HEO-bloggen

Fortæl mig din iværksætterhistorie

2013-12-13T16:20:23Z

Jeg er på jagt efter personlige oplevelser, erfaringer og fortællinger til den ultimative bog om iværksætteri.

I stedet for løftede pegefingre og et ensidigt fokus på økonomi og konkurrenceevne vil jeg især behandle de medfødte evner og muligheder, som vi alle har for at føre drømmene ud i livet.

Dine erfaringer kan være både positive og negative, bare de er ærlige og fordomsfrie.

Fire ud af fem nystartede virksomheder lukkes inden for de første tre leveår. Derfor kan vi have rigtig god brug for at høre om de knapt så gode oplevelser – og lære af dem.

Jeg kan ikke lokke med fede honorarer, men alle, som bidrager, bliver nævnt i min bog med firmanavn og link.

Bogen udkommer 1. august 2014 som hardbackbog og ebog.

Jeg er på Danmarksturné i første kvartal 2014, så jeg kan sagtens kigge forbi til en god og opbyggelig samtale. Så send mig en hilsen her – eller en privat besked. Alle får svar.

Venlige iværksætter-hilsener, dialogdesigneren - Carsten Legaard

Om mig

Jeg er selv nyslået iværksætter (november 2012). Jeg driver fire start-up virksomheder og er partner i to store publicistprojekter. Det lyder som om jeg har meget travlt. Sandheden er mere ru. Hvis jeg nøjedes med at drive en af de fire, havde jeg ikke saltet til et æg. Men tilsammen giver de akkurat nok til både huslejen og det gode humør. Og så er der jo plads til vækst!

Iværksætter: Dagpenge er ikke sagen

2013-12-12T12:10:00Z

En ledighedsforsikring i en gennemsnitlig a-kasse koster i dagens Danmark 426 kroner om måneden, 5.112 kroner om året.

Hvis du er lønmodtager på fuld tid og bliver ledig, er forsikringen alle pengene værd med sine 16.000 kroner før skat om måneden i 24 måneder. Samme sats gælder, hvis du er selvstændig på fuld tid og bliver ledig - med den væsentlige tilføjelse, at du først skal have afviklet din virksomhed - rub og stub - før du kan hæve en krone i dagpenge.

Hvornår bliver en selvstændig ledig? Når det går skidt for virksomhedens økonomi.

Bagslaget kan skyldes økonomisk uforsigtighed, dårlige tider eller dårlige betalere. Det kan også være en kortvarig likviditetskrise, som banken, der selv har modtaget statsgarantier i milliardklassen, ikke vil røre med en ildtang. Eller det kan være noget så simpelt som en sygdom eller en skade, der forhindrer den selvstændige i at holde dampen oppe og dermed tærer på virksomhedens indtjening.

Hvis du er vognmand med vognpark eller håndværker med maskinpark, kan det tage måneder at realisere værktøjet. Måneder uden anden indtægt end provenuet ved salget. Hvis der er et provenu.

Der er således store tab involveret, og de fungerer i praksis som en “selvrisiko" for selvstændige. Ingen andre a-kasse-medlemmer bærer en tilsvarende selvrisiko.

Skyd en hvid pil efter dagpengene

Dagpengene er i det hele taget et fatamorgana, hvis du er selvstændig. For i det øjeblik, du siger jatak til dagpengene, ophører din status som selvstændig. Du er nu ledig og "står til rådighed" for arbejdsmarkedet, det kommunale jobcenter og de af staten godkendte private aktører.

Hvis jeg fik valget, ville jeg personlig hellere gå direkte på valsen eller indlogere mig på en sovesal for husvilde. Hvorfor? Fordi vejen tilbage til en status som selvstændig erhvervsdrivende er kortere for vagabonden end for den, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Så længe du stadig er selvstændig, kan det langt bedre svare sig for dig at købe en erhvervsevneforsikring eller en sundhedsforsikring. Den koster rundt regnet det samme som a-kasse-bidraget. Til gengæld er der fuld opbakning fra dag ét af din eventuelle sygdom: Betalt hospitalsbehandling, genoptræning, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og måske endda en stedfortræder i virksomheden under sygdom - helt op til 100.000 kroner i dækning.

Det er en forskel, der er til at tage og føle på. Men du kan gøre endnu mere med de 426 kroner månedlig, som a-kasse-bidraget udgør.

Køb arbejdstid i stedet for ledighedstid

426 kroner efter skat svarer nogenlunde til indtægten ved to timers lønarbejde.

To timer månedligt er ikke meget, men hvad nu, hvis du i stedet for at fyre pengene af til a-kassen bruger pengene på at købe eller fremstille et produkt, som kan sælges for det dobbelte, altså 852 kroner?

Så har du en besparelse på 426 kroner plus en fortjeneste på 426 kroner = 852 kroner på en måned, 10.224 på et år.

Du kan selvfølgelig løbe ind i, at der er enkelte måneder hvor du ikke får solgt. Besparelsen er dog stadig 426 kroner. Og når der er mulighed for undersalg, er der også mulighed for oversalg. For eksempel 12 produkter på en måned solgt med et overskud på 5.112 kroner. Fremstillet på blot tre arbejdsdage. Ikke helt niveauet for kontanthjælp eller dagpenge, men huslejen er da næsten betalt.

Tænk på, at du jo ikke behøver stå “til rådighed for arbejdsmarkedet”, men i stedet kan bruge din tid på at sætte din hjemmeproduktion til salg på det private forbrugs marked.

Fri tid kan blive mere værd

Men hvad så, hvis det viser sig at du kan sælge endnu mere? Lad os opstille et neutralt regnestykke.

En måned har 22 arbejdsdage. Lad os sige at halvdelen af dagene ender som nulsalgs-dage, mens den anden halvdel ender som udsolgt-dage.

En udsolgt dag = 4 produkter = 1704 kroner i overskud.

11 udsolgte dage = 18.744 kroner i overskud.

Se, nu har både kontanthjælp og dagpenge fået baghjul. Og det er vel at mærke af en som arbejder på halv tid!

Det eneste, der mangler i dette tænkte regneeksempel, er svaret på, hvilket produkt eller hvilken ydelse du kan sælge til en pris omkring 852 og med en avance på 100 procent. Det er et svar, som kun du selv kan bidrage med.

Så nu er det at du skal vælge: Vil du arbejde derhjemme tre af ugens syv dage og alligevel se bankkontoen vokse dag for dag? Eller vil du hellere sidde på et jobtræningsforløb fem dage om ugen og lære at skrive perfekte ansøgninger til ikke-eksisterende jobs? Jamen, det kunne da godt være!

De fleste gør det jo rent faktisk! De gør det, fordi de er opdraget til "solidaritet". Og til at gøre, hvad der forventes af dem. Men er det reelt solidaritet at indbetale til en fælles ordning, som du er ekskluderet fra i det øjeblik du får brug for den? Det vil jeg gerne have lov at sætte et stort, fedt spørgsmålstegn ved.

Den røde Ferrari frister

Tilbage til eksemplet med produktiv udnyttelse af din egen frikøbte tid: Efter nogle måneder er dit produkt blevet mere kendt, og afsætningen stiger næsten af sig selv. Nu er du nødt til at arbejde 16 dage om måneden for at følge med efterspørgselen.

Din indtjening er nået op på godt og vel 27.000 kroner månedlig før skat. Du arbejder dog stadig væsentligt færre dage end dine ansatte kolleger.

Du fornemmer, at der er potentiale til yderligere salgsfremgang, men du har nu fået smag for dine fridage og vælger derfor en anden strategi: Du hæver prisen på dit produkt med forsøgsvis 20 procent.

Din daglige indtjening er nu 2.045 kroner, og selvom omsætningsgraden falder tilbage til de oprindelige 11 dage, er din månedsindkomst ikke så ringe: 22.500 kroner før skat.

Efter få måneder har markedet vænnet sig til de nye priser, og omsætningen vokser igen. Samtidig har du fået bedre styr på produktionen og kan nu producere 50 procent flere enheder, dvs. 6 om dagen.

På en dag er din fortjeneste altså 3.068 kroner - på 11 dage 33.742.

Kan du se nogen som helst kløgtig grund til at arbejde 16 eller 22 dage om måneden? Det kan du sikkert.

Den røde Ferrari frister. Selv foretrækker jeg fridage, men jeg kan næsten forstå dig ;-)

A-kasse af nostalgiske grunde

Er du nu i en situation, hvor du af ren og skær nostalgi kan vælge at beholde dit medlemskab i a-kassen og give de sølle 426 kroner som en solidaritetsgestus overfor de arbejdsløse kolleger, der ikke er lige så udspekulerede som dig?

Ja, tænker du.

Jeg kan næsten forstå dig!

Men jeg vil også advare dig: Dagpengeretten kan nemt blive en sovepude for den selvstændige. Hvis noget går skævt i forretningen, har man jo dagpengene at falde tilbage på. Tænker man. Men er det en opmuntrende tanke? Og hvis man tænker tanken til ende, er den så overhovedet betryggende?

Iværksætter: Lad som om du driver virksomhed i Armenien

2013-12-11T14:33:13Z

Forleden kunne jeg og mine trofaste støtter fejre et års fødselsdag for min selvstændige virksomhed, dialogdesigneren.dk. På dagen vedtog vi, at min virksomhed ikke er typisk dansk; snarere amerikansk, afrikansk eller armensk.

Hvordan kom vi dog på den tanke? Jo, virksomheden opstod på ruinerne af 40 års lønarbejde og lige så mange års medlemsskab af en a-kasse. Da jeg mistede mit job som journalist, var faget i frit fald og standardbeskeden til alle over 50 var: Gør dig umage, men forvent ikke at komme i job igen. Ever.

Det vidste jeg godt, da jeg gik til møde med a-kassen, så jeg medbragte en plan B: "Jeg vil gerne starte virksomhed," fortalte jeg. "Men jeg vil også gerne have al den støtte og al den uddannelse, a-kassen kan tilbyde mig."

Stilheden var larmende. Men det måtte jo siges:

"Her og nu kan vi tilbyde dig en times karriererådgivning. Dagpenge og uddannelsesmuligheder er forbeholdt vores ledige medlemmer, og når du driver virksomhed, er du ikke ledig."

Jeg afbrød: "Og når jeg ikke er ledig, behøver jeg ikke fortsætte mine indbetalinger til a-kassen ..."

Det vile de nu alligevel råde mig til. "Når du lukker din virksomhed, kan du genindtræde i dagpengeretten," lød det overbevisende.

Det er så her, vi kommer til det med nationaliteten. I Danmark er vi, både lønmodtagere og selvstændige, i den grad vænnede til at tænke i socialt sikkerhedsnet, at vi måske glemmer at gøre os umage med at få virksomheden til at overleve. Med at spare på driftsudgifterne. Med at sætte prisen højt nok - og kvaliteten.

Måske er det en kraftigt medvirkende årsag til, at fire ud af fem nystartede virksomheder i Danmark lukker igen inden for virksomhedens første tre leveår. Det er i hvert fald en egenartet dansk rekord. Og en rekord, som jeg ikke har tænkt mig at bidrage til.

Når det så kommer til stykket, så er jo hverken dagpengesystemet eller kontanthjælpsystemet indrettet på at hjælpe "sådan nogle som os". Så vi er bedre tjent med at betragte os selv som armenere, afrikanere eller amerikanere uden socialt sikkerhedsnet. Med en forbandet pligt til at klare skærene. For vores selvrespekt skyld. For vores egen livskvalitet. For familiens skyld. Og for de eventuelle ansatte.

Meld dig gerne ud af a-kassen. Ikke for de 400-500 kroner, som det koster i bidrag hver måned. Men for at vise omverden og dig selv at du er armener. Eller afrikaner. Eller amerikaner. I hvert fald en overlever.

Din hjemmeside er et party. Og du er værten

2013-09-01T17:48:00Z

Litteraturen om best practices indenfor web kommunikation er godt nok kedelig. Gaab. Derfor har jeg valgt at videregive mine og mine kilders bedste erfaringer som opskriften på en fest. Her kommer først en forklaring.

Uanset hvad du har tænkt, da du slog stregerne til din første hjemmeside, så tænker hjemmesidens besøgende deres. Og hvis hjemmesiden skal opfylde sit formål, så skal den indgå en magisk forbindelse med sine besøgende, en forståelse, en sympati, en tiltrækning, en konvergens.

Dette er ikke raketvidenskab. Vi har uendelige mængder af anvendt forskning i, hvad der kickstarter menneskelig kontakt i forskellige sammenhænge.

Samtale er godt. Men hvordan får jeg startet?

Stormagasiner og supermarkeder har længe scannet kundernes adfærd for at finde frem til den bedste butiksindretning og varepræsentation. Aviser og magasiner har i årevis været opbygget efter skabeloner, som igen er opbygget efter eyetracking-analyser - scanninger af, hvordan læserne læser og hvor opmærksomt.

Den slags analyser udvikler efterhånden en trend, det vil sige et billede af, hvordan man generelt set bedst får kickstartet den nødvendige dialog. En best practice.

På nettet bliver der scannet i voldsomt meget større omfang, og vores viden om, hvad der udvirker og modvirker kontakt er nærmest uhyggeligt præcis.

Uhyggeligt eller ej; mennesket er et socialt dyr, og de sociale normer er stærke. Et grundlæggende mønster i vort møde med artsfæller er, at de helst skal ligne os nok til, at vi føler os trygge i deres selskab; men de må heller ikke ligne os for meget, for så kan vi nemt blive bange for, at de vil overtage vores plads. De andre skal være åbne og parate til at vise hvem de er, og de må gerne stikke lidt ud til side, så de er spændende at være sammen med; bare ikke for meget af det gode. De forventninger, som vi har til "de andre", bliver vi selvfølglig også selv mødt med.

Hvad er så best practice, når det kommer til hjemmesider?

Den bedste fremgangsmåde minder slående om noget, som de fleste af os kan, også selvom vi indimellem hader det - den minder om konversationen ved et middagsselskab.

Ved de fleste middagsselskaber er der to slags konversationer i gang. Den ene slags er mellem gamle venner, der for længst har bekræftet, at de orker hinanden og kan klikke sammen på en brøkdel af et sekund. Den anden slags er mellem dem, der ikke har fået en plads overfor eller ved siden af en af disse "automatvenner". Her kræver det lidt energi at lirke konversationen op.

Hvad får samtalen på gled?

Vi skal føle os lidt ind på, hvem har vi har for os, og vi skal svare imødekommende, når den anden stiller sine indfølingsspørgsmål.

For eksempel pragteksemplaret "Nå, hvad laver du så?" Eller hvad med "Hvordan er du så relateret til værten?"

Men hvor irriterende og banale indfølingsspørgsmålene end virker, så er de aldeles nødvendige og uundværlige til at skabe en kontakt og kickstarte en samtale.

Hvis samtalen går godt, vil vi gå hjem fra festen med en god følelse. Hvis den ikke går godt, vil festen være en vi hurtigt glemmer. Vi fik god mad, godt at drikke og god musik, men den sociale kontrakt blev mudret, og det afsætter uundgåeligt en følelse af socialt tab, som en nok så lækker suppe steg og is ikke kan opveje.

Lad os prøve at se på de kickstartere, som best practice studier har udpeget som nødvendige på en hjemmeside.

Skab et inkluderende miljø

De hjemmesider der klarer sig bedst i kampen om popularitet og ranking er dem, som formår at få deres gæster til at føle sig ventede, velkomne og påskønnede. Intet mindre. Hvordan gør man det? Det findes der faktisk en opskrift på, men den vender vi tilbage til om et øjeblik.

De bedste har nemlig flere tricks i ærmet. De kan også hjælpe deres gæster med at orientere sig "i festen", finde samtalepartnere, finde buffeten, finde toilettet (thanks God!), være behjælpelig med stikord om hvem værten er og hvem de andre gæster er, give en ledetråd for konversationerne og en åbning på indfølingsspørgsmålene og få hver enkelt gæst til at "købe" festen, samværet, stemningen og til selv at åbne op og give sit personlige bidrag til festen. Og husk, festen er stadig synonym for "hjemmesiden".

Lad os nu gå de enkelte faser nærmere på klingen. Hvad er det der gør festen til en god oplevelse, ikke kun på overfladen, men et lag dybere end maden, champagnen, borddækningen og musikken.

1 Velkomst

De ord vi umiddelbart hører, når værten byder velkommen til fest, er grunden til at vi er inviteret, glæden over at se at alle er kommet, nogle praktiske oplysninger og lidt om menuen. Et spadestik dybere giver velkomsten os mere end det vi hører: Vi får bekræftet, at vi er til den rigtige fest, at vi er påskønnede, at vi hører til her, og vi får en overordnet ide om, hvad festen vil byde på og hvordan den kommer til at foregå. Og det er præcis, hvad også landingssiden skal gøre - den del af hjemmesiden som de besøgende lander på, deres "velkommen til festen".

2 Præsentation

Næste step er at komme på omgangshøjde med dem, vi deler bord med. Hvem er de, hvad er deres historie, hvordan er de relateret til værten, hvilken type er de, hvordan kan vi forvente at deres bidrag til festen vil blive … samtidig med at vi selv træder frem på banen og bidrage med hvem vi er, hvad vi er, hvordan vi er … Det er siden, som vi skiftevis kalder "About", "Om mig", "Om os", "Om firmaet" … Denne side handler om at skabe tillid, og tro nu ikke at det er gort med et c.v. eller en kortfattet levnedsskildring. For at få tillid, skal vi vide, hvorfor du er en relevant partner indenfor det område, du har specialiseret dig i, og ikke nok med det: Vi skal kende dine personlige motiver og drivkræfter. Vi skal høre, hvad andre mener om dig og dit bidrag. Vi skal have billeddokumentation på at du er en af de bedste indenfor specialet og at du samtidig er en mand eller kvinde lige efter vort hovede. Kan du være det for alle? Nej, men anstreng dig hellere for at være præcis den person for de ti procent, som kan li det. Hvis du prøver at være gode venner med alle, taber du sandsynligvis både de 90 procent og de ti.

3 Kontakt

Nu er desserten skyllet ned med cognac, bordene er trukket til side og dansen begynder. De fleste hjemmesider vælger her frivilligt bænken. Spørg mig ikke hvorfor. Men de serverer den samme lamme kontaktformular som alle de andre bænkevarmere. Med andre ord, de sætter sig over i hjørnet til de andre bænkevarmere. De håber sikkert på at en eller anden vil byde dem op til dans, men de viser det ikke. Hvis kontaktsiden skal leve op til sit navn, skal den give nærkontakt af første grad. Og ikke nok med det - den skal give din gæst en god grund til at tage kontakt. Prøv at se min kontaktside og få en ide om, hvad der skal til.

4 Handel

Nu er den sociale kontrakt på plads, og vi kan begynde at orientere os i, om der måske er mere vi kan bruge hinanden til. Kan vi se, at en festdeltager er en vi kan bruge til noget efter festen, så er det bare med at få det sagt og få givet vedkommende et visitkort (sammen med en forbandet god grund til ikke at gøre, hvad 99,8 procent af alle visirkortmodtagere gør: glemme det). For hjemmesidens vedkommende er det her f. eks. bloggen tager over og trækker den besøgende ind i sit univers, sin tankeverden, eller sin billedverden. Alt efter formålet med hjemmesiden og gæstens motiv til at komme her, kan denne del af dialogen tage form af en blog, en shop, et nyhedssite, en prisdatabase, et datingsite, et community, et show. Det er her, der handles. Det er dit "call-to-action".

Og det er her, ringen sluttes. For hertil når vi kun, hvis, såfremt, i fald de andre sider har gjort deres arbejde godt nok, hjerteligt nok, åbent nok, klart nok, inkluderende nok, kærligt nok. Enig?

På formel

Hjemmesiden skal som minimum besvare disse spørgsmål for gæsten:

1 Velkommen

HVORFOR? Hvorfor er gæsten kommet det rigtige sted.

HVAD? Produktet og grundene til at vælge det.

HVORDAN? Storytelling: sådan producerer og leverer vi til dig.

HVOR SIKKERT? Referencer. Testimonials. Procedurer. Garantier. Betingelser. FAQ. Returnering.

HVORNÅR? Så er det i gang med at sælge, kammerat (køb, bestil, spørg, rekvirér osv)

2 Præsentation

HVEM? Hvem handler jeg med

HISTORIE? Hvad er deres historie

NETVÆRK? Hvad er deres tilhørsforhold

RELEVANS?

KUNDER?

ANBEFALERE?

3 Kontakt

HVORFOR? Hvorfor skulle jeg besvære mig med det?

HVORDAN Har I husket at gøre det nemt for mig at få kontakt med Jer?

4 Action

Her leverer du det, som de er kommet efter plus al den ekstra værdi du kan stable oveni. Det udelukker ikke at du kan sætte køb-knapper på alle de andre sider også - tværtimod. Jo hurtigere du kan få dem til at ønske at købe og give dem muligheden for at gøre det, desto bedre.

Formelen kan du med fordel bruge næste gang du skal lancere eller relancere en hjemmeside. Du kan også bruge den til en test af din nuværende hjemmeside. Er der ubesvarede spørgsmål, eller steder, hvor du synes at du taber gæsterne og den gode stemning, så er det bare i gang med reparationskittet. God fornøjelse!

Alt kan sælges - undtagen terapi

2013-07-01T11:30:15Z

I min lille iværksætterrådgivning møder jeg mange - alt for mange - terapeuter og behandlere, som er et kæmpe spørgsmålstegn:

"På min hjemmeside har jeg beskrevet mine metoder så indgående, så ærligt og så godt. Men ingen reagerer på det."

Af en eller anden grund har de fleste i sundhedsbranchen svært ved at sætte sig "ned" på niveau med dørsælgeren eller telefonsælgeren. Hvis de prøvede at overvinde denne reminiscens fra deres tid i offentlig ansættelse, ville de have meget nemmere ved at tiltrække kunder via hjemmeside og flyers og andre markedsføringsredskaber. De ville nemlig ligesom dørsælgeren have gjort sig to basale overvejelser:

1. Hvem har behov for det jeg kan tilbyde?

2. Hvem tager købsbeslutningen?

Når det gælder sygdom, sorg og smerte, er det meget sjældent den ramte selv, som tager beslutningen. Det er hustruen, ægtemanden, kollegaen, den gode ven eller veninde.

Den største vanskelighed for terapeuter og behandlere er, at få mennesker til at indse, når de har behov for professionel hjælp, og indse, at de skal gøre noget aktivt for at få denne hjælp.

De ved, at de har ondt i livet, men 48 procent af dem er opdraget til at bide smerten i sig og måske ligefrem skamme sig over den, eller de er for unge eller for usikre til selv at bede om hjælp; andre 48 procent søger de ”nemme” udveje, dvs. de dulmer deres smerte med alkohol, medicin, påtaget følelsesløshed eller ligefrem depression. (Når det gør rigtig ondt, kan depressionen være et "nemmere" sted at være).

De sidste fire procent er mennesker, som håber på forandring og ikke er bange for at sætte deres gamle identitet på spil, hvis de kan opnå en, som det er mere tilfredsstillende at være i.

Disse fire procent er der til gengæld meget stor konkurrence om. Ikke kun fra terapeuter, men også fra rådgivere, coaches, selvudviklingskurser, mindfulness osv. osv.

Skil dig ud!

Hvis du vil skille dig ud i den store mængde af terapitilbud, skal du fortælle mindre om terapi og mere om symptomer. Fortæl med almindelige ord om hvordan man kan se på sine børn, forældre, søskende, bekendte, kolleger, naboer osv. at de har ondt i livet og brug for professionel hjælp. Og tilføj, hvad man så helt konkret skal gøre for at få hjælp til at hjælpe den pågældende.

Tag gerne udgangspunkt i mennesker, som du har eller har haft kendskab til - selvfølgelig i anonym form.

Dermed får du åbnet en dør ind til nogle af de 96 procent, som aldrig af sig selv ville opsøge en teraput. Det kan man da kalde lidt af et forspring, kan man ikke?

Sådan sparer du 5.000 kroner på din markedsføring

2012-12-07T01:11:31Z

Jeg kan nævne tre måder, hvorpå du skærer 5.000 kroner af dit markedsføringsbudget.

1. Du bruger 5.000 kroner mindre end budgetteret. Det er ganske vist ikke aktuelt for de mange, som for længst har smækket kassen i og streget budgetposten markedsføring over. Men hvad enten du allerede har skåret ned, eller du overvejer at gøre det, så udebliver virkningen næppe. Lavere profil er næsten naturnødvendigt lig med en lavere omsætning.

2. Du har overskud og vilje til at udskyde gevinsttagningen et lille år. I stedet for at hæve de 5.000 her og nu, bruger du tre aftener og en halv weekend på - gerne i samarbejde med en god mentor eller Amino-ven - at gentænke dit produkt eller din service ned i mindste detalje, ikke mindst i forhold til kunder, kundetyper, behov, nye kunder, beslægtede kundeemner, hvor er berøringsfladerne, hvem træffer købsbeslutningerne etc. Det koster tid og hovedpine, men du opnår at komme ud til flere på et lavere budget med større effekt, og de 5.000 er sikret enten som besparelse eller mersalg.

3. Inden den 12. december 2012 kl. 12 melder du dig til min konkurrence på Facebook: Vind en virksomhedsprofil til en værdi af 5.000 kroner. Der er ganske vist kun én vinder, men hvem siger at det ikke lige så godt ku være dig?

http://www.facebook.com/events/121873817963848/

Glædelig jul og god markedsføring i 2013!

DialogDesigneren

Hvorfor er jeg ikke klogere end mine kunder?

2012-11-06T00:48:57Z

Vi har det med at overvurdere vores egen klogskab og undervurdere sidemandens (eller kvindens. Derfor har vi en slem uvane med at ville “oplyse” og “informere” hinanden.

Men hvis ikke det er rigtigt – “Jeg ved meget bedre” – så slår det fejl. Det danske debatlandskab – bøger, aviser, hjemmesider – er fyldt med tomme informationskalorier og ligegyldige udsagn. Levende og engagerende debat forudsætter nemlig en evne til at respektere sin modpart (kunde) og et ønske om at forstå ham eller hende.

Næste gang du skal have et budskab ud med succes, så prøv at spørge i stedet for at informere.
Stil til en start dig selv en masse opklarende spørgsmål om budskabet – hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor. Giver det mening?

Kan du stille dig selv de samme spørgsmål om modtagerne af budskabet? Gør det.
Nu er du godt klædt på til at kommunikere. Men de sidste spørgsmål er ikke stillet endnu.

Når du sidder med en færdig tekst, så kig på den og spørg:

Hvilke sætninger her kan jeg med fordel skrive som spørgsmål i stedet for påstande?
Når du har skrevet teksten om, vil dit budskab på en helt anden måde engagere sin modtager.

Hvis teksten virker meget for lang, melder spørgsmålet sig naturligt:

Hvilke sætninger kan jeg undvære uden at budskabet forringes?
Har du lyst til at prøve?

Nu elsker jeg Google igen

2012-11-02T21:23:12Z

Tilbage i april-maj ændrede Google afgørende i sin måde at indeksere hjemmesider på. Populært sagt afskaffede søgegiganten med et pennestrøg alle de parametre, som SEO-heksedoktorer og -hackere kunne dreje på for at skaffe en hjemmeside kunstigt høj ranking (topplaceringer i søgeresultater).

Fremover er det primært kvalitetsindhold og ægte trafik til og fra hjemmesiden som afgør, hvor højt siden kravler op i søgemaskine-hierarkiet.

Som I kan læse i mit forrige indlæg er det en af mine kæpheste: Hjemmesider skal være henvendt til levende mennesker i et enkelt og letforståeligt sprog, og HEO (Human empathy Optimization) er meget vigtigere end SEO (Search Engine Optimization).

Det er stadig vigtigt, at der en direkte sammenhæng mellem en sides søgetermer og sidens faktiske indhold, men nu er det ikke længere så meget af hensyn til søgemaskine-indeksering. Nu er det mest af hensyn til dine kunder. Hvis ikke du behandler dine kunder som de forventer, kan det dog få konsekvenser i forhold til din sides søgemaskine-ranking. Hvis kunderne ikke på siden finder det de havde forventet, er de måske væk efter halvandet sekund. Dét registrerer Google, og det koster points!

Der er ikke længere noget at hente ved at have giga mange links til og fra hjemmesiden. Google ranker nu efter kvaliteten af links, det vil sige: Bliver links brugt af de besøgende, og er links relevante for din forretning.

Jeg elsker Google for det de her har præsteret.

Nu er det igen muligt at søgemaskine-optimere ærligt (kvalitetsstyret) og kærligt (Human Empathy Optimization). Hurraaaaa!

HEO - en introduktion

2011-06-09T21:54:00Z

Hvad hovedet er fyldt med, løber hjemmesiden over med! Comprende?

Utroligt mange hjemmesider giver ufatteligt mange og lange svar på noget, som jeg - og andre besøgende - aldrig kunne finde på at spørge om.

Hvorfor er det så uhyggeligt få hjemmesider, som giver mig - os - hjertebanken, højere puls, røde kinder, glæde, begejstring, fællesskabsfølelse, handlingsparathed ...?

Kan det have noget at gøre med, at dem der laver siderne er sygeligt fikserede på CMS, CSS, XML og SEO? Og at dem, der bestiller siderne, er så sk... bange for at falde igennem, at de for en sikkerheds skyld siger og skriver de samme ting som alle andre på samme måde som alle andre?

Okay, meget af det her webhalløj kunne naturligvis ikke lade sig gøre uden CMS, CSS, XML og SEO og alle de andre bogstavlege. Men ærlig talt! Er det virkelig tyve timers slid med koder værd at banke en side op, som udelukkende kommunikerer med en f*cking søgemaskine og ikke med levende mennesker? Er det virkelig lisså mange timers slid med SEO værd at banke siden op på side 1 i Google-søgeresultaterne, hvis de mange klik ender ud med et kæmpe "Gaaaab! Godnat! Nu vælter jeg fanme ind i seng!"

Okay, der er et par sider derude, som er undtagelserne. Men det her handler om de 98 procent, der knokler afsted som en flok lemminger på vandring efter ... CMS, CSS, XML og SEO ;-)

Er det for meget at bede om, at hjemmeside-snedkerne begynder at interesse sig lidt for menneskers måde at klikke sammen på? Ja?

Nåmen, så får I sgu en ny forkortelse: HEO!

Hvad betyder det?

Human Empathy Optimization!

Menneskelig indlevelses optimering.

Det er overhovedet ikke svært, og det er måske grunden til at det er dybt undervurderet.

Derfor fandt jeg på, at man kunne gøre det til en metode med en tilhørende opskrift.

Indtil videre er der ikke nogen metatags at arbejde med her, i det mindste ikke i backend. Til gengæld giver metoden nogle rigtig gode leads at arbejde med i frontend. For eksempel:

1. Hvor i teksten kan svar gøres til spørgsmål?

2. Hvor kan der indflettes dialog (det vil sige spørgsmål, som den besøgende gerne svarer på og dermed giver Jer ekstra værdifuld viden om site-attraktion mm.)?

3. Hvor kan der indflettes svar på den besøgendes spørgsmål om hvorfor, hvordan og hvad?

4. Hvor er der passivt sprog, som kan vendes til aktivt?

5. Hvor er der uklarheder, som skal ommøbleres til klar kommunikation?

6. Hvor er de klicheer og fremmedord, som pisser den besøgende af?

7. Hvor er de lange beskrivelser som kan formidles meget bedre i et billede, en tegning eller en videostump?

8. Hvor er tekstens catchpoints - og er de gjort synlige?

9. Tekstens afsnit - er der mange, og går de lige på?

10. Appellerne til handling - er de der?

Dette er blot et udpluk af de spørgsmål, som tilsammen tegner hjemmesidens HEO-indeks.

Hvis du nu sidder tilbage med en fornemmelse af at være blevet banket i hovedet med en masse ubegribelige påstande og overdrivelser, så ved du hvordan jeg har haft det under læsningen af utallige hjemmesider.

Skal vi ikke hellere prøve at lægge påstandene bag os og gå i konstruktiv dialog med en masse spørgsmål, der åbner op og gør kreativ?