Når banken ringer

Jeg har tidligere skrevet en del indlæg om livet som iværksætter. Jeg vil i dette indlæg fortælle lidt om hvordan min sommer er gået.

Tidligere på bloggen:

Som beskrevet i tidligere indlæg, har jeg fået udviklet et brugervenligt CMS af nogle meget dygtige folk i Hviderusland. Jeg har fortalt lidt om hvordan jeg fik skrabet penge sammen, og hvordan det var at besøge mine hviderussiske venner, og drikke Vodka med dem.

Ikke flere venner at sælge til:

I det forløbne forår har jeg så solgt de første små webløsninger baseret på mit system, og det gik egentlig fint. Omsætningen voksede lige så stille og roligt. Men så kom sommeren 2009, og jeg fik for alvor mærket finanskrisen. Jeg løb simpelthen ind i en meget klassisk mur. Den består i at jeg ikke havde flere venner eller bekendte der lige stod og manglede en hjemmeside. Juni og Juli måned var seriøst forfærdelige, jeg tror jeg fakturerede for måske 10.000 kr ialt. Jeg havde en sælger ansat i 3 måneder, iøvrigt en meget dygtig fyr, men han kunne faktisk heller ikke sælge noget. Jeg var seriøst på spanden.

Banken siger stop:

Slutningen af Juli måned nærmede sig, og jeg kunne begynde at se frem til at virksomhederene kom tilbage fra sommerferie. Jeg havde heldigivs stadig min kassekredit fra Jyske Bank, nåede jeg at tænke, og så i samme sekund ringede telefonen. Jeg kunne godt genkende nummeret, Banken. Av. Beskeden var klar, "Jesper vi kan ikke hjælpe dig mere, du tjener ikke nok penge". Tak siger jeg bare fortæl mig noget jeg ikke ved. Spark på en mand, der ligger ned. Til alt held blev vi dog enige om en mindelig løsning som betød at jeg skulle nedskrive mit kreditmaksimum med et overkommeligt beløb hver måned. Men jeg kunne godt lige der have forbandet finanskrise og grådige bankdirektører langt væk.

Hvad gør man så:

Med sådan en besked fra banken var der ikke så meget at rafle om. Finde en anden måde at tjene penge på. Jeg blev nødt til at tage et deltidsjob for i det mindste at tjene lidt penge. Og med hjælp fra familie (tak svigerfar og søster) og venner, kom vi igennem vores lokale finanskrise. Men jeg lover jer, det er ikke sjovt. Jeg har virkelig været igennem den der med at man som iværksætter skal kunne leve på en sten. Mange gange har jeg med tårer i øjnene stirret ind i min (ellers lækre) MacBook Pro, og tænkt nu giver jeg op. Men jeg har hver gang hevet mig selv op i nakken og sagt, Fanme nej jeg giver sgu ikke op. Dette her er min drøm, det var det jeg drømte om da jeg sumpede igennem et dødssygt liv som lønslave. Det kan lade sig gøre, bare jeg hænger på. Det skal nok komme. Jeg er født dumstædig heldigvis. Og det er heldigvis sådan, at hvis man i lang tid nok tænker at det går, jamen så tilsidst så går det.

Salg igang igen:

Efter sommeren var ovre begyndte telefonen faktisk så småt at ringe igen, og jeg begndte at sælge til komplet ukendte personer (altså folk udenfor vennekredsen), blandt andet til valbyavis.dk hvor vi har lavet et komplet nyhedssystem. Så allerede i starten af august begyndte perspektiverne at se meget bedre ud. Jeg har lavet nogle andre spændende projekter, som jeg måske ved en senere lejlighed kan fortælle om. Mit efterår har været ganske ok, og jeg er netop blevet inviteret med til et EU-udbud på en større hjemmeside. Så jo lige pludselig venner ser det bedre ud.

Håber i også kommer igennem denne finanskrise. Vedholdenhed, stålsat vilje og stædighed og et godt produkt. Så skal du nok lykkes.

Hav en super dag.

Jesper Nissen