforberedt til arrangementet. Jeg anede ikke, at Børge velsagtens er den største nulevende polarforsker i verden pt.

Hvis ikke han havde åbnet munden havde jeg aldrig gættet, hvem han var, og hvad han var gjort af. Som han stod der slank, introvert, uprætentiøs og kontoragtig i sin holdning lignende han på ingen måde mit billede af et menneske, som tilbagelægger tusindvis af kilometer på ski for at komme til Nordpolen. Alene! I -40 grader! I mørke! Og når han kommer hjem igen så går han i gang igen. På sydpolen.

Med en smule jantelovsinspiration i stemmen konkluderede damen ved siden af mig, at Hr. Ousland var en adrenalinjunkie på vej til sit næste fix. I mine ører skød hun langt forbi målet. Der var intet i hans oplæg, der pegede i retning af, at alle disse polareventyr handlede om sensation, rekorder eller om at holde livet i udstrakt arm.

På et spørgsmål fra salen svarede han: ”Jeg bryder mig ikke om usikkerhed og unødvendig risiko. For mig handler mine eventyr om at planlægge, forberede, om at dygtiggøre mig og træne således, at jeg kan mestre de situationer, som jeg kan komme i på mine ture”.

Ordet ”at mestre” havde stor betydning for Ousland. For i følelsen af mestring ligger måske svaret på, hvorfor han er en lidt sejere end de fleste seje. For som han sagde: ”Ved at forberede mig grundigt, sikre at jeg har de rigtige kompetencer er det lykkedes mig at mestre min frygt. Når man åbner sin teltdør, og der står 3 sultne isbjørne udenfor, hvis erklærede formål er at spise dig, så er jeg jo ikke mindre bange end andre mennesker - jeg har bare fundet måder at acceptere at frygten er der og måder at gøre frygten til medspiller”.

Ifølge Børge, er han ikke født med mindre frygt end andre. Men gennem tilværelsen har han dyrket sin frygt og udforsket den. Hans mantra er, at hver dag skal indeholde mindst en udfordring, og han skal lære en ny ting hver dag. Ved hele tiden at udforske sin frygt og skyggesider har han været i stand til at udvide sine grænser.

Du har nok fanget hvor jeg er på vej hen. Alle mennesker kender til frygt. Som iværksætter kender de fleste frygten for at fejle, for at gå konkurs eller for at nogen skal stjæle ens sublime ide. Den frygt kan være paralyserende, den dræber kreativiteten, dræber momentum og hæmmer inspirationen. Og det på trods af, at mange mennesker godt ved, at den mest tilfredsstillende succesfornemmelse ligger lige på den anden side af en portion overvunden frygt.

Som iværksætter, som leder og som menneske har jeg personligt også måttet døje med en masse irrationel frygt. I retrospekt kan jeg se, at jeg er gået glip af nogen interessante eventyr som ikke var i nærheden af at være livsfarlige.

I stil med Børge Ousland opdagede jeg for år tilbage, at min frygt stod i vejen for, at jeg kunne udleve mine drømme og mit potentiale. Og siden da har jeg arbejdet lidt ligesom Børge med det. Når jeg mærker frygten for et eller andet (ofte latterligt simpelt), som jeg udskyder eller prøver at hoppe over, så beslutter jeg mig for at gøre det alligevel. Den der følelse af ”Nårh, var det bare det..” eller ”hold da kæft, det var sgu da helt udramatisk” er så lærerig og vigtig.

Hvad ville der ske, hvis vi blev i stand til roligt at acceptere, at frygten altid er vores rejsefælle men, at det udelukkende er en sindstilstand - og en til tider ret så irrationel sindstilstand som kan kontrolleres? Evnen til at kontrollere og absorbere frygt kan trænes, og en fyr som Børge er ikke født sejere end de sejeste. Han har bare øvet sig i at spise irrationel frygt til morgenmad. Hvilken iværksætterfrygt vil du starte med at fortære og gøre til din medspiller? Og hvis du allerede har fortæret den – så fortæl hvordan du gjorde det og hvor fedt det føltes.

”Hvis man tror på det, kan det lade sig gøre”

2015-08-18T10:26:00Z

Sommerferien er ved at være slut for de fleste - i hvert fald sparker virkeligheden på min dør. På med arbejdshandskerne igen mens jeg tænker tilbage på den danske sommer - det var en god dag:-)

Heldigvis er mine sommerferie inspirerende uanset vejret. Det er normalt i mine ferier, at jeg får hvilepulsen tilstrækkeligt ned til, at læse lidt bøger og lade tankerne flyve. Netop hjemkommet i går fra en uge i hedebølgeramte Berlin (hvilket i sig selv er fantastisk) kom jeg til at sidde og fundere over de store forskelle, der er på den tyske og danske mentalitet.

I Berlin noterede jeg mig igen-igen hvor afslappede, gæstfri, inviterende, åbne og afprøvende folk er i gademiljøet. Byen er proppet med små iværksættereventyr. Alle butikslokaler er sprængfyldt med energi. Restauranter, arkitekter, kreative erhverv i skøn sammenblanding. Især de mange restauranter og gadekøkkener bider man mærke i. Byrummet bliver lystigt brugt som ekstra facilitet.

Ikke noget med ”de borde og stole må ikke stå ude på fortovet, fordi det irriterer alle os andre borgere” eller ”har du en tilladelse til at fylde op i det offentlige rum?”. Ingen sure miner og bitre ”I larmer” eller ”flyt jer fra MIT fortov og MIN hovedtrappe”.

Befriende! Jeg tolker det som en ikke-bureaukratisk, positiv, rummelig og mulighedsorienteret tilgang som tiltrækker mennesker og skaber energi. Energi er inspiration til nytænkning. Og mennesker er kunder. Kunder er penge. Og når noget er ikke-bureaukratisk, kan ideer hurtigere afprøves, valideres og skaleres.

Mine iagttagelser i Berlin, uanset deres uvidenskabelighed, står i kontrast til regeltyranniet herhjemme. Uden at have dyb indsigt i eksempelvis restaurationsområdet så ved jeg, at det er en regel- og godkendelsesjungle. Det samme gælder mange andre brancher og forretningsområder.

I går faldt videoklippet med Casper Vulpius lige ned i min turban. Som gastro-iværksætter, har Casper bemærket, at udbuddet af lækker, sund og velsmagende mad på Hornbæk Strand er ikkeeksisterende. Det samme gælder for ca. 100 % af de danske strande, jeg har besøgt.

Med mindre at overpriced frituresnask giver michelin-stjerner i øjnene, så kommer du til at gå sulten på stranden. Her står Casper så med iværksætterilden brusende i brystet, klar til at skabe nye muligheder og stille sulten hos strandens gæster på en ny og velsmagende måde.

Men ak, det kan naturligvis ikke lade sig gøre. Skov- og Naturstyrelsen kan tilsyneladende ikke have sådan noget på Deres strand. Hvad gør en iværksætter med en stærk tro på sin ide? I stedet for at give op henvender Casper sig til Søfartsstyrelsen. Der er ingen regler for, hvad Casper kan gøre fra vandsiden. Bum!

Resten er historien om et flot lille træskib, der ligger duvende på første revle og mætter sultne strandgæster med delikate sager.

Jeg kender ikke Casper. Men jeg sender skulderklap og håndtegn i hans retning. En rigtig iværksætter som går efter sin valide idé og ikke lader sig stoppe af stramme regler og bureaukrati.

Prøv at hør, hvad han fortæller i videoklippet og fortæl mig så, om du ikke også bliver inspireret til at sende ham et skulderklap?

http://politiken.dk/tv/mad_tv/ECE2785664/kom-ombord-hos-en-madpirat/

Hvad er vigtigst: din idé eller din evne til at eksekvere den?

2015-07-08T07:00:00Z

Lad os slå det fast: en stor drøm for rigtigt mange dygtige unge mennesker er at blive iværksættere. Få en god idé til et produkt, skrive en forretningsplan, få ideen produceret, skabe salgskanaler og så ellers få virksomheden til at vokse.

What’s not to like? Det er bare fedt, og jo flere der mærker den der fornemmelse bruse i brystet, desto bedre er det for Danmark. Desværre er det bare ikke nok at få ideen og mærke iværksætterilden brænde. Ikke uventet er der en del ideer som ikke bliver til noget.

Alt tyder på, at vi i Danmark fortsat har udfordringer med at få skabt tilstrækkeligt med bæredygtige virksomheder. Alt for mange gode ideer og deres ejermænd ender med minus ingenting. Fra min stol er der dog en ting, som står mere i vejen for at skabe resultater end alt muligt andet:

Iværksætteri er kommet til at handle meget mere om eksekvering, end om evnen til at skabe en god, valideret idé. Som en i mit netværk udtrykte det for nylig:

” En idé er altid mere værdifuld end evnen til at udføre den. Eksekvering uden idé er det direkte modsatte af værdi, nemlig værditab, spild af tid, ressourcer og energi”

Forandringer skabes af ideer, som griber verden anderledes an. Når vi sætter det lange lys på, er evnen til at tænke anderledes mere central end den obligatoriske "eksekveringsevne".

Derfor gør det mig brandærgerlig, når jeg møder ’execution people’, som med passioneret ild i øjnene pukler løs på ikke-validerede ideer. I al deres iver, har de glemt alt om at kigge i virkelighedens spejl.

I de fleste tilfælde, står det vanlige eksekverings-modus i vejen for evnen til at tænke en ny og banebrydende idé. I mit arbejde er det specielt synligt blandt unge mennesker. At blive en succesrig iværksætter er tidens absolutte favoritmålsætning. De fleste bruger al deres energi på at nå denne målsætning gennem hovedløs eksekvering, mens de vender både det døve øre og det blinde øje mod den idé, som er det bærende grundlag for deres overtagelse af verdensherredømmet.

Hvad denne fokusering på eksekvering medfører af fejl, er næsten ikke til at bære. Ikke alene betyder det, at ideer uden potentiale i en eksekveringsrus føres til markedet for at fejle ’big time’.

Oven i dette, forsøges rigtigt skarpe ideer med stort skaleringspotentiale i samme eksekveringsrus ført til markedet fra en garage-startup i Husum uden skelen til hvilke muskler der finansielt, produktions-, markeds- og salgsmæssigt reelt set er nødvendige for at lykkedes. Med andre ord overser man, at der findes alternativer til virksomhedsopstart.

Mit budskab er

Bliv nu lidt længere ved jeres ideer og stop markedseksekveringen for en stund. Brug energien på markedsvalidering i stedet. Undersøg, involvér, afprøv og raffinér jeres ideer. Stil spørgsmål til jeres idé: har i fat i noget need-to-have eller endnu en app-baseret løsning uden et valideret værdibidrag? Stil spørgsmål til jer selv? Er jeg den rigtige til at fuldføre denne idé? Har jeg de rette kompetencer eller kan jeg skaffe de rette kompetencer? Kan ideen blive til bæredygtig forretning med mig bag roret eller vil det give mening at sælge ideen til en større virksomhed på licens eller forære ideen til en virksomhed?

Hvis du træner din eksekveringsevne til at fokusere på selve ideen, så vil de rigtige, nytænkende og stærke ideer materialisere sig. Du kan være forvisset om, at den gode idé kombineret med evnen til at kunne eksekvere, er den cocktail som bringer dig tættest på stjernerne. Og det er vel der du gerne vil hen:-)