Reformer? Hvilke reformer?

re: Reformer? Hvilke reformer?

langvang — Fri, 24 Sep 2010 22:37:54 GMT

Det meste er muligt, hvis det gøres rigtigt. Hvis man ikke skulle have set "Cities on speed - Bogota", så se den. Man rives med af den gejst der lægges for dagen af politikere der har hjertet med, og har nosser til at sige hvad der skal siges.

www.youtube.com/watch

Nu er forholdene helt anderledes i Danmark, men jeg tror for så vidt meget af det kunne kopieres med succes, selvom det niveau de startede på, trods alt er langt fra vores, endnu ihvertfald.

Det viser, at det kan lade sig gøre at skabe meget store forandringer, hvis de korrupte smides ud, og de bedste på deres felter inddrages for at finde den bedste løsning, istedet for embedsmænd, der er uvidende om hvordan livet er i praksis.

I dette tilfælde, viser det faktisk, at social retfærdighed er en del af hele løsningen, men man er også klar over, at det kræver et stærkt og spirrende erhvervsliv for at opretholde det.

Man behøver ikke være enig med alt de siger, men de er ikke som politikere er flest. Man føler deres gejst og mod til at ændre tingene.

Hvem der skal være det danske svar på moone til status quo, og løbe i superman kostume gennem København må vi jo så se. Jeg synes politik i dag generelt er blevet sørgeligt at se på. Når der endelig er en politiker, der udtrykker noget han/hun virkelig mener, der ikke er "venstres opfattelse" eller "socialdemokratiets opfattelse", sættes de på plads af ledelsen. Det er guf for pressen, så kan man rigtig stikke til dem. Hvorfor ikke bare give individet ret til sin mening? Jeg mister alt, når jeg ser politikere der kommer tilbage med halen mellem benene og siger undskyld, når det er noget partiet har arrangeret. Så bliver det hele ligegyldigt, og så mistes det demokrati vi alle går og påstår vi har, når skæve meninger undertrykkes.

Men en ting er ord. Noget andet er action. Nogle bud på at ændre status quo?

re: Reformer? Hvilke reformer?

Mogens Langballe Nørgaard — Fri, 24 Sep 2010 00:34:10 GMT

Hej Simon,

Skatteindtaegterne i Danmark blev FORDOBLEDE fra 2002 til 2007. Paa bare fem aar oplevede vi en stigning i de offentlige indtaegter, som var totalt uhoert i historien. Det skyldtes naturligvis de stigende oliepriser, fordi vi jo bare er et OPEC-land og ikke et videnssamfund, ikke noget som helst andet.

Alle de penge er brugt. Fint nok. Hvad man har i maven kan de ikke tage fra dig. Men det har betydet baade loenfest og ansaettelsesfest i det offentlige i en grad, som er uartig. De offentligt ansatte har haft MEGET stoerre loenstigninger end de private i de sidste 10 aar, og siden den store undersoegelse af dette kom frem for nogle maaneder siden har der fan'me heller ikke vaeret noget som helst af det saedvanlige pladder om "de stakkels offentligt ansatte" - det blev pludselig dokumenteret, at de ikke laver saerligt meget, og at de giver hinanden loenstigninger udover al anstaendighed, mens de skider paa kunderne og de ganske faa, der finansierer deres fede livsstil.

Jeg kan komme i tanke om fire saakaldte reformer: Statsforvaltningerne, Politiet, Domstolene og Kommunerne. I alle fire reformer har det medfoert flere ansatte og hojere omkostninger og daarligere service. Saa er loesningen nok ikke yderligere konsolidering :-)

I det syge vaesen har man lukket mindre hospitaler og udbygget stoerre hospitaler og bygget nye superduperhospitaler i aartier, og det bliver bare vaerre og vaerre med effektiviteten og kundetilfredsheden. Konklusionen er derfor (meget naturligt, og uden tvivl ud fra nogle dybe, nationaloekonomiske filosofier), at saa maa vi sgu have mere af det samme, dvs. nu skal vi saa kun have to sygehus i hele Danmark, og i 2020 skal vi bare have eet sygehus, som skal placeres i Oslo eller Hamburg.

Oeh, nej. Naar noget ikke virker. Naar man paa fjerde aarti taesker loes paa en hest, der for laengst er gaaet i knae - saa er det tid at goere det modsatte.

Halvering af offentligt ansatte, saa de kan faa fred fra alle de interne pjatteting til at lave ting for kunderne. Nedlaeggelse af alle de store dimser og etablering af en masse smaa dimser igen, saa tingene kan blive effektive igen.

Det er kun folk, der ikke har proevet et privathospital, der brokker sig over dem. Dem, der har proevet det (som jeg f.eks. gjorde, da vores faelles ven Senior havde det meget daarligt og bare fik den saedvanlige omgang i det syge vaesen) siger aldrig mere noget negativt om de private hospitaler. De er supereffektive, og det der pjat med, at de sluger en masse penge passer bare overhovedet, slet, slet ikke, og jeg er egentlig meget grundigt traet over, at ingen, der siger det, har gidet at kigge paa tallene.

Hvis vi brugte een milliard paa private hospitaler i 2009, saa er det hoejden. Og stigningen var meget lille. Meanwhile, back in the real world, steg udgifterne til det syge vaesen i de sidste par aar fra (er du klar? det bliver ikke rart....) fra 100 milliarder til 125 milliarder. Vaers'go'.

Det er muligt vi ikke skal afskaffe kommunerne, men den centrale magt du taler imod (og med rette) findes allerede i form af overvaeldende IT-indsats og supermange pjattefjollestillinger i alle tre lag i det offentlige, der har masser - MASSER - af tid til at rode i smaating og faa nye ideer til at genere almindelige mennesker, naar de da ikke holder interne moeder for lissom at vaere orienterede om, hvad hinanden laver.

Det dutter ikke.

Mvh.

Diktatoren.

re: Reformer? Hvilke reformer?

Mikkel deMib Svendsen — Thu, 23 Sep 2010 11:10:33 GMT

Til det må jeg blot sige, ja, der er skam mange akademikere, som kan komme med lange og vellydende forklaringer på, hvorfor det er vigtigt at have en så forbandet stor og dyr offentlig administration.

Men faktum forbliver dog, at det er komplet absurd og at ingen rentable virksomheder kunne finde på, at drive deres forretning med en ligeså sygeligt tung administration, som det er tilfældet i store dele af det offentlige. Mængden af papirnusseri - og ja, det ER det, er fuldkommen ude af proportioner.

Jeg arbejder også en del med analyser - af virksomheder og deres forhold online. Men som jeg altid plejer at sige til mine kunder, så skal de IKKE bruge flere penge på at analysere end de værdier som de analyserer.

Med andre ord - det er idiotisk at bruge 2 kroner på at analysere, hvordan man har tjent 1 krone. Og det synes jeg lige præcis er det der sker i store dele af den offentlige administration i dag.

Og så er det altså hamrende ligegyldigt hvor mange valide akademiske argumenter man kan komme med - det er stadig idiotisk. Og jeg tror vi er mange som ganske enkelt ikke gider, at finde os i det mere!

re: Reformer? Hvilke reformer?

Simon Skov Madsen — Thu, 23 Sep 2010 10:54:43 GMT

@ Thomas

Jeg tror ikke du har ret i, at Danmark er for lille til det antal kommuner der blev vedtaget i kommunalreformen. Vi kan blive enige om, at en nedlægning heraf ville spare en masse penge, men jeg er af den overbevisning, at det bestemt ikke vil være hensigtsmæssigt af en række årsager. Den vigtigste vil jeg mene er det kommunale selvstyre og de funtioner de udfører i samfundet. Ud fra en af nytteetikens fædre John Lockes devise om "enhver er sin egen bedste dommer" blev det danske demokrati opbygget efter fransk forbillede, hvor de kommunale selvstyrer udførte to vigtige funktioner:

1. Det er utroligt svært og ressoucekrævende at drive et helt land fra centralt hold af den simple grund, at lokalstyret har et markant bedre indblik i hvordan befolkningen reagerer på diverse politiske tiltag, og bedre indblik i lokalplaner for erhvervsliv, socialpolitik osv., end enhver institution der opererer fra centralt hold.

2. Nedlægges kommunerne er vi godt og grundigt i gang med udhule det repræsentative demokrati der eksisterer i dag. Det ville ske fordi man ville skabe endnu længere distance mellem medborgeren og magten. Hvis det sker føler befolkningen sig magtesløs og uinteresseret i et samfund de alligevel næsten ingen indflydelse har på. Voltaire skrev i sin tid en comparativ analyse af de sociale forskelle på folk i et demokrati og folk i et enevælde. En af de ting han så var, at befolkningen i enevælden var frygteligt dovne i forhold til befolkningen i et demokrati(dengang det Amerikanske). I enevælden har du intet at kæmpe for, fordi den enkelte borger alligevel ingen indflydelse har, hvor imod borgeren i demokratiet - uanset hvor fattige de er - er produktive og kæmper sine demokratiske rettigheder fordi, at borgeren gør en forskel. Skaber du for lang distance mellem borgeren og beslutningen mister folket interessen og faktisk også magten, hvorved diskussionen om hvorvidt repræsentationen i demokratiet måske burde tages op til diskussion.

Hvis det sker, så står vi med de såkaldte amerikanske tilstande, hvad der i det her tilfælde vil være en utrolig lav valgdeltagelse og interesse for hvad der foregår i samfundet.

@ Mikkel

En tilbagespoling af administrative krav som i eksempelvis 1980, er mener jeg bestemt ikke er løsningen. En ting er, at skattetrykket siden 1980 til 2010 kun er steget godt tre procent, mens effektiviteten i løsningen af offentlige opgaver er mangedoblet i forhold til dengang (og mængden højst sandsynlig også). Desuden synes jeg det er umådeligt flot at gennemføre en kommunalreform (eller strukturel ændring) og samtidig bibeholde et skattestop.

En anden og mere vigtig ting vedrørende administrationsapparatet i kommunerne, regionerne og staten er, at vi i dag lærer markant mere af de politiske tiltag der bliver implementeret i dag end vi gjorde i 1970'erne og 80'erne. I samfundsvidenskaberne opereres der med en såkaldt policy-cirkel, der i den simple udgave består af fem led. Forestil dig følgende emner sat op i en femledet cirkel:

1. Problemidentifikation

2. Policyformulering

3. Adoption(vedtagelse)

4. Implementering

5. Evaluering.

Problemidentifikationen består såresimpelt i at erkende et eksisterende problem, policyformuleringen og adoption består i at formulere et stykke lov der forsøger at løse problemet og tilpasse loven den eksisterende lovgivning . Implementeringen af loven er selvsagt iværksættelse af den (hvem skal udøve den og hvem sørger for den bliver overholdt?). Det interessante i denne sammenhæng er netop hvordan 5. og 1. led forbindes (ja, i den rækkefælge), og dette kræver et ganske stort administrativt apparat. Tiltaget/loven evalueres på en sådan måde, at der undersøges om den nu rent faktisk løser problemet eller om den skal revideres, hvorefter cyklussen starter forfra.

Hvis vi begrænser et sådant administrativt apparat - og den dokumentation dette kræver - så mister vi en ganske markant del af effektiviteten i lovgivningsprocesserne. Fjernes "...indberetninger og ligegyldigt papirnusseri" og andet dokumentationsarbejde, så fjernes en stor andel af det læringspotentiale der medvirker til hurtigt at imødegå diverse problemer der viser sig i samfundet.

Et godt eksempel herpå er noget af den sundhedslovgivning Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister indførte, eksempelvis de fradragsberettigede private sygeforsikringer. Et politisk tiltag der skulle få arbejdende mennesker hurtigere over en sygeperiode ved at sende dem uden om køen og på et privathospital, så de kunne komme hurtigere ud og arbejde igen. Et tiltag der måske økonomisk nok var ganske velment, men skabte en masse uheldige bibirkninger - også økonomiske. For det første er privathospitalernes læger og sygeplejesker markant bedre betalt for det arbejde de udfører, for det andet har privathospitalerne hverken forsknings-, uddannelses- og/eller beredskabspligt og for det tredje er det nøjagtig de samme læger - der normalt arbejder i det offentlige sygehusvæsen - der bijobber i det private til en højere løn, da vi jo har haft lægemangel de sidste otte til ti år. Dette resulterede selvsagt i en merudgift til privathospitalerne på 170 mio. kr. hvor man kunne have fået mere og måske bedre service for pengene i det offentlige sygehusvæsen. Der er desuden ingen - heller ikke udenlandske undersøgelser - der peger på, at private sygehus sektorer skulle være mere effektive end offentlige. Tværtimod!

Ovenstående eksempel viser umiddelbart to ting. Havde der ikke været et administrativt embedsapparat - der henter oplysninger fra de indberetninger der bl.a. kommer fra læger og sygeplejesker - til at identificere denne problematik havde befolkningen og folketinget stået lykkeligt uvidende om, at skattekronerne ikke på nogen måde blev udnyttet optimalt i denne sammenhæng. Desuden mener jeg det viser, at der er nogle ting i vores samfund der bare ikke er hensigtsmæssige at køre som en privat virksomhed. Har vi virkeligt lyst til, at visse institutioner - som sundhedssektoren - skal "tjene" deres egne penge så at sige. Vi ser det i USA og vi ser sågar en snært af det i Danmark nu. Nemlig at New Public Management-konceptets taksameterordning i sundhedssektoren medfører operationer og behandlinger for ligegyldige skavanker, der på ingen måde er rentable samfundsøkonomisk at behandle. Det medfører overbehandling af de forsikrede og underbehandling af de uforsikrede. Og så længe der ingen konkurrence er - da begge sygehussektorer (offentlig og privat) trækker på samme mandskab - hvad mening giver det da kunstigt at kickstarte en privat sundhedssektor, der skal kunne konkurrere med den offentlige? Lægerne søger selvsagt pengene og det har nogle uheldige bivirkninger der også rækker ud over de økonomiske.

Så hvis samfundet og det offentlige skal spare, spare og spare, så skal det overvejens MEGET grundigt, hvor det er der skal spares. Og vil den brede befolkning finde sig i, at servicen og rettighederne indskrænkes i så fald?

re: Reformer? Hvilke reformer?

Mikkel deMib Svendsen — Wed, 15 Sep 2010 23:06:51 GMT

Jeg tror faktisk at der er mange - også af dem der arbejder i det offentlige, der kunne tænke sig forandringer.

Først og fremmest kan jeg høre, at mange af "håndværkerne" (eller "de varme hænder", som de kaldes for tiden) er rigtig godt trætte af at bliver overlæsset med tåbelige DJØF'ere og andre mellemleder-idioter og alle deres ønsker og krav om indbretninger, statistikker, klippekort og alt muligt andet, som på ingen måder glæder hverken håndværkerne eller borgerne.

Problemet er, at politikerne ikke "tør" lytte på håndværkerne. De lytter udelukkende på de administrative embedsmænd. Og de lytter til en befolkning, der har et forstokket og gammeldags syn på, hvordan man bør lede folk i en morderne organisation.

Der er i sandhed brug for en reform - en rigtig reform. Man kunne starte med at spole de administrative krav tilbage til 1980 - eller tidligere. Dengang var der væsentligt færre krav til indberetninger og ligegyldigt papirnusseri. En del af det er opfundet af kommunerne selv, men en del er også opfundet af skiftende regeringer. Så regeringen skal være med på, at fjerne alle de åndssvage regler om ekstra administration de gennem årene har indført.

Hvis kommunerne skrabede alle de unødvendige fedtlag, i form af ekstra administrative rutiner og overflødige DJØF'ere væk, så ville de have masser af penge i stedet for at kæmpe med økonomien, som de gør i næsten alle kommuner lige nu.

re: Reformer? Hvilke reformer?

Thomas V. S. Gyldborg — Wed, 15 Sep 2010 08:06:02 GMT

Jeg har også altid været dødtræt af at det, der bliver kaldt reformer nu om stunder, blot er lappeløsninger på det allerede eksisterende.

Den seneste kommunalreform fjernede jo ikke de tre led. Amter blev blot til regioner og kommunerne større, men i bund og grund fortsætter man med det samme. En reform ville da være at indse at Danmark er for lille et land til så mange kommuner og så fjerne dem og nøjes med nogle få større organisationer. Måske de 5 regioner, men de kan være der er bedre forslag.

Skattereformen er som nævnt også kun en omlægning af procenter og grænser i det eksisterende.

Giv os reelle reformer og nytænkning istedet for lappeløsninger, og tving politikerne til at implementere det de sætte kommisionerne i gang med. Ellers er det jo blot spildte penge. Det kan jo være de vil tænke sig lidt bedre om inden de nedsætter endnu en kommision, hvis de bliver tvunget til at tage den seriøst.

re: Reformer? Hvilke reformer?

Thomas Rosenstand — Wed, 15 Sep 2010 01:40:24 GMT

Det er igen lige på kornet. Og jeg tror ikke, Mogens stiller op. Der er for meget vision og gang i ham til en stille mental død som politiker. Lad os vente til systemskiftet, hvor han bliver diktator (og jeg bliver socialministerdiktator). Så får vi mogens for fri og uhæmmet udblæsning.

re: Reformer? Hvilke reformer?

Reed — Tue, 14 Sep 2010 12:44:41 GMT

Endnu et kanont indlæg!

STIL OP!

re: Reformer? Hvilke reformer?

Mattias Skovhøj — Tue, 14 Sep 2010 11:46:43 GMT

Ang. Liberal Alliance, så sætter de i min optik overlæggeren for højt. Vi skal sgu ikke betale 40% i skat - men der er ikke rigtig bedre alternativer, så de har ind til videre min opbakning.

Jeg ville i øvrigt elske, at se dig som kandidat, Mogens. Det kunne jo for eksempel være i en slags Jesper Langballe-rolle, hvor du sidder over i hjørnet og skriger op med de allermest hjernedøde ting, partiet overhovedet kan finde på (så resten af partifællerne ser helt normale ud i sammenligning) - med eneste forskel, at jeg formentlig ville være væsentlig mere enig i de ting du ville trylle op af hatten :-)

re: Reformer? Hvilke reformer?

Jimi - Køreskolernes Garantiordning — Tue, 14 Sep 2010 11:18:58 GMT

Hej Mogens

Angående et parti der passer til dig, så tror jeg altså at Liberal Alliance er dig. For første gang er der et parti der taler til mig, og det er dem. Bevares , de skal udvidet repetoiret , poleret nogle kanter osv. Men visionen er der.

Tak for et godt indlæg