Jonathan Løw - Listen Louder

Kommer AI til at ødelægge klimaet?

2025-02-21T12:47:00Z

I marts måned kommer verdens største speaker-event igen til Danmark – TedX. TedTalks er blevet er blevet set af milliarder af mennesker over hele verden, og det giver vores lille land mulighed for at påvirke debatten derude i forhold til nogle de globale agendaer.

Arrangørerne bag TedX i Danmark har valgt ’Way of Water’ som tema. Det kommer til at handle, iblandt andre ting, om sammenhængen imellem den hastigt voksende brug af kunstig intelligens og så den mulige klimabelastning, der følger deraf.

Ambitiøse løfter fra tech-giganterne
Jeg skriver mulige klimabelastning, fordi virkeligheden ikke er så sort-hvid endda. Det er naturligvis indiskutabelt, at når vi bruger signifikant mere (generativ) AI end for blot nogle få år siden, så stiger energi- og vandforbruget igennem datacentrene.

Imidlertid drukner - undskyld metaforen - nuancerne let i samtalen.

Nogle af de helt store aktører i AI-verden, Google og Microsoft, har således været ude med nogle meget klare løfter. Fra Googles side lyder ordene, at de inden 2030 har som mål at genopfylde 120 % af den ferskvandsmængde, de i gennemsnit forbruger på tværs af deres kontorer og datacentre. Budskabet fra Microsoft lyder, at man vil være ’water positive inden 2030.

Selvom vi altid skal møde bastante udmeldinger fra politikere og tech-giganter med en vis portion skepsis, så er det positive toner. Spørgsmålet bliver så naturligvis, om det ender med at holde vand.

De negative konsekvenser ved AI
Lad mig tage nej-hatten på først.

De datacentre, der driver AI, bruger enorme mængder vand til køling. For eksempel kræver et stort datacenter millioner af liter vand årligt, og det risikerer bl.a. at belaste områder, der allerede er ramt af tørke.

Derfor arbejder bl.a. Google og Microsoft lige nu på at gå over til luftkøling i stedet samt bruge genanvendt spildevand til køling. Det er positive toner, der med fordel kunne blive til en industristandard hurtigst muligt.

AI’s energiforbrug er også en indirekte klimasynder i forhold til vandforurening. Det er tilfældet, når elproduktionen medfører udledning af kemikalier i floder og søer, men også her kan man gøre noget med selvsamme teknologi. Det er muligt at sætte AI-drevne systemer op, der selv kan optimere energiproduktionen og skifte til vedvarende energikilder som sol og vind.

Der er altså overordnet set to faktorer, der spiller ind ift. vandforbruget i datacentre: Brugen af vand til at køle servere, men også – og den del overses ofte – brugen af vand i energiproduktionen. Microsoft-datacentre har generelt et lavt vandforbrug og har allerede implementeret direkte luftkøling i mange af deres datacentre.

De positive konsekvenser og store perspektiver
Lad mig nu skifte hat til ja-hatten.

AI har nemlig også store perspektiver i forhold til at løse bl.a. vandproblemer. Det åbner også op for muligheder for os som iværksættere her på lille Amino. Der ligger forretningsmuligheder i det, hvis vi griber dem!

I Holland bruger man eksempelvis flere steder AI til at identificere brud på vandrør i realtid, hvilket sparer dem for millioner af liter vand årligt. Noget der vil være oplagt at begynde at gøre på alle kommunale vandværker herhjemme i Danmark.

Et andet oplagt område at sætte ind er byggeriet, da bygninger står for næsten 20% af de globale udledninger ifølge IEA (Det Internationale Energiagentur).

AI vil kunne forbedre bygningernes effektivitet på tværs af sektorer, fra vand- og energiforbrug til mere bæredygtige byggematerialer, og dertil kan tilføjes, at 25-30% af vores drikkevand går tabt hvert eneste år på grund af lækager i aldrende vandforsyningssystemer.

Endvidere har vi landbruget som et andet oplagt sted at sætte ind, da vandudfordringerne der forværres af de allerede pågående klimaforandringer. Her kan AI-værktøjer hjælpe med at indsamle data direkte fra markerne og på den måde hjælpe landmændene med at træffe beslutninger, der kan øge deres udbytte samtidig med, at det fremmer mere bæredygtige landbrugsmetoder.

Endelig er det helt afgørende, at tech-giganterne bruger vedvarende energi, da det næsten ikke kræver vand. Fokus bør altså være på både at reducere vandforbruget til køling og at bruge mindre vand i produktionen af strøm f.eks. ved mere vedvarende energi.

Vand er vigtigt, men langt fra det eneste issue
Fokus på TedX i Danmark er som sagt vand, og det er én af de ting, vi skal inkludere i vores samtale om digitalisering og AI.

Vi må dog ikke glemme, at stål og beton forbliver to af de helt store problemer, når vi taler bæredygtighed og digitalisering. Cementproduktion, som er en vigtig del af beton, står alene for ca. 8% af de globale CO₂-udledninger – mere end fly- og skibstrafik tilsammen. Stålindustrien bidrager med yderligere 7%, hvilket gør dem til nogle af de største klimasyndere.

Derfor er det tilsvarende vigtigt, at vi i forbindelse med bygningen af de mange datacentre reducerer aftrykket fra beton og stål. Initiativer som lavemissions-cement, genbrug af byggematerialer og øget brug af træ eller andre bæredygtige materialer skal være en del af løsningen.

Tech-virksomheder som Microsoft og Google arbejder allerede med disse tiltag, men der er stadig lang vej til en global standard, der kan skabe reel forskel. Forhåbentlig kan en event som den i Danmark bidrage til at sætte det bare en smule mere på land- og verdenskortet.

AI Agenter bliver det store i 2025, men hvordan bruger du dem som iværksætter?

2025-01-16T09:29:00Z

Der er ikke så meget tvivl om, hvad der bliver det helt store i 2025 indenfor kunstig intelligens: Ai agenterne.

Allerede i starten af 2025 forventes OpenAI, der står bag ChatGPT, at lancere deres agent ”Operator”. Den bliver den første af mange agenter, som vil kunne styre computere og udføre opgaver for os uden menneskelig indblanding.

Hvor ChatGPT og andre af de nuværende AI-værktøjer primært leverer svar i form af tekster, billeder, video osv., så vil agenter som Operator kunne bruge din computer til at udføre arbejde uden, at du skal involveres i det løbende. Den vil kunne navigere på hjemmesider, bruge applikationer, håndtere din indbakke, planlægge møder, foretage køb og udføre komplekse opgaver i flere trin etc. Du vil også kunne sætte en agent til at screene CV’er og udvælge de bedste kandidater til din startup, hvis du driver sådan en, samt endda bede den planlægge samtaler med dem.

Vi kan således se frem imod en arbejdsdag som AMINOer, hvor en digital assistent ikke bare holder styr på vores aftaler, men også udfører komplekse opgaver som at skrive rapporter, designe kampagner og booke møder, alt imens vi nyder en kop iværksætter-kaffe.

Sådan vurderer du, hvor og hvornår en AI agent giver mening at bruge som iværksætter

Hvor ovenstående var science fiction for blot nogle år siden, bliver det virkeligheden i 2025, men ligesom med al anden AI skal vi tænke os godt om. Vi har fortsat vores sunde fornuft i behold modsat maskinerne, og fornuftens stemme skal hjælpe os med at vurdere, hvor og hvornår en AI-agent giver mening at bruge.

Som iværksætter og foredragsholder om AI er mit fokus altid det jordnære og handlingsorienterede. Derfor er jeg heller ikke interesseret i al hypen om agenterne, men har valgt at fokusere benhårdt på, hvornår de enten kan gøre ting smartere eller bedre, samt hvornår de må forventes at være tidsinvesteringen værd i starten.

På den baggrund har jeg opstillet tre scenarier og typer af agenter, som rent faktisk giver mening. Forhåbentlig kan de inspirere dig, når du skal vurdere, hvornår AI-agenter kan skabe værdi hos dig …

1. Den simple agent
Spørgsmålet, du stiller dig i forhold til brugen af de simple agenter, er: Hvad kan de hjælpe mig med af simple ting i hverdagen?
Nu er det jo op til den enkelte, hvad der vurderes som simpelt, men et godt eksempel er mange af de ting, som vi er begyndt at bruge fx ChatGPT eller Copilot til. De opgaver kan vi nu automatisere igennem agenter.

Det kunne være at lave mødereferater; forkorte lange tekster; søge efter værktøjer til en given opgave; indhente informationer om konkurrenter etc. Alle de opgaver kan du fortsat løse igennem fx ChatGPT, men med agenten kan du sætte det mere automatiseret op, så den gør det for dig løbende. Simple agenter sætter du altså til at gøre ellers tidskrævende ting enklere for dig.

2. Simplexity agenten
Simplexity er et begreb, jeg opfandt for en række år siden for at forklare, hvorfor Google fuldstændig udkonkurrerede datidens store søgemaskine AltaVista tilbage ved årtusindskiftet. Inden Googles indtog brugte de fleste af os AltaVista, selvom den nærmest krævede en videregående uddannelse i søgning for at få glæde af. Lidt ligesom Aula gør det (til de af jer AMINOer der har skolebørn).
Hverken AltaVista eller Aula har evnet at gøre kompleksitet simpelt, mens Google formåede at gøre det komplekse simpelt trods kompleks bagvedliggende teknologi.
Simplexity agenter er på samme måde dem, der gør det komplekse simpelt for dig. Det kunne være AI-agenter, der finder mønstre i jeres kundefeedback for at identificere nye innovations- og produktmuligheder, eller det kunne være en agent, der sorterer alle dine indkommende e-mails og prioriterer dem efter vigtighed.
Simplexity agenter sætter du altså til at gøre ellers komplekse ting simple for dig.

3. Superhelte agenten
Superhelte gør verden bedre. Det kan superhelte AI-agenter også gøre i den forstand, at de ikke blot simplificerer ting for dig, men bidrager til at gøre dem bedre og øge kvaliteten af dit arbejde. Hvor de simple og simplexity-agenters formål er at simplificere ting og typisk spare jer tid, ressourcer og besvær, så kan superhelte agenter bidrage til kvaliteten af dit firmas output.

Da jeg for nyligt holdt et foredrag om AI for en stor gruppe af vækstiværksættere indenfor IT-branchen, spurgte de mig meget relevant, hvad superhelte agenter så kunne hjælpe med i deres kontekst? En del af dem var på udkig efter funding, så de oplagte muligheder her kunne være at visualisere deres komplekse data til lækre afrapporteringer, grafer etc. til deres bagland, eller det kunne være at personalisere pitch-decks til mulige kommende investorer.

Mens der i forvejen findes i forvejen udmærkede AI-værktøjer til ovenstående såsom MonkeyLearn, Tableau og Beautiful AI, så bliver det smarte i 2025, at du kan sætte din agent til at oprette accounts hos alle dem; sætte værktøjerne i sving og give dig besked, når de er færdige, så du kan bruge dine begrænsede timer til noget andet.

Superhelte-agenter gør altså noget af det arbejde, du i forvejen udfører, bedre og højner kvaliteten af det.

Sådan får du mest ud af AI som iværksætter

2024-10-25T06:13:00Z

For tiden er der virkelig meget hype omkring kunstig intelligens - AI. Jeg har selv startet en international vækstvirksomhed indenfor generativ AI, så jeg har haft fingrene nede i handskerummet så at sige. Derfor håber jeg at kunne hjælpe alle AMINOer med at fjerne noget af hypen og i stedet fokusere på, hvordan det rent faktisk kan skabe værdi i hverdagen. Og har I input eller erfaringer, I vil dele, så brug endelig kommentarsporet til det. Vi er herinde for at lære af hinanden!

Lad mig til at starte med spørge dig om tre ting i forhold til kommunikation i hverdagen:

1. Hvis du har en assistent, der skal hjælpe dig med en konkret opgave, vil du så beskrive opgaven virkelig abstrakt, eller forklare mere detaljeret, hvad den går ud på?
Mit gæt skal være sidstnævnte!

2. Hvis du har en copywriter, der skal skrive en værdifuld tekst til jeres hjemmeside, vil du så fortælle vedkommende en lille smule om jer og tilbageholde det meste, eller vil du forklare præcis, hvad du har af ønsker til resultatet?
Mit gæt skal være sidstnævnte!

3. Hvis du kommunikerer med mennesker i det hele taget, og du eksempelvis skal få dem til at forstå et problem, du søger en løsning på, bruger du så en god problemformulering, eller blot et par stikord?
Ja, du kender nok mit gæt efterhånden!

Ovenstående er god kommunikation og dialog iblandt mennesker. Nøjagtig den kommunikationsform skal du fremover bruge, hvis du gerne vil have gode resultater fra eksempelvis ChatGPT.

Du skal ikke være ekspert i at prompte

Ligesom søgning engang var en kompliceret affære på nettet, fordi søgemaskinen AltaVista, som engang var verdens førende (dengang hvor Jubii også var stort i Danmark), mildest talt ikke var ret brugervenlig, så har AI også været det. Det ændrer sig imidlertid med hastige skridt, og 2025 bliver året, hvor behovet for tekniske kurser i prompter vil være spild af din tid og penge.

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er behov for at gøre både ledere og medarbejdere meget klogere på, hvordan I får udbytte af AI i hverdagen. Det er bare allerede et levn fra fortiden at sende dem i promptkurser i eksempelvis ChatGPT, CoPilot og lignende.

De største og bedst AI-værktøjer løser den tekniske del for brugeren. De gør de komplekse ting simple, ligesom Google gjorde det indenfor search eller Canva indenfor design.

Nogle prompt-nørder og selvudnævnte AI-eksperter vil helt sikkert være uenige i dette budskab, men kan det bl.a. skyldes, at der ligger en forretningsmodel gemt i uenigheden? Lidt ligesom når en teknologi, let’s say AI, bliver hypet af producenterne bag, så alle tror, at AI er svaret på alt?

Disse tre ting er nøglen for enhver iværksætter, når vi taler AI i praksis og i hverdagen

AI er en super smart teknologi, hvis man forstår, HVOR den giver mening, og HVOR den ikke gør. Derfor handler det om at gøre dig selv og dine eventuelle kolleger skarpe, når det kommer til:

Et fælles sprog for AI. Hvad er det rent faktisk, at vi taler om, og hvad er det ikke?
En forståelse af konkrete use-cases. Hvad er AI godt til, og hvor er det spild af din værdifulde tid og penge?
Et spørgsmål om kultur. Hvordan bruger I det i hverdagen, så det kan hjælpe med at spare tid, penge, ressourcer og besvær? Og hvornår kan det også anvendes til eksempelvis værdifuld sparring; bedre SEO, lettere mødereferater etc.?

Disse spørgsmål skal I sammen kunne besvare, for så flytter I AI fra hype til hverdag.
Hvad der derimod ikke giver mening er at uddanne såkaldte prompt engineers; at sende folk på avancerede prompt-kurser eller i det hele taget tro, at teknologien er så kompliceret, at det er noget fundamentalt andet end god, menneskelig kommunikation.

Kunstig intelligens er bygget ud fra den måde, vi mennesker fungerer på. Den kan genkende og genskabe mønstre, om end på en anden måde end individets hjerne, og den har sine begrænsninger, bias etc. Derudover er den populært sagt mønstergenkendelse på steroider, så dens kapacitet og tålmodighed er enorm, og vores opgave er så at forstå, hvornår vi skal gøre brug af den, og hvornår vi ikke skal.

Når du først kan navigere i AI-junglen på den måde, så er du langt forbi hypen og i gang med at skabe værdi i hverdagen. Jeg vil gerne hjælpe dig yderligere på vej, så har lavet en gratis liste over de 100 bedste AI-værktøjer, der findes netop nu. Du kan hente den kvit og frit: De 100 bedste AI-værktøjer i Danmark - kunstig intelligens (jonathanloew.dk)

Jeg har også lavet en lille FAQ nedenfor, så du hurtigt kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål i forhold til AI i hverdagen. Skriv som gerne endelig i kommentarsporet hvis du har indspark eller ting, du gerne vil have min hjælp til at besvare. Jeg prøver at læse med, når tiden er til det :-)

FAQ

1. Hvordan skal man kommunikere med AI som f.eks. ChatGPT for at opnå gode resultater?
Man skal kommunikere med AI på samme måde, som man ville med et menneske. Det vil sige, at man skal forklare sine ønsker detaljeret og præcist, ligesom man ville gøre med en assistent eller en kollega for at få et bedre resultat.

2. Er det nødvendigt at tage kurser i at lave gode AI-prompter?
Nej, kurser i AI-prompter unødvendige. Moderne AI-værktøjer gør den tekniske del enkel for brugeren, ligesom Google gjorde med søgning. Det handler mere om god kommunikation end om tekniske færdigheder.

3. Hvorfor er det vigtigt at forstå, hvornår AI er nyttigt og hvornår det ikke er?
Det er vigtigt at forstå, hvad AI kan og ikke kan, så man undgår at spilde tid og penge. AI er bedst anvendt til opgaver, hvor det kan spare tid og ressourcer eller give værdifuld sparring, men det er ikke altid den bedste løsning på alt.

4. Skal virksomheder investere i at uddanne såkaldte “prompt engineers”?
Nej, det giver mening at uddanne “prompt engineers” eller sende folk på avancerede kurser. AI skal forstås som et værktøj, der fungerer godt med almindelig god kommunikation, og ikke som noget, der kræver dyb teknisk viden.

5. Hvad er nøglen til at få succes med AI i dagligdagen?
Nøglen er at skabe et fælles sprog for AI i virksomheden, forstå konkrete anvendelsescases, og udvikle en kultur, hvor AI bruges til at spare tid og ressourcer. Det handler om at bringe AI fra hype til hverdagsbrug ved at integrere det i relevante processer.

6. Vil det i fremtiden være nødvendigt at have gode prompting skills til fx ChatGPT og CoPilot?
Nej, fremtidens AI-værktøjer som ChatGPT, CoPilot og DALLE vil ikke kræve avancerede prompting skills. Udviklingen bevæger sig mod at gøre brugeroplevelsen enkel og intuitiv, hvor god kommunikation og dialog vil være tilstrækkeligt, ligesom man kommunikerer med en menneskelig assistent.

7. Hvorfor har prompting været vigtigt tidligere, og hvorfor vil det ændre sig?
Historisk set har prompting været nødvendigt, fordi AI-teknologien udviklede sig hurtigt, mens brugeroplevelsen (UX) haltede bagefter. Dette førte til komplekse systemer, der krævede teknisk indsigt. I fremtiden vil AI dog blive langt mere brugervenligt, hvilket gør avanceret prompting overflødig.

8. Hvordan vil AI i fremtiden – fx ChatGPT - blive sammenlignet med andre platforme som Canva og Google?
AI vil udvikle sig til at være lige så let at bruge som Canva er for design og Google er for søgning. Det bliver ikke længere en teknisk disciplin, men en simpel brugeroplevelse, hvor man ikke behøver at kende avancerede teknikker for at få gode resultater.

Hvordan man opbygger et $50 millionfirma uden en salgsafdeling

2024-09-05T07:00:00Z

Jeg har i min splinternye podcast EXTRAORDINARY fået mig en spændende samtale med Rand Fishkin, entreprenør og founder af succesfulde firmaer som Moz, SparkToro og Snackbar Studio. I podcasten diskuterer vi hans "hemmelighed" bag at opbygge et millionfirma uden at have en eneste salgsmedarbejder involveret. For som Fishkin selv siger, så er han ikke selv en ”sales guy".

Dette er typisk ikke noget, man ofte hører fra grundlæggere af virksomheder, især ikke dem, der har haft så stor succes som Fishkin. Så hvordan er det overhovedet muligt at bygge et firma som Moz eller SparkToro uden en salgsafdeling?

Fishkin stiller under vores samtale spørgsmålet den anden vej rundt: ”Hvordan fungerer salg? Og hvordan er sælgere i stand til at få folk til at tage telefonen og gå igennem en lang salgsproces?”

Men han nævner en vigtig pointe. For det handler ikke om hvorvidt du kan klare dig med eller uden sælgere. Pointen er, at hvis du som grundlægger og medstifter ikke har en stærk forbindelse, kulturel forståelse eller succes med en bestemt taktik – som salg i Fishkins situation – så bør du nok undgå det. I stedet bør du fokusere på det, du er god til. Dine styrker, dine passioner, dine interesser og dine evner.

Det, der ifølge Fishkin bragte Moz til den position, det endte i, og som allerede har gjort SparkToro til en succes, er, at de gør de ting, som de ved, de er gode til. Og omvendt ignorerer eller arbejder de udenom de ting, de ikke er gode til, og investerer i at skabe indhold og værdi gennem kanaler, der passer til dem.

Mange forretningsrådgivere vil nok sige, at hvis du er entreprenør, så skal du være god til salg – også selvom du ikke bryder dig om det. Men hvis vi skal følge Fishkins råd, så er det at fokusere på det, du er god til, og find alternative måder at nå din målgruppe på.

For at henvise til endnu en af Fishkins pointer, så har ”ingen nogensinde købt Netflix på grund af en sælger” for eksempel. Netflix har hundredvis af millioner af abonnenter, og de arbejder på samme måde som Moz og SparkToro. De skaber indhold og forstærker det gennem sociale kanaler, de deltager i konferencer, podcasts, webinarer, YouTube-videoer, og mange andre kanaler og når målgruppen den vej igennem.

På den måde er der altså flere måder at skabe opmærksomhed omkring produktet og det problem, du løser, uden at bruge direkte salgsmetoder. Direkte salgsmetoder er bare en af mange veje. Hvis du kan levere noget, der er værd at blive delt og diskuteret, så vil du skabe et publikum, der opsøger dig, når de har brug for det.

God fornøjelse!

Hvordan du bliver den bedste inden for business, og ikke mindst den bedste version af dig selv: En samtale med Guy Kawasaki

2024-08-22T06:00:00Z

I premieren af min nye podcast EXTRAORDINARY fik jeg fornøjelsen af at tale med Guy Kawasaki, en af verdens mest respekterede marketingeksperter og tidligere Chief Evangelist for både Apple og Canva. Kawasaki delte sine indsigter om, hvad der karakteriserer succesrige iværksættere, og hvordan de navigerer gennem udfordringer for at opnå bemærkelsesværdige resultater.

Iværksætteres unikke karaktertræk

En af de mest bemærkelsesværdige observationer fra Kawasaki er, at succesrige iværksættere ofte besidder træk, der gør dem unikke – eller endda "unormale" i traditionel forstand. Flere af dem er diagnosticeret med ADHD eller OCD, hvilket Kawasaki mener er en fordel i den krævende verden af startups. "At starte en virksomhed er en unormal aktivitet, så du har brug for unormale mennesker," fortæller han.

De tre faser

Kawasaki har identificeret tre nøglefaser, som ”bemærkelsesværdige personer”, herunder også entreprenører, ofte gennemgår: Growth, Grit og Grace. I sin bog "Think Remarkable" og podcasten "Remarkable People" udforsker han faserne:

Growth: I denne fase eksperimenterer man og er ikke bange for at fejle. Det handler om at tro på, at man kan blive mere end det, man er nu.
Grit: Her handler det om vedholdenhed og hårdt arbejde. Man presser sig selv gennem modgang og fejltagelser for at opnå sine mål.
Grace: I den sidste fase erkender man, at succes ikke kun skyldes ens egen indsats, men også hjælp fra andre. Det er her, man giver tilbage til samfundet og hjælper andre på deres rejse.

At sprede de gode nyheder

Som Chief Evangelist for Canva og tidligere for Apple har Guy Kawasakis rolle været at "sprede de gode nyheder". Han forklarer, at det handler om mere end salg – det handler om at have den andens bedste interesser på hjerte. "Når jeg fortæller dig, at du skal bruge Canva eller Macintosh, er det ikke kun godt for mig, det er også godt for dig," siger han.

Kawasaki uddyber, at evangelist betyder at bringe gode nyheder. Hos Canva er det, at alle kan skabe smukke designs og blive bedre kommunikatører. Hos Apple handlede det om at gøre folk mere kreative og produktive med deres computere.

Han ser sig selv som en dygtig marketingsperson, men ikke en revolutionær. "Jeg satte mig aldrig for bevidst at bryde reglerne," fortæller han. For Kawasaki handler det om at forstå, hvad folk virkelig ønsker – ikke om at bryde regler, men om at gøre folk mere produktive og kreative.

Apple og Canva tilbyder produkter, der opfylder reelle behov. Succes handler om at skabe noget, man selv ønsker og opdage, at andre har de samme behov. Det er essensen af evangelisme for Kawasaki.

En realistisk tilgang til iværksætteri

Hvad er forskellen mellem passion og interesse, og hvorfor er denne forskel afgørende for iværksættere? Kawasaki understreger, at det at lede efter sin passion kan sætte barren for højt. I stedet bør man forfølge sine interesser åbent og se, hvor de fører hen. En interesse kan udvikle sig til en passion, men at forvente øjeblikkelig, altopslugende kærlighed til noget kan være en opskrift på skuffelse. Det er relevant, især for de yngre generationer her i Skandinavien, der ofte får at vide, at de skal følge deres drømme og passioner. Fordi mange unge er usikre på, hvad deres passion egentlig er, og denne usikkerhed kan skabe unødvendigt pres.

Vigtig læring og etiske overvejelser

Kawasaki er også forfatter af bogen "Wise Guy", hvor han deler inspirerende historier fra sit liv, designet til at underholde og inspirere, snarere end at være en traditionel selvbiografi. Han understreger vigtigheden af at stille spørgsmål ved de historier, vi hører, og ikke tage dem for givet. Han tager afstand fra ”se mig, jeg er perfekt”-historien, og fokuserer i stedet på at formidle underholdning og inspiration fra sine erfaringer.

Under vores samtale kom vi også ind på etiske overvejelser, specielt i forbindelse med forbrug af produkter fra kontroversielle figurer som Elon Musk. Kawasaki deler sin skepsis over at købe en Tesla på grund af Musk's offentlige holdninger og sin mangel på ”Grace”, hvilket understreger vigtigheden af at tage etiske valg som forbruger, inden man går ud og køber produktet. Og det går også den anden vej rundt.

Kawasakis indsigter og erfaringer giver en værdifuld læring for iværksættere og alle os, der ønsker at gøre en forskel. Hans perspektiver på ”Growth”, ”Grit” og ”Grace” er ikke kun relevante for os i forretningsverdenen, men også for vores personlige udvikling og succes i livet.

Du kan både læse og lytte med på hele episoden, som også er den første i EXTRAORDINARY’s splinternye podcast-univers her: https://www.extraordinary.media/episode-guykawasaki

God fornøjelse!

Til alle iværksættere der hader at sælge

2024-05-08T06:00:00Z

”Jeg hader at sælge”. Den sætning hører jeg ofte fra iværksætter-kolleger og andre, der bare ikke ser salg som deres speciale eller passion. Det behøver det heller ikke at være, for den gode nyhed er, at man godt kan opnå succes, selvom man hader at sælge. Ikke mindst her i 2024.

Årsager til modstanden mod at sælge

Jeg har efterhånden været iværksætter i 20 år og startet en række virksomheder. Som led i både foredrag og startups har jeg mødt en række årsager til, at folk hader at sælge. Argumenterne lyder typisk som følger:

”Jeg føler, at salg er at manipulere folk.”
Dette udsagn er kun sandt, hvis du ikke kan stå inde for det produkt, du sælger. Er det tilfældet, så foreslår jeg, at du finder dig et andet job. Der er ingen mennesker, der trives inderst inde, når de forsøger at manipulere folk til at købe noget, de ikke selv kan stå inde for.
”Jeg synes selv, at sælgere er irriterende.”
Salg involverer nogle gange e-mails og telefonopkald – begge metoder der kan opfattes uvelkomne af modtageren. Det kan de bestemt også være, men det afhænger fuldstændig af tilgangen. Mere herom nedenfor.
”Jeg synes, at salg er kedeligt.”
Vi taler meget om flow. Mange opgaver i forretningsverden kan gennemføres ved høj hastighed og med målbare resultater til følge – med det samme. Det tænder de fleste af os – at vi hurtigt kan se sammenhængen imellem den tider, vi bruger, og det resultat der kommer ud af det.
Salg er imidlertid karakteriseret ved logikken ”skynd dig … og vent”. Du er nødt til at acceptere, at det meste salg kræver betænkningstid fra modtagerens side. Hvis du ikke trives ved den form for arbejdsopgaver, så er det en personlig ting, du må arbejde med. Ellers lærer du aldrig ikke at hade salgsprocessen.

Hvad salg i virkeligheden er anno 2024

Jeg har selv trænet i at lære at acceptere salg som en naturlig del af det at drive en virksomhed. Jeg er endda begyndt at hvile i processen. At bruge ordet ’elske’ føles ikke autentisk i denne sammenhæng, men det er også primært mennesker tæt på mig, som jeg bruger dette ord i forhold til.

Nøglen er at kigge nøgternt på, hvad salg i virkeligheden er:

Salg er at hjælpe andre mennesker.
I det øjeblik du har besluttet med dig selv, at du aldrig vil sælge et andet menneske noget, vedkommende ikke har brug for, sætter det dig fri. Nu kan du rent faktisk begynde at anskue salg som det, det i virkeligheden er: At hjælpe et andet menneske med noget, vedkommende rent faktisk har brug for.
Hvori ligger det manipulerende i det?
Salg er en social aktivitet.
Hvis du beslutter med dig selv, at du ikke ønsker at irritere andre mennesker, når du sælger (og da slet ikke en potentiel kunde), så kan du anskue salgsprocessen anderledes.
Med dette perspektiv på salg bliver din indsats et spørgsmål om at skabe nye menneskelige forbindelser og ha’ samtaler med dem omkring ting, der interesserer jer begge.
Og var det ikke netop derfor, du valgte at arbejde med den branche, du gør?
Salg er en menneskelig læringsproces.
Når du beslutter med dig selv, at du vil lære noget værdifuldt af alle salgssituationer, bliver salg meget mere interessant end at se fjernsyn eller spille et computerspil. Mennesker er fascinerende væsener – ikke mindst når vi skal træffe beslutninger. Mød din salgsindsats med denne form for nysgerrighed – så vil det ikke kede eller irritere dig igen.

I sidste ende handler det om træning
Ovenstående overskrift kunne gælde om de fleste ting her i livet: Sport. Iværksætteri. Kærlighed. Madlavning… og ja, salg.

Desto mere du bevidst og kvalificeret træner en bestemt kompetence eller evne, desto bedre bliver du til den pågældende ting. Desto bedre du bliver til noget, og jo mere du ved om området, desto mere plejer vi som mennesker også at holde af den pågældende aktivitet.

Salg er ingen undtagelse. Lær at holde af det, og du vil gøre det mere af … og i sidste ende blive mere succesfuld med den virksomhed, du enten selv har startet eller er en del af det.

3 gode tips til dig, der stadig er skeptisk…

1. Forelsk dig i dit produkt.
Ofte skyldes vores iboende salgsskepsis, at vi ikke 100% tror på vores produkt. Kom over denne hurdle og salgsprocessen vil opleves anderledes. Bliv helt skarp på den faktiske værdi, du skaber for kunden, og kommuniker den tydeligt og klart i alle sammenhænge.

2. Start med at kontakte dit nærmeste netværk.
Hvis du skal over den første ’hurdle’ med at sælge, er dit nærmeste netværk ofte en god start. Du vil selv føle dig mere afslappet, og de vil være mere ’rummelige’ end folk, du aldrig har mødt før. Brug dit nærmeste netværk til at øve dit salgspitch og husk at lytte til dem mere, end du selv taler.

3. Lyt højere.
Den vigtigste del af salgsprocessen er at lytte til det menneske, du taler med. Din opgave er i første omgang at forstå deres behov – før du kan gøre dig forståelig.
Ved at lytte til andre mennesker vil du også opleve, at du reelt ikke forsøger at manipulere dem, men rent faktisk har til opgave at afklare, om dit produkt eller service er relevant i deres konkrete virkelighed.

De 100 bedste AI-værktøjer - en simpel guide

2024-03-27T08:00:00Z

Hvis du har det, ligesom jeg havde det, inden jeg for 10 år siden begyndte at interessere mig for og specialisere mig i AI (kunstig intelligens), så er det lidt af en jungle. Hvad kan det egentlig bruges til som helt almindelig iværksætter, og hvilke værktøjer er ren hype uden substans?

Som iværksætter er én af vores vigtigste ressourcer vores TID, og derfor har jeg selv længe ledt efter oversigter til de værktøjer, der rent faktisk har kvalitet og kan gøre min hverdag lettere. Sådan en oversigt fandt jeg imidlertid aldrig i min søgen.

Derfor har jeg nu investeret noget tid i at lave en oversigt over de 100 bedste AI-værktøjer, der findes anno 2024. Den kan du hente 100% gratis via AMINO. Derudover holder jeg løbende foredrag om AI, hvis du sidder et sted, hvor I har brug for at få det flyttet fra hype til hverdag.

Listen er baseret på min egen erfaring som AI-iværksætter, men jeg ved langt fra alt. Af den grund har jeg allieret mig med nogle af landets absolut skarpeste hjerner indenfor kunstig intelligens og generativ AI. Det er mennesker, der enten er iværksættere; marketingfolk; designere eller professorer på området. De har budt ind med de værktøjer, de selv bruger i hverdagen, og således har de også valideret kvaliteten af disse tools.

Når du browser igennem de mange værktøjer, har jeg for at gøre det overskueligt og let inddelt dem i:

– generering af fotos, videoer, ikoner, illustrationer m.m.

– generering af video, videopræsentationer og lyd

– design af hjemmesider og slideshows

– referater, møder og workflows

– SEO og e-commerce

– oversættelse m.m.

Hvis du falder over, at dit yndlingsværktøj mangler på listen, så vil det være mega fedt, hvis du vil tilføje det her i tråden. Så kan andre AMINOer dels få glæde af det, og jeg kan dels se nærmere på det og vurdere, om det skal optages på 'den officielle liste' over gode AI-værktøjer.

Der skal lyde en kæmpe tak til Anders Thorhauge Sandholm, Christian Doeleman-Lassen, Erik David Johnson, Esben Würtz Sørensen, Henrik Stenmann, Jacob Mindak, Louis Thonsgaard, Maria Benedikte Skjærven, Martin Lassen-Vernal, Martin Tjellesen, Michaela Andersen, Mikkel Hempel, Niels Brinch, Niklas Grünberger, Peder Hammerskov, Ruvan Fernando, Simon Lange, Simon Linde, Stefano Vincenti og Steffen Damborg for deres bidrag til listen.

Du kan hente den kvit og frit som både PDF og excel-fil via linket nedenfor. Du kan naturligvis ikke tilmelde dig noget nyhedsbrev eller andet træls for at hente den:

https://www.jonathanloew.dk/ai-top-100/

Det er værd at huske på, når vi taler AI, at kunstig intelligens kan hjælpe os som iværksættere med at blive mere produktive; reducere fejl og beregne dele af fremtiden. Det er imidlertid fortsat sådan, at den egentlige vækst og forbedringer skal komme fra dig og dine medarbejdere. I besidder nemlig sund fornuft og kritisk tænkning. Noget som AI mangler.

Kunstig intelligens fejler så snart, at vi udsætter den for sund fornuft. Jeg skrev fx følgende til Esbjerg Kommunes nye AI-assistent, som i øvrigt er fremragende til dens kerneopgaver som chatbot: "Jeg sover lige nu."

Jeg fik et længere AI-svar om, hvorfor søvn er sundt for os mennesker, og hvor mange timer vi bør sove om dagen. Chatbotten fangede altså overhovedet ikke paradokset i, at et menneske, der sover, skriver til den.

Derfor vil jeg anbefale at se AI som noget, der kan:

1. Gøre ting bedre og hurtigere
Du behøver ikke at gå op i AI for at finde simple værktøjer, som kan gøre dit nuværende arbejde både hurtigere og bedre. Det kunne fx være til at skrive tekster; generere billeder eller lave referater.

2. Hente hurtig inspiration
AI er ikke i sig selv kreativ, men den rummer så meget båndbredde, at den kan udvide dit perspektiv og tænkning. Sæt den derfor til at hjælpe dig med fx brainstorms og idéudvikling.

Derudover behøver du ikke at være teknisk ekspert for at få glæde af teknologien. Det er egentlig også ret simpelt at forstå, hvad AI er:

Data/information der gives til en computer.
Computeren der behandler disse data (computer science).
Computeren der kommer med et output.

På et lidt mere nørdet niveau, findes der så generativ AI, som du måske har hørt om? Det er den AI, der genererer ting. Det kan være tekst, billeder, video, lyd, mødereferater, oversættelser etc. ChatGPT er det mest kendte eksempel, hvor der genereres tekst i form af ’svar’.

Foruden generativ AI har vi diskriminativ AI, som heldigvis intet med diskrimination at gøre 😊 Det er derimod AI, som kan hjælpe dig med at finde mønstre i dine data. Det kan du bruge fx til at beregne den billigste pris; hurtigste vej eller fremskrive prisudviklingen på ex. råvarer.

Vupti. Det var en lynintroduktion, som jeg i øvrigt har skrevet helt selv. Uden brug at ChatGPT. Totalt boomer-agtigt - I know!

Håber I får glæde af listen, kære AMINOer:

https://www.jonathanloew.dk/ai-top-100/

Mine 10 bedste råd for at lykkes og blive lykkelig som iværksætter

2024-02-08T07:00:00Z

Drømmer du om at blive iværksætter, eller er du allerede så småt i gang? Her er mine 10 bedste råd for at lykkes både professionelt og privat.

De er indsamlet igennem blod, sved og tårer og over 20 års arbejde. 5 virksomheder jeg selv har startet. 4 bøger jeg har skrevet om emnet og så ikke mindst samtaler med flere end 500 af verdens absolut førende startups. Herunder stifterne af virksomheder som Airbnb, Wordpress, Spotify og så en hel masse meget mindre af slagsen 😊

1.Start noget der giver mening for dig
Du kommer til at arbejde rigtigt mange timer på din virksomhed, så du er nødt til at finde noget, du brænder for.

2. Tænk i kombinationer frem for idéer
Forretningsidéer og innovation handler om at kunne se innovative kombinationer frem for nye idéer.

3.Hæng dit sind til tørre
Husk pauserne. Mange iværksættere går ned med stress, og du skal ikke være én af dem! Ligesom et håndklæde kan dit sind kun rumme en vis mængde fylde. Hæng det derfor til tørre medjævnlige mellemrum. Jeg har selv været gået ned med stress, og jeg holder også foredrag om stress for at hjælpe andre: Stress Foredrag | Undgå stress med iværksætter Jonathan Løw (jonathanloew.dk)

4. Master the message
Salg er et nøgleord indenfor iværksætteri. Fokusér på at gøre dine budskaber skarpe, klare og autentiske.

5.Lyt højere og bed om hjælp
Alle mennesker har brug for hjælp. Som iværksætter er det ekstra vigtigt. Vær aldrig for stolt til at bede andre om hjælp.

6.Byg på din selvtillid
Hvis du ikke tror på dig selv og din idé, hvorfor skulle andre så gøre det? Byg løbende på din selvtillid igennem at hente ny erfaring, viden og kompetencer.

7.Husk at fejle
I Danmark har vi tabuiseret det at fejle og gå konkurs som iværksætter. Andre steder i verden anses det som en styrke, fordi man har tilegnet sig ny og uvurderlig viden. Du bør som entreprenør vælge sidstnævnte livsanskuelse, så du hele tiden opfatter fejltagelser som vigtig læring frem for nederlag.

8.Lær at elske uvisheden
Som iværksætter er det et grundvilkår, at man aldrig kan være sikker på næste måneds løncheck og indtægter. Derfor handler det at være iværksætter også om at lære at trives i denne uvished og usikkerhed frem for at gøre den til sin fjende.

9.Vær kærlig
Iværksætteri handler også om at være kærlig - overfor sig selv og sine nærmeste. Som iværksætter vil du være endnu mere afhængig af dine nærmeste, fordi deres opbakning og forståelse er altafgørende. Husk at vise dem kærlighed og opmærksomhed på samme måde, som det er vigtigt hele tiden at lytte til dig selv – og mærke efter, om iværksætter-livsstilen stadig er lykken for dig.

10.Omgiv dig selv med gode mennesker som kan udfordre dig
Som iværksætter skal du lytte til alle andre end din mor, når du skal vurdere, om dit produkt eller services er gode nok. Innovation udspringer af diversitet og evnen til at omgive sig medmennesker, der ikke tænker ligesom dig selv.
Husk derfor hele tiden, at dit nærmeste netværk har denne evne til hele tiden at holde dig oppe på beatet og udvikle de tanker og idéer, du går rundt med.

Målet med AI bør være mere menneskelighed og nærvær

2023-10-12T06:26:00Z

Har vi egentlig en vision for kunstig intelligens? En opskrift på hvordan AI kan gøre verden bedre? Gøre vores eget liv bedre?
Selvom jeg er medstifter af en AI-vækstvirksomhed, så er mit budskab måske lidt alternativt (ikke at forveksle med Alternativet):

Teknologien kan få os mere ud i virkeligheden. Væk fra skærmene!

Vi lever i skærmafhængighedens århundrede. I en tid hvor falsk udfordrer ægte, men der kommer også en tid efter Snapchat og TikTok. Hvordan skal den tid være?

Jeg har forsøgt at bruge mine seneste 20-års erfaring indenfor IT-teknologi, AI og såkaldt generative-AI til at komme med 10 konkrete bud på hvordan. Jeg håber, at de bud kan hjælpe de forskellige brancher, erhverv og dermed os alle sammen til at sikre mere nærvær, samvær og (livs)kvalitet. Måske vi som Aminoer kan gå forrest?

Indrømmet. Nogle af budene er mere seriøse end andre, men de er skrevet ud fra et oprigtigt ønske om, at vi sammen kan bevæge os fra mere til bedre; fra forandringer til forbedringer og fra skærm til nærvær.

Du har HELT sikkert nogle bedre bud end mine. Håber du vil dele dem? :) Her er som lovet mine 10 - hver især målrettet en bestemt målgruppe, og hvordan (generativ) AI vil kunne hjælpe dem mere ud i og tættere på ‘virkeligheden’. Hvis du vil blive klogere på dem, holder jeg også løbende foredrag om kunstig intelligens: Kunstig Intelligens Foredrag | Fra hype til hverdag - Jonathan Løw (jonathanloew.dk)

1. Journalister
Lad #ChatGPT skrive jeres faktabokse, rubrikker mm. og tag ud og lav nogle flere kritiske interviews i stedet.

2. Psykologer
Lad AI hjælpe med at automatisere jeres tidsbestilling så I kan bruge den tid på længere og bedre samtaler.

3. Læger og sygepleje
Lad AI tage sig af alle journaler, referater etc., så I får frigjort mere tid til den enkelte patient.

4. Programmører
Lad AI skrive din kode så du kan tale mere med målgruppen om, hvorvidt du løser deres kerneudfordringer.

5. Politikere
Lad AI faktatjekke, når bølgerne går højt, så I kan bruge tiden på folket og deres vigtigste problemer.

6. Iværksættere
Lad AI håndtere al jeres administration så I kan løse nogle af verdens største udfordringer.

7. Lærere
Lad AI hjælpe med at personalisere og målrette undervisningen så I har mere tid til det enkelte barn.

8. Hendes Majestæt Dronningen
Lad AI skrive Deres nytårstale så De har mere tid til at møde folket.

9. Rumrejsende
Lad Andreas Mogensen og andre få AI-robotters hjælp til at udforske rummet, så den tid i stedet kan bruges på at kommunikere med de fremmede civilisationer.

10. Os alle sammen som danskere
Kom ud i verden og tag ægte billeder af virkeligheden frem for at bede AI om at skabe falske kopier.

Til alle der kæmper med salg eller fundraising

2022-07-14T06:55:00Z

Kender du den ubalance, man kan opleve i situationer, hvor den ene på papiret har mere magt? Jeg har oplevet den et utal af gange i mine 20 år som iværksætter. Følelsen af at være underlegen. At den anden umiddelbart sidder på magten, og at man prøver at være sig selv samtidig med, at det kan være svært ikke at gå på kompromis.

Min egen til tider dyrekøbte erfaring er, at det i alle tilfælde er uklogt og kan være direkte usundt at opfatte situationerne som ubalancer. Du risikerer at komme længere og længere væk fra dig selv og dine inderste værdier som menneske.

Her er en anden måde at anskue to situationer, som jeg er sikker på, at mange Aminoer vil kunne nikke genkendende til:

SALG & KUNDER
Jeg har personligt følt noget af den største professionelle befrielse, når jeg har sagt fra overfor en kunde – eller slet ikke taget vedkommende ombord.
Hvis kemien ikke var der, eller værdierne var for forskellige, så føltes det efterfølgende fantastisk at sige nej. Jeg skulle lige over frygten for at miste omsætning og potentielt forretningsgrundlag, men sat op imod følelsen af integritet og trofasthed imod værdierne, så var det ingenting.

Har du oplevet noget lignende? Del meget gerne dine vigtigste erfaringer og råd i kommentarsporet :-)

FUNDRAISING
Løvens Hule er billedet på en potentiel ubalance indenfor det at rejse kapital. Iscenesat som magtfulde løver der æder deres bytte – iværksætterne. Paradokset er, at I har brug for hinanden, samt at det sjældent er i første huk, at du møder den perfekte investor.

Jeg har i min nuværende virksomhed JumpStory rejst godt 20 millioner DKK. Senest fik vi en virkelig drømmeinvestor med ombord - David Heinemeier Hansson, der er stifter af Basecamp og skaber af Ruby on Rails. To vilde projekter og virksomheder.

David var imidlertid ikke kun drømmeinvestoren, fordi han er usædvanligt godt begavet; usædvanligt rig og usædvanligt erfaren indenfor vores forretningsområde (SaaS). På mange måder var det endnu vigtigere, at vi med det samme kunne mærke, at der var kemi og fælles værdier.

For os er det vigtigt, at JumpStory forbliver i Danmark med sit hovedkontor. Helst i Aarhus hvor vi ligger p.t. Dette var David fuldstændig enig i til trods for, at vi har kunder i 150 lande og primært i USA.
Det er også vigtigt for os, at JumpStory ikke kun har remote arbejdspladser, men også opbygger en stærk og mangfoldig kultur på vores hovedkontor. Noget David bakker 110% op omkring til trods for, at især Basecamp er baseret rigtig meget på en unik formel for remote work.

Derfor er min klare anbefaling, at man ikke bør hente funding fra mennesker, man ikke har et værdifællesskab med eller dybest set ikke bryder sig om. Det vil føles som at have tisset i startup-bukserne. Varmt i starten. Yderst ubehageligt på sigt.

Igen: Har du oplevet noget lignende? Del meget gerne dine vigtigste erfaringer og råd i kommentarsporet :-)

Sådan skaber du en unicorn - Lunar & Airbnb

2022-05-19T06:55:00Z

Der tales meget om manglen på nye 1000-mands virksomheder i dansk erhvervsliv. Både politikere og interesseorganisationer kommer med forskellige bud på, hvordan vi understøtter den næste af den type selskaber, men spørgsmålet er, om løsningen ligger i rammevilkår og adgang til kapital? Jeg tillader mig at mene det modsatte. For mig at se handler fraværet af nye 1000-mands virksomheder hverken om manglende lyst fra iværksætternes side eller om fraværet af risikovillig kapital. Derimod kræver det en fundamentalt ny tænkning, når det kommer til, hvad en stor vækstvirksomhed skal kunne i fremtiden.

Vi har efterhånden hørt sangen omkring vigtigheden af et stærkt team og et godt produkt nok gange. Sangen er selvfølgelig sand nok, ligesom det er korrekt, at kapital ofte er en forudsætning for vækst, men nøglen ligger gemt et andet sted i mine øjne.

Vi skal skabe de brancher, vi skal dominere i fremtiden
I USA er bogen Play Bigger en bestseller. Herhjemme er den mere eller mindre ukendt.
Play Bigger er en banebrydende bog skrevet af Al Ramadan, Dave Peterson, Christopher Lockhead og Kevin Maney. En bog der præsenterer en ny og evidensbaseret tilgang til, hvordan man kan skabe store vækstvirksomheder i fremtiden. Category design kalder forfatterne det.

Tanken bag Category design er, at fremtidens vækstvirksomheder ikke bør fokusere på at slå eksisterende spillere på deres banehalvdel. Dvs. disrupte brancher der allerede eksisterer. I stedet handler det om at definere helt nye brancher eller kategorier og så udvikle disse og dominere dem over tid.

Airbnb er et udmærket eksempel på en sådan milliardforretning, der ikke kun har fokuseret på et godt produkt og det rette team, men en virksomhedskultur der koncentrerer sig om en helt ny kategori og på sigt at dominere denne. Airbnb er ikke blot endnu en ny kæde indenfor kategorien ”hoteller”. Det er sin helt egen kategori.

At skabe nye kategorier er tidskrævende
1000-mands virksomheder er dyre at bygge, og det tager tid. Det at etablere en helt ny kategori for siden at eje den er ikke noget, man gør på nogle år. Til gengæld er potentialet ofte langt større end igennem mere traditionelle måder at erobre allerede eksisterende markeder på.

Udfordringen ligger ganske naturligt i at gøre det forståeligt for kunderne, at her er tale om noget helt nyt, som de ikke nødvendigvis kender i forvejen. For at forklare det lægger man sig ofte op af noget kendt, men man er samtidig meget bevidst omkring også at tage afstand fra det kendte på samme tid.

Det udenlandske eksempel Airbnb lægger sig tæt op af rejseindustrien i sine fortællinger, men lægger samtidig afstand til den eksisterende kategori og industri igennem budskaber som ”book unikke boliger” og ”oplev byen som en lokal”.

Herhjemme er et godt eksempel danske Lunar, som af Finanstilsynet blev påbudt ikke at benævne sig selv en bank. Noget Lunar tog ganske afslappet, for det ønsker man netop ikke.
Omvendt bruger Lunar på sit website formuleringer som ”en gratis banking-app” og ”du får en bruger hos os, og en bankkonto hos vores partnerbank” for at associere sig med det velkendte, samtidig med at man meget bevidst etablerer sin egen kategori igennem formuleringer som ”en app med tilhørende VISA kort”. På spørgsmålet ”Hvorfor kan jeg ikke møde fysisk op hos Lunar”, svarer virksomheden: ”Vi er en techvirksomhed, som udbyder en app, så alt foregår vi app’en. Det gør det hele mere tilgængeligt og nemt.”

Fra brands til bevægelser
Lunar lukkede for nylig en serie D-runde på over 1 milliard DKK og har flere end 600 ansatte allerede. De er således på vej til at blive én af de nye 1000-mands virksomheder, vi sukker efter herhjemme. Inden det sker, skal der imidlertid forventningsafstemmes og begrebsafklares med markedet. Det handler ikke blot om at lancere endnu en energidrik.

Lunar er en ny kategori udenfor noget, vi troede, vi kendte, men som er under forandring. Hvor Harvard-professoren Clayton Christensen i sin kendte bog The Innovator’s Dilemma skrev om disruptive innovation som en måde at disrupte eksisterende markeder på, så vil selskaber som Airbnb og Lunar skabe helt nye markeder.

Udfordringen er den førnævnte omkring ’opdragelse’ af kunder og marked, men fordelen er samtidig mange. Hvor konventionelle virksomheder er medarbejdere, der sælger produkterne til kunderne, så er disse nye innovatører i stedet en symbiose imellem medarbejdere og kunder, der sammen bidrager til, at verden og dens muligheder grundlæggende ændrer sig.

Både Airbnb og Lunars forskellige communities og sociale medier afspejler tydeligt, at brugerne føler en helt anden form for ejerskab og tilknytning end til en konventionel hotelkæde eller bank. Airbnb og Lunar bliver bevægelser frem for brands.

At etablere og vedligeholde et brand er dyrt og bekosteligt. At skabe en bevægelse er tidskrævende i starten, men har en fuldstændig anden viralitet og skaleringspotentiale indbygget, når først dynamikkerne slår igennem. En viralitet der skaber 1000-mands virksomheder på sigt.

Er design af nye brancher forbeholdt startups?
Jeg bruger Airbnb og Lunar, fordi de forholdsvis velkendte eksempler, men man kunne fremhæve mange andre. Ofte er det imidlertid sådan, at det er startups og vækstvirksomheder, der går ind og skaber helt nye markeder, men i fremtiden kunne det ligeså vel være etablerede selskaber, der tænker radikalt nyt.

Det hele starter med en ny form for nysgerrighed og lydhørhed samt nogle fundamentale spørgsmål:

Hvordan skal din organisation fungere i fremtiden? (company design)
Hvordan skal din teknologi fungere? (product design)
Hvordan skal dit marked fungere? (category design).

I arbejdet med svarene på disse spørgsmål ligger potentialet for at opdage nye muligheder og at genopdage jeres eksisterende forretning og forretningsmodeller.

Det vil dog på samme tid kræve et strategisk skifte på en række punkter.

Hvor de traditionelle virksomheder fokuserer på produkter og salg, eksisterende markeder, kendte problemer, partnerskaber og en kombination af salg og markedsføring, så tænker ”kategoridesignerne” anderledes.

De lægger i stedet vægt på at etablere en strategi for deres fremtidige organisation, teknologi og marked. Det gør de med afsæt i potentialet i helt nye kategorier, som de ønsker at skabe, for at løse helt nye problemer for deres kunder.

Målet er, at markedet i høj grad vil skabe efterspørgslen, når dette marked vel at mærke først er etableret (som man har set det med Airbnb), og fokus er derfor at få økosystemet til at fungere i dette nye marked.

Får danske virksomheder styr på ovenstående tænkning og praksis, så skal mit bud som sagt lyde, at vores næste 1000-mands virksomheder ligger ”gemt” i præcis disse nye markeder. Om det så bliver Lunar eller nogle helt andre, det kan kun fremtiden vise.

Har du styr på dit pølsebrød?

2022-03-03T07:55:00Z

Både iværksætteri og vækstvirksomheder handler om, at hver enkelt medarbejder skal findes deres eget pølsebrød. Det er udmærket, hvis hele organisationen også finder ét stort pølsebrød, men det er sjældent nok for den enkelte.

Danmarks førende producent af pølsebrød
Nej – vi er ikke ude i en pædagogisk spejderøvelse eller en Steff Houlberg skattejagt. Jeg fremhæver pølsebrødet, fordi jeg for nogle år siden havde den store fornøjelse af møde stifteren bag Danmarks førende producent af pølsebrød.

Den inspirerende ejerleder startede sin virksomhed for 17 år siden, og jeg må tilstå, at det kom bag på mig, at man kan være så passioneret omkring pølsebrød. Men det var/er han. Det mindede mig om, hvorfor jeg selv blev iværksætter for 18 år siden: Fordi min hjerne også elsker at brænde for ting, der sikkert for mange mennesker – set udefra – ikke giver mening.

Kigger man på pølseejeren ud fra et globalt og eksistentielt perspektiv, så giver det umiddelbart ingen mening. Det er faktisk lettere absurd. Hvordan kan et menneske stå op om morgenen og gå i seng om aftenen med pølsebrød på hjernen hele tiden? Det giver jo ingen mening, og verden lever fint videre uden både ham og hans pølsebrødsvirksomhed.

Hjernens magiske evne til at blive begejstret
På den anden side giver det i den grad mening, for det er præcis noget af det allerfineste ved menneskehjernen: Vores evne til at begejstres, at brænde for noget. Det er noget af det, jeg igen og igen har oplevet i iværksættermiljøet. Denne kæmpe passion for ting, der set udefra er både meningsløse og ret ligegyldige. Men det er de ikke for iværksætterne, for de tilfører dem værdi. Og det er på mange måder, hvad livet egentlig handler om: At tilføre ting og handlinger værdi og mening, så vi kan glædes ved at udføre dem. Brænde for at handle.

Eksemplet med pølsebrødene er godt, fordi der naturligvis også er både organisationer og virksomheder, hvor meningen er mere givet eller selvfølgelig. Hvis man er ansat i en hjælpeorganisation og redder sultne børn fra at dø, så er handlingerne så meningsfyldte i sig selv, at man slet ikke behøver at tilføre dem mening eller værdi.

Men for de fleste af os så sidder vi til dagligt i jobs og organisationer, hvor det ikke forholder sig sådan, og resultatet har de eneste år desværre været det, at vi dels har oplevet en stigende følelse af meningsløshed iblandt landets mange ansatte (med deraf følgende konsekvenser i forhold til både produktivitet, stress, udbrændthed m.v.) og dels set, hvad der ofte sker i organisationer, når de når en vis størrelse og ansætter folk, der ansætter folk. Det er også derfor, at jeg i dag bl.a. holder foredrag om arbejdsglæde for at inspirere til, hvordan man kan sikre trivsel og arbejdsglæde på arbejdspladsen: Arbejdsglæde Foredrag | Serie-iværksætter og leder Jonathan Løw (jonathanloew.dk)

Ét stort pølsebrød er ikke nok
Fra kloge ledere og rådgivere har ét af svarene lydt, at man skal finde frem til organisationens fortælling og kerneværdier. At vi skal brænde for noget i fællesskab. Det er så det, jeg ovenfor kaldte at finde organisationens store og samlede pølsebrød.

Men i praksis er dette desværre sjældent nok, hvis hvad vi virkelig ønsker af vores kolleger er, at de ligesom iværksætteren skal brænde så meget for det, de og vi laver, at de skal tænke på det dagen lang og konstant have lyst til at forbedre og udvikle det. Ikke fordi vi tvinger dem til det. Ikke fordi det står i et strategidokument. Ikke fordi vi giver dem bonusser for at gøre det. Ganske enkelt fordi de ikke kan lade være. Ligesom iværksætteren.

Det er imidlertid ikke igennem det store fælles pølsebrød, at vi når en sådan kultur og effekt. Når man kigger på iværksætterkulturen, så er den præget af, at hver enkelt medarbejder tilskriver en enorm mening til det, de render rundt og laver. Det er ikke nogen given mening, for det er ikke automatisk sådan, at blot fordi man bestemmer over sine egne beslutninger uden nogen chef, så giver de ting, man laver, også mening.

Nej – tilskrivningen af mening kommer fra den person, der udfører handlingerne. Ikke udefra. Det udspringer af, at man laver noget, man har valgt er grundlæggende interessant og motiverende for én. Det har man gjort selv, fordi man selv er lederen som nystartet virksomhed, men det afgørende er ikke magtforholdet, men meningsfyldtheden.

Derfor er én af de helt afgørende ledelsesopgaver i fremtiden, at man sætter sig ned med hver enkelt medarbejder og får identificeret deres pølsebrød. Du har måske tænkt, at det var nok, at du gav den enkelte frihed til at strukturere hverdagen; arbejde hjemmefra; tage på kursus osv. Men alle disse ting handler egentlig ikke om pølsebrødet. De handler om ’hvad’ og ’hvordan’. Dvs. hvordan den enkelte får mulighed for at strukturere sine processer og arbejdsgange, samt hvilke konkrete opgaver de arbejder med.

Begge disse ting har naturligvis også overordentligt stor betydning, men vi må endelig ikke overse den tredje og meget væsentlige ting. Nemlig ’hvorfor’ de overhovedet laver disse ting. Hvordan de ser på deres rolle i organisationen. Hvordan de vurderer meningsfyldtheden i deres opgaver. Om de har fundet ind til deres indre pølsebrød, og at dette spiller sammen med det ydre pølsebrød.