Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Telefonsalg af CMS - en mulighed?

3,935 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 December 2008

Er det muligt at finde nye kunder ved telefonsalg. Kold kanvas over telefonen? Første version af mit system er færdigt nu, og idag har jeg gjort mig mine første erfaringer med telefonsalg.

Lad mig sige med det samme. Jeg overlevede at forsøge at sælge min første hjemmeside. Som iværksætter tænder man på at få ideer og lave visioner, og føre dem ud i livet. Selve det med at sælge, er nok det område hvor de fleste iværksættere enten har behov for hjælp, eller simpelthen må købe sig til det. I min oprindelige forretningsplan havde jeg skrevet følgende om mine evner indenfor salg og marketing:

"Jeg har ingen erfaring indenfor salg eller marketing, og er heller ikke salgsorienteret."

Det virkede ikke afskrækkende på min bank, tværtimod virkede de glade for at jeg var helt ærlig på det punkt. Da jeg skrev min forretningsplan var jeg også i kontakt med et telemarketingfirma omkring en salgskampagne, og det virkede på det tidspunkt som en rigtig god ide at bruge 200.000 på sådan en kampagne. Nu er virkeligheden bare lige den at jeg har brugt mange flere penge end jeg regnede med, da jeg jo ikke brugere indere men hviderussere, så jeg må gøre det hele selv.

I sidste uge ringede min bogholder og spurgte om han ikke skulle komme forbi med mine fakturaer, og om jeg havde tænkt over det med det der salg? Jo men jeg havde da tænkt på det sagde jeg, men måske ikke så super meget. Så tilbød han at komme forbi og hjælpe mig igang mod en kop kaffe. Flink bogholder ik?

Han var så forbi, og hjalp mig med at lægge en slagplan. Vi aftale at idag mandag 8 december skulle jeg ringe til mindst 30 kunder, og om aftenen ringe til ham og snakke om hvordan det er gået, og få noget feedback. Jeg har lavet et ringemanuskript, hvor min åbningsreplik er:

"Goddag du taler med Jesper Nissen fra SEO Danmark. Det er sådan at jeg kan se du har en virksomhed, og vi har lavet et juletilbud på hjemmeside og webhotel. Ville du være interesseret i at høre hvad jeg kan gøre for din virksomhed?".

Så jeg har brugt formiddagen på at finde nye virksomheder i Valby ved at bruge www.cvr.dk, og lave en ringeliste. Hele eftermiddagen har jeg så ringet. Resultatet er følgende:

2 virksomheder, som gerne vil have hjemmesider (vi skal ringes ved igen imorgen).

1 virksomhed som gerne vil høre lidt mere. Skal også ringe tilbage.

1 virksomhed som gerne vil være forhandler, og ovenikøbet kan hjælpe mig med noget mobilteknologi til mit CMS...

Er det ikke fedt? Jeg er bare ovenud lykkelig, det er totalt crazy synes jeg. Jeg ved jo ikke om det er et lucky punch, men det finder jeg ud af på torsdag. Min fætter Morten, der arbejder som forsikringssælger, kommer forbi og coacher mig herhjemme, samt hjælper mig med mit manuskript og med at ringe rundt. Han har arbejdet som telefonsælger selv, og har ledet en telemarketingafdeling. Det skal i nok høre mere om...

Tidligere har jeg lovet at fortælle om mit andet besøg i Belarus, og jeg skal nok vende tilbage til det.... Og imorgen! Imorgen skal jeg ringe til min bank og bede om en større kredit... Kryds fingre!

Kan i allesammen have en super dag!

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Jesper blogindlæg Skriv dig op
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere