Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ib Potter Sådan får du de bedste indgående links

Sådan får du de bedste indgående links

7.577 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
17 August 2011

Indgående links er det vigtigste element, når du vil have dit website til at ligge godt på Google. Det er også den sværeste og mest usexede disciplin … overhovedet.  Men det behøver det ikke være.

Her er, hvordan du kan få de bedste indgående links – på den helt rigtige måde.

Tekst links

Du skal have adgang til et website, hvor der bliver skrevet om det emne, som du gerne vil ligge godt på i Google. Og så skal du have lov til at linke til dit eget website. Ikke bare et tilfældigt link. Det skal være et link fra en side, hvor der skrives om netop det emne, som du gerne vil findes på.

Det kan aldrig blive bedre, end hvis du selv skriver teksten. Og det kan du godt få lov til. Det hedder gæsteindlæg eller at gæsteblogge.

Win-Win

Et godt gæsteindlæg skal være godt for dig – og godt for den, du gæsteblogger hos.
Du får et rigtigt godt link, bliver eksponeret til nye læsere og får lov til at ”trække” på bloggens læsere.
Bloggen får nyt, anderledes og søgemaskineoptimeret indhold og nye læsere fra dit netværk.

Her skal du gæsteblogge!

Find dem, der søger gæstebloggere.

Brug Google til at finde blogs, der søger gæstebloggere.  Lav en søgning på ”bliv gæsteblogger” + dit søgeord eller emne. På den måde finder du de blogs, der allerede har taget stilling til, at de gerne vil have relevant kvalitetsindhold til deres blog.

Dansk blogsøgemaskine

Brug Overskrift til at finde blogindlæg, der handler om de emner, du brænder for. Overskrift er en dansk blogssøgemaskine – og den er rigtig god til at find relevante ”aktive” blogs.

Igen – søg efter blogindlæg, der handler om de samme emner som dig.

Twitter er guld!

Aktive på Twitter der også har en blog, er ofte gode til at promovere deres aktiviteter. Hvis du finder profiler, der tweeter om dine emner, så kan det meget vel være , at de også har en god blog.

Brug programmet FollowerWonk til at finde dine søgeord i deres profiler.

Opfør dig ordenligt

Andre, der blogger om de samme emner som dig, er guld værd. De fleste bloggere er ikke meget for folk, der kun vil gæsteblogge og smide kommentarer udelukkende for egen vindings skyld. Så opfør dig ordenligt.

Sæt dig ind i deres blog, følg dem på Twitter, Google+ eller Facebook – og find ud af, hvem der står bag bloggen. Engager dig i deres tweets og indlæg.  

Hvis det efter et stykke tid stadig er interessant, kontakter du bloggeren og fortæller, hvordan I kan hjælpe hinanden.

Communities

Det er ikke kun blogs, der har brug for gæsteindlæg. Fora, hvor din målgruppe er, eller hvor relevante emner debatteres, har også brug for relevant indhold.

Jeg er utrolig glad for at få lov til at gæsteblogge på Amino – det har udvidet mit netværk og givet mig mange nye ”Eye Balls”.

Og jeg tror også, Martin er glad for os gæstebloggere, når vi hiver nye folk til Amino fra Twitter, Facebook og Google+.

Det bliver ikke bedre.

Ja – det tager tid. Det gør link building. Men det her er den rigtige måde at gøre det på. Og det ved Google godt – og det vil de honorere dig for.

Bliv gæsteblogger på en blog om online markedsføring.

Jeg tager gerne imod gode gæsteindlæg. Det skal være blogindlæg, hvor læseren får noget konkret med sig, som han kan implementere i sin egen markedsføring.

Du kan starte med at se min blog om markedsføring igennem – følge mig på Twitter, Google+ eller Facebook – lytte til min podcast. Og kan du li’ det, du ser og hører, så tag kontakt på ib@potter.dk, så finder vi ud af noget.

Kan du se pointen eller virker det for uoverskueligt?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ib skriver Skriv dig op